Læsetid: 4 min.

To mænd og et skab i Kerteminde

En polsk kortfilm udfordrede en dag den lokale kinos kulørte repertoire og tilbød – modsat i dag – en sjælden chance for at få et skud magisk filmhistorie
Det var Roman Polanskis afgangsfilm, der åbnede filmhistorien for Eva Novrup Redvall og ledte hende mod klassikere som Truffauts ’Ung flugt’ fra 1959. 
 Foto fra ’Ung Flugt’: Polfoto
1. august 2013

Juli er ferietid, men juni er eksamenstid. I år har jeg tilbragt flere dage som censor i filmhistorie, hvor de studerende har 25 minutter til at præsentere deres viden om et af 30 mulige emner. Timerne flyver af sted til de fremlagte højdepunkter fra skandinavisk stumfilm over lydfilmens gennembrud, nybølger og Hollywood til digitalisering og mediekonvergens. Man forlader aldrig lokalet uden lyst til at se eller gense foruroligende mange film.

I år var mine drenge på otte og elleve for første gang nysgerrige efter at høre mere om, hvad det der med filmhistorie egentlig handler om. På øjeblikke kunne jeg vise Lumière-brødrenes første film på nettet og finde fortryllende Méliès-scener med raketramte månemænd eller eksploderende gummihoveder. Vi blev skudt på i slutbilledet af Det store togrøveri, og jeg fik siden lånt Chaplins Moderne tider. Portrættet af hans absurde arbejdsliv gik lige ind, ligesom den skønne scene, hvor han optræder med energisk volapyksang. Det har været stort så let at kunne dele de magiske øjeblikke, for dengang mor var dreng, var der jo altså trangere kår for øjeblikkeligt filmindtag. Det er næsten umuligt for drengene at forestille sig, at alting ikke bare er et klik væk. Så øjnene er store, når jeg tager dem med tilbage til den fjerne fortid i 1980’ernes Kerteminde med den lokale kino og det sparsomme kanaludvalg som filmhistoriens gatekeepere.

Mein Name ist Bond …

Som barn elskede jeg at komme i Kerteminde Kino. Den blev drevet af et ældre ægtepar, som altid var på plads. Jeg kunne se næsten hvad som helst, og jeg husker et broget filmindtag af alt fra gamle danske film, Politiskolen-komedier, ungdomsdramaer og evige Bond-kavalkader. På tv var de udenlandske kanaler tyske. Kunne man leve med synkroniseringen, var der ind imellem mulighed for at fange en klassiker, og ellers var der også her tit en Bond-film med alternativt lydspor.

Somme tider blev verden lidt større, når min far satte kurs mod Odense for at se store film på store lærreder. Det kunne være legendariske værker fra hans barndom, som Cecil B. DeMilles De ti bud eller nye film som Mit Afrika med mit store idol Robert Redford.

Der var film i nærmiljøet og interesse for biografens eventyrlige rum, men det var en polsk kortfilm, som for alvor viste mig, at film kunne være andet end det populære repertoire i Langegade og tysktalende kioskbaskere. Da Kerteminde Borger- og Realskole satte ’film- og tv-kundskab’ på skemaet, var jeg klar til et skud af noget andet. Her åbnede en ny verden sig med Roman Polanskis stemningsfulde afgangsfilm To mænd og et skab som den første uforglemmelige film.

Spejle og sandkager

Handlingen er i al sin enkelhed, at to glade mænd kommer op af havet, bærende på et skab. De går ind i en by, hvor de møder en verden fuld af afvisning og ondskab. Det er en sort-hvid, ordløs fortælling med lun jazzmusik, som leger med elementerne. En fisk på himlen viser sig at ligge på skabets spejl, som fanger skyerne. En mand, som spejler sig må pludselig finde noget nyt at se sig selv i, da skabet forsvinder ud af billedet. En lille drengs uendeligt mange sandkager bliver smukt skånet til sidst, da mændene traver tilbage i bølgerne.

Jeg var helt betaget af filmens stemning og af en fortælling, hvor der var tid og plads til fortolkning. Siden blev der fyldt på med en række andre korte og lange klassikere. Min kærlighed faldt især på film fra den franske nybølge, frem for alt Truffauts Ung flugt ramte klokkerent. Måske er det mændene med skabet, han kigger efter, når hans ansigt til sidst fanges i den berømte freeze frame ved havet?

’The Story of Film’

Min lærer skulle bare vide, hvad der blev pustet til den gang i det lille undervisningslokale, hvor filmhistorien kom ind i synsfeltet. Jeg tog siden et år til Frankrig for at dyrke de lokale filmguder, men inden da havde en gymnasietid præget af Cafébiografens fabelagtige udvalg af fransk cinéma du look og tidlige film af kommende stjerner som David Lynch, Coen-brødrene og Jim Jarmusch suppleret med en smag for amerikansk indiefilm.

Jeg håber virkelig, at tidens elever får lignende oplevelser med sig fra filmmøder i skolen, og at enkeltværker stadig kan have stor effekt, selv om de let drukner i mængden. Hos os fortsætter vi med filmhistorien denne sommer. Det er ikke mindst en fin strategi, når så mange af tidens film er fyldt med børneforbudt bulder og brag. Så taskerne til den svenske skærgård er pakket med lidt af det hele, og som supplement kan man for tiden fange den irske filmkritiker Mark Cousins The Story of Film på SVT, som gennemgår filmhistorien i femten afsnit.

Vi skal nok overleve, selv om det regner en smule i august. Og jeg holder nok aldrig op med ind imellem at tænke, at krusningerne på bølgerne derude mellem klipperne måske er starten på endnu en magisk kortfilm.

Serie

Filmanmeldernes yndlingsfilm

Hvilke film kan Informations filmanmeldere bare se igen og igen? Det spørgsmål besvarer de hver især i en artikel om deres yndlingsfilm. Og det er et udvalg, der byder på flere overraskelser. 

Seneste artikler

  • Verdens bedste julefilm

    10. august 2013
    Det er ikke spor nemt for filmredaktøren at vælge en yndlingsfilm blandt alle de film, han holder af. Men når de andre i filmredaktionen kan, kan han vel også
  • Amerika er et barn i en sær voksen mands krop

    7. august 2013
    Og ’Big’ er min barnligheds ultimative lystfilm, fordi den udstiller liberalismens lækre fatamorgana
  • Forførende forfald

    5. august 2013
    ’Den tredje mand’ er filmhistoriens bedste europæiske noir-thriller. Og helt igennem en finsleben diamant af en film
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Maj-Britt Kent Hansen
Maj-Britt Kent Hansen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels-Holger Nielsen

Da jeg gik i femte klasse, 1963, viste vores dansklærer 'To mænd og et skab' for os. Men han var nu også ret avanceret.