Det blev så ikke Cannondale-holdets Peter Sagan, der vandt tredje og sidste etape på Korsika, som et flertal af cykeleksperterne ellers havde forudsagt – slovakken, der i denne sæson har været hurtigere end nogensinde, blev slået med en ringbredde af 33-årige Simon Gerrans fra det australske Orica Greenedge-hold, da feltet (som det til gengæld korrekt blev forudsagt) kom samlet i mål i havnebyen Calvi.
Og nu har man – eller måske er det bare mig – en følelse af, at Tour’en først begynder nu efter de tre ø-etaper med absurd, tragikomisk kaos den første dag, hvor løbet, som Brian Holm, min cykelsproglige favorit, noterede »bare kunne være neutraliseret, så havde vi undgået den der Benny Hill og Halløj på badehotellet-situation«. Som en af sportsdirektørerne hos Omega Pharma-Quickstep er Holm ikke bare forfriskende med sine direkte kommentarer, men også en veritabel ordbog i sportens slang, der altid er konkret, aldrig metafysisk abstrakt. Et ord som ’skæbnedrama’ ville Holm aldrig tage i sin mund.
Nuvel – Korsika blev forladt med anden og tredje etape afviklet i rimelig ro og orden – anden etapes mest dramatiske detalje var en lille hvid puddelhund, der få kilometer før målstregen kun var få centimeter fra at forårsage endnu et massestyrt.
Og gårsdagens løb var helt efter bogen: Udbrud blev hentet i rækkefølge som optakt til massespurten.
Nu er Tour’en så på fastlandet, og dagens holdkonkurrence i Nice kan måske give et mere præcist fingerpeg om holdenes indbyrdes styrke – og især de to på papiret stærkeste hold, Team Sky og Team Saxo-Tinkoff.
Ikke en ukompliceret disciplin
Ruten er ret ukompliceret, og umiddelbart synes Sky-mandskabet at være favorit. Dog med den usikkerhed, der er opstået, efter holdets to britiske tempo-kort, den tidligere banerytter Geraint Thomas og Ian Stanndard, var blandt de faldne i massestyrtet på den absurde første etape.
Og som Henrik Jul, min uundværlige støttepædagog på løbet, sagde i telefonen fra Odense, forekom begge mærkede af deres skrammer på søndagens etape. Deres form kan blive afgørende for, om Sky-holdet vil fortsætte i gult.
Og holdkørsel, hvor det er femtemandens tid, der tæller, er faktisk en kompliceret disciplin, der stiller store krav til holdets samarbejdsevne og overblik. Først og fremmest handler det om at finde en glidende rytme, der fungerer som et urværk, og holdene gør en del ud at træne i disciplinen. Det er vigtigt, at den enkelte rytter kender sin rolle til punkt og prikke, da rytmen og teknikken er helt afgørende – hvordan kommer man rundt i skarpe sving uden at tabe de bagerste.
Ordet ’topfart’ er helt centralt – de enkelte hold er sammensat, så nogle kan køre hurtigt, andre ord og andre igen længe og sejt, men ikke nødvendigvis særlig hurtigt. Saxo-Tinkoffs tonser, Benjamin Noval er en sådan rytter, og vil ikke få nogen rolle i dag. Også Jesus Hernandez, den tynde klatrer, der skal fragte Alberto Contador over bjergene senere i løbet, ’vil sidde over’ – vi vil se hurtige ryttere tage lange føringer, vi vil se sprintere tage kortere føringer, der til gengæld vil presse farten opad, og vi vil se ryttere, der ikke tager føringer, da de vil reducere farten. De vil hænge med så længe, de kan – Saxo-Tinkoffs topfart vil formentlig dikteres af holdets to rappe italienere Danielle Bennati og Matteo Tosatto, især Benatti er i stand til at sætte en høj topfart. Ofte er det ryttere med banefortid i eksempelvis forfølgelsesløb, der er gode til holdkørsel (og enkeltstarter).
Verdensmestrene handicappet
Andre hold, der kan præge dagens etape, er Movistar med portugiseren Rui Costa, en tempospecialist, der blandt andet vandt Schweiz Rundt på den sidste dags enkeltstart, hvor han pulveriserede konkurrenterne, og colombianeren Nairo Quintana som de største profiler. Også Garmin-Sharp-rytterne med canadiske Ryder Hesjedal – vinder af sidste års Giro d’Italia – David Millar og den unge amerikanske komet Andrew Talansky er en mulighed. BMC-holdet med 2011-Tour-vinder Cadel Evans og amerikaneren Tejay van Garderen er et bud på en topplacering.
De aktuelle verdensmestre i holdkørsel på tid på Omega Pharma-Quickstep-holdet er efter tempospecialistens Tony Martins grimme styrt på første etape, hvor han pådrog sig hjernerystelse – han burde faktisk være indlagt i stedet for at sidde med i feltet – gledet ned fra favoritstatus til outsider.
Riis kom til Korsika
Vel, bedst som man troede, at Tour’en nu er begyndt at handle om cykelløb efter den tragikomiske første etape med bussen, der sad fast på målstregen, kom Bjarne Riis til Korsika – og fra den særlige danske medievinkel var han hovedbegivenheden i går.
Riis har ikke udtalt sig offentligt siden september sidste år, efter beskyldninger i en bog, skrevet af den tidligere toprytter Tyler Hamilton, om at Riis var vidende om dopingmisbrug på hans cykelhold. Det har han tidligere benægtet i forbindelse med sin egen tilståelse af misbrug, ligesom han tidligere har sagt, at han aldrig har mødt den berygtede spanske doping-doktor Fuentes. Hvilket Fuentes i øvrigt har bekræftet.
I går blev spørgsmålet gentaget: Hvor vidt han rent faktisk – rent fysisk – har mødt Fuentes, hvortil han denne gang sagde: ’Ingen kommentarer.’
Et svar, der bragte mindelser om hans herostratisk berygtede bemærkning til TV2’s Line Baun Danielsen for år tilbage, da han sagde: »Jeg har aldrig været testet positiv.«
Riis var – doping eller ej – en stor cykelrytter, men nogen stor kommunikator er han ikke. Heller ikke selvom han henviser til igangværende undersøgelser som begrundelse for, at han ikke har kommentarer til nogen spørgsmål. Og Michael Rasmussen, der i disse dage er en vidende medkommentator i TV2-studiet i Odense, var ligeledes kryptisk, da han blev spurgt, om han som ansat hos Riis blev opfordret til at tage doping af holdejeren: »Det kan jeg ikke sige noget om,« lød svaret.
