Læsetid: 7 min.

I dag ville de store mænd være små

Simon Spies’ og Mogens Glistrups kompromisløse jagt på sex og penge var et opgør med de etablerede normer og staten. Men også produkt af et unikt historisk åndehul, der gav de anarkistiske visioner en gennemslagskraft, de aldrig ville have haft i dag. Dengang var de helte. I dag ville de have været til grin. ’Spies & Glistrup’, som har premiere i næste uge, minder os også om fortidens frisind, mener filmens instruktør
Stifteren af Fremskridspartiet (Z), advokat Mogens Glistrup bød pressen indenfor i sin private villa med swimmingpool i Lyngby i 1972. Det var efter, at han var blevet kendt i hele Danmark ved sin TV optræden som nul procent skatteyder.

Stifteren af Fremskridspartiet (Z), advokat Mogens Glistrup bød pressen indenfor i sin private villa med swimmingpool i Lyngby i 1972. Det var efter, at han var blevet kendt i hele Danmark ved sin TV optræden som nul procent skatteyder.

John Stæhr

22. august 2013

Aftryk fra bagdele, der er kommet og gået, sidder som stemplet i det sorte læderbetræk. En signatur efter magtfulde mænd som med store ambitioner og lige så store fadøl har siddet på den massive, mørklakerede træbænk.

Vinstue 90 på Gammel Kongevej i København var Spies’ stamværtshus og kontor. Her sad Spies og og Glistrup. På selvsamme træbænk og ved selvsamme grønlakerede bordplade. På den faste plads til venstre for døren. Ud for det nikotintunge gardin. Mens et letpåklædt harem agerede levende vindfang ved bordet overfor.

I dag serverer vinstuens ejer, Peter Hegeler-Meile, kun én slags vin, men alverdens øl og historier om, dengang hans sexolog-forældre gik til skej ud-fester med rejsekongen i slutningen af 1960’erne.

»Når Spies ankom med sit fly, ringede han herned og bestilte en slowbeer. Så var den var klar, når han kom. Det tog ham 18 minutter fra lufthavnen og herind. Men han var også tørstig,« smiler Peter Hegeler-Meile.

På ’90’eren’ drak Spies store fadøl. Glistrup var afholdsmand. Men smørrebrødet var de fælles om. De højtbelagte skiver var hentet i nr. 109 på den anden side af Gammel Kongevej. Og ambitionerne om at gøre op med det politiske sløvsind og erstatte bondegårdsferien med Mallorcacocktails blev vendt over stjerneskud og dyrlægens natmad.

I dag er bænken og de mørkerøde, røgsure vægge ramme om flere scener i den nye film ’Spies & Glistrup’ .

Men historien om anarkisten Glistrup og solkongen Spies begynder ikke som filmen i 1965. Den starter i en tid, hvor fri sex var fantasi, og velfærdstaten stadig lå i sin vugge. Bruddet med de stive, blankpolerede 1950’ere åbnede døren for originalerne. Og skabte et historisk åndehul, hvor to mænd fra det ene øjeblik til det andet satte danskerne på prøve med en livsfilosofi, der ikke ville finde plads på træbænken i dag.

»I dag er det vanskeligt at følge sine lyster. Derfor er det også fascinerende og befriende at komme tilbage til en tid, hvor maksimalismen fik lov at udfolde sig åbenlyst, konsekvent og offentligt,« siger filmens instruktør Christoffer Boe.

Lod danskerne drømme

Kroppene var slanke og sideskildningerne knivskarpe, da Spies og Glistrup første gang duellerede i bordtennis bag den høje, røde murstensfacade på kollegiegården Regensen i det indre København. Spies læste psykologi og økonomi. Mens Glistrup scorede topkarakterer på jurastudiet.

Ligesom frisuren var ungdomsårene præget af 50’ernes konformitet. Og som var de to fisk, der har ligget for længe på land, oplevede Spies og Glistrup 1960’erne en tiltrængt dukkert. Et pusterum af total åndelig- og seksuel frihed, der skabte et lille åndehul og en everything goes attitude, som instruktør Christoffer Boe formulerer det.

Opgøret startede for alvor, da Spies i 1960’erne ansatte Glistrup til tage sig af rejsebureauets skattesager. Som et alternativ til venstrefløjens hashrygende hippier gik Glistrup til angreb på velfærdsstaten. Den havde for alvor fået vokseværk i løbet af 60’erne og efterladt mange danskere vrede og fortvivlede. Hvorfor skulle de betale mere i skat og lytte til eksperter, de ikke forstod? Et svar kom i januar 1971, da DR inviterede lektor i skatteret Mogens Glistrup i studiet i bedste sendetid. På syngende bornholmsk proklamerede Glistrup: »De mennesker, der ikke betaler skat, er at sammenligne med jernbanesabotørerne under Anden Verdenskrig. De gør et farligt job, men et fædrelandsnyttigt job.«

Senere samme år viste han sit skattekort for åben skærm. Trækprocenten var nul. Skatteeksperterne var i chok. Mens højrefløjen jublede. Kampen mellem individ og stat var blevet til en kamp om sidste skattekrone.

»Spies og Glistrup ramte tidsånden meget præcist. På den ene side sammenfattede Glistrup den lurende utilfredshed med velfærdsstaten som et opgør med skrankepaverne. Mens Spies på den anden gik til angreb på de småborgerlige værdier og janteloven. Og selv om langtfra alle kunne lide dem, blev de, på hver deres måde, helteskikkelser i deres tid,« forklarer idehistoriker Carsten Fogh Nielsen fra Aarhus Universitet.

Spies’ opgør var et spørgsmål om seksuel og materiel frihed. Han dyrkede sex, når og hvor det passede ham. Han var Ludvig den 14. i et Danmark, som hidtil havde sat pris på redelighed og mådehold. De luksuriøse sportsvogne blev flittigt luftet med en kommentar om, at ikke engang oliesheikerne havde råd til samme model. Og med sine ekstravagante jakkesæt, sit lange skæg og sit slæng af morgenbolledamer blev han en personificering af de rejser, han solgte. Godt hjulpet på vej af Se og Hør, der fra 1970 rapporterede direkte fra Syden om kendte, Pepes Aalborg-snaps og topløse danske piger i den ugentlige klumme »Mallorca-cocktail«.

»De var gode til at skabe drømme og forventninger, som talte til almindelige mennesker. Spies’ Mallorca-ture blev et billede af et sted, hvor alt var tilladt. Han skabte et mini-Danmark med dansk mad på hotellerne og snaps i baren, men hvor de normale regler var sat ud af kraft. På samme måde talte Glistrup om hverdagen. Han etablerede en fantasi om det lette liv. For det ville da være dejligt, hvis vi ikke skulle betale skat, og hvis vi kunne fyre alle de irriterende personer, som arbejder i det offentlige,« siger historiker ved Aarhus Universitet Rasmus Rosenørn.

Oprør til tiden

»Vil du dele en pizza Peter?« Det er en af stamkunderne, der spørger. Peter Hegeler-Meile siger nej tak. Han skal hente sine børn og spiser hjemme. En af de andre nævner smørrebrødsbutikken. Den ligger der stadig. Da Peter Hegeler-Meile var dreng, vandt han i tips. 12.000 kr. Pengene blev brugt på smørrebrød med laks og rødspættefileter fra nr. 109. Fiskene kom fra delikatessebutikken ved siden af. I dag bliver de hevet op af en frysepose.

Krisen har ramt smørrebrødsindustrien. Men også viljen til oprør. Manden med visionen er sårbar i dagens debat. Han ville blive beskyldt for at være egoist. For at ville sig selv det bedste på andres bekostning. Sådan en vil ingen lytte til. Glistrups provokerende udsagn blev mødt med jubel i 70’erne. Som en bitter efter lidt for mange halvdovne øl. I dag ville hans spøgefulde udtalelser falde til jorden. For humor har også sin tid og er tæt knyttet til den politiske virkelighed.

»Hvis vi stadig var i en kulturel opsvingsperiode, så tror jeg, der var plads til mere yderligtgående synspunkter. Engang kunne man for eksempel få mandat i Folketinget for at kræve medvind på cykelstierne. Man kan mærke, at tolerancen over for sådan nogle ideer er blevet mindre. Når folk er bekymrede for deres fremtid, er der ikke plads til dem, som skiller sig ud,« siger kommunikationsforsker Martin Führ fra Aalborg Universitet.

I dag ville danskerne grine af Glistrup, hvis han stillede sig op og proklamerede, at socialministeriet skulle erstattes med havregrynsautomater til bistandsklienterne. Og han ville formodentlig blive dømt for at opfordre til terror, hvis han foreslog studenterne at brænde Christiansborg ned. Tiden er en anden. Ingen tør for alvor diskutere eksistensberettigelsen af den velfærdsstat, de selv er født og opvokset i. Velfærdssamfundet er blevet en hellig ko. Og selv de to partier, der påstår at være Danmarks liberale, har indset, at det ville være politisk selvmord at tage en åben konfrontation med kontanthjælp og efterløn. Glistrup var en ener, og i dag ville de færreste bryde sig om ham.

»Han er for afvigende, for selvstændig og for mærkelig til, at han kan accepteres. Hans politiske børnebørn er helt anderledes. Dansk Folkeparti er sådan nogle vammelt smilende, småborgerlige, indsmigrende, rundarmede kolonihavedanskere. Det var der ikke noget som helst af hos Glistrup,« siger forfatter til Glistrup – en biografi om en anarkist Flemming Chr. Nielsen.

Hvad Spies angår, ville hans bunkepul og outrerede gaderobe i dag få skarp konkurrence fra realitystjernerne. Medierne har ændret sig. Nyhedsdækningen kører 24 timer i døgnet, og danskerne kræver mere end lemfældig omgang med nøgne damer og stoffer, hvis de skal hænge på efter reklamepausen. Samtidig ville Spies’ markedsføring af sig selv og hans virksomhed løbe ind i et moderne paradoks. For selv om TV3 viser letpåklædte piger og sex i flæng, tilstræber andre dele af samfundet en nypuritanisk bonerthed, som er uforenelig med levemanden Spies’ livsstil.

»Spies er forgangsmand for vore dages succesfulde celebrity-erhvervsmand. Men hans ekstravagance i forhold til for eksempel at købe plads til sin stok i Det Kongelige Teater, hans åbenlyse eksperimenteren med narkotika og hans seksuelle eskapader ser man man ikke hos nutidens celebrity-erhvervsmænd som Asger Aamund, Don Ø eller Stig Elling,« siger Rasmus Rosenørn.

»Der findes ingen Spies i dag. Og jeg tror heller ikke, han kommer. Dengang var folk mere spradebasser,« siger Peter Hegeler-Meile. Han har bevæget sig ind i baglokalet. Her sad Spies, når han var sur. Med sin øl, sin hund og sin stok. I dag er bænken tom. Men fortiden har fået sit eget hjørne med to billeder af rejsekongen. Med tiden skal flere billeder op. Peter Hegeler-Meile kan bedst lide dem, hvor Spies har langt skæg.Ligesom billederne er filmen et vidnesbyrd om en anden tid. En tid, hvor grænserne blev brudt. Og frisindet fik luft. Spies og Glistrup aldrig kommer igen. Men deres oprør lever videre i biografsalen.

 

’Spies & Glistrup’ har premiere næste torsdag og anmeldes samme dag i Film&Fjernsyn

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Steffen Gliese
  • Per Torbensen
  • Niels Mosbak
  • Edith og Vagn Bertelsen
Steffen Gliese, Per Torbensen, Niels Mosbak og Edith og Vagn Bertelsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dennis Laursen

Var de ikke snarere forud for deres tid? Jeg mener, magen til narcissistiske og selviscenesættende personer i før-90'er tiden, skal man lede længe efter. I dag eksisterer de i overflod, og Spies + Glistrup vil jo blegne i forhold til hvad SBS og MTG sprøjter ud af reality-[indsæt valgfrit ord].
Glistrup og Spies vil jo ikke blive set ned på i dag. De vil tværtimod blive inviteret i alle mulige former for lavlavningsprogrammer og se-min-bolig programmer.
Det er jo ikke narcissisterne, man ser ned på i dag - men der imod nørderne og originalerne.

Brian Pietersen, Per Torbensen, Keld Sandkvist, Carsten Mortensen, odd bjertnes, Karsten Aaen og Mads Kjærgård anbefalede denne kommentar

Glistrup var ikke anarkist.

Han ville have alle muhammedanere ud af _Staten_ Danmark. Det er nationalisme. Og svjv ikke foreneligt med at være anarkist.

Alan Strandbygaard

Jeg synes da ikke tingene har forandret sig ret meget.

Løkke prøver jo også at gøre op med staten, lige som alle de andre små mænd.

Det er så noget jeg slet ikke forstår når det kommer til stykket: Hvorfor forsøge at fjerne staten for de svage og uheldige, bare for at gøre det?
Det virker jo som en form for psykose.

Steffen Gliese, Brian Pietersen, Jens Kofoed, lars abildgaard, Per Torbensen, Mads Kjærgård og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Mads Kjærgård

"Glistrup og Spies vil jo ikke blive set ned på i dag. De vil tværtimod blive inviteret i alle mulige former for lavlavningsprogrammer og se-min-bolig programmer.

Ja det er jeg også ret sikker på!

Per Torbensen

Spies var en sjov person og som dreng,var det dejligt at stifte bekendskab med Slano i
Yugoslavien og diverse byer i Spanien ,hvis man ville kunne turen også været andet en diverse grise fester.Spies fik den lille mand ud at rejse og tak for det.

Nogle tog cykelturen til Spanien i 1936 med 20 madpakker på bagage bagstellet og betalte prisen ,takker også gerne dem.

Frederik Kortbæk

Det med at bruge nutidsøjne på mennesker, der har levet før i tiden er for mig at se noget man skal være meget tilbageholdende med. Det er især plat at latterliggøre dem. Spies og Glistrup var særprægede personer for deres tid og skal bedømmes i den kontekst. Det som i almindelighed betyder noget er hvor meget et menneske er i stand til at påvirke andre mennesker. Det var Spies og Glistrup hver på deres måde i stand til på godt og ondt.

Martin Lund, Flemming Scheel Andersen og Per Torbensen anbefalede denne kommentar
Børge Rahbech Jensen

"Spies fik den lille mand ud at rejse og tak for det."

Desværre minder han mig nu mest om en irer, mange danskere elsker at hade: Ryanairs direktør Michael O'Leary. Bl.a. Virgins Richard Branson er lidt af samme type.

Torben Madsen

I "Huset på Christianshavn" er Rottehullet et vigtigt socialt omdrejningspunkt.

Og Flyttemand Olsen skal hele tiden have en Bajer.

I næsten alle TV-serier i dag er alkohol et tegn på at man er en uligevægtig person med problemer. Når man ligger Alkoholen på hylen er man kommet på ret fod igen.

Rune Lund, Steffen Gliese, Per Torbensen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Per Torbensen

Ryan Air er ikke at sammenligne med Spies,Børge Rahbeck Jensen det er kvægtransporter den laveste fælles nævner et rent skod firma i min optik,første og sidste oplevelse.

Peter Taitto og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Per Torbensen

Har Har Har Børge Rahbeck Jensen,troede det var oplevelsen vi diskuterede og den er stadigvæk langt langt bedre hos andre selskaber end Ryan Air i min optik uanset om der drejer sig om rutefly eller charter,glæden er væk -Ryan Air ren skod kvægtransport.

peter fonnesbech

Enhver begivenhed kan set eller opfattes fra en kunstnerisk synsvinkel, og hvis man se på de happenings , de herrer som Glistrup og Simon Spies i sin tid lavede, så er der ingen tvivl om at de var de danske største stjerner i det 20'ende århundrede ,set i en Fluxus kontekt.
Jens Jørgen Thorsen og Jørgen Nash var lalleglade pubertære amatører i den sammenligning.

Selv var de fuldstændigt ligeglade eller indifferente mht. at skulle opfatttes i den sammenhæng, og hvorfor skulle de også det. Deres aktioner skabe store overskrifter, den ene gang efter den anden.

Men måske skulle man overveje at hændre deres herrer posthumt for deres store kunstneriske indstats.

Steffen Gliese, Per Torbensen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Børge Rahbech Jensen

Per Torbensen: Jeg troede, det var personligheder, vi diskuterede. Simon Spies' kollega Eilif Krogager er jo ikke nævnt.

Per Torbensen

Det var en anden tid Fonnesbeck ,fri for den kvælende alt om sig gribende politiske korrekthed,der var rum og luft for enhver.

peter fonnesbech, Jens Illum, Steffen Gliese og Nic Pedersen anbefalede denne kommentar

I hvert fald mere end nu, hvor iltsvindet i den grad hærger i de vestlige farvande!

Per Torbensen, Steffen Gliese og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Per Torbensen

Nej Børge Rahbeck Jensen,Eilif Krogager er åbenbart ikke nævnt og det vil jeg da gerne beklage i den sammenhæng,hvorfor så ikke tage Preben Uglebjerg med,med hans pragtfulde vise eller sang om de dejlige driftige mænd som gjorde en forskel i lille Dannevang .

Steffen Gliese og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Flemming Scheel Andersen

Den de synger i folketinget ved hver samling.

Vi danskere har en ganske særlig evne, vi sætter til på gyngerne, hvad vi mister på karrusellen

Niels Mosbak, Per Torbensen, Steffen Gliese og Nic Pedersen anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

I dag er de store mænd sådan nogle som Stein Bagger, Peter Linck, Hans Henrik Palm, Milena Penkowa (m/k - i ligestillingens navn), fup og fidus.

Michael Kongstad Nielsen

Med hensyn til artiklen - er den en del af filmens markedsføring?
I næste uge kommer anmeldelsen.

Brian Pietersen, Carsten Munk og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Per Torbensen

Tak Børge Rahbeck Jensen for dine site eller henvisninger,vi er ikke så uenige,forstår godt din pointe med Eilif Kroager,han var nok også den klogeste på den lange bane,jysk sindighed.

Børge Rahbech Jensen

Per Torbensen: Til gengæld var Eilif Krogager ikke så ekcentrisk og frembrusende som Simon Spies og Mogens Glistrup. Da jeg var ung, var han kendt som Tjæreborgpræsten, som Preben Uglebjerg også sang om i sangen om gyngerne og karusselen. Overført til nutiden mindede Eilif Krogager vist mere om fx. Lars Larsen og Karsten Ree.

Karsten Aaen, Steffen Gliese, Carsten Munk og Per Torbensen anbefalede denne kommentar

Ja, Krogager var måske nok den klogeste i sin tid, hvis man kun ser de to som konkurrenter deres fælles felt.
Men Spies bliver nu nok husket mest og længst af de to, hvilket jo også ses her!
Og det med at blive husket er vel det tætteste på udødelighed et menneske kan komme, som de gamle grækere troede!?
Der er den lange bane, og så er der den lange, laaange bane!

"Vandrer, kommer du til Sparta, så sig dem der.....!

Steffen Gliese, Per Torbensen, Børge Rahbech Jensen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Per Torbensen

Ja-interessant er Spies,nok mest fordi han havde humor og førte sig frem på en sjov og anerledes måde,selvfølgelig var det moderne og det som vi senere lærte som PR.

Kroager som den stille og rolige,ingen udskejelser men rolige og forstandige personage.

De to andre som du nævner Børge Rahbeck Jensen er fra en senere tid og vil ikke blive husket på samme måde.

Men af de fire ,ja Simon Spies skiller sig markant ud og på den sjove måde.

Steffen Gliese

I mit gode, socialdemokratiske barndomshjem foragtede vi Glistrup og kunne aldrig have fundet på at rejse med andre end Krogager eller det lokale busrejsebureau (eller, som oftest i egen bil til Tyskland og Frankrig).

steen nielsen

Problemet er nok lidt alvorligere end overskriften lægger op til. Der er nemlig ikke længere grobund for individualister i vore samfund og derfor er disse to individualister en hastigt uddøende race. Hvis man ikke passer ind i de sociale medier eller hvis man ikke tager de rette uddannelser, så er man dømt ude og hvis børn udviser den mindste afvigelse fra normen bliver de på et tidligt tidspunkt rettet til med ADHD medicin, fordi selv små afvigelser ikke accepteres, derfor må vi nok kigge langt efter individualister som ’Spies & Glistrup’ i fremtiden.

Nic Pedersen, Per Torbensen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
christian christensen

Har Spies eller Glistrup efterladt sig varige spor? Glistrup med sine 28 mandater i 1973 magtede aldrig at få indflydelse på noget som helst. Han fik ikke stoppet den vildtvoksende offentlige sektor, og magtede ikke at drive politik på Christiansborg. Fremskridtspartiet blev ligeså isoleret som Danmarks Kommunistiske Parti og Venstresocialisterne, måske endda mere. Reelt sikrede han Anker Jørgensen ti katastrofale år ved magten.Hans manglende politiske tæft gjorde, at han endte som en falleret demagog og et tågehorn ingen gad at høre på længere.

Per Torbensen

Jo Christian Engel,de vandrede igennem vores stuer som engle og satte varige spor og vores nutidige politikere,når dem ikke til sokkeholderne ,alle tre og en for alle.

Nic Pedersen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

Børge Rahbech

Du må aldrig sammenligne Spies med O'leary. At O'leary for sjovt har sagt, at han gerne vil flyve folk over atlanten, men så må folk blot svømme resten af vejen til New York når flyveren er faldet i vandet (ingen Boeing 737-800 i RyanAirs flåde kan nå USAs østkyst, da deres fly er totalt barberet for at minimere _alle_ omkostninger) samt andre kække kommentarer til pressemøder, er en ting. Men så stopper sammenligningen også. O'leary er et regulært svin, der har opbygget et firma med et stærkt fokus på frygt gennem ledelse.
Der var Spies altså i den helt modsatte grøft. De to kan ikke være mere forskellige.

Karsten Aaen, Flemming Scheel Andersen og Per Torbensen anbefalede denne kommentar
Børge Rahbech Jensen

Peter Taitto: Jeg tror ikke, du kender nogen af de to mænd særlig godt.

I forhold til frygt gennem ledelse tror jeg, du forveksler Michael O'Leary med Fritz Schur. Det er ikke Michael O'Leary men Fritz Schur, der har truet med konkurs, hvis medarbejderne ikke accepterede ledelsens krav. Tværtimod var min opfattelse af Michael O'Learys udsagn om, at Ryanairs medarbejdere var motiveret af frygt for ham, som en måde at støtte sine medarbejdere i form af en antydning om, at hvis kunder er utilfredse med medarbejdere, må de klage til direktøren. Det er heller ikke Ryanair, der muligvis har lækket informationer om, at medarbejderne er forkælede.

peter fonnesbech

Helt rigtigt, Torbensen.

Jeg husker godt den tid.

Dengang var der uendelige vidvinkler i horisonterne.

Idag ser man kun regneark.

Steffen Gliese, Flemming Scheel Andersen og Per Torbensen anbefalede denne kommentar

Børge Rahbech

Det er stejlt op ad bakke for dig, hvis du skal diskutere rejse- og specielt flybranchen med mig, da det ganske simpelt er en temmelig stor del af mit faste job og derfor tit har kontakt til bla. piloter og kabinepersonale i de fly, jeg dagligt modtager og sender afsted. Dit himmelråbende sludder fortæller mig, at du ikke aner en hujende fis om Michael O'leary og hans måde, at drive virksomhed på. Du aner tilsyneladende intet om emnet - ledelse gennem frygt -, som du sætter et rosenrødt skær om. Så du taler imod bedrevidende.

Per Torbensen, Steffen Gliese og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det må glæde dig, Peter Taitto, at der simpelthen ikke længere er nogen nævneværdig fordel ved at flyve med Ryanair. I sidste ende er det blevet for bøvlet med alle de ekstra omkostninger og besværligheder, samtidig med at prisforskellen er svundet ind til andre selskaber.

Døde mennesker kan ikke forsvare sig mod folk, der slår plat på dem.

Håber at filmen ikke er en gang plattenslageri, men at de , der kendte og husker Spies og Glistrup, kan genkende det de ser i filmen - ellers er det klamt og flovt.

Dette er absolut ikke rettet mod nogen!
Men det at være beskæftiget med noget ER jo ikke ensbetydende med særlig dygtighed eller kompetence på området. ;-)
Hvilket f.eks. mange af bl.a. Spies´ og Glistrups modstandere og konkurrenter m.m. så sørgeligt demonstrerede.

Michael Kongstad Nielsen

Ja, Spies var jo både cand. psyk. og cand. polit. Så det kan da godt være, at regnedrengene på Slotsholmen ville have godt af lidt psyk.

Per Torbensen, Flemming Scheel Andersen og Nic Pedersen anbefalede denne kommentar
Børge Rahbech Jensen

Peter Hansen: Din kommentar om Ryanair kl. 16:47 holder ikke, men det er en helt anden diskussion. I Danmark flyver Ryanair kun fra Tirstrup og Billund, hvor de sparer rejsende for omvejen via Kastrup.

Peter Taitto: Du ved tydeligvis heller intet. Jeg taler ikke mere mod bedre vidende, end du gør. Du kender tydeligvis ikke Ryanair som kunde, og følger ikke med i pressen. Hvis du vil vide, hvad jeg forstår ved ledelse gennem frygt, kan du prøve at læse det, der blev skrevet i dagspressen om SAS i november 2012. Hvordan skulle SAS' medarbejdere kunne beklage sig, vel vidende den danske befolkning opfatter dem som forkælede, og deres egne fagforbund accepterede forringelser af deres løn- og arbejdsforhold? Hvis du vil læse om den holdning til SAS' medarbejdere, kan du prøve at finde offentlige danske debatter om SAS. Hvor mon befolkningen har fået den opfattelse fra, at SAS' medarbejdere er forkælede? Jeg gætter på, SAS' ledelse har lækket udvalgte informationer til pressen. Bemærk også Bjarne Corydons rolle i SAS' forhandlinger mellem ledelse og medarbejdere i november 2012. Modsat har jeg aldrig set Michael O'Leary citeret for angreb på sine medarbejdere. Derimod angriber han gerne bl.a. kunder, så kunder, der klager til Ryanairs ledelse, må påregne at få læst og påskrevet.

Steffen Gliese

Børge Rahbech Jensen, jeg tror nu, at folk har fået den opfattelse af, at SAS's personale er forkælet, fordi de ikke alene er ekstremt meget dyrere end lavprisselskaberne, men også end deres direkte konkurrenter.
I ingen andre kabiner er man desuden udsat for den forskelsbehandling mellem economy, flex economy og flex som hos SAS, selvom det som et fællesnordisk, offentligt ejet selskab burde kere sig mere om at yde alle en rimelig service, uden at skele så meget til overskud.

Steffen Gliese

Men for at gøre det lidt mere relevant: det kunne lade sig gøre for hhv. Spies og Krogager at drive hver sit luftfartsselskab, der i den længste periode udelukkende sendte folk til deres egne charterdestinationer til yderst rimelige priser. Hvordan kunne det så lade sig gøre? Det var nordisk personale som hos SAS...

Børge Rahbech

Jeg er og bliver aldrig RyanAirkunde, så ja - der har du ret. Resten af dine postulater får lov, at stå og blæse i vinden. Jeg magter simpelthen ikke, at modargumentere dem, da det er håbløst. Men jeg smider da et par links...

http://politiken.dk/oekonomi/arbejdsmarked/ECE2054041/danske-piloter-eft...
http://www.flyertalk.com/forum/british-airways-executive-club/634073-im-...

Peter Hansen

Lige et par korrektioner. :)

Da Spies og Tjæreborg havde deres egen flyflåde, var den samlede pris ikke billig. Charterferier med fly for 20-30 år siden var faktisk en dyr affære.

SAS er ikke ekstremt meget dyrere end konkurrenterne. Tværtimod kan de tit og ofte måle sig med lavbudgetselskaberne når alt regnes sammen. Og du skal ikke kun tænke på selve flyveturen, men også indkvartering ved aflyst/udsat afgang, service før og efter flyveturen m.v.. De fleste gange, hvor jeg har skullet finde den billigste billet til et vilkårligt rejsemål, lå SAS tit og ofte ikke meget højere end konkurrenterne. Sammenlign evt. priser på momondo, som jeg lige har lavet en søgning på.

København - New York. Afrejse fre 6. dec og hjemrejse søn 15. dec:

Norwegian Air - ca. 3800 kr - 1 stop i Oslo - rejsetid 12 timer
SAS - ca. 4200 kr - direkte - rejsetid 9 timer

Fordel ved den laveste pris: ingen udover den relativ lille besparelse
Ulemper: længere rejsetid, transit, bagagen kan blive misset i overgangen fra fly til fly osv..