Læsetid: 5 min.

Den sommer, jeg lærte at le af min dødsangst

Spielbergs ’Dødens gab’ er et mesterværk af en krydsning mellem horror, humor og realisme og skræmmer livet af Informations anmelder Iben Albinus Sabroe. Hver gang
’Dødens gab’  gjorde et så stort indtryk på Iben Albinus Sabroe, at hun siden holdt sig fra at svømme på dybt vand. Her er Chrissie fra filmen på sit livs sidste svømmetur.

Universal Pictures

30. juli 2013

Jeg var 26, da jeg for første gang blev konfronteret med min angst for døden. Jeg har altid været for pivet til at se gysere, men denne gang var situationen under kontrol, mente jeg. Jeg var klar til et gensyn med Dødens gab, som jeg overvejede at gøre til et sommerritual, ligesom mange ser It’s a wonderful life ved juletid.

Det var juli 1998, jeg var lige flyttet til Siena med min kæreste for at studere filmvidenskab, og termometret svingede mellem 38 og 40 grader i dagtimerne. Mens vi ventede på, at universitet åbnede efter sommerferien, tilbragte vi de varmeste dage i vores lejlighed i Via del Paradiso, der med sengelus fra tidligere gæster levede dårligt op til sit navn. Men der var skygge, og vi havde et 14 tommer tv og en VHS-afspiller.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • ulrik mortensen
  • Frederik Johansen
ulrik mortensen og Frederik Johansen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Maj-Britt Kent Hansen

Filmen har jeg aldrig set, da genren ikke interesserer mig, men jeg var flyttet til NY i juni 1975 så helt undgå at høre derom, kunne man ikke. Sommeren 1976 var jeg i Hollywood og besøgte filmstudier - Universal var det vist. Her blev man kørt rundt blandt kulisser i et lille åbent turisttog. Vi kørte over en bro, denne styrtede sammen, vi hang nu halvt i vandet - og hvad dukkede faretruende op af søen og kom direkte imod os med høj fart: Jaws!

Det havde du ikke klaret, Iben!

Som ni-årig knægt havde jeg en 20-30 cm lang gummi Jaws med et kæmpe gab, som jeg i det ugentlige karbad kunne sidde og pjaske med. Naturligvis - og på særdeles dramatisk og filmisk vis - spiste gummi Jaws alle de alverdens legetøjsting man havde slæbt med i badekaret.

Jaws - verdens bedste gyserfilm. Jeg takker for oplevelsen.

ulrik mortensen

1970'erne var et fantastisk årti for gyserfilm. Når man engang imellem laver hitlister over de bedste gyserfilm, består top 10 næsten kun af 70'er film: "The Exorcist", "Alien", "The Texas Chain Saw Massacre " (oftest som nr.1), "The Shining", "Halloween" og selvfølgelig "Jaws" - enig med Iben Albinus Sabroe i, at det er Spielbergs bedste film - fri fra den sentimentalitet, der oftest præger hans senere film. Her er en 26 årig Spielberg, der fortæller om filmen:
https://www.youtube.com/watch?v=77DRuGX39Gk

Anders Sørensen

"Det var juli 1998, jeg var lige flyttet til Siena med min kæreste for at studere filmvidenskab"

Pretentious, moi?

Da stoppede jeg med at læse.

Næsten. For naturligvis skulle jeg også lige have med, at Jaws er Spielbergs "eneste mesterværk".

Nej, Jaws er ikke et mesterværk. Det er en middelmådig(men effektiv) film, der er blevet stor i slipstrømmen på instruktørens senere bedrifter eller "body of work", som man siger.

Spielberg er jo i det hele taget en instruktør, der om nogen aldrig har lavet noget banebrydende, men har brudt vejen ved at lave tilstrækkelig meget.

Jeg kan KUN og MEGET varmt anbefale dokumentaren "The Shark Is Still Working", som er at finde på Jaws Blu-ray udgaven. Den kan lånes på biblioteket, i øvrigt.

En helt i gennem fantastisk dokumentar.

@ Anders Sørensen

Jeg er fuldstændig uenig med dig, hvad angår dit syn på Spielberg.

Men...

Jeg er i øvrigt (prætentiøs knappen, tændt!!!) både uddannet manuskriptforfatter... og har desuden også en dødsyg og kedelig Bachelor i Filmvidenskab, men har aldrig brugt den... Fordi dét, at analysere andres filmværker, som oftest ligger langt væk fra, hvad instruktøren selv havde tiltænkt i skabelsesprocessen, i det den er dynamisk.

Desuden, er dem, som har studeret filmvidenskab jo teoretikere, og har ikke en klap forstand på manuskriptarbejdet, filmproduktion og post-produktion fra den virkelige verden.

Niels Engelsted

Anders Sørensen, også her syntes jeg, at din dømmekraft svigter dig. Spielberg er en af de helt store filmmagere og mindst halvdelen af hans film var banebrydende. Måske er det den moralske åre, der generer dig, som f.eks. i den fremragende München?

Per Torbensen, Robert Ørsted-Jensen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Robert Ørsted-Jensen

Lige denne movie er sgu lidt af en b-film - ikke mindst når man ser den igen - men dengang var vi sgu alle klistret til sædet - den var sågu en bombe dengang - og damen en babe som fik men til at ønske sig at man var født som en haj - tænk at tygge lidt i hende der :-)

Spielberg er et banebrydende geni - det er hævet over enhver tvivl og dokumenteret med adskillige fremragende film

Per Torbensen

Kan sagtens følge Sabroe filmen afholdt også undertegnet fra dybt vand langs Australiens kyster i 1985 samt alle de andre nederdrægtige giftige farlige fisk,dybt vand var absolut brysthøjde.
På land slanger og andet krybdyr gjorde det ikke bedre,indrømmer gerne angst og fobier her.

Robert Ørsted-Jensen

troede faktisk at den der støærrelse haj var en overdrivelse - men sådan blir man klogere - men der ka sgu ikke være ret mange af dem

Hvis man ikke mener at Spielberg har lavet banebrydende film, så har man aldrig set åbningsscenen fra Saving Private Ryan (1998), hvor de unge amerikanske soldater går i land på Omaha Beach den 6. juni 1944.
Veteraner fra den landgang har udtalt, at de aldrig havde troet at de ville opleve noget, der mentalt kunne bringe dem så tæt på hvad de følte da de gik i land den morgen. Det var indtil de så åbningsscenen i Spielbergs film, der efterlod dem med bankende hjerter og tårer i øjnene.
Hvad man end mener om krigsfilm, så satte Saving Private Ryan nye standarder for skrækindjagende, forvirrende og blodig realisme i genren. Også selvom resten af filmen ikke helt kan leve op til den første halve time.

Nic Pedersen, Per Torbensen og Robert Ørsted-Jensen anbefalede denne kommentar
Per Torbensen

Emil Arneholt fuldstændig enig,sætter altid den scene på det store anlæg med højtalerne i dobbelt stereo ,den første halve time absolut den bedste.

Den næst bedste scene hvor slaget i byen med tanks mod mand er også forrygende,alting dirrer under lavafødderne-helt uden side stykke.

Robert

"troede faktisk at den der støærrelse haj var en overdrivelse - men sådan blir man klogere - men der ka sgu ikke være ret mange af dem"

Du kan jo trille en tur til Cairns.
Hvis ikke den er gået til i de 20+ år siden jeg så den, så hænger der en udstoppet i den størrelse plus en god samling kæber fra mindst lige så store! :-)

Per Torbensen

Var med fiskerne nede ved Spencer strædet på tur,siges at være det mest haj fyldte område sammen med Cape strædet,det var overvældende på den tid lå der i byernes fiskemarkeder mega hajer til salg.

Jo erindrer også Cairns som du beskriver Nic.

Torben Madsen

Spielberg er Tintin fans. Og han er også blevet inspireret af Tintin. I Jaws er Brody figuren Tintin. Godt nok har Brody figuren et familie og sexliv. Men jo mere han går ind i jagten på hajen, jo mere forsvinder familien.

Borgmesteren, haj eksperten(spillet af R.D) og Quint er alle farverige personliogheder. Akkurat som i Tintin.