Læsetid: 9 min.

Skal man frede en skyskraber?

Med den aktuelle fredningssag om Danmarks første skyskrabere, Bellahøjhusene, skal Kulturstyrelsen for første gang tage stilling til en fredning af et alment boligbyggeri. Det har vakt bekymring hos ejere og lejere, der frygter at miste retten til selv at bestemme over eget hjem. Nu udsætter styrelsen sagen – imens slår det 60 år gamle bygningsværk revner
Bellahøjhusene, der er Danmarks ældste skyskrabere, skyder op midt i et grønt område nordvest for København. Nu skal bygningerne måske fredes, hvilket har skabt bekymring blandt lejere og boligselskaber, der frygter, at renovering og beboerdemokrati går tabt.
2. juli 2013

På Københavns højeste bakke skyder 28 betonsøjler op gennem et grønt dække af græs, buske og træer. Stier formet af sekskantede fliser snor sig i mellem højhuse, vaskerier og legepladser. En hund og dens ejer passerer en bænk, hvor et ældre par snakker i solen. Stemmerne overdøves af legende unger fra skole og børnehaver.

En helt almindelig formiddag i et helt almindeligt boligkvarter – og så alligevel ikke. For Bellahøj i det nordvestlige København er så særligt, at Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur har foreslået Kulturstyrelsen at frede de knap 1.300 lejligheder. Hvis Kulturstyrelsen beslutter at frede Bellahøj, er det første gang for et alment boligkvarter. Arkitekt og formand for Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur, Peter Hee, er begejstret.

»Da Bellahøj blev opført, var det epokegørende i både tankerne bag og planlægningen af hele området. Det var første gang, man byggede så højt og stort. Bellahøj-husene på bakken kan ses på lang afstand og er et nationalt monument. Arkitektonisk og historisk er bygningerne helt unikke. Dem må vi bevare til eftertiden.«

Ifølge fredningsloven kan Kulturministeren frede bygninger, når de er over 50 år gamle. Så nu ser Landsforeningen nærmere på arkitektur opført i efterkrigstiden og har to almene boligkvarterer i kikkerten, herunder Bellahøj (1951-57).

»Bellahøj vidner om starten på vores velfærdssamfund. Og så er det på tide, at vi sætter almindelige menneskers boliger på fredningslisten, ikke kun slotte og herregårde,« siger Peter Hee.

Kulturstyrelsen havde planlagt at præsentere fredningssagen for Det Særlige Bygningstilsyn i august, men har nu besluttet sig for at udskyde det, efter sagen har vakt bekymring både inde og uden for murene.

Frank Bentin har boet i Bellahøj i 14 år og er bestyrelsessekretær for FSB-afdelingen. Da Kulturstyrelsens repræsentanter var forbi i april, afleverede han et brev med bestyrelsens argumenter mod fredningen.

»Af alle de steder, jeg har boet, har jeg været mest glad for Bellahøj, og vi kunne aldrig finde på at ændre husenes udseende. Men jeg kan ikke i min vildeste fantasi se det gode ved en fredning. Vi kan ikke leve op til forventningerne til et moderne tidssvarende hjem, hvis det sker. Så får vi endnu sværere ved at leje boligerne ud. Bellahøj må ikke ende som en underafdeling af frilandsmuseet, hvor alting går i stå.«

Københavns Kommune har tidligere erklæret Bellahøj bevaringsværdigt, og det, mener Frank Bentin, må være tilstrækkeligt for at passe på Bellahøj. Men Peter Hee er ikke enig.

»Bevaringsværdige huse er ikke sikret ved lov. Vi vil sikre os, at ingen om 10 år river Bellahøj ned eller laver det voldsomt om. Man ved aldrig, hvad der kan ske.«

Hippe huse

Danmarks første højhuse var hippe, da de blev opført i 1950’erne. Politikere, ambassadefolk og skuespillere som Poul Reichardt flyttede ind i de splinternye almene lejligheder. Huslejen var en del højere end inde i København, og stederne fik øgenavnet ’havregrødshusene’, fordi lejerne efter sigende ikke havde råd til at spise andet, efter huslejen var betalt. Her var alt inden for rækkevidde: Lejerne kunne købe spisekuponer til restauranten, aflevere tøj til vaskeriet og bede portneren køre bilen ind i parkeringskælderen.

Ideen til Bellahøj opstod i 1944 under en arkitektkonkurrence, lanceret af Københavns Kommune, som ønskede at skabe job og boliger. Vinderne, Tage Nielsen og Mogens Irming, samt de arkitekter, som tegnede de forskellige huse i Bellahøj, var stærkt inspireret af modernismen og den fransk-schweiziske arkitekt Le Corbusier. Han ville trække indbyggerne ud af små og mørke lejligheder i byen og flytte dem ud i enklaver af højhuse med frisk luft, lys og grønne arealer omkring.

Med Bellahøj fik betonen sit indtog i landet. Arbejderne støbte betonen på byggepladsen, satte den op med såkaldt glideforskalning og pyntede med facadesten. Højhusene i Bellahøj rækker 9 til 13 etager op og står forskudt, så alle lejligheder får den bedste mulige udsigt. Søjlerne har forskellige facader og tagterrasser eller penthouses på toppen. Et trappe- og elevatortårn i glas forbinder blokkene to og to.

Hegnet ind på tredje år

Én ting er at beundre højhusene i lyset af historie og arkitektur, noget andet er at bo i det gamle betonværk. Foran AAB-afdelingens syv bygninger beskytter et stillads af gitter og planker beboere på vej ud af hovedindgangen. De er hegnet ind på tredje år, fordi facadesten løsner sig og risikerer at falde ned.

KAB, som administrerer to af de lokale boligafdelinger i Bellahøj under SAB og AKB København, har fået bygningerne nøje undersøgt af ingeniører. Mest graverende er fugt, som trænger ind gennem facaden, løsner facadeklinkerne og giver et dårligt indeklima. Mange af lejlighederne døjer med skimmelsvamp. Murene er desuden dårligt isoleret, hvilket giver beboerne en høj varmeregning, og vand der siver ind ved vinduerne.

Derfor besluttede de fire almene boligorganisationer, som har opført og ejer Bellahøj (FSB, SAB, AAB og AKB København), at lave en facaderenovering. I aftale med Københavns Kommune og de almene boligorganisationer giver Landsbyggefonden beboerne et lån på 794 mio. kr. til at isolere bygningerne og etablere ventilation med varmegenvinding. KAB havde ansvaret for at lancere en arkitektkonkurrence i foråret for at finde de bedste facadeløsninger.

Men da fredningssagen kom i marts, blev alt sat på pause. Det vækker bekymring blandt boligforeningerne. Kundedirektør hos KAB Margrete Pump anerkender Bellahøjs kulturværdi, men ser ingen grund til at frede stedet.

»En fredning er unødvendig, for afdelingerne har altid passet godt på Bellahøj, og det er helt usandsynligt, at nogen skulle finde på at rive stedet ned.«

Tværtimod vil en fredning efter Margrete Pumps vurdering få store konsekvenser.

»Hvis Bellahøj bliver fredet nu, så går alt i stå. Vi administrerer andre fredede ejendomme, og vores erfaring er, at renoveringer bliver langt dyrere, fordi man skal lave skræddersyede løsninger til de enkelte bygningskomplekser. Hvis facaderenoveringen pludselig koster flere penge, end vi har tilsagn til fra Landsbyggefonden, så kan vi ikke komme i gang de næste mange år. Beboerne kan ikke betale for det.«

I sidste ende risikerer beboerne at skulle ud af lejlighederne.

»Vores opgave er at sikre, at beboerne bor sundt og godt. Hvis skimmelsvampen tager overhånd, så må vi i værste fald tømme bygningerne, for så får vi et påbud fra sundhedsmyndighederne. Situationen kræver, at vi laver en renovering snarest.«

Formand for AAB’s afdeling i Bellahøj, Gerda Bilde, er ærgerlig over, at fredningssagen har forsinket renoveringen.

»Jeg er ked af, at den ansøgning er kommet. Vi havde jo håbet på at gå i gang med renovering af vores bygninger i år. Stilladset koster os 98.000 kr. pr. måned.«

Frank Bentin bor selv på 9. etage og har altid viskestykker på vindueskarmen. Når det blæser og regner på samme tid, siver vandet ind ved vinduerne, trænger ind i murene og presser tapetet ud i buler.

»Om vinteren pibler varmen ud af lejligheden. Vi vil isolere af hensyn til vores egen økonomi, men også for at passe på klimaet.«

Gerda Bilde er nervøs for at skulle hænge på de gamle oprindelige køkkener, som en del lejligheder stadig har. De er fra 1950’erne med lave bordplader, skuffer til isblokke og skabe, der åbnes og lukkes ved at trække i en snor med blylod. Samme bekymring har Frank Bentin.

»Det skaber en skævridning. Du kan være heldig at flytte ind i en lejlighed med nyt køkken, men hvis du flytter op til min overbo, får du et fra 50’erne til nøjagtig samme kvadratmeterpris. Det er helt absurd. Vi har svært ved at leje boliger med gamle køkkener ud,« siger han.

Ægte beboerdemokrati i fare

Frank Bentin mener, at fredningen truer beboernes ret til selv at bestemme i eget hjem.

»Hvordan skal vi beholde vores beboerdemokrati og fortsat være en ægte almen boligafdeling, når en ekstra myndighed skal vurdere os, hver gang vi vil ændre noget i vores eget hjem. Så skal fjerne embedsmænd bestemme, hvad vi må og ikke må. De har ingen føling med, hvad det vil sige at bo alment. Det her er ikke Dybbøl Mølle eller Rosenborg Slot.«

Landsbyggefondens sekretariatschef, Birger R. Kristensen, mener også, at en fredning risikerer at røre ved en ganske fundamental del af det almene boligbyggeri.

»Vi skal huske at frede beboerdemokratiet og sikre, at beboerne stadig beholder en vis ret over eget hjem. I udlandet er vi netop kendt for vores beboerdemokrati.«

Efter Birger R. Kristensens vurdering kan en renovering risikere at blive dyrere, hvis Bellahøj bliver fredet. Byggereglementets krav til isoleringen ændrer en bygnings udtryk. Hvis man på grund af fredningen skal fastholde Bellahøjs nuværende udtryk, kan løsningerne blive dyrere.

»Vi står ved vores tilsagn for lån til renoveringen, men vi kan ikke give yderlige økonomisk støtte. Hvor skal boligorganisationerne så hente hjælp? Fredede bygninger kan normalt trække vedligeholdelsesudgifter fra i skat, men almene boligselskaber betaler ikke skat. Vi skal finde en vej, hvor de almene boligselskaber kan se en mening i en fredning.«

Kulturstyrelsen maner til ro

Mogens A. Morgen, kontorchef for Arkitektur, Design og Kunsthåndværk i Kulturstyrelsen, forklarer, hvorfor de nu udsætter fredningssagen.

»Vi har valgt foreløbigt at udskyde fredningssagen, fordi vi ønsker at indgå i et konstruktivt samarbejde med ejerne af Bellahøj. Mange af ejerne er nervøse for, hvad en fredning vil betyde for stedet, og det er vigtigt for os, at en fredning sker i god forståelse med ejerne, for de skal være med til at passe på stedet.«

Han ser dog ingen grund til bekymring, hvis Bellahøj bliver fredet.

»Der eksisterer en myte om, at fredede bygninger bliver til museer. Men man kan sagtens udvikle og renovere en bygning, hvis det gøres på en måde, som understøtter fredningsværdierne. Alle ændringer skal være af høj kvalitet, fordi vi skal passe ordentligt på bygningerne, så kommende generationer kan få glæde af dem.«

Renovering og vedligeholdelse bliver ikke nødvendigvis dyrere efter en fredning, siger Mogens A. Morgen. Desuden laver styrelsen en fredningsbeskrivelse, der definerer hvilke områder af lejlighederne, der har stor værdi og skal bevares. Og så laver de en manual, som i detaljer beskriver, hvordan beboerne kan renovere og vedligeholde: »En fredning betyder, at man skal tænke sig om og forholde sig til fredningsværdierne ved en renovering. Men hvis beboerne har et godt forslag, så lytter vi,« siger Mogens A. Morgen.

I marts måned sendte Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur et fredningsforlag om Bellahøj til Kulturstyrelsen. Alle kan foreslå at frede en bygning, men når forslaget kommer fra Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur, er Kulturstyrelsen forpligtet til at fremlægge sagen for Det Særlige Bygningstilsyn (uden frist). Hvis den er positiv for fredning, kan Kulturstyrelsen sige ja eller nej til fredning. Hvis det ender med et ja, starter en høringsperiode på tre måneder efterfulgt af en periode på fire uger, hvor beslutningen kan ankes.

Renoveringen fortsætter

Efter at Kulturstyrelsen nu har udsat fredningssagen om Bellahøj, er Kulturstyrelsen, bygningsejerne og Københavns Kommune begyndt at samarbejde om at renovere højhusene. Det sker inden for de økonomiske rammer, som Landsbyggefonden har givet tilsagn om, og kulturstyrelsen vil sikre, at renoveringen tager udgangspunkt i bevaringsværdierne, og at udtrykket forbliver tro mod Bellahøjs nuværende udseende.

Kundedirektør hos KAB Margrete Pump er lettet.

»Vi er meget glade for, at fredningen er blevet udsat, og for at vi nu kan løse opgaven om renovering af Bellahøj i fællesskab med Kulturstyrelsen og beboerne.«

Formand for Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur, Peter Hee, kan ikke kommentere på, om det er godt eller skidt, at Kulturstyrelsen udsætter fredningssagen på ubestemt tid.

»Vi har gjort, hvad vi kunne, ved at rejse sagen, og nu ligger den hos Kulturstyrelsen. De har har ansvaret for at varetage bygningernes interesse. Men forslaget skal for Det Særlige Bygningssyn på et eller andet tidspunkt.«

 

Dette er den første af to artikler om de første danske højhusbyggerier. I morgen kigger vi nærmere på arkitekten Le Corbusier, og hvordan hans tanker forførte arkitekter og byplanlæggere overalt i verden, ikke mindst herhjemme.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kjeld Hansen

Hvis den har unik et særpræg som er bevaringsværdige, så ja. Men bare fordi den er den første i Danmark, absolut NEJ.

Kjeld Hansen

Det sgu er da kun et panel skøre eksperter, som kan finde på sådant noget af ren og skær kedsomhed eller opmærksomheds anoreksi.

morten Hansen

Det eneste rigtig fede ved Bellahøj er området. Københavns højeste punkt med Bellahøjparken, Bellahøjmarken,Bellahøjgården og udsigten ind over København.

det er vel mest af sentimentalitet, man tænker sig tilbage til halvtredserne, hvor alt var håb forude, at man kan finde på noget så skørt som at frede disse højhuse. Alle huse over 4 etager er dårlige for menneskelig trivsel. Var man kommet så langt at man ville frede dem for at udstille den tåbelige modernisme, ja så kunne man måske overdrage et af husene til nationalmuseet, men eftersom det kun var begyndelsen, og det meste af arkitekturen nu om stunder og for den sags skyld de fleste overordnede menneskelige rammer for tilværelsen synes at være designet med henblik på størst mulig vantrivsel inden for rammerne af en perfekt firkantet æstetik, er der vel så mange andre ting man kunne frede? Den mest tilsvinende skorsten fra sidste århundredeskifte, den første motorvej gennem et arbejderkvarter, det ældste parkometer. Måske kunne man finde et bygningsprojekt og undlade at gøre det færdigt - bare sende folk derud med brolæggerjomfruer hver dag som del i en frilandsmuseumudstilling, var det ikke noget for en af de nye metrostationer?

Michael Kongstad Nielsen

Det er et kanon fedt byggeri, indeholder alt det bedste fra tiden, bevarer omgivelsernes grønne præg, har udsigt over hele København, er stort, og dog alligevel afdæmpet provinsielt.

Per Torbensen, Kim Houmøller og Peter Taitto anbefalede denne kommentar
Torben Nielsen

Som ung havde jeg et sommerferiejob på KAS Herlev. På nogle meget tidlige vagter har jeg betragtet solopgangen fra toppen. Set bilosen stige op fra indfaldsvejene...

Jeg bliver sgu helt sentimental, men jeg troede faktisk, at det var Københavns højeste bygning?

Peter Taitto

Husene er flotte tæt på og det er også en pæn "skyline" når man betragter dem på afstand. Men de 4-5 lejligheder, jeg har været inde i, er altså lidt løjerlige. Aflange rum, spøjs placering af døre, delvist ubrugelige køkkener på trods af køkkenrummenes størrelser osv. giver altså et noget rodet indtryk, hvor der faktisk ikke er meget plads til blot en smule flippede udskejelser og personligt præg. Indretning kan næsten kun foretages på en måde uanset hvordan det vendes og drejes. :)

Claus Wøbbe

Måske er det på tide at "bevare" sådanne bygninger på en ny måde? Måske kunne kan dokumentere og genskabe dem i 3D med computermodeller, digitaliserede billeder og video - altså erstatte dem af en form for avanceret multimedieinstallation? Og så lade de fysiske bygninger udvikle sig efter lidt mere praktiske retningslinjer ved at renovere eller om nødvendigt rive dem ned?

Det er vel ikke strengt nødvendigt at vi bevarer sådanne ting 100% fysisk og oprindeligt?

Robert Kroll

Hvis vi væltede i penge , fuld beskæftigelse og økonomisk fremgang - så måske OK til at frede højhusene og "putte" skatteyderpenge i dem.

Men pt så kunne fredningsbudgetterne måske nok tåle en lettere barbering til fordel for områder, hvor man hjælper mennesker (bedre ældrepleje, børneinstitutioner , skoler o s v).

Højhusene "forsvinder" jo ikke, hvis fredningsinitiativet opgives ?

morten Hansen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Rasmus Kongshøj

Det er da en fremragende idé at frede de gamle højhuse. Hvad enten man kan lide beton-siloer eller ej, så er de en vigtig del af vores kulturhistorie. Noget behøver jo ikke være pænt for at være bevaringsværdigt.

Der er flere måder at foretage en fredning på, og man kunne jo nøjes med at frede dem udvendigt, og så frede en to-tre af de originale lejligheder.

Jeg synes det er en vigtig problemstilling, at almene boliger ikke kan få økonomisk hjælp til fredningen. Det bør de have, for de står trods alt for mange markante og tidstypiske byggerier, og fremover vil der komme flere almene boliger, som det vil være relevant at frede. Man kunne for eksempel lave et merudgiftstilskud, så boligforeningerne fik tilskud til renoveringsarbejder, svarende til forskellen mellem den normale pris og prisen for at renovere inden for fredningens grænser.

Paul D. Jensen

Gad vide hvor Peter Hee selv bor ??

Hvorfor er det lige at vi skal frede alt det gamle lorte-byggeri ?
Det virker som om der findes en 'mafia' af arkitekter mm der er 'bygnings-krammere',
på samme måde som nogle mennesker er det med træer ..
Eller det er måske så vi kan vise noget 'autentisk' frem i fremtiden, hvor vi alle skal leve af at være turist-guider og gøglere for rige Kinesere ?

Majbritt Nielsen

Ah hvor er det smart at frede en bygning der ikke er bygget til at holde så længe.

Den er allerede ved at falde fra hinanden og er godt på vej til at være sundhedsskadelig at bo i, pga skimmelsvamp.
Men om ikke andet så kan den boligforening da altid gå konkurs og så kan man jo så se hvem der så vil påtage sig opgaven med at vedligeholde den.
Det skal da nok blive sjov for fremtidens beboer at have det samme toilet som da huset blev bygget. Og det skal så nok laves på bestilling, for at ligne det toilet der var standard på byggetidspunktet. Og sikkert helt utidssvarende.

Jeg tror bare jeg vil tilslutte mig til Claus Wøbbe forslag.