Læsetid: 5 min.

Kampen mod uret på den store klinge

Enkeltstarten i dag køres ifølge Ole Ritter i ’meget, meget tunge gear’ – og i skyggen af en dopingmistanke mod den førende Chris Froome, der har forgiftet atmosfæren omkring løbet
Kultur
17. juli 2013

Her på dagen for den sidste enkeltstart taler ingen om, hvem der mon vinder, men om Froome igen lader Tony Martin vinde, som det måske/måske ikke var tilfældet på 4. etapes enkeltstart i Nice.

Hvilket illustrerer den rådne atmosfære, der fordærver dette års oplevelse af det på alle måder dramatiske cykelløb. Men måske er ’syretræning’ forklaringen på det, ingen kan forklare: Sky’s holdkaptajns ryk, siddende, da han kørte væk på Mont Ventoux i ’jollegearet’, som det hed, da jeg var motionist.

»Det, der formentlig foregik, var, at Froome var i stand til at ignorere mælkesyren,« sagde Steen Ankerdal, en af de danske sportsjournalister, der ved mest om doping, da jeg ringede til ham for at høre, hvordan han aflæste løbet. »Mælkesyren kommer jo, når ilten til legemet slipper op, og det gør forbandet ondt, men du kan træne dig til at ignorere den,« forklarede han.

Og således var han i tråd med Sky-holdets fysiolog, Tim Kerrison, der i The Guardian er citeret for at sige, at Froomes Ventoux-ryk »er nøjagtig, hvad vi har trænet hver anden dag«. Nemlig at indsætte kroppens sukkerbeholdning, når ilten slipper op, hvilket i Froomes tilfælde betød en acceleration fra »lad os sige 350 watt til 650 watt i nogle få sekunder, men nok til at få hul til de ryttere, der forsøger at følge med«. Når Kerrison siger: »lad os sige«, er det, fordi Sky hidtil har afvist at offentliggøre Froomes tal – hvor mange watt han trådte opad, blodprocenter, kondital, etc., der kan afdække eventuelt misbrug.

’Læg dog alle tal ud’

At den massive mistanke søndag fik Sky-direktøren Dave Brailsford til at ’tilbyde’ WADA (World Anti-Doping Agency) alle Froomes data – »deres ekspert kan bo sammen med os«, som han sagde – imponerer ikke idrætsfysiologen Hans Søndergaard fra Center for Muskelforskning.

»Hvorfor ikke bare lægge tallene ud, så alle kan se dem,« siger han. »At stille dem til rådighed for WADA flytter ikke noget. Alle bør havde adgang til de præcise watt, han er kørt op med, og som tyder på et kondital på mellem 92 og 94, hvilket tyder på mirakuløst talent. Men beviser ikke konkret, at han er dopet. Jeg har kun set det tal på personer, der er lettere end Froome. Et unikum som Hans Henrik Ørsted havde et kondital på 88, og jeg vil da ikke udelukke mirakler. Men i dag kan du dope dig med de såkaldte mikrodoser af EPO, der ikke kan opdages, og med blodtransfusioner, der heller ikke kan kontrolleres.«

Om ’syretræning’-forklaringen siger Søndergaard: »Man kan da træne til at udholde og håndtere smerte, men at Froome skulle kunne gøre det bedre end Contador og de andre i top 10, nærmer sig det nedladende.«

Enkeltstartens anatomi

Contador angreb Froome i går, men uden at tage tid fra ham, og vil heller ikke true den gule trøje på dagens enkeltstart – en disciplin, der stiller andre krav til rytterne end normale etaper. Eksempelvis »spises der anderledes før en enkeltstart«, som Ole Ritter, det største danske temponavn, konstaterer. Ritter så forleden et indslag med Team Saxo-Tinkoffs kok og hæftede sig ved, at rytterne spiser, tre timer før de skal køre.

»Så kan jeg godt forstå, de ikke vinder,« siger han i telefonen, »man skal spise mindst fire-fem timer før en enkeltstart, så maden er fordøjet, når man kører ned ad rampen, hvor alt skal brændes af.«

Nuvel, i Ritters tid var menuen store bøffer, i dag spises der lettere.

»Det afgørende er, at man er let i maven, men ikke sulten,« som Hans Søndergaard påpeger.

Men selv om materiellet er forbedret med pladehjul og bøjler på styret, der reducerer vindmodstanden, køres der ikke hurtigere i dag end i 1971, da Ritter ’ydmygede’ Eddy Merckx, som hed i Gazetta dello Sport dagen efter hans sejr på enkeltstarten i Sardinien Rundt. Her kørte Ritter med en gennemsnitsfart på 54,912, altså små 55 km i timen – på Tour’ens første styrkeprøve mod uret vandt Tony Martin, verdensmester de sidste to år, med en gennemsnitsfart på 54,271 km i timen.

»Det vigtigste er en lang opvarmning,« siger Ritter. »Normalt varmer du ikke op før en etape, men forud for en enkeltstart er det klogt at køre helvedes stærkt på en rigtig vej, eventuelt i læ af en hjælpevogn, så man ikke bruger for mange kræfter. Formålet er at finde den rigtige rytme og at få vejrtrækningen til at fungere optimalt, før man kører ud på ruten. Når det så efter de første halvanden kilometer begynder at svie i benene, er det afgørende, at man kan finde ind i sin rytme, der ikke må være for langsom, men heller ikke for hurtig, da det øger risikoen for at gå ned på det sidste stykke. Og den højdetræning, Sky også henviser til, er der ikke videnskabeligt bevis for, så det kan også være en elegant indpakning af noget andet.«

På den store klinge

Ritter administrerede sine enkeltstarter i relativt lave gear, 54-15, 54-14 (antal tænder i tandhjulene), hvor han har observeret, at der i dag køres i højere gear, typisk 53-12 eller 53-11.

»Det er meget, meget tungt, men det går jo ikke hurtigere,« siger han.

Nej, der er faktisk ikke den store forskel på tiderne fra dengang og nu, og der vil næppe blive den store forskel på enkeltstarten i dag og etapen i Nice. Chris Froome vil køre en effektiv enkeltstart og formodentlig øge sit forspring til rivalerne på fire-fem minutter. Men han vil køre i en skygge.

For som Hans Søndergaard tørt bemærker: »Froome kan flyve med fuglen Nario Quintana i bjergene og køre lige op med den tyske kampvogn Tony Martin. Det er absurd. Og på enkeltstarten i dag vil han køre mod tre modstandere: vinden på de flade stykker, tyngdekraften, når det går opad, og mistanken om dopingmisbrug hele vejen.«

Etapen i går blev vundet af Movistars portugiser, Rui Costa, der kom alene i mål. Som i øvrigt blev nummer ét i Schweiz Rundt lige før Tour’en – ved at vinde enkeltstarten på sidste etape.

I går skrev jeg, at Armstrong pralede af at have ’foræret’ Pantani sejren på Mont Ventoux i 2002 – det var i 2000. Selvfølgelig var det det.

Om Froome får ’foræret’ sejren i Paris, er der sået tvivl om. Og det er synd for løbet.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Morten Bo Johansen

Man bemærker også at Froomes hårgrænse er flyttet halvvejs op på hans isse, selvom han kun er 28 år gammel. Selvom det kun er et indicie på doping, så er det velkendt at også udholdenhedsryttere, og ikke kun sprintere, bruger testosteron til at restituere hurtigere. Og en bivirkning ved brug af testosteron er netop "male pattern balding" som typisk starter med "høje tindinger" og så udvikler sig. Prøv at lægge mærke til hvor mange cykelryttere der har "høje tindinger".