Baggrund
Læsetid: 4 min.

FN’s grønne utopi

FN-byen på Marmormolen i Nordhavnen har givet København et nyt grønt vartegn. Bygningen, der er udtryk for dansk kvalitetsbyggeri, er spækket med ren teknologi, og den tilsyneladende anonyme kontorbygning er i virkeligheden et projekt for fremtiden. Helt i mål i forhold til ambitionen om klimaneutralitet kommer man dog ikke
Den nye FN-by i Nordhavnen er formet som en stjerne som symbol på, at FN når ud til alle verdenshjørner. Samtidig symboliserer bygningen i sig selv en grøn ambition for fremtidens kontorbyggeri.

Arne Magnussen

Kultur
20. juli 2013

Selveste generalsekretær Ban-Ki-moon slog vejen forbi og kastede lidt stjernestøv på ceremonien, da FN-byen i København blev indviet i denne måned. Med sin internationale orientering er FN-byen en slags gennemsnit af verden, komplet med bederum, fitnesscenter, egen lægeklinik og 104 nationaliteter, der har deres daglige gang i bygningen.

Moons besøg understregede betydningen af det nye grønne FN-flagskib, der er tegnet af den danske tegnestue 3XN. Under overskriften Greening the Blue har FN lanceret en ambitiøs plan, der skal reducere organisationens CO2-aftryk markant.

Den nye bygning symboliserer og sammenføjer på elegant vis den grønne ambition i et enkelt greb.

Samtidig viser den de åbenlyse udfordringer, der er ved at sammentænke klimateknologi og arkitektur på vejen mod klimaneutralitet. Det har vist sig at være notorisk svært at skabe arkitektur, der integrerer den nyeste klimateknologi, uden at det går ud over designkvaliteten.

Håb for den grønne arkitektur

FN-byen er et imponerende demonstrationsprojekt, der fortæller historien om, at klimatilpasning og arkitektur bør gå hånd i hånd. Hvis det tænkes rigtigt, vel at mærke. Og det gør er det langt hen ad vejen blevet i det nye FN-domicil, selv om man savner en mere klar arkitektonisk formulering af den grønne profil. Hvis man skal helt i mål med ambitionen om klimaneutralitet, mangler det sidste stykke. Det kræver, at selve arkitekturens grundlæggende funktionsmåde i valg af materialer, placering og arkitektonisk formsprog bidrager positivt til CO2-regnskabet. Bygningens design kan for eksempel skabe bedre mulighed for naturlig ventilation, og materialevalget kan sikre en højere grad af genanvendelse.

Som et københavnsk Fort Knox ligger bygningen på en kunstig ø yderst i havnen. Den internationale fredsorganisation har desværre på paradoksal vis brug for ekstremt strenge sikkerhedsforanstaltninger. FN-byen er en stjerneformet kontorbygning. Bygningen er beklædt med hvide perforerede aluminiumsskodder, der alt efter lysforholdene åbner og lukker automatisk. Det giver et foranderligt facadeudtryk i løbet af dagen. Bygningen ændrer hurtigt karakter fra tillukket og monolitisk til åben og varieret i sin komposition.

Som med tegnestuens design til Den Blå Planet, der på en underlig kitschet måde er inspireret af – og i lidt for høj grad ligner – en hvirvelstrøm, så er FN-byens spidse former en maritim reference til de mange skibe, der anløber havnen. Den stjerneformede grundplan er et symbol på, at FN rækker ud til alle verdenshjørner. Ikke videre subtilt, men bygningen formår alligevel at skabe en lang række rumlige forløb af høj kvalitet, og ikke mindst maksimerer den med sin form antallet af kontorer med sublim udsigt. De mange kontorer kigger ud mod den travle trafik på Øresund og de store krydstogtsskibe, der lægger til kaj med horder af købelystne turister.

Bygningens signatur finder man i det centrale atrium. En rumskulptur, kalder arkitekterne det. En utilpasset, voluminøs og manieret spejlblank sort trappe slynger sig demonstrativt dramatisk i organiske former op gennem rummet. I stærk kontrast til den kølige nordiske tone, med gennemført rene hvide linjer og lyst træ, som resten af bygningen stilsikkert er holdt i.

Moderne arkitektur er maskiner

Den udbredte anvendelse af glas, stål og beton, der findes i samtidens arkitektur, er en udløber af industriproduktionens muligheder og begrænsninger. Det er et gennemgribende formsprog, et slags rumligt vokabular, der er båret af stærke æstetiske præferencer og interesse for at arbejde med lysvirkninger skabt i den moderne bevægelse i det 20. århundrede.

FN-byens design minder os om, at langt hovedparten af moderne arkitektur består af forskellige konfigurationer af de samme grundlæggende betonkonstruktioner med påklistrede facader af forskellig udseende og karakter.

For at kunne fungere som arbejdsplads og beboelse må bygningerne kobles op med en stor mængde maskiner i form af varme- og køleanlæg, vand- og strømforsyning, kunstigt lys og ventilation. Vil man bygge i højden, har man brug for elevatorer og rulletrapper.

De mange maskiner og teknologier, der skal til for at holde bygningsmassen i gang, bruger strøm, meget strøm. Konsekvensen er, at bygningsmassen anvender op mod 40 pct. af landets samlede energiforbrug. På verdensplan – især i regioner med mere ekstremt klima end vores – er det ufattelige mængder energi, der bruges på henholdsvis at opvarme og nedkøle bygninger, så de overhovedet kan anvendes. En reduktion af bygningernes store energiforbrug er et kardinalpunkt i bestræbelserne på at tackle klimakrisen.

Det, der gør FN-byen til en genistreg, er den intelligente og fremsynede håndtering og gentænkning af alle disse maskiner og teknologier, der giver bygningerne liv. Inde under bygningens hud knokler en lang række højteknologiske grønne systemer i al ubemærkethed for at gøre bygningen til en grøn rollemodel. Bygningen bruger 55 pct. mindre energi end tilsvarende kontorbyggeri.

Kølingen af bygningen foregår med havvand. En solcellepark på taget reducerer bygningens samlede elforbrug markant. Opsamlet regnvand bruges til toiletskyl. Intelligente facadeelementer designet specifikt til FN-byen fungerer som solafskærmning, der åbner og lukker, alt efter hvor meget sollys facaden udsættes for. Den enkelte medarbejder kan styre facadeudsnittet ved sin kontorplads gennem et avanceret computersystem. Hvidt tagpap på taget reflekterer solens stråler og nedsætter behovet for nedkøling. Intelligent lysregulering og meget, meget mere gør bygningen til en fuldt opdateret kontormaskine, proppet med den nyeste teknologi.

FN sætter med deres hovedsæde nye standarder med et fremsynet bud på, hvordan vi langsomt, men sikkert kan gennemføre den grønne revolution i byggeriet, der er så hårdt brug for.

Bygningen vidner samtidig om den kvalitetsbevidsthed, dansk arkitektur repræsenterer, selv inden for en genre som kontorbyggeri, der normalt ikke er det sted, arkitekturen rykker sig mest. Det er dog en type bygning, der kunne ligge mange andre steder i verden. Selv om den tilpasser sig konteksten efter bedste evne, er den på sin vis hjemløs. Den føjer sig dermed til den lange række af bygninger, der reflekterer den stærkt stigende globalisering af arkitekturen, hvor en påfaldende ensartet international byggestil har slået igennem som standard for meget kommercielt byggeri i de fleste store byer verden over.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her