Læsetid: 3 min.

’Man skal ikke være i tvivl om, hvem der bor her’

Dansk Folkepartis gruppeværelse er indrettet med dannebrog og guldaldermalerier med temaer som folkelighed og national stolthed. Kunsten i rummet skal skabe stemning og give tryghed, fortæller Pia Kjærsgaard
I Dansk Folkepartis gruppeværelse hænger guldaldermalerier og portrætter af Grundtvig og Pia Kjærsgaard. Maleriet til højre er Edvard Frederik Petersens ’Folkelivsbillede, Dyrehaven’, som den tidligere formand selv holder meget af.

Tine Sletting

9. juli 2013

»Jeg elsker det her billede,« siger Dansk Folkepartis værdiordfører og tidligere formand, Pia Kjærsgaard, med kraftigt tryk på ordet ’elsker’, da hun stiller sig foran Edvard Frederik Petersens maleri Folkelivsbillede, Dyrehaven fra 1902. Maleriet hænger i Dansk Folkepartis gruppeværelse på Christiansborg, hvor Information møder hende.

»Jeg synes simpelthen, det er så dejligt. Der er så meget i det. Der er hygge, folk, der møder hinanden, en bedstemor med børnebørnene, et ældre ægtepar ved boden. Der er soldaten, og prøv lige at se det forelskede blik hos den unge pige, der ser på ham. Hun er fuldstændig forgabt,« siger Pia Kjærsgaard og peger på den unge soldat i blå husaruniform, som står i maleriets gyldne snit.

»Det er et fantastisk folkeligt billede. Jeg mener virkelig, at det er kultur. Kultur kan være meget, og det kan også meget anderledes end det her. Men den kunst, vi hænger i gruppeværelset, skal være en kunst, som kan samle partiet med den historie, vi har.«

Kunsten på Dansk Folkepartis gruppeværelse er udvalgt af Jesper Langballe og Louise Frevert, som tidligere har repræsenteret partiet i Folketinget. På væggene hænger guldaldermalerier med historiske og nationalromantiske motiver; danske soldater, der rykker ind i Flensborg efter slaget ved Bov, og den hollandske flåde, som i 1658 sejler forsyninger ind under svenskernes belejring af København.

Varme og hygge

I en gennemgang af kunsten skriver Jesper Langballe:

»Valget af billeder i Dansk Folkepartis gruppeværelse afspejler DF’s grundholdning. Det er nationalt historisk maleri fra det nittende og begyndelsen af det tyvende århundrede. Malerierne udtrykker bundethed til traditionen, glæde over livet i Danmark og vilje til at forsvare begge dele – overfor enhver udefra kommende trussel, men også overfor al indenlandsk foragt for danskernes almindelige naturlige liv og vilje til at være sig selv – Kort sagt overfor de kulturradikale, der erklærer sig flove over at være danskere.«

På gruppeværelset hænger også to portrætter af personer, som har stor betydning for partiet; Grundtvig, »blandt andet fordi han gav anledning til indfødsretten,« som Pia Kjærsgaard siger, og et portræt af hende selv, som billedkunstneren Mikael Melbye malede i anledning af hendes fratræden som formand efter næsten 17 år.

I hjørnet af rummet står et stort dannebrogsflag og foran det et klaver, hvorfra politisk næstformand i partiet, Søren Espersen, akkompagnerer den daglige morgensang. I modsatte hjørne står et køleskab malet som dannebrog.

»Det her er Dansk Folkeparti, og jeg synes ikke, at man skal være i tvivl om, at det er os, der bor her. Kunsten herinde skal være præget af Danmarkshistorien. Vi er et politisk parti, der står for noget nationalt, og det skal gå igen i gruppeværelset. Og så skal det give en varme og en hygge, når man træder ind i værelset. Tænk på, hvor meget vi bruger det,« siger Pia Kjærsgaard.

Kunsten i gruppeværelset skal være stemningsskabende, som en form for baggrundsmusik til de daglige møder. Her i rummet mener Pia Kjærsgaard, at kunsten giver en hjemlig følelse og skaber en tryghed, hvor man føler, at man kan diskutere alting, og man kan få ting til at gå op i en højere enhed.

Provokation i den gale ende

Det er ikke fordi, Pia Kjærsgaard undsiger moderne eller abstrakt kunst, men det ville ikke passe ind i værelset her, for kunst gør noget ved os, og her skal den altså sætte en ramme.

»Kunst kan gøre mange ting. Man kan lære noget – som man gør med billederne her i rummet – men den kan også give en glæde, et syn på mange ting og et indtryk af kunstneren. Når jeg går på museum, skal jeg helst føle, at det ikke har været spildt. Jeg skal have noget med hjem i mit sind, som jeg kan gå og tænke videre over.«

– Du har tidligere udtalt dig om, hvad der i hvert fald ikke er kunst i dine øjne. Piero Manzonis ’Merda d’Artista’ (kunstnerens egen afføring på dåse, red.) og Bjørn Nørgaards ’Hesteofringen’.

»Ja, sådan noget kan jeg slet ikke lide. Jeg kan ikke se ideen i det, og jeg mener simpelthen ikke, at det er kunst. Det er provokation i den gale ende. Jeg har jo ellers ikke noget imod provokationer, men jeg synes, at det er vulgært.«

– Synes du, kunst er vigtigt?

»Ja, det synes jeg absolut. Kunst beriger, og der er meget slags kunst, som man bliver glad af, og som gør noget ved én. Kunst og kultur er absolut vigtigt.«

– Kunne du forestille dig at indrette rummet her med noget andet?

»Nej. Det er lige præcis, som det skal være.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Maj-Britt Kent Hansen

Kig i papiravisen og gå dermed ikke glip af endnu et guldaldermaleri, to affaldsspande, en elefantfod og et dannebrogsdekoreret køleskab.

Børge Rahbech Jensen

Det får mig bare til at tænke, at Dansk Folkepartis nationalfølelse ikke er meget værd, når de åbenbart har behov for hele tiden at blive mindet om hvilket land, dets folketingsgruppe bor i.

Steffen Gliese

Sjovt, så forskellige opfalttelser man kan have af, hvad det vil sige at lære noget. For eksempel synes jeg, at det er det modsatte af at lære noget at omgive sig med symboler, hvis udtryk man har en fast mening om udtrykskraften i.

At Pia Kjærsgaard pådutter Grundtvig, at han "gav anledning til indfødsretten", er så tåbeligt at hun sikkert også tror, at Grundloven er opkaldt efter ham. Lov om indfødsret stammer fra 1776, fra før Grundtvig blev født.

Søren List, Rasmus Kongshøj, Anders Krog, Thomas Aniss, Karsten Aaen, Keld Sandkvist og Niels Mosbak anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Der er da også et fedt billede!
Og Dyrehaven, og ikke mindst Bakken, har altid haft et skønt folkeligt sammenstød mellem de fine og de jævne, her kommer de brede masser ud fra byens små lejligheder og nyder naturen og gøglet som var det deres, mens Charlottenlunds og Klampenborgs fornemme bedsteborgere og nyrige spekulanter raser over pøbelens indtrængen på deres enemærker.

Maj-Britt Kent Hansen

Minsandten! Nu er det dannebrogsdekorerede køleskab kommet med her på nettet. Godt for dem, som ikke ser papiravisen.

Det jeg finder mest slående, er nu den manglende harmoni. Se på ophængningen på det store foto. Kig engang på rammerne på malerierne, på farvetonen, på motiverne. Og dertil kombinationen af maleri og skrammel (elefantfod, køleskab m.v.). Hvordan arbejder man fornuftigt i sådant et virvar?

Total stilforvirring er, hvad der præger det gruppeværelse.

Thomas Aniss

Joesses da! Et sandt studie udi smagloesheden! :-/

I virkeligheden er det noget svineri at DF har taget hele nationens flag og gjort det til symbolet paa deres sag. Personligt kan jeg ikke laengere se et dannebrog uden at faa braekfornemmelser., da mine primaere associationer er DF, Pia Kjærsgaard, nationalisme, fremmedhad, islamofobi og intolerance.

Lidt ligesom nazisternes brug af swastika overtrumfer enhver betydning dette aeldgamle symbol maatte have haft tidligere.

Michael Kongstad Nielsen

Køleskabet ligner en provokation. Noget graffiti. Et monster, der kan gå selv, og som er parat til at indtage gruppedeltagere bid for bid. "Vis mig dit køleskab" gik mest på indholdet i skabet, og her kunne man blive nysgerrig efter, hvad denne dannebrogskasse mon gemmer på. Flade madpakker?, eller gourmetanretninger fra nærmeste internet-bestillings-kantine. Vi ved, at adskillige DF´ere er mere til Provence end til Mallorca-fadbamser, Søren Espersen f. eks., så køleskabet kunne nemt indeholde overraskelser. Fransk-vand i stedet for dansk vand.

Karsten Aaen

Jeg så engang Olsen Banden på de Bonede Gulve (animationsfilmen der blev lavet for nogle år siden) - og clou'et, filmens højdepunkt vat da, Olsen Banden borer sig væk igennem Enhedslistens gruppeværelse, de Radikales gruppeværelse og til sidst kommer hen til Dansk Folkepartis gruppeværelse. Og ja, her hænger der faktisk malerier a la det som hænger i virkeligheden i Dansk Folkepartis gruppeværelse ;) - og der var vist også et køleskab malet som et Dannebrog ;)

Guldaldermalerne ? Hvor er Eckersberg? Hvor er Købke? Hvor er Richard Mortensen? Hvor er de fynske malere? Oluf Ring, Fritz Syberg og malerne på Bornholm. Et maleri der skildrer noget fra 1658 og et maleri som skildrer noget fra 1850...... DF synes at længes tilbage til de tider hvor Danmark var en europæisk stormagt og havde indflydelse på den politik som de europæiske lande førte...

Er det kun mig der kan se at i det centrale udsnit af billedet er der ingenting; følger man tomrummet her får man adgang til at se videre - ned eller ud mod de mennesker som er i baggrunden - og som er mellem boderne.

Ulf Timmermann

Jeg har aldrig forstået, at nogen – ud over i en vis periode og med noget at byde på selv som en PH eksempelvis – har kritiseret andres smag som ”dårlig smag”. Herfra er der ikke langt til ”livsstildyrkelse”, selvtilbedelse. Alt for Damerne og dagbladet "Politiken".

Det sagt: Det billede fra Dyrehaven gengiver verden som den ses og forståes af et barn, ikke af et voksent menneske. Og, i det gruppeværelse – ud fra beskrivelsen - er Danmarks-historien omdannet til en Illustreret Klassiker for lidt større børn.

Den udgave køber jeg ikke selv, uanset at jeg ikke er kræsen på andres vegne.

Nic Pedersen

"Hvorfor er der ikke noget billede af deres åndelige leder Mogens Glistrup?"

Muligvis bl.a. fordi Glistrup en gang sagde om Pia K.: "Der er ingen huller i hendes uvidenhed"

Man kan sige meget om Glistrup, men han var hverken dum eller DFer.
Det er at gøre en død mand uret.

Preben Wilhjelm, som kendte ham godt og heller aldrig selv har været tabt bag en vogn, udtrykte det således:

»Hans største tragedie er, at det kun er den halve Glistrup, vi har lært at kende. Den oprindelige Glistrup var nok en demagog, men der var også spændende nytænkende og anarkistiske elementer i ham. Det kunne have været overordentlig spændende, hvis han havde fået indflydelse og fået lov til at rydde op i skattejunglen og den offentlige sektor. Det ville han have været fremragende til. Hans store uvilje mod alle mulige slags erhvervsstøtteordninger var også helt ny. Han var kompetent, vidende og respekteret. Men lynhurtigt skete der det, at hans bevægelse blev overtaget af de simple og primitive sorte, og tilbage var der intet spændende. Det er kun den kedelige side af Glistrup, der er blevet brugt. Den spændende side er aldrig kommet til sin ret,«

Søren List, Rene Sørensen, Karsten Aaen, Niels Mosbak, Henrik Jensen, olivier goulin, Per Torbensen og Kristian Rikard anbefalede denne kommentar
Kristian Rikard

Jeg er helt enig i, at han var lynende begavet, men det kunne være svært helt at overskue om han var gal eller genial? Han havde et sjældent talent for at tale, men han havde også undervist og vist procederet, eller hvad det hedder. Det giver en vis praktisk erfaring, som øjensynligt kan være svært at erstatte med kommunikationskurser og personlige coaches!

Nic Pedersen

"gal eller genial?"

Måske snarere begge dele, tror jeg. Det er vel også det med de to halvdele, som PW er inde på i sin nekrolog!?
Egentlig lidt pudsigt som Glistrup og Muhammed af alle minder en del om hinanden der.
(Glistrup fandt så bare ikke sit Medina)

Flemming Scheel Andersen

Mon ikke DF måtte indrette sig som de ønsker i tolerancens navn??
Det kan man da kun tage til efterretning.

jens peter hansen

Jov det er da en herlig stilforvirring og det gode ved den er at den gode smag i den grad kommer til tasterne og græmmes. Hvad nu hvis grupperummet var fyldt med moderne nonfigurativt kunst, ville det så ikke også have ophidset gemytterne ?
Lad dog folk indrette sig som de vil.

Jeg elsker det køleskabet med Dannebrog! Hvor kan man købe det? Det er da det ultimative "kitch" for turister! Nye eksportmuligheder! ;)

Nok er det agurketid. Men igen lykkes det DF at erobre spalteplads, og ikke mindst uimodsagt at fremme deres forvrængede, men stærkt nationalistiske historieopfattelse.
Det virker som om meiderne ikke forstår, hvad Goebbels forstod: Man skal føre valgkamp hvert eneste minut man er til. Folket skal tæppebombes med ens holdninger. Man skal være på HELE TIDEN.
Man lader så seancen slutte af med at Pia K siger noget alle kan være enige i, nemlig at kunst og kultur er vigtigt, at det skal give én noget. Og med dette retoriske træk bliver DF platte nationalisme så at sige pustet op til en almen kulturel gyldighed. Mens pu'bad på dåse - ikke er noget Pia K. bryder sig om. Der er formentlig flere andre kulturelle 'ting' som Gentofte-fruen til Henrik Thorup (Han har været statsrevisor siden 1998 og næstformand for Statsrevisorerne siden 2006. Han er desuden bestyrelsesmedlem i PenSam Danske Regioner og i PKA, samt medlem af Landstandlægenævnet og Skatteankenævnet.) ikke bryder sig om. Hvad mener hun om kunststøtten?

Nu hvor det alligevel er agurketid, så skal der lyde en opfordring til redaktionen på Information:
Bring færre agurke-artikler og flere billeder! Der er strålende fotografer og fotografisk kunst verden over - lad os se det.
Imens kan I lade jeres journalister lave dybdeborende journalistik til efterårets avis-udgivelser (bare ikke lige over forskellige partiers grupperum måske...)
Gå agurk!