Nyhed
Læsetid: 3 min.

Om os, af os, for os

Vi ser helst kun på vores egen socialklasse, når vi tænder for dansk tv-dramatik. Når seriens sociale repræsentation i karaktererne er skæv, bliver seersammensætningen det også, og her er de kommercielle tv-stationer bedst til at få Underdanmark med, mener medieprofessor
Foto: Esben Salling / stf

Foto: Esben Salling / stf

Kultur
1. august 2013

Det er ikke alene af og om den veluddannede, kreative klasse, når DR’s søndagsdramaer bliver produceret. Det er også for de veluddannede. Det mener medieforsker og professor Stig Hjarvard, der har lavet en sammenlignende analyse af DR og TV 2’s dramaproduktioner de senere år.

Han har set på den sociale sammensætning af seriernes karakterer og sammenholdt dem med seerne. Sammensætningen påfaldende ens:

»Figurerne, der er skildret i fiktionen, bliver i stor udstrækning også reproduceret på seersiden,« siger Stig Hjarvard.

»Folk er helt evident mest interesseret i at se deres egne spejlbilleder. Sådan er det. Det gælder også realitygenren, hvor både i alder, køn og social klasse hos seerne matcher dem der er på skærmen. Vi søger vores sociale spejlbilleder i tv.«

Derfor bliver serier, der skildrer den kreative klasse, også fortrinsvist set af folk, der enten er i den klasse eller aspirerer til den, forklarer han videre.

»Og omvendt – mere almindelige menneskers liv, trækker flere folk fra den lavere middelklasse.«

Hjarvard har blandt andet sammenlignet DR’s politiske dramaserie Borgen med TV 2’s store seersucces Dicte, der til trods for begge at have en stærk kvinde i hovedrollen, foregår i to vidt forskellige miljøer.

Borgen vs. Dicte

Over- eller underrepræsentation af sociale grupper blandt seerne til DRs ’Borgen’ og TV 2s ’Dicte’.

Værdier over 100 indikerer overpræsentation. Begge serier er set af mere end 1,2 mio seere pr. afsnit.

’Borgen’

  • Ufaglært arbejder: 79
  • Faglært arbejder: 101
  • Lavt uddannet funktionær:126
  • Højt uddannet funktionær: 130
  • Akademiker: 128

’Dicte’

  • Ufaglært arbejder: 120
  • Faglært arbejder: 113
  • Lavt uddannet funktionær: 127
  • Højt uddannet funktionær: 98
  • Akademiker: 80

Kilde: TV-meter/Gallup

 

Folket taler man til

I Borgen er den kreative klasses repræsentanter vores helte, mens folket primært er nogen, man taler om og taler til. Det vrimler med chefer, forskere og mediefolk, og ud over de politiske konflikter har serien også fast fokus på, hvordan de kreative symbolarbejdere får det udfordrende arbejdsliv til at spille sammen med det lige så vigtige familie- og sexliv.

Modsat har Dicte fødderne solidt plantet i den folkelige muld, påpeger Hjarvard.

I princippet befinder hun sig i det århusianske mellemlag befolket af journalister, sygeplejersker og kriminalbetjente, men Dicte er skildret som den gæve arbejdertøs. Hun er enlig mor med en broget fortid, der slås for at få det hele til at fungere, samtidig med at hun uforfærdet færdes blandt Århus’ sociale tabere og prostituerede, mens hendes bortadopterede søn kæmper for at komme ud af politiets søgelys. Og når Dicte ikke hjælper forsømte sjæle på samfundets bund, holder hun til alene i sit lille hus ude på landet.

Lige så langt karaktersammensætningen er i serierne lige så forskellig er den også hos seerne. I Borgens tilfælde er de veluddannede segmenter samt funktionærer og tjenestemænd kraftigt overrepræsenteret i forhold til befolkningens sammensætning generelt, mens ufaglærte arbejdere er underrepræsenteret, ligesom mennesker uden erhvervsuddannelse. Når det gælder Dicte, finder vi det omvendte billede. Her er de ufaglærte overrepræsenterede blandt seerne, mens personer med lang, videregående uddannelse er underrepræsenterede.

»Og ser vi på, hvilke værdier seerne til de to serier er kendetegnet ved, så er det igen to forskellige profiler,« forklarer Stig Hjarvard.

»Borgen taler til de moderne og fællesskabsorienterede segmenter i befolkningen, hvor man netop finder den kreative klasse – og personer, der aspirerer til at blive en del af den.«

Dicte taler derimod i særlig grad til personer, der hylder traditionelle og individualistiske værdier.

Ifølge Stig Hjarvard finder man oftere en skildring af den lavere middelklasse og underklassen i de kommercielle stationers dramaproduktioner, og det er ikke en tilfældighed.

»TV 2 har slået sig op på at være det folkelige Danmarks talerør og derfor tror jeg ikke, det er tilfældigt, at det er dem, der viser Rita om den enlige folkeskolelærer og Dicte om den enlige politikvinde. Hele TV 2 er båret af en idé om folkelighed, der har gennemstrømmet alt lige fra nyheder, sport, magasiner og så også drama,« siger Stig Hjarvard, der foreslår at både DR og TV 2 tænker ud over de vante segmenter, når de næste gang skal producere TV-drama.

Serie

Hvem befolker fiktionen?

Der er ingen arbejdere i DR's dramaserie og for få Djøf'ere i litteraturen. Hvem befolker den danske fiktion, og hvordan afspejler det danskerne? Skal vi have noget at drømme om eller noget at spejle os i?

Information ser i en artikelserie på faggrupperepræsentationen i musik, tv-drama, film og litteratur.

Seneste artikler

  • Man synger jo ikke om djøf’ere

    6. august 2013
    Mens film og tv-dramatik synes overbefolket af djøf’ere og renset for arbejdere, har rocken og singersong-genren det lige omvendt. Det er den udøvende kunstners myter og rekrutteringsgrundlag, der er forskellen
  • Den dramatiske hverdag med reklamefolk og akademikere

    29. juli 2013
    Med enkelte undtagelser har dansk tv-dramatik ikke siden 80’erne fundet sit drama i den hverdag, hvor danskerne er flest. Arbejderen og den ufaglærte er stort set fraværende, mens verden synes at udspille sig blandt akademikere, journalister og reklamefolk
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Lise Lotte Rahbek

Den sociale klasse er kun een del af det.

Aldersmæssigt har vi over 45 også lidt af en udfordring. Vi kan se Tv-Charlie, ja, men ellers så vrimler det med unge og yngre skuespillere og tvværter og ikke så mange andre.
Disse ungdommeligheder præsenterer nogle problemstillinger, som hører den generation til. Babytv, Rytteriet-segmentet, jagt og fiskeri, yngre kendisser på verdensopdagelse på mediernes regning.. ej, jeg gider ikke se det. Det er så rystende ligegyldigt. Jeg HAR set verden fra en 25-årigs, en 30'årigs, en 38'årigs og en 45'årigs synsvinkel. Det er overstået.

Og så er der det med forskellen på storbyfolket - og dem som ikke bør i storby eller opland.

Verden ser forskellig ud,
alt efter hvor man ser den fra.

Men når TV i særlig grad repræsenterer den høje del af kreativ kommunikationtrænet middelklassen i 30'erne, så bliver kassen ret ligegyldig for alle andre.

Per Torbensen, Tue Romanow, Steffen Gliese, Carsten Søndergaard, Karsten Aaen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Børge Rahbech Jensen

Borgen fyldte mere i offentlige debatter, end Dicte gjorde. Hvordan hænger det sammen med analysen af seerne af de to serier? Hvad betyder det for den offentlige debat, at meget af den har relation til tv-serier, som påstås kun at have interesse for bestemte segmenter af befolkningen?

Vibeke Rasmussen

Og så er der os, der bare gerne vil underholdes, og ser mere på kvaliteten, både af manuskript, skuespil og produktion, end på klasser. Selv så jeg kun et par af de sidst afsnit af Borgen. Det var dygtigt produceret, spillet og ganske troværdigt. Men efter sidste afsnit var jeg nu også så mæt, at jeg næppe havde fulgt med i endnu et afsnit.

Dicte derimod så jeg kun ca. 20 minutter af. Med sine ca. lige så mange helt urealistiske, utroværdige situationer og alt for mange urealistiske 'tilfældigheder', blev jeg bare irriteret.

Miljøet og klasserne, der blev skildret i de to produktioner, havde intet med mine til- og fravalg at gøre. Faktisk ville jeg have 'elsket' at se drama, der foregik i Aarhus. Hvis det dog blot havde været mere realistisk skildret realisme. :-(

Vibeke Rasmussen

Noget af det bedste danske tv-drama, jeg har set de senere år, var første sæson af TV2s 'Lærkevej', som var både godt skrevet og produceret og vanvittigt godt spillet af samtlige medvirkende. Og suveræn god underholdning.

Men hvad der kan undre er, at den langt fra fik samme (massive!) medieomtale som samtlige DRs dramaproduktioner – næsten per automatik? – får. Hvad skyldes det mon?

Vibeke Rasmussen

"Og så er der det med forskellen på storbyfolket - og dem som ikke bor i storby eller opland.

Verden ser forskellig ud, alt efter hvor man ser den fra."

Præcis. Derfor kunne det også have været interessant at se, hvordan seerne til de to nævnte dramaserier havde fordelt sig mellem 'Københavnere' og 'Provinsboere'.

Folk er helt evident mest interesseret i at se deres egne spejlbilleder. Det mener medieforsker og professor Stig Hjarvard.

Mon medieforskerens evidens baserer sig på seertallene? ...for så er det jo en påstand der bekræfter sig selv, ligesom medieforskeren bekræfter sit eget værd ved at være enig med regimets dispositioner.

Jeg er af den opfattelse at afdækkende dokumentarudsendelser om det hårde liv på bunden af verdenssamfundet - desværre er de uhyre sjældne i dansk tv - vækker langt større interesse, refleksion og selverkendelse - og efterfølgende samtaler med venner og bekendte - end de narcissistiske fiktive serier, der bruges enorme summer på, og som blot har til formål at berolige os alle, og dække de huller der afslører, at det indterpede idylliserede billede af Danmark som et mønstersamfund, viser sig at være et tyndt lag fernis oven på et pseudodemokrati i en arbejdslejr, hvor der dårligt er råd til mennesker, der af den ene eller den anden grund ikke kan arbejde.

Michael Kongstad Nielsen

På en måde er det lidt uhyggeligt, at op mod 3 millioner danskere sidder og glor på det samme tv søndag efter søndag aften. Mennesker er jo ikke ens, men de ser åbenbart på det samme, hvor blev diversiteten af? Hvorfor ikke lave tv-dramaer, der kun går over én aften, eller nogle få aftener, men så til gengæld med mange flere forskellige historier. Det, man sparer ved at blive hængende i en produktion, alle kender og som blot fortsættes uge efter uge, sættes til på produktionens materielle udstyr, kostumer, interiør, studier, fotografering osv., men man kunne skære ned på denne lækkerhed, og i stedet betale for flere nye historier, forfattere, skuespillere, set up´s , der måske ville blive set af færre, men til gengæld forskellige mennesker, så den ene søndag ikke har de samme seere, som den næste.

Hvis folk kun vil se serier om deres eget sociale segment skulle Borgen have ekstremt lave seertal, da det jo er en meget begrænset del af befolkningen som har personlig tilknytning til Christiansborgmiljøet. Til gengæld betyder det meget for hele befolkningen hvad der foregår i dét miljø. Ligeledes burde krimiserier have begrænset interesse, da de færreste heldigvis har tilknytning til disse miljøer. Tydeligvis er der helt andre forhold der har betydning for interessen.

Derfor kan man da godt have opmærksomhed på faren ved at have en alt for ensidig fokus på bestemte sociale miljøer. Men i forbindelse med problematiseringen af dette forhold, er det påfaldende, at det åbenbart er helt ukontroversielt, at det er en nærmest almengyldig regel, at den bærende hovedkraft i næsten enhver serie altid skal være en kvinde. Den var aldrig gået hvis det var omvendt.

Michael Kongstad Nielsen

Peter Jensen - folk vil ikke kun se sig selv. De vil se nogle, der er finere end dem selv, nogle, de gerne vil blive ligesom. I stedet for en sølle HK-er, 3F-er eller AC-er på begynderløn, som de faktisk er. Med hensyn til kvinden som hovedkraft, er det nok tidsånden, der spøger.

Tidsånden har uden tvivl en stor andel i kønsvinklen, hvilket netop er årsagen til at det nærmest forekommer at være en selvfølge, at det er så ensidigt er som det er, uden at ret mange undrer sig. Men lige som folk utvivlsomt gerne vil se op, vil de tilsyneladende lige så gerne vil se nedad, da sølle og kriminelle miljøer er en fast klassiker i tv-serier og på film.

Har alle da helt glemt Landsbyen? eller Taxa....

ps: Dicte er altså journalist, ikke politikvinde...

Per Torbensen, Carsten Søndergaard og Henning Pedersen anbefalede denne kommentar

Det er vel også sådan at man/TV må vælge hvilken samfundgruppe de vil skildre, da grupperne sjældent interagere socialt. Den kreative klasse/gruppe lever for sig selv og møder stort set aldrig personer fra andre socialgrupper.

I gamle dage havde vi kun en kanal og den fulgte vi alle. Den var belærende og dens fokus sjældent situationer fra en seksuelle vinkel. Men derfor var den alligevel vores alle sammens. Jeg tror faktisk vi passede mere på hinanden den gang!

Steffen Gliese

Problemet er, at det er forudsigeligt.