Læsetid: 7 min.

Kafka gik rundt og var forelsket

Hvad lavede Thomas Mann, Sigmund Freud, Gabrielle ’Coco’ Chanel, Josef Stalin, Albert Einstein og Franz Kafka på samme tid i 1913? Det spørger den tyske forfatter og kunsthistoriker Florian Illies om i sin nye bog ’1913. Århundredets sommer’, der er et tværsnit gennem det skæbnesvangre år før Første Verdenskrig. En forklaring på denne bogs enorme succes er ifølge forfatteren selv, at den måde at beskrive historien i dens samtidighed ligner vores egen fragmenterede tid
Franz Kafka siddende nederst tv., mens hans senere forlovede, Felice Bauer, står bagved yderst til venstre. De øvrige personer på fotoet er ikke idenficerede. Billedet er fra 1911. Arkivfoto: Scanpix

Franz Kafka siddende nederst tv., mens hans senere forlovede, Felice Bauer, står bagved yderst til venstre. De øvrige personer på fotoet er ikke idenficerede. Billedet er fra 1911. Arkivfoto: Scanpix

31. august 2013

Florian Illies er lige så ulastelig som sine omgivelser. Skjorte og slips er holdt i samme hvide og blå kombination som de hollandske kakler bag kaminen i hjørnet. Vi sidder i den store hall i auktionshuset Villa Grisebach, hvor Illies er en af de fire ejere.

Bygget i 1890’erne med pudsige middelalderlige detaljer som arkitekten Hans Grisebachs privatbolig. I dag sælges her kunst fra det 19. og det 20. århundrede. Illies er ansvarlig for det 19. århundredes genstande. Kunstmanden fornægter sig ikke. Han er en stor beundrer af Den Hirschsprungske Samling i København og ville ønske, at hans auktionshus kunne få noget af den danske maler Christen Købke under hammeren.

»Jeg elsker Købke. Hans billeder er så beroligende. Og varmhjertede,« siger Illies.

Allerede når man stiger op ad undergrundsbanen Uhlandstrasse på Kurfürstendamm, nærmer man sig et andet hjørne af Florian Illies’ univers. Der hænger et skilt på muren ved siden af modekæden Cos’ forretning.

»Her skrev den store østrigske forfatter Robert Musil fra 1931 til 1933 på sin roman Manden uden egenskaber.«

Og Robert Musil er en af mange fremtrædende kunstnere, der optræder i Illies’ bog 1913. Århundredets sommer, der et år har ligget på de tyske bestsellerlister, og som netop er udkommet på dansk til fremragende anmeldelser.

Brudstykker af kendtes liv

I bogen møder vi ud over Musil, i tilfældig rækkefølge og for bare at droppe navnene på nogle af de kendteste: Thomas og Heinrich Mann, Coco Chanel, Adolf Hitler, Josef Stalin, Sigmund Freud, Marcel Duchamp, kejser Franz Joseph, Rudolf Steiner, Camille Claudel og mange andre.

Hvert kapitel er en måned i året 1913; og hvert kapitel fortæller brudstykker af disse personers gøren og laden dette ene år. Det er imidlertid ikke første gang Illies, der også er journalist, har arbejdet på den måde.

»Som journalist har tværsnittet, det der sker samtidig, altid interesseret mig. I min tid på FAZ (Frankfurter Allgemeine Zeitung, hvor Illies var kulturredaktør fra 1997 til 2004, red.) lavede vi for eksempel den 1. maj 1999 en undersøgelse af, hvad der netop denne dag blev arbejdet på i Berlin. Hvilke bøger, hvilke billeder, hvilke operaer? Og så opstod spørgsmålet hos mig: Hvordan kan man gøre det med fortiden?«

Til sin overraskelse opdagede han, at man aldrig havde forsøgt at gengive, hvad for eksempel Thomas Mann, Ernst Ludwig Kirchner, Albert Einstein og Franz Kafka lavede på samme tid i 1913 – året før Første Verdenskrigs udbrud.

»Altså et tværsnit i stedet for det sædvanlige: Så gjorde Kafka det, så gjorde han det, og så gjorde han det. Det nye blik, som denne metode gav mig, var journalistisk eller som forfatter afsindigt ophidsende,« fortæller Illies, der har researchet til bogen ved at læse bunker af bøger.

»Man læser. Og læser og læser og læser. Helt utrolig meget. Jeg har ikke været i arkiver eller læst noget, der ikke var offentliggjort, men læst mange store biografier. Så læser man over 1.000 sider om James Joyce for at finde en fodnote om, at han i 1913 var engelsklærer i Trieste, hvor han holdt forelæsninger om Hamlet

Florian Illies’ måde at gå til et historisk stof på er ny og tilbyder nye indsigter i et traditionelt stof.

»Det åbner nye muligheder, fordi man ikke har mulighed for at søge årsagsforklaringer. Man kan ikke sige, at fordi det skete, kom det dertil, at det og det skete. Når man forbliver i samtiden, eller et værks simulerede samtid, så kan man ganske enkelt se på den, og det sætter blikket fri. Nu havde jeg muligheden for at se det hele, hvad man ikke kunne dengang, hvor breve og dagbøger jo kun blev læst af skribenten selv eller af adressaten,« siger Florian Illies.

Kunne ikke skrives sådan i 1963

Mange har i forbindelse med bogens succes spurgt Illies, om han kan sige noget om 2013. Men han føler sig på ingen måde som sandsiger i forhold til sin egen tid. I stedet kan man sige, at han ligesom i sin debutroman Generation Golf fra 2000, der handler om hans egen generation, der voksede op i 1980’ernes forbundsrepublik, igen tager temperaturen på sin samtid ved at give et fragmenteret blik på begivenheder for 100 år siden.

»Det er sandt. Det har egentlig ikke været min hensigt, men sådan er det blevet. Jeg kan naturligvis ikke forklare denne bogs succes, men den hænger helt sikkert sammen med denne fragmentering, denne ved siden af hinanden eller samtidighed, som vi oplever. Det er på den følelse af overbebyrdelse og tusindvis af informationer, vi får i løbet af en enkelt dag om de mest forskellige ting, at jeg har skrevet bogen. Jeg tror ikke, at man kunne have skrevet denne bog på samme måde i 1950. Da ville man have fortalt den store historie, men det var ikke det, jeg ville. Jeg er et barn af min tid og fortæller derfor også denne tid. Egentlig er det en bog, der handler om kultur og om nogle personer, som man aldrig ville tro kunne rive så mange mennesker med sig. Men det er lykkedes med denne metode.«

Han er ikke i tvivl om, hvad der er hans egne ’yndlingsbegivenheder’ fra 1913.

»De smukkeste begivenheder er dem, jeg fandt, efter at bogen var gået i trykken. Kærlighedshistorien fra Jules og Jim (kendt fra François Truffauts film fra 1962, red.) foregår i 1913. Eller at Niels Bohr udviklede sin atommodel. Af de begivenheder, der er med i bogen, var det for mig Kasimir Malewitsch’ Sorte Kvadrat og Marcel Duchamps Ready-Made. (bla. et procelænsurinal og et cykelhjul, red.) At de allerede var dér, før Første Verdenskrig var i gang, var for mig den mest hæsblæsende oplevelse. Det er begyndelsen på vores nutid. Og det er 100 år siden. Man har altid troet, at man havde brug for Første Verdenskrig, for at mennesket kunne se sig selv som rent menneske. Hele dette store teoretiske byggeri. Men nej, og allerede i 1913 talte Max Weber om Affortryllelsen af verden. Allerede på det tidspunkt er verden affortryllet.«

Kritikeren Gustav Seibt kaldte i Süddeutsche Zeitung bogen for en »vældig teaser«, der giver læseren lyst til på egen hånd at fordybe sig i denne tid.

– Ikke for at kalde den overfladisk, men Deres bog er ikke en dyb bog. Er der til gengæld en moralsk pegefinder? Sådan et overflødighedshorn var Europa, så hurtigt kan det forsvinde, hvis vi ikke passer på?

»Det med teaser passer, og det svarer også til vores daglige erfaringer, når vi ser fjernsyn eller er på nettet. Der er et bestemt toneleje i bogen, en hurtighed. Det har ikke været min hensigt at fremstille det på den måde, at alt så hurtigt kan forgå. Det var snarere hensigten at vise, hvor kulturelt rigt det gamle Europa var. Men man kan selvfølgelig se på Wien. Her er nærmest samtlige personer i bogen jøder, og dér er der en rigdom, som er forsvundet, fordi hele den jødiske kreativitet og intelligens blev udryddet. Men det er ting, der sker i den enkelte læser. For mig handler det mere om: Se på denne rigdom! Også netop i dag, hvor det mest handler om euroen eller finanskræfterne. Det handler om, at man begriber, at dette er vores europæiske rødder. De, der levede i Paris, kom fra England eller Tyskland, og München var fyldt med russiske kunstnere. Der herskede dengang en internationalitet, en kulturrigdom, som aldrig vil finde sted i samme form. Men nogen formaning er der ikke i det, selvom bogen ofte bliver læst med de briller.«

Vi ænser aldrig katastrofen

Florian Illies tilføjer, at Jean-Claude Juncker, der er Luxembourgs premierminister og indtil for nylig formand for de 17 EU-landes eurogruppe, har foræret bogen til sin europæiske stabschef med ordene: »Også nu hersker en bedragerisk ro«.

Man kan i allerhøjeste grad sige, at roen var bedragerisk.

Første Verdenskrig, der kostede 17 millioner mennesker livet, stod for døren i 1913. Og kunstnerne og de intellektuelle havde ifølge Illies ikke nogen interesse eller indflydelse på de store politiske begivenheder i 1913.

»Nej, de havde ingen indflydelse. Jeg tror, at alle var så beskæftiget med deres eget moderne projekt. Med deres bog eller billede, at de ikke rigtig bemærkede alle disse spørgsmål om krig eller ikke krig. Det er i hvert fald ikke den følelse, man får, når man læser dagbøger eller breve. Thomas Mann eller Franz Kafka, de var forelskede eller i gang med at bygge et nyt hus, de var jo også bare mennesker ...«

– Thomas Mann gik ellers ind for krigen i modsætning til sin bror Heinrich?

»Ja, der findes et fascinerende citat fra et brev fra 1913, hvor hans Døden i Venedig udkom med stor succes: ’Et folk, der elsker en så dekadent bog, vil også krigen,’ skriver Thomas Mann. Men der er så mange bøger, der handler om, hvordan det kunne komme til den krig. Mit eksperiment var at sige: Nu lader vi, som om vi ikke ved, hvad der vil ske i august 1914. Det er også interessant at se, hvor lidt man har beskæftiget sig med det år, fordi det har ligget i skyggen af Første Verdenskrig. Og nu ser vi på dette år, som er et af de vigtigste år for kulturen i Europa.«

Eller som forfatteren Robert Musil skrev i december 1913, da han lavede notater om heltinden Diotima, der senere optrådte i hans bog Manden uden egenskaber:

»Og noget stod åbent: Det var vel fremtiden, i hvert fald var det en smule også hendes læber.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig – første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Maj-Britt Kent Hansen
Maj-Britt Kent Hansen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu