Læsetid: 3 min.

R: Kulturen skal inkludere udsatte

De Radikale vil afsætte ’en lille sjat penge’ fra Satspuljen, til at kommuner igennem kulturelle institutioner kan nå ud til socialt udsatte grupper. Det er en god idé, men midlerne skal være mere sikre, mener Dansk Folkeparti
19. juli 2013

Den kommunale kulturpolitik skal bruges til at løfte socialt udsatte ind i fællesskabet og mindske stigmatiseringen af dem, mener Radikale.

»Vores forslag er at bruge en lille sjat penge fra Satspuljerne til at lave kulturpolitik for udsatte grupper,« siger partiets socialordfører, Liv Holm Andersen.

»Fordi vi mener, at det kan være en løftestang til at komme ud af et misbrug, ind i uddannelsessektoren eller tilbage på arbejdsmarkedet. Og fordi vi føler, det er helt på sin plads, at vi også ad den vej forsøger at skabe inklusion i samfundet.«

Hun har selv fire konkrete bud på tiltag, som nogle kommuner allerede har succes med, og hvor inklusionen styrkes via kulturpolitikken. Det drejer sig om, at bibliotekerne skal oprette læsegrupper for udsatte borgere, kulturen skal bruges som alternativt aktiveringstilbud til unge arbejdsløse på kontanthjælp, frivillige ’kulturguider’ skal tage udsatte børn, unge og deres familier med til kulturelle oplevelser, og det sidste tiltag: ’oplevelsesbusser’, som kan køre børn og unge rundt til for eksempel teatre og museer.

Men Liv Holm Andersen lægger vægt på, at eksemplerne skal opfattes som inspiration, fordi det er forskelligt fra kommune til kommune, hvad der fungerer.

»Pointen er, at når vi nu putter så mange offentlige midler i kultur – hvilket vi skal blive ved med – så vil vi gerne have, at der bliver sigtet bredere.«

Kulturradikal religion

På et møde på Vartov i København har Radikales kulturordfører, Marlene Borst Hansen, tidligere været ude med budskabet om at kombinere kulturpolitik og socialpolitik og bruge kulturen som social løftestang. Dengang sagde Venstres kulturordfører, Michael Aastrup Jensen, til Berlingske, at »det kommer der ikke noget godt ud af.«

»Vi skal på Christiansborg ikke detailstyre, hvad museerne skal gøre. Hvis et museum har en god idé til, hvordan man kan gøre noget for en svag gruppe, så fint. Det kan de gøre, uden at vi beder dem om det, og uden at de skal lave rapporter om det,« sagde han dengang.

Men Liv Holm Andersen mener ikke, at der er tale om detailstyring: »Ligesom man beder kulturinstitutioner om at lave noget til børn og unge, så vil vi gerne bede dem om også at lave noget til socialt udsatte. Men de skal selv finde ud af, hvordan de vil gøre det, for det tror vi, de er bedst til,« siger hun.

Hos Dansk Folkeparti er kulturordfører Alex Ahrendtsen positivt indstillet over for forslaget, hvis man vel at mærke griber det rigtigt an: »De radikale er også kulturradikale. De ser ofte kulturen lidt som en religion med museerne som kirker, der kan bruges til at omvende folk til et bedre liv. Hvis det er den hat, de har på, så kommer de ikke langt,« siger han og peger på, at man i stedet for de usikre satspuljemidler, som udløber efter en periode, bør omprioritere kulturmidlerne, så støtten bliver fast.

Desuden mener han, at musikskolers sociale projekter bør prioriteres højt: »Sociale projekter med musik som omdrejningspunkter har en helt enorm effekt. Eleven tager jo musikken med hjem, så på den måde bliver familien også delagtiggjort, det giver disciplin, for det kræver disciplin at lære at spille musik. Man lærer at samarbejde, for ellers kan man ikke spille sammen med andre, og man lærer at lytte til en myndighed, nemlig dirigenten. De egenskaber smitter også af på for eksempel skolen, hvor man også skal lære at lytte og samarbejde,« siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det er for sent. Socialt udsatte grupper vil have bingo og porno på nettet. Giv dem lyslederkabler helt ud til Maren i kæret.

Lise Lotte Rahbek

Politikerne vedtager at gøre de udsatte fattigere.
Derefter vedtager de radikale, at de udsatte mangler noget kultur.
Med satspuljemidler.
De gavmilde radikale tager altså for nogle udsatte gruppe og omfordeler dem til andre udsatte grupper, som skal ha' lidt på kulturen.

Vor herre bevars.

Søren 2 Jensen, Lilli Wendt, Søs Jensen, Pia Nielsen, Marianne Christensen, Karsten Aaen, Jens Falkesgaard, Rasmus Kongshøj, Anders Kristensen, Heidi Larsen, Jesper Wendt, Tue Romanow og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar
Børge Rahbech Jensen

er enig med Venstes kulturordfører, også fordi det mest ligner noget rod at bruge kultur til samlende aktivering. Inklusion kræver et opgør med den hidtidige mangfoldighed af kulturtilbud. Jeg er ikke overrasket over, Dansk Folkeparti støtter tanken, som passer godt til Dansk Folkepartis ønske om monopol på danskhed.

Det er ikke kulturens opgave at bringe mennesker ud af misbrug endsige ud på arbejdsmarkedet. Tværtimod følges nogle kulturoplevelser af indtagelse af alkohol, mens de færreste kulturtilbud har relation til arbejdsmarkedet. De mest inkluderende kulturtilbud er i realiteten de, der vises på tv, eller omtales i landsækkende nyhedsmedier, og en stor del af befolknigen derfor kan forholde sig til. Fx. i slutningen af denne uge har Tisvilde fået meget omtale vist bl.a. p.gr.a. en musikfestival, mens en musikfestival på Samsø nærmest forbigås i tavshed.

Selv er jeg jo enlig førtidspensionist med et ret stort alkoholforbrug. Jeg kan godt gå på museum, til koncerter el. i teatre uden at snakke med andre mennesker, og uden på nogen måde at komme nærmere på arbejdsmarkedet. Det er langt mere inkluderende at kunne snakke med om tv-udsendelser el. nyhedsmediers omtale af kulturbegivenheder.

Karsten Aaen, Rasmus Kongshøj og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
John Vedsegaard

Løsninger som skitseret, vil jeg ikke være afvisende over for, men vi skal have mange flere fakta på bordet, før det er et rent ja.

lone bording

Der skal skabes socialøkonomiske arbejdspladser isammen med kulturelle aktører kommuner og fagbevægelse - museer og oplevelsesvirksomhed har kompetencerne og er vant til at arbejde hands on med kultuarv og brugere- der er ofte et stort frivillig netværk omkring en kulturinstitution og mange museer kan inddrage borgere i at udvikle og undersøge gammel selvforsynings og håndværkskultur - - men brugerne skal inkluderes og selv fungere som guider forskere og aktører - ikke kun være tilskuere og fragtes rundt som en flok får -

Søs Jensen, John Vedsegaard, Jens Falkesgaard og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det begynder i skolen, og det fortsætter i voksenlivet med at give dem, man kan få fat i, noget kontakt med kulturlivet.
I gamle dage gik det mere af sig selv, der var altid nogle militærnægtere i kulturinstitutionerne, nogle sociale klienter i aktivering og på højskole, og nogle unge arbejdsløse i kreative projekter.
Måske skulle man gøre Uffe Elbæk til socialminister i stedet og nedlægge beskæftigelsesministeriet=gøre det til det, ministeriet var og var beregnet til, nemlig arbejdsministerium=ministerium for offentlige arbejder.

Torben Nielsen

Den opdeling har jeg det lidt svært ved, Peter Hansen. I mit scope er alle kulturskabere. Man kan måske diskutere, om det er god eller dårlig kultur.

Er du sikker på at du ikke mener "kunst"?

Steffen Gliese

Eller, man kan sige, at både skaberen og modtageren er kulturelle aktører - især hvis det, modtageren gør efterfølgende, ikke bare er introvert.
Og selvfølgelig er kultur mere omfattende - den kultur, jeg blot gerne vil have, at folk bruger mere tid og energi på, går bare videre end de vaner, Frisch talte om.

Jesper Wendt

Interessant hvad denne almisse kultur består af, måske der kan grines på skift.

Mads Kjærgård

Hvis det ikke var så sørgeligt, så ville jeg grine min røv i laser over mage til idioti.
Nu har man skåret på kulturen gennem årtier og så mener man pludselig, at et par håndører kan gøre en forskel. "Tilbage på arbejdsmarkedet" Hvordan det? Har lige talt med en meget velfungerende mand på 55 år, der har arbejdet hos DSB siden han blev færdigudlært og nu er er han fyret og som han sagde, "jeg er 55 år, der er squ ikke nogen der vil have mig"! Og det tror jeg han har ret i, men staten fyrer, folk ryger ud i hjemløshed og misbrug og så skal kulturen hente dem tilbage???? Dette land er et galehus! Og de mest blændende gale af os alle, det er squ De Radikale!

Jørn Petersen, Rasmus Kongshøj og Børge Rahbech Jensen anbefalede denne kommentar
lone bording

Museumsdirektører og museumsformidlere er ikke kulturskabere - de er forvaltere af vores eneste fælles arv - kulturarven - den består af bygninger og genstande af vekslende værdi - en del af vores kulturelle kapital som mange flere borgere burde inddrages i både hvad angår forvaltning fortolkning og levendegørelse -

Rasmus Kongshøj

Gab. Jeg tager forslaget alvorligt den dag, også kontanthjælpsmodtageren skal have råd til at gå i operaen.

Jens Overgaard Bjerre, Carsten Munk, Pia Nielsen, Jens Falkesgaard, Heidi Larsen, Lise Lotte Rahbek og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Selvfølgelig skal kontanthjælpsmodtagere have råd til at gå i Operaen - her er der virkelig tale om et område, hvor Danmark adskiller sig negativt ved ikke at sørge for udbredte og lettilgængelige rabatordninger.
Hvis man ser på selv verdens dyreste operabilletter, kan man godt finde ud af at sælge billetter til "spotpris" i ikke ringe omfang. http://www.opernhaus.ch/besuch/ermaessigungen/
http://www.roh.org.uk/visit/tickets#cheap-tickets

Heidi Larsen

Er det ikke lidt at fodre hunden med dens egen hale at tage fra satspuljen, som vi i selv - os på overførselsindkomst - finansierer?

Selvfølgelig er det godt også at få noget åndeligt føde, men lige her er der godt nok ikke meget kød på hundens hale. Var det ikke bedre at bruge satpuljemidlerne på noget som man i det mindste ved virker? Så mange penge er der jo ikke i puljen, så er der overhovedet råd til at eksperimentere - hvilket jeg synes de gør lidt for meget.

For mig lyder det mest som om forslaget er lavet for forslagets skyld og at de overhovedet ikke har en dyt føling med hvad udsatte har brug for.

Søren 2 Jensen, Pia Nielsen, Steffen Gliese og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Børge Rahbech Jensen

Priserne på Det Kongelige Teater er meget forskellige fra kr. 75 til kr. 895. .
http://kglteater.dk/praktisk-info/salsplaner . Bemærk, de laveste priser i Operaen er til ståpladser. Der er også andre teatre, koncertsale etc. i København og resten af landet.
Enkelte museer har fri entre, mens prisen på andre museers årskort varierer fra kr. 120 hos Thorvaldsens Museum til kr. 595 hos Louisiana.

Den største begrænsning udover individuel interesse er muligvis fordomme.

Steffen Gliese

Jeg synes, at man i stedet for satspuljemidler for de dårligst stillede skal lave en generel kampagne for at ramme folk fra vugge til grav, så vi igen kan få en kulturel offentlighed. Der er helt sikkert mange, der benytter tilbuddene, men når jeg ser på, hvem der bare i min lille by dels bidrager til, dels frekventerer de kulturelle og fælles aktiviteter, så er det den brede middelklasse snarere end det brede udsnit, og da vi jo ved, at lønniveauet blandt folk i arbejde i hvert fald ikke burde betyde noget, er det snarere et spørgsmål om socialisation, hvor de væsentligste medier svigter deres opgave.
Lige netop her er der vist heller ikke så megen tvivl om, at kulturdækningen i f.eks. Aktuelt i gamle dage betød rigtigt meget for den brede lønmodtagerbefolkning - noget, som EB og BT slet ikke i samme omfang formår, fordi folk opsøger disse medier af helt andre grunde, her er det snarere den sjældne anledning for kulturproducenterne selv til at læse tabloiderne, når de er blevet anmeldt.

Børge Rahbech Jensen

Jeg synes, det er meget blandet, hvem der frekventerer de kulturelle tilbud i de tre mellemstore provinsbyer, jeg bruger kulturtilbud. Fælles aktiviteter ved jeg intet om.

John Vedsegaard

Ja Lone Bording ref 20. juli, 2013 - 15:58, du forstår vist hvor fordelene ligger i den slags.

I et samfund med mange arbejdsløse, der nok ikke har ret mange muligheder på arbejdsmarkedet, skal vi netop bruge alt hvad vi har, herunder naturligvis også kulturen.

Alternativet er mange flere i bander og andet som reelt er dårligt for samfundet.
Ligeledes skal man huske at hvis nogen først er havnet i banderne, kommer de færreste ud igen, undtaget den tid de sidder i spjældet.

Personligt mener jeg dog ikke det er nok, kulturtilbudene skal absorbere en masse (helst alle) arbejdsløse, eventuelt ved at udvidde dem, lave nye tiltag og meget mere. Det er slet ikke nok bare at have for eksempel fri entre, bliv involveret må være vejen frem.
Om vi så skal lave en meget større filmindustri eller hvad, kan vi diskutere.

Så for en enkelt gangs skyld, er jeg en smule enig med R.

Steffen Gliese

Tilbage i firserne var der masser af kommunale projekter, hvor unge arbejdsløse kunne lave kulturelle projekter - og de kom også i stor udstrækning på betalte højskoleophold. Det var nok lidt nyttigere at sørge for, at de havde et sted at opholde sig om vinteren frem for at være hjemløse, som man ser det i dag.
Dengang blev der også lavet rigtig meget teater med en helt urealistisk kort prøvetid... ;-) og selv konservative rådkvinder var stolte af, at socialministeriets budget bidrog mere til kulturen end det dertil indrettede ministerium.

Inklusion indebærer som jeg forstår det at man bliver medlem af et fællesskab. Og i øjeblikket er der åbenbart ikke plads i det store. Men det skal da ikke finansieres af den potentielle målgruppe som ingen penge har.
Endnu et smart selvpromovering fra isdronningen i den siddende regering. Jeg synes hun i stedet skulle bede nogle hattedamer om de vil stå i spidsen for en indsamling - det ville være mere ærligt af hende og det ville heller ikke belaste andre socialt udsatte.

Søren 2 Jensen, Heidi Larsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar