Spotify kritiseres for at favorisere store stjerner

»Tag ikke fejl« skrev den britiske musiker Thom Yorke søndag aften på Twitter:

»Nye kunstnere, du opdager på #Spotify, vil ikke få nogen penge. Til gengæld vil aktionærer inden længe rulle sig i dem. Så simpelt er det.«

Thom Yorke, der er forsanger i grupperne Radiohead og Atoms For Peace, har længe været fortaler for det frie internet.

Da det illegale fildelingsnetværk Napster åbnede i 1999, blev musikken pludselig let tilgængelig for alle. Det eneste, det krævede for at lytte, var en internetforbindelse og viljen til at bryde loven. Napster delte vandene i musikbranchen. Mange udøvende kunstnere forholdt sig yderst kritisk, og det amerikanske heavy metal-band Metallica sagsøgte Napster under parolen »internettet dræber musikken«.

Tre måneder før Radiohead udgav albummet Kid A, blev dele af det lækket til Napster. Det var en eksperimentel rockplade uden oplagte hits, og gruppen havde på det tidspunkt aldrig haft en plade, der havde toppet den navnkundige Billboard 200. Men da Kid A endelig blev udgivet, nåede den førstepladsen, og siden er der blevet spekuleret i, om den massive presseomtale i forbindelse med lækket – og det faktum, at mange nye lyttere sprang på ved ulovligt at downloade sangene – medvirkede til den store succes. Under alle omstændigheder har Thom Yorke aldrig frygtet nettet, og i 2007 tog han og Radiohead skridtet videre, da de udgav studiealbummet In Rainbows som download med frivillig betaling på nettet.

Men – In Rainbows var en anden sag, skrev Thom Yorke mandag på Twitter: »For mig var In Rainbows en tillidserklæring. Folk sætter stadig pris på ny musik, og det er alt, vi beder Spotify om. Gør ikke os kunstnere til målet.«

Mandag trak han sit soloalbum, Atoms for Peaces AMOK samt de Radiohead-albummer, gruppen selv ejer rettighederne til, ud af Spotifys biblioteker. Tjenesten kan ifølge avisen The Guardian være på vej ud i stormvejr, men det er en stærk overdrivelse, mener Rasmus Stolberg, som er bassist og manager i det danske band Efterklang.

»Man er nødt til at vågne op. Personligt er jeg meget glad for, at det faktisk er lykkedes Spotify at finde brugere, som har lyst til at betale for musik« siger han. »I gamle dage kunne man som musiker komme i gang ved at sælge 500 cd’er og bruge overskuddet til at indspille en ny plade eller købe udstyr. I dag bruger man måske 50.000 kr. på at lave en plade, så lægger man den op på Spotify og iTunes, og så får man ikke pengene igen. Så må man finde dem et nyt sted – det er den nye virkelighed.«

Rasmus Stolberg er dog ikke i tvivl om, at Thom Yorke har en vis pointe, og han understreger, at det er »godt« at diskutere betaling og fordeling af de goder, der bliver indkrævet.

»Men debatten handler ikke om, hvorvidt Spotify betaler dårligt. For streaming er fremtiden.«

10.000 streaminger = 127 kr.

På markeder, hvor streaming endnu ikke er fuldt etableret, er det meget svært for både etablerede og nye kunstnere at tjene penge på streaming. Det kræver, at folk for alvor skifter fra den annoncebaserede model – hvor det er gratis at lytte, men der til gengæld kører reklamer ind over sangene – til den reklamefri abonnementsbaserede model, forklarer Lasse Lindholm fra musikselskabernes brancheorganisation, IFPI.

»Men i den forbindelse er Skandinavien unik, fordi antallet af streamingbrugere er langt højere end i andre lande,« siger han og påpeger, at i 2012 kom mere end 25 procent af den samlede omsætning fra streaming.

Den annoncefinansierede streamingmodel genererer ikke store indtægter, men den får folk til at vælge betalingsdelen til, og så begynder man at kunne se økonomi i det.

»Det tager bare et par år. Det sagde jeg også for to år siden, men nu kan vi se på tallene, at det begynder at komme i Danmark,« siger han.

Thom Yorkes kritik går på, at de store bands og solister med store bagkataloger forgyldes på bekostning af vækstlaget.

Mikael Højris fra Dansk Musiker Forbund siger til Jyllands-Posten, at der er en grundlæggende fejl i betalingsmodellen, som gør, at upcoming bands ikke har »en kinamands chance for at tjene til dagen og vejen på streamingtjenesterne«:

»Er der en million danskere, der streamer, er det fint, men hvis de alle sammen streamer forskellige numre, er andelen af én enkelt streaming ubetydeligt lille,« siger han.

Han understreger dog, at streamingtjenesterne har haft succes med at få forbrugerne til at bruge penge på musik. Før brugte stort set ingen mennesker 99 kr. om måneden på musik, siger han. Men han problematiserer samtidig, at én streaming kun giver omkring 3 øre til kunstneren.

Avisen beretter om forsangeren i bandet Dad Rocks!, Snævar Njáll Albertsson, hvis band er blevet streamet omkring 10.000 gange i 2012. Det gav en check på knap 300 kr., som både distributionsselskabet og pladeselskabet skulle have en del af, så forsangeren til sidst stod med 127 kr. i hånden. Og Snævar Njáll Albertsson er langtfra alene med sin utilfredshed med den ringe kontante udbetaling. Forsanger i det danske band Love Shop, Jens Unmack, skrev i går på Facebook, at gruppen sidste år modtog 1.100 kr. før skat for afspilninger på Spotify.

Rasmus Stolberg fra Efterklang forklarer, at den statistik, kunstnere modtager fra Spotify, er temmelig svær at gennemskue, fordi man ikke kan skelne mellem streaming og digitalt salg i Danmark. Men han er fortrøstningsfuld, når han ser på Efterklangs streamingdata fra Norge og Sverige, hvor opgørelserne er mere gennemsigtige. Især Sverige er relevant at kigge mod, hvis man vil have en fornemmelse af modellens potentiale, mener han.

»I Sverige er der så mange brugere, der betaler, at der rent faktisk bliver genereret penge i så stort et omfang, at selv den enkelte artist, som ikke har udgivet tidligere, kan mærke det.«

Han understreger dog, at der i Spotifys – uigennemsigtige – forretningsmodel potentielt ligger et problem: »Hvis Spotify favoriserer bagkataloget, som Thom Yorke peger på, er det virkelig unfair. Og det vil være med til at bremse udviklingen af ny musik og etablering af nye kunstnere og pladeselskaber.«

PR eller ægte bekymring?

Lasse Lindholm fra IFPI kan godt følge Thom Yorke, men han mener, at det er de aktører, som tidligere har haft monopol på distributionen – pladeselskaberne – som kommer under pres.

»Det betyder naturligvis ikke, at alle andre ikke også kommer under pres, men jeg er optimistisk i forhold til fremtiden. Vi begynder at se nogle indtægter på streaming i Danmark, der er så substantielle, at jeg ikke tror, diskussionen vil være særlig stor i Danmark om et år,« siger han.

Han bemærker, at det egentlig ikke overrasker ham, at netop Thom Yorke er ude med riven.

»Hvis man skal være lidt grov, er det jo en måde at skabe sig noget PR på. Men samtidig kan det også være udtryk for en reel bekymring. Når det her med streaming skyller ind, gør det jo folk nervøse, fordi det er en helt ny måde at tænke økonomi ind i musik på.«

Elisa Bray, som er musikredaktør på den britiske avis The Independent, skriver i en klumme, at Spotify er essentielt for nye kunstnere, der vil opbygge en fanbase. Hun forklarer, at hver gang hun interviewer unge kunstnere, går det igen, at de ønsker, at deres musik skal kunne nå ud til så bredt et publikum som muligt.

Spotify har de bedst tænkelige muligheder for at hjælpe brugerne til at opdage ny musik. Og det er sandsynligt – mener hun – at hvis man opdager et band, man godt kan lide, så beslutter man sig senere for at købe en billet til en af deres koncerter.

»Streamingtjenester har åbnet en verden af nye musikopdagelser og tilbudt en platform for nye kunstnere,« skriver hun og fortsætter: »Hvis fans ikke streamer Thom Yorkes musik på Spotify, kan de lige så godt lytte til den illegalt. Måske han har tænkt sig at komme op med en alternativ, mere profitabel, idé for nye kunstnere, der vil have deres musik ud?«