Analyse
Læsetid: 4 min.

Nu skal der holdes øje med Quintana

Tour’en er mere dramatisk end i mange år, og i morgen kommer Mont Ventoux-etapen, der igen kan vende op og ned på alt – eller i hvert fald på Nairo Quintanas samlede 8.-plads
Efter Alejandro Valverde fredag tabte 10 minutter til den gule trøje, er banen kridtet af for Movistars Nairo Quintana (billedet). Colombianeren kan, som en af de eneste klatrere i løbet, køre væk, når det går opad.

Yoan Valat

Kultur
13. juli 2013

Det ret beset løfterige, her forud for morgendagens bjerg, er, at Movistars Alejandro Valverde i går punkterede, smed næsten 10 minutter og nu er 12 minutter bagud i klassementet. For det betyder forhåbentlig, at Nairo Quintana (fra samme hold), der stadig er i top 10, kun godt fem minutter efter den gule trøje, bliver ’løsladt’ og kan køre sin egen chance. Og han kan, som løbets eneste ægte klatrer, køre væk, når der køres opad.

Det kan blive fantastisk i et fascinerende åbent cykelløb, hvor der sker ændringer, også på en ’transportetape’ som den i går med nedslidende sidevind. Og mest munter var Jakob Fuglsang, da han kaldte det »mere held end forstand«, at han fangede Peter Sagans baghjul i Team Saxo Bank-Tinkoffs ryk 30 kilometer før mål. Som afgjorde etapen med Mark Cavendish som blind passager – indtil han så målstregen.

For mig så det ikke ud, som om Froome i hovedfeltet var specielt bekymret over at smide godt et minut – han har stadig næsten tre minutter til Belkin-holdets hollænder, Bauke Mollema, og med Alberto Contador og Saxo Bank-Tinkoffs uundværlige løjtnant, Roman Kreuziger på de næste pladser.

Den guddommelige ’spurtkraft’

Før Tour’en lovede jeg mig selv, at jeg ikke ville kalde løbet for ’skæbnedrama’, for når alt kommer til alt, er der jo bare tale om et langt cykelløb. Men dramatisk er det lige godt. Og jo det vigtigste af planetens tre grand tours alene af den grund, at det transmitteres til flere lande end noget andet løb. Og for den sags skyld det vigtigste ikke kun uden for, men i Danmark – for i hvilken anden anledning var sportspressen gået amok over, at tre danske ryttere blev vejet og fundet for lette til Saxo-Tinkoff-holdet? Nuvel, forargelsen forsvandt med første etape på Korsika, og siden har ingen hørt ret meget til Nicki Sørensen, Mikael Mørkøv og Chris Anker Sørensen, ud over at sidstnævnte måske er sur på Bjarne Riis og muligvis er på udkig efter et nyt hold.

Og dog viste postyret, hvor vigtigt et anliggende Tour’en er, også for danskere. Ikke som ’skæbnedrama’, der skal mere til, men som fortløbende fortælling – eller snarere en proces med indlagte fortællinger både indeni løbet og uden for (Jørgen Leths 30 år som kommentator!).

Den franske filosof og semiotiker Roland Barthes så i 1957 løbet som en roman med 21 kapitler, som han aflæste med naturvidenskabelige, sociale og religiøse metaforer. Som da han et sted beskriver sprinten (i den danske oversættelse af bogen ’Mytologier’ kaldet ’spurtkraft’) som »et veritabelt elektrisk stød som får visse gudsbenådede ryttere til at eksplodere så de udfører overmenneskelige bedrifter«. Og videre: »Spurtkraft implicerer en overnaturlig orden hvor mennesket kan få succes, hvis der bare er en gud, der hjælper til«, hvorpå Barthes advarer feltet mod gudernes vrede: »Der findes en forfærdelig parodi på spurtkraft, og det er doping: At dope en rytter er lige så blasfemisk som at efterligne Gud, derved berøver man Gud hans priviligerede eneret på den mirakuløse gnist.«

Hva’beha’r! ww

Duellerne, der venter

Senest i dag er romanens sprinter-kapitler stort set overstået. Og de har været mere interessante end i mange år med den 25-årige Marcel Kittel, der – som Leth siger – har åbnet for ’en ny føljeton’, der vil blive fulgt af os entusiaster.

At Kittel blev sat i den nådesløse sidevind i går, er i den forbindelse uden betydning. Indtil dette løb har Mark Cavendish regeret som sprinteren, ingen kunne slå på flad landevej, heller ikke på en god dag. Med Kittels tre spurtsejre er en ny mytologi under dannelse, ikke ulig tyrefægtningens mano-a-mano, hånd til hånd, den fortløbende duel mellem to ligeværdige matadorer gennem en sæson, bedst skildret i rivaliseringen i 1959 mellem Antonio Ordonez og den ældre Luis Miguel Dominguin i Hemingways Den farlige sommer.

Der er altså tilføjet en dimension til løbet. Ret beset er der nu tre-fire sprintere, der kan slå hinanden, Mark Cavendish, Marcel Kittel, Andre Greipel – og Peter Sagan, når det går opad. I den optik er Touren mere interessant end længe. Forudsigeligheden er afløst af spænding om etapernes udfald, også i fladt terræn, og som bonus har feltet efter års tørke efter Richard Virenque og Marco Pantani, hvor mere ’komplette ryttere’ som Indurain, Armstrong, Ulrich, Riis, Sastre og Contador har domineret, fået tilført en klassisk klatrer i den lille colombianer Nairo Quintana, der synes at løfte arven efter Luis Herrera, ’den lille gartner’, der huserede i 80’erne, hvor han vandt bjergtrøjerne i alle tre grand tours.

Klatrernes time

Og det generelt opmuntrende er, at flere colombianske bjergryttere er på vej frem på de landeveje, der kan følges på Eurosport og TV 2. Iøjnefaldende er Sky-rytteren Rigoberto Urán, der vandt OL-guld i London og var med i sidste års Tour, men som åbenbart ikke har passet ind i holdopstillingen omkring Chris Froome.

Det var jazz- og cykeljournalisten Ib Skovgaard, der gjorde mig opmærksom på Urán som interessant – »et naturtalent«, som han skrev i Weekendavisen under sidste års Giro d’Italia, hvis angrebslyst mageligt matcher Nairo Quintanas.

Urán kom på podiet som nummer to i dette års Giro efter Astanas Vincenzo Nibali, der jo heller ikke er med i Tour’en, hvorfor kaptajnrollen er overladt til Jakob Fuglsang, der hidtil har udnyttet forfremmelsen optimalt. Uráns andenplads i Giro’en var et resultat af samme mønster – Bradley Wiggins udgik af løbet, og Urán trådte til som reserveholdkaptajn.

Hvor længe vil de være reserver? Kan vi se frem til, at klatrerne igen kan køre på fuld tid med stjerner på skuldrene – som i sin tid Charly Gaul, Bahamontes, Luis Ocana, Marco Pantani?

Fra i morgen kigger jeg efter Quintana.

Dagens etape ender flat i Lyon efter en række små stigninger undervejs. Søndag kører feltet mod Alperne og slutter etapen på toppen af Mont Ventoux, der er uden for kategori.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her