Læsetid: 4 min.

’Kunsten skal minde os om vores ansvar’

Kunsten på Radikale Venstres gruppeværelse er blevet brugt af såvel SF som Konservative. Den indfanger ikke den radikale ånd, og derfor vil kulturordfører, Marlene Borst Hansen, gerne skifte det ud til kunst, der kan ’prikke’ til dem
Radikale Venstres gruppeværelse er udsmykket med fire store malerier af den danske maler Pia Andersen, som illustrerer de fire årstider. Malerierne er malet i kraftige farver, der kendetegner de forskellige årstider: grøn, rød, gyldenbrun og hvid. Her forår i en birkelund.

Radikale Venstres gruppeværelse er udsmykket med fire store malerier af den danske maler Pia Andersen, som illustrerer de fire årstider. Malerierne er malet i kraftige farver, der kendetegner de forskellige årstider: grøn, rød, gyldenbrun og hvid. Her forår i en birkelund.

11. juli 2013

Jeg er selv vokset op lige uden for Kolding, og når vi stod op om morgenen og så ud ad vinduet, var det med udsigt til markerne,« fortæller Radikale Venstres kulturordfører, Marlene Borst Hansen, mens hendes stemme diskret slår over i en koldingensisk dialekt, der ikke ellers er tydelig i hendes talestrøm

»Efter valget er jeg flyttet til Valby, og så kan jeg mærke, at jeg savner udsigten, vidderne og bakkerne. Måske er det derfor, at særligt dette billede gør noget ved mig,« siger hun, mens hun med højre hånd maler cirkler i luften foran Pia Andersens maleri Brakmark/efterår, som hænger på de radikales gruppeværelse på Christiansborg.

»Normalt, når det bliver efterår, og markerne bliver pløjet, gør det noget ved mig, og det er ikke noget positivt. Men her er vi ikke helt ude i det mørke efterår. Den gyldne, varme sommer er der stadig, og de farver giver mig lidt sådan en solid herfra-hvor-jeg-står-følelse. Jeg kan enormt godt lide det.«

Radikale Venstres gruppeværelse på Christiansborg er udsmykket med fire store malerier af den danske maler Pia Andersen, som illustrerer de fire årstider. Malerierne er malet i kraftige farver, der kendetegner de forskellige årstider: grøn, rød, gyldenbrun og hvid, enkle og med både lodrette og vandrette linjer.

En verden udenfor

Ved valget i 2011 fordoblede Radikale Venstre næsten deres mandattal og voksede sig for store til deres gamle gruppeværelse i Christiansborgs proviantgård. Derfor overtog de Konservatives gruppeværelse og den kunst, der hang der.

De Konservative havde selv overtaget Pia Andersens malerier fra SF, som valgte dem i 2007, da de havde gruppeværelset. Det er malerier, der kunne hænge på et hvilket som helst partis gruppeværelse, og det eneste, i rummet, der afslører, at det er Radikale Venstres, er højskolesangbøgerne på bordene. Derfor synes Marlene Borst Hansen, at det er på tide at skifte kunsten ud til fordel for noget, der kan »prikke lidt til dem.«»Malerierne her er jo fin kunst, og det sætter nogle tanker i gang omkring mit liv. Men de tanker kan og skal jeg gøre mig andre steder. Herinde har vi brug for at blive mindet om, at vi først og fremmest skal kæmpe for de mennesker, vi er valgt ind for,« siger hun og fortsætter:»Pia Andersens malerier giver en ro, og det har været fint de første to år, hvor der er foregået sindssygt meget. Vi er næsten alle nye på Christiansborg, vi har villet forandre noget, og der har været kul på fra første dag. Men kunsten her har ikke nogen kant, og det er ærgerligt.«

Vi skal mindes om de anderledes

I stedet mener hun, at rummet skal genindrettes med kunst, »man kan støde sig på,« som hun siger. Det skal være en påmindelse af, hvem der har ansat den radikale folketingsgruppe, og hvem de arbejder for. En påmindelse af, at de også skal huske at tage ansvar for de mennesker, der aldrig kunne drømme om at stemme radikalt.

»Der er jo ikke kæmpe forskel på, hvordan vi i folketingsgruppen lever vores liv. Men det er vigtigt, at vi bliver mindet om, at der er nogen derude, der lever og tænker anderledes end os, og det kan kunsten hjælpe med,« siger hun og peger mod det store vindue mellem sommer- og vintermaleriet.

Siden Radikale Venstre overtog gruppeværelset for knap to år siden, har beslutningen om at genindrette rummet ifølge Marlene Borst Hansen været oppe at vende mindst 10 gange, uden der dog er sket noget. Selv om ingen beslutninger er truffet endnu, ved hun, at flere i partiet finder billedkunstneren John Kørners moderne kunst med en kritisk samfundsvinkel interessant.

Ægte radikal ånd

»Det er radikal kunst. Men jeg kan selvfølgelig ikke vide, om han selv er radikal,« siger hun.

– Hvorfor skal man overhovedet have kunst på væggene. Er det ikke vigtigere, at I diskuterer politik, end at I kigger på malerier?

»Jo, men hvis der ikke var noget kunst, ville man ikke kunne koncentrere sig om at diskutere. Kunst gør noget ved os, og hvis der ikke er nogen kunst, gør det også noget ved os. Tidligere var der heller ikke kunst på sygehuse, plejehjem og institutioner. Men det kunne man heldigvis ikke drømme om længere. Det er ikke rart at være et sted, hvor der ikke er noget på væggene,« siger hun og fortsætter:

»Jeg mener, at vi skal have en kunst på væggene herinde, der afspejler kompleksiteten i samfundet. Der er også mennesker, der ikke står op om morgenen, går på arbejde og kommer hjem igen om aftenen, men som lever helt anderledes. Det skal vi respektere, og den respekt og det ansvar, vi har, skal kunsten minde os om. Det være ægte radikal ånd.«

 

Serie

Seneste artikler

  • En liberalistisk kamp for kunsten

    3. august 2013
    Liberal Alliance måtte kæmpe for at få Johnny Madsens malerier op at hænge på Christiansborg, dengang de hed Ny Alliance. ’Kulturparnasset’ var imod, så liberalisterne endte med selv at betale. Johnny Madsen skulle det være, for det er fedest, når man kender kunstneren, mener landsformand og MF, Leif Mikkelsen
  • Praktikken og æstetikken

    26. juli 2013
    De Konservative har overtaget et gruppeværelse, hvor kunsten ganske tilfældigt passede godt til partiet. Med historiske referencer, en evne til at forstørre folketingsgruppen og tilføre rummet æstetik er værket velplaceret hos partiet, mener Lars Barfoed
  • Kunsten skal fortælle en historie

    18. juli 2013
    I ideologisk korrekt ånd blev kunsten i Venstres gruppeværelse i 2005 sat i udbud. Men vindermalerierne er dystre, mener kulturordfører Michael Aastrup-Jensen, som – hvis han en dag bliver gruppeformand – vil have Sven Dalsgaards værker op i stedet. Ligesom hjemme hos ham selv
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Maj-Britt Kent Hansen

Så tales der igen specifikt om et billede (brun brakmark), der ikke vises her på nettet, og i papirudgaven ikke sammen med artiklen, men dog på forsiden.

Og hvis det ellers er tilladt også at være kritisk også over for det skrevne. Billeder hænger på vægge i (gruppe)værelser. Ikke som der står: på gruppeværelset.