Baggrund
Læsetid: 5 min.

Globaliseringens arkitekt

Velkommen tilbage til fremtiden. Zaha Hadid viser sin futuristiske verdensklassearkitektur på Dansk Arkitektur Center. Det er både historien om en gennemgribende globalisering og en teknologisk revolution af arkitekturen
Zaha Hadid står blandt andet bag forlystelses- og shoppingcenteret Galaxy Soho i Beijing – et kommercielt rum, der forførende svøber sig om publikum i et dristigt og radikalt design.

Andy Wong

Kultur
29. juli 2013

Zaha Hadids arkitektoniske signatur er umiskendelig. Glatte kurvede rumforløb, der slynger sig i organiske former. Volumener, der vikler sig ind og ud af hinanden. Næsten altid holdt i en klinisk hvid tone.

Hadids arkitektur er futuristisk, eksperimenterende og kompromisløs. Hun er eksponent for en generation af teknofetichistiske formgivere, der griber alle de muligheder, som nye digitale designredskaber giver. Det har gjort hende til en af verdens mest omdiskuterede og feterede arkitekter.

Hendes baggrund er befriende utraditionel. Som datter af en velhavende diplomat og forretningsmand blev hun i 1950 født i Bagdad. Hun tilhører en del af de mellemøstlige samfund, som vi sjældent længere hører om. En kosmopolitisk, veluddannet elite med stort udsyn. Med afsæt i den handel, der passerede gennem de vigtige handelsruter i regionen, og ikke mindst uddannelse, opnåede den stor indflydelse og et vidtforgrenet internationalt politisk og kulturelt netværk op gennem det 20. århundrede.

Før hun stiftede egen tegnestue, studerede Hadid på det amerikanske universitet i Beirut og kastede sig senere over arkitekturstudierne på Londons berømte AA School of Architecture, der har fostret en lang række helt centrale figurer i samtidens arkitektur. Hadid er en af de få kvindelige arkitekter, der har formået at bryde gennem glasloftet til toppen af den internationale magtpyramide på den umådeligt mandsdominerede arkitekturscene.

Hadid har arvet en avantgardistisk ansats, der tydeligt omsættes i hendes arbejde. Efter sigende er hun vokset op i et Bauhaus-inspireret byggeri i Irak, og dermed blev hun tidligt eksponeret for den designideologi, den europæiske avantgarde promoverede. En international stil, der brutalt overskrev de lokale byggetraditioner med et universelt formsprog. Den besad en stålsat tro på, at arkitektur gennem rationelle byggeprincipper parret med kunstnerisk idérigdom kunne ændre folks liv afgørende.

Hadid blev internationalist, men hendes arkitektur repræsenterer et andet formparadigme end Bauhaus-skolen. På sin vis er tegnestuens arbejde mere moderne end de modernister, hun står på skuldrene af. Selv om det rummer den samme fascination af de nyeste teknologier og produktionsformer, som man kunne finde hos de avantgardistiske futurister i 20’erne og 30’erne. Andre ligheder springer i øjnene, for selv om Hadid har en større sensibilitet over for lokale forhold, insisterer hun kompromisløst på at gennemtrumfe egne formeksperimenter med en indlevet kunstnerisk signatur.

Den teknologiske revolution

Hadid er kommet til at stå for en art arkitektonisk teknofuturisme. Den endeløse fascination af de muligheder, som computerskabt arkitektur giver for at bryde med det firkantede modernistiske formregime til fordel for svungne former, der bøjer og bølger sig vej i rummet. Den slags arkitektur, der får kritikere til at vrisse »spektakelarkitektur« og hævde, at det mere handler om at udleve arkitektens ego end om at skabe gode leverum.

Den teknologi- og medierevolution, der for alvor ramte arkitektbranchen i 00’erne, har vendt op og ned på en masse dogmer. Bag udstillingen gemmer sig også historien om den gennemgribende teknologiske revolution, der satte mange arkitekter af og forandrede branchen for altid. Det, der tidligere kun kunne tænkes, var nu muligt at realisere. At opleve Hadids arbejde er som at kigge tilbage til fremtiden. ’Blob-arkitektur’ er det en smule hånligt blevet kaldt på grund af den store lighed med de former, som for eksempel vand i bevægelse antager i et vægtløst rum. Hadids arkitektur er kun mulig på grund af de helt frie rammer, som digitale designprogrammer og computerskabte modeller giver.

Men teknologibegejstringen og fremtidsiveren fremstår på mærkelig vis lidt antikveret. Det var i 90’erne, blob-arkitekturen havde sin storhedstid, hvor man dyrkede et manieret science fiction-univers helt afkoblet fra virkeligheden. Men i modsætning til så mange af sine ligesindede er det rent faktisk lykkedes for Hadid at realisere sit spektakulære og hyperæstetiske formunivers i en lang række byggerier. Og det er den største kunst inden for arkitekturen. At få nogen til at betale for gildet.

Som for eksempel Galaxy Soho i Beijing, et forlystelses- og shoppingcenter, der er inspireret af naturen, som arkitekten formulerer det. Det er et modstandsløst kommercielt rum, der forførende svøber sig om publikum i et dristigt og radikalt design.

Mediedarling

Zaha Hadid er med tiden blevet synonym med globaliseringen af arkitekturen.

Som international mediestjerne er hun en af vinderne i det globale kapløb om en plads i solen i opmærksomhedsøkonomien. Den første kvinde, der modtog en Pritzker Award, arkitekturverdenens svar på en nobelpris. Og med professorater på Harvard og Yale har hun for længst cementeret sin institutionelle tyngde.

Den endeløse og hastigt accelererende globale cirkulation af ideer og projekter, der katapulteres ud i verden gennem blogs, magasiner og andre digitale medier, har på kort tid ændret spillereglerne for arkitekturens markedsføring og kommunikation. I den globale opmærksomhedsøkonomi har den unikke arkitektoniske signatur og varemærke en uvurderlig værdi for byer, kulturinstitutioner og udviklere i deres bestræbelse på at markedsføre sig og skabe unikke oplevelser for en generation af rastløse kulturforbrugere.

Det spil falder Hadid naturligt. Hun leverer varen med sin karakteristiske arkitektoniske signatur, der altid forbløffer og forarger med sin helt åbenlyse og hengivne formiver, og hun er et sikkert trækplaster, når hun viser sine ting.

Hadid driver en tegnestue med 400 ansatte og projekter under opførelse over hele verden. Hendes arbejde er indbegrebet af globaliseringens tidsalder.

I Danmark har Hadid stået for tilbygningen til Ordrupgaard, der både viser hendes styrke og svaghed. Styrken er den markante og letgenkendelige arkitektur, der er et trækplaster i sig selv. Svagheden er, at rummenes ekspressive karakter i mange tilfælde overskygger kunsten. Og det er næppe meningen med en museumsbygning.

På Dansk Arkitektur Center (DAC) får vi en indføring i Hadids digitale formunivers gennem præsentation af abstrakte formstudier og procesmodeller, der mest af alt udtrykker en uhørt eksklusiv arkitektonisk ekvilibrisme, der emmer af overskud og vilje til at bryde grænser. Udstillingen rummer desuden en række af tegnestuens færdige projekter og en interaktiv installation. Installationen styres af et computerprogram, der skaber arkitektoniske former ud fra publikums bevægelser i rummet.

 

’Zaha Hadid – World Architecture’, Dansk Arkitektur Center (DAC), København, til den 29. september

Zaha Hadid Architects har i samarbejde med tegnestuen Kollision, CAVI og Mads Wahlberg skabt en interaktiv installation specielt til udstillingen på DAC

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Per Torbensen

Ligner lidt fra Guggenheimer i 1957 bare lidt "opdateret"