Læsetid: 6 min.

Kvindelige målmænd skal holde det høje niveau

En af det danske kvindefodboldlandsholds største profiler er Stina Lykke Petersen på målmandsposten, på trods af at hun egentlig er andetvalg. Det er et godt billede på, at også her er niveauet hævet markant – alligevel har DBU valgt at sætte initiativer i gang for at sikre rekrutteringen
Hvad man ikke har i højden, må man have i benene, og det har målmand Stina Lykke Petersen, der er hurtig på fødderne og en af landsholdets største profiler.

JONATHAN NACKSTRAND

26. juli 2013

En kvindelig målmand hedder også en målmand. Punktum.

»Målvogter lyder lidt som noget fra håndbold, ikke?« griner det danske kvindelandsholds pressechef, Pia Schou Nielsen, da hun skal forholde sig til kønsdilemmaet, som er blevet aktualiseret ved EM-slutrunden i Sverige.

Af hensyn til spillernes koncentration er al pressekontakt forbudt op til semifinalen mod Norge – eneste undtagelse er et pressemøde og cirka 20 minutters åben træning på stadionet i Norrköping, hvor angriberen Pernille Harder når at imponere fotografer og tv-kameraer med lidt jonglering og bolden op på nakken, inden verdenspressen bliver smidt ud, så de taktiske finesser til semifinalen kan finpudses. Derfor er det heller ikke lige sådan at komme til at tale med målmanden, Stina Lykke Petersen, der til daglig spiller i Brøndby og har været blandt de allerstørste profiler på det danske hold. Allerede i den første kamp lagde hun ud med at redde to svenske straffespark på en enkelt halvleg. I kvartfinalen mod Frankrig reddede hun endnu et i straffesparkskonkurrencen, der endte med at sende Danmark videre.

I aviskioskerne fylder det svenske nederlag til Tyskland i den første semifinale godt op, men der er også blevet plads til optakten til den danske kamp – og især til den danske målmand. I Dagens Nyheter fortæller »Danmarks straffräddare« over en hel side, at »allt handlar om instinkt« som optakt til gårsdagens semifinale, mens hun i øvrigt udråbes til slutningens helt store overraskelse i målet. Og så er Stina Lykke Petersen endda relativt ny på posten som førstemålmand på kvindelandsholdet.

I de sidste mange år har den danske nummer ét heddet Heidi Johansen. Men Fortuna Hjørring-målmanden med de 80 landskampe har døjet med forskellige knæskader siden efteråret 2012, og da hun igen var uheldig med en meniskskade i juni i år, var Stina Lykke Petersen det indiskutable førstevalg ved EM-slutrunden.

Successen er ikke i sig selv overraskende: Stina Lykke Petersen er dobbelt danmarksmester i 2011 og 2012, har vundet tre pokalfinaler og blev i øvrigt kåret til Årets Spiller i Brøndby i 2011. Men at Danmark på trods af skader på den vigtige position stadig er i stand til at mønstre et af holdets største profiler, er udtryk for, hvor meget kvindefodbolden har flyttet sig, mener medlem af Dansk Boldspil-Unions bestyrelse og formand for DBU’s kvindeelitegruppe, Mette Bach Kjær. Hun er med i Sverige som delegationsleder og tager derfor imod i foyeren på holdets hotel i Linköping, mens spillerne går omkring i træningsdragter og badetøfler.

»Engang var det bare de dårligste, der kom ind på mål. Men der skal jo nogle klare spidskompetencer til. Det er altafgørende at have en god keeper. Bare se på Stina, hun har jo spillet en meget central rolle,« siger Mette Bach Kjær.

Initiativ skal styrke kvinderne

Derfor har DBU også lanceret en særlig målmandssatsning som en del af forbundets »Vision 2020«, der skal styrke kvindefodbolden på elitesiden. Initiativet bliver skudt i gang til næste år, fortæller Mette Bach Kjær, og det sker i erkendelse af, at der netop på damesiden kan være grund til at fokusere ekstra på dem, der skal ligge vandret i luften efter bolden og kaste sig ned i fødderne på angriberne med hovedet først.

Mette Bach Kjær bliver bakket op af kvindelandsholdets målmandstræner, Palle Petersen, der i sin egen tid som målmand i B 1903 og FC København gik under navnet »Palle Plankeværk«: »Udfordringen ligger stadig i rekrutteringen. Stor respekt til de klubtrænere, der har bygget vores tre landsholdsmålmænd her op – det gør det nemt for mig, for jeg skal bare finpudse. Men der mangler stadig lidt struktur i klubberne, for der kommer ikke så mange ud i den anden ende,« siger han.

Hurtige kvindefødder

De kvindelige målmænd slås langt hen ad vejen med de samme udfordringer som deres mandlige kolleger, vurderer den tidligere landsholdsmålmand og nuværende fodboldekspert hos Viasat, Peter Kjær. Når han holder foredrag om målmandens særlige rolle, plejer han at tage udgangspunkt i de talkombinationer, vi bruger til at beskrive holdenes opstillinger.

»De systemer hedder jo som regel noget som 4-4-2 eller 4-5-1. Og det giver jo kun 10 spillere. Målmanden er – sagt med et glimt i øjet – kun med for at redde de andre. Målmanden stikker altid ud og har sin egen lille forretning, som skal passes, selv om man selvfølgelig er en del af holdet. Det er man så bare ikke helt alligevel,« siger Peter Kjær.

Dertil kommer den fysiske udfordring. Den spanske landsholdsmålmand på herresiden hedder Iker Casillas og er almindeligt anerkendt som en af de to bedste målmænd i verden på trods af, at han måler 182 centimeter. Blandt danske mænd rammer han lige omkring gennemsnitshøjden, men efter målestokken for internationale topmålmænd på herresiden er han nærmest at regne for en pygmæ: En undersøgelse af målmændenes højde i den bedste engelske og spanske liga i 2010 viste et gennemsnit på 189,5 centimeter.

Til sammenligning er Stina Lykke Petersen 175 centimeter høj. Men hvad man ikke har i højden, må man have i benene, når det gælder om at nå helt ud til målstolpen efter bolden, mener kvindelandsholdets målmandstræner, Palle Petersen.

»Hvis man ikke er så høj, må man bruge andre spidskompetencer: Hvis man er stor, har man jo en længere rækkevidde. Så hvis du er lidt mindre, skal vi arbejde mere med hurtigheden og benarbejdet,« siger han.

Et godt eksempel er Stina Lykke Petersens straffesparksredninger mod Sverige og Frankrig. Den danske landsholdsmålmand har hverken den samme højde eller springstyrke som sine mandlige kolleger. Til gengæld er hun forudseende og har hurtige fødder, så hun kan nå at tage et skridt mere til siden, end herrerne har for vane, inden hun kaster sig efter bolden.

Vil pigerne løbe risikoen?

Det kræver naturligvis rigtig mange timer med dybt specialiseret målmandstræning at nå til det niveau. Og samtidig lurer farerne: At stille sig ind i et fodboldmål er det samme som at placere måsen i konstant klaskehøjde. Risikoen for at lave det store drop, der koster holdet kampen, er en del af jobbet, og den skal man lære at leve med, konstaterer den tidligere herrelandsholdsmålmand Peter Kjær.

»Som målmand skal du være klar over, at du kan have ganske få aktioner i en kamp. Du er meget overladt til dig selv, så du skal være dygtig til at holde dig selv klar hele tiden. Og så kræver det også den rigtige mentalitet at kunne rejse sig fra en fejl. Du skal kunne nulstille dig selv, for du kan ikke løbe ud og lave en tackling for at få selvtilliden tilbage,« siger Peter Kjær.

På herresiden har Danmark alligevel haft tradition for at producere en lang række dygtige målmænd. Både Peter Kjær og målmandstræner Palle Petersen peger på den effekt, den tidligere landsholdsmålmand Peter Schmeichel havde på ungdommen, der efterfølgende væltede ud i den danske sommer for at imitere de mange redninger fra EM-slutrunden i 1992.

På kvindesiden mangler der dog rollemodeller, har to af de danske spillere gjort opmærksom på op til slutrunden, hvor spillerne Johanna Rasmussen og Mariann Gajhede fortalte om deres erfaringer som fodboldskoletrænere:

»Når man spørger drengene, hvorfor de spiller fodbold, vil rigtig mange gerne blive professionelle. De vil blive præcis ligesom deres store idoler og drømmer om at nå lige så langt. Ryggene er fyldt med Messi, Ronaldo og van Persie. Når man til gengæld spørger pigerne, hvorfor de spiller fodbold, og hvad de drømmer om, er svarene ofte anderledes. Pigerne spiller, fordi veninderne gør det, og fordi det er sjovt,« skrev de i Tipsbladet.

Og netop pigernes sociale dimension kan have betydning for rekrutteringen til målmandsposten, hvis der ikke bliver gjort en særlig indsats, mener formanden for DBU’s Kvindeelitegruppe:

»Målmandsposten er en meget speciel plads, hvor der er kontant afregning ved kasse ét. Og der er spørgsmålet, om en pige altid har lyst til at tage den plads,« siger Mette Bach Kjær.

Håbet er nu, at det særlige målmandsinitiativ, der bliver sat i søen næste år, kan føre til, at svaret bliver et ja.

Og så skader det i øvrigt heller ikke, at Stina Lykke Petersen spiller, som hun har gjort indtil nu.

 

Danmarks EM-semifinale mod Norge blev spillet færdig efter redaktionens deadline

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu