Bliver kvindelige filosoffer diskrimineret?

I USA har en sag om sexchikane sat filosofifaget under anklage for at være notorisk kvindefjendsk. I Danmark er kønsskævheden også markant. Filosoffer ser typisk det kvindelige som objekt frem for subjekt, bemærker professor Lars-Henrik Schmidt. To kvindelige kolleger har andre bud på årsagerne, herunder bevidst diskrimination. Filosof Anders Fogh Jensen forudser til gengæld fagets død – men af helt andre grunde
I USA har en sag om sexchikane sat filosofifaget under anklage for at være notorisk kvindefjendsk. I Danmark er kønsskævheden også markant. Filosoffer ser typisk det kvindelige som objekt frem for subjekt, bemærker professor Lars-Henrik Schmidt. To kvindelige kolleger har andre bud på årsagerne, herunder bevidst diskrimination. Filosof Anders Fogh Jensen forudser til gengæld fagets død – men af helt andre grunde
8. august 2013

Kvinder har aldrig haft det nemt i filosofien. Som der stod i New York Times i weekenden, har diskussionen lige fra Aristoteles til Kant handlet om, hvorvidt det svage køn overhovedet var i stand til at indgå i rationelle og meningsfulde diskussioner. I USA udgør kvinderne under 20 procent af de fastansatte lærerkræfter, og går man til de etablerede, internationale publikationer inden for fagets forskning falder tallet til et minimum. Det kræver heller ikke mange klik på Google, før man finder filosofiske fagkonferencer i det danske, hvor kønsfordelingen er omkring 95-5 i mændenes favør.

Denne debat har mest kørt på lavt blus mellem nogle få akademikere, men den er nu blusset op med stormstyrke efter en celeber sag om sexchikane, der omhandler den verdenskendte stjernefilosof og professor Colin McGinn fra University of Miami. Ny-mystikeren McGinn har forladt sin faste stilling efter anklager om sexchikane fra en kvindelig specialestuderende.

»Folk tænker: ’Wow, han blev nødt til at sige op, og vi har rent faktisk hørt om det.’ Det er aldrig set før,« lyder kommentaren til New York Times fra Jennifer Saul, som leder afdelingen for filosofi ved University of Sheffield i England.

Hun er også redaktør af den kendte blog ’What Is It Like to Be a Woman in Philosophy?’

Historien er blevet endevendt i blogs og artikler over hele verden, og i et åbent brev, der er underskrevet af over 100 filosoffer, er McGinn blevet beskyldt for at bruge sin egen blog som ’et hævntogt’ mod den studerende. Den Oxford-uddannede McGinn har på egen blog benævnt relationen »en intellektuel romance«, hvilket den kvindelige student kraftigt benægter. Han har samme sted causeret over forskellen mellem »logiske implikationer« og »konverserende implikationer« i en e-mail, han sendte til studenten om diverse former for onani.

Humanioras kampsport

Men hvad er forklaringen på kønsskævheden? Information har henvendt sig til en række danske filosoffer af begge køn for at få deres bud.

Den danske idéhistorier, filosof og professor ved DPU i Aarhus Lars-Henrik Schmidt siger, at fagets knaphed på kvinder kunne hænge sammen med »filosofiens livsform som humanioras kampsport, hvor sværdet ikke bare er erstattet af munkenes stokke, men af deres logiske spidsfindigheder. Her handler det ikke om at være med, ikke om ædel kappestrid, men om at sejre«.

Han peger også på, at en særlig stræben efter selvprofilering gør sig gældende:

»Hvis en anden anskuelse viser sig at være lige så vægtig, skal man jo kunne forklare, hvorfor man ikke skifter til den, men holder på sit. At indrømme, at man er træt og mæt, er utænkeligt for en såkaldt filosof.«

Sandheden i kvindelig form

Han tilføjer, at filosofiens genstand idéhistorisk set »altid har været det kvindelige. Det er filosofiens objekt og ikke dens subjekt, dens genstand og ikke dens aktivitet, for filosofiens genstand er det sande, det gode og det skønne. Sandheden er kvinde – altså ikke kvinden som sandhed. Sandheden er appellerende, prist, attrået og tilbedt i kvindelig form: Dét uudgrundelige, som fungerer som grundlæggende og grundlæggende forudsat instans. Forudsætningen for, at kvinder kan komme ind i filosofien, er altså, at filosofien bliver selvforelsket.«

Han tilføjer, at det er »derfor, den romantiske og den analytiske filosofi i fællesskab har født en ny kønsløs filosofi: menneskefilosofien, ’hen’-filosofien, værdiløsheden.«

Schmidt advarer imidlertid imod at drage konklusioner fra sagen om McGinn:

»Der er et problem, som må adresseres af hensyn til alles glæde, af hensyn til ligestilling og udnyttelse af kreativitet; det er afgørende for enhver videnstransmission, men det går helt galt, når man laver ligeløb fra en disciplin til overgreb uden at spørge til settingens historie og uden at fortælle, om forskellen mellem filosofi og andre fag er statistisk signifikant.«

Han tilføjer en yderligere pointe:

»I en voldtægt vidste man i det mindste, at man blev brugt mod sin vilje, men i forførelsen bliver man forført til at forføre og er i den forstand selv skyldig – eller ’ansvarlig’ på moderne lingo. Det er den helt klassiske grund til, at den amerikanske rokokofilosofi kan blande statistik over kvindelige filosofistuderende sammen med sexchikane. Deres indtog er forsinket af historiske grunde og forceres af sociologiske grunde. Det er en følsom cocktail, som andre discipliner har haft lettere adgang til at håndtere.«

Kierkegaard-ekspert og filosof Kirsten Søltoft Klercke har et noget andet bud. Hun siger til Information, at hun har erfaringer med endog meget vrede mandlige kolleger, når muligheden af kvindediskrimination kommer op i fagsammenhænge.

»På KUA (Københavns Universitet, Amager, red.) dominerer den analytiske, overvejende engelsk-amerikanske, filosofi, der tager sit abstrakte udgangspunkt i rettigheder og lighed. Tilgangen anerkender i mindre grad, hvordan forskelle i køn, race eller social baggrund kan influere realiseringen af dette, også filosofiske, ideal.«

Rationalitetens huller

Hun fremfører også, at det er »en kendsgerning: Mænd citerer, henviser, ansætter og relaterer sig kun med besvær til kvinders bidrag: ord, teser, tilstedeværelse i debatrummet, i hvert fald så længe kvinder er en marginal tilstedeværelse«.

Endelig peger hun også på en anden årsag til den skæve kønsfordeling:

»Filosoffer bør ikke bare forsvare rationaliteten; de inkarnerer den også i egen selvforståelse. At rationalitet også kan bestå i at analysere rationalitetens huller og begrænsninger er lidt uden for den filosofiske alfarvej. Filosofi er en kampzone, et magtbærende og strategisk fag, og det harmonerer ikke uden videre med, hvad man – mænd som kvinder – opfatter som kvindelighed, kvindelige udtryksformer.«

Den kendte foredragsholder, forfatter og underviser Anders Fogh Jensen, der er ph.d. i filosofi, har ved selvsyn observeret, hvordan kønssammensætningen ved de filosofiske institutter i Frankrig, hvor han har læst, er anderledes ligeligt fordelt, fortæller han:

»Mit bud handler mere om fagets indhold og form end om social diskrimination. Filosofien har i mange år været delt i to. Grænsen går ved Den Engelske Kanal og den dansk-tyske grænse. Det nord og vest for denne kalder man analytisk filosofi, og det handler mere om logik, sprogfilosofi og videnskabsteori og om at søge konsistens i argumenter. Det syd for denne grænser kalder man kontinentalfilosofi, og det er væsentligst tysk, fransk og italiensk filosofi. Hvis jeg skulle prøve at være retfærdig over for begge fløje, ville jeg skelne mellem hhv. de skarpe og de dybe.«

Kvinder er til fransk filosofi

»De danske universiteter er som de amerikanske domineret af en analytisk tilgang, af empirisk bevisbarhed, analyse af udsagn og logisk konsistens. Det gør, at mange vigtige områder af menneskelivet og væren i det hele taget må udelades, fordi det ikke lader sig indordne i disse systemer. De kaldes nedladende for ’langhårede’. Men man formår at producere nogle andre indsigter, der ligger tættere på andre fag, ofte litteratur, men også arkitektur, malerkunst, digtning, psykologi og antropologi,« siger Anders Fogh Jensen.

Han tilføjer, at han »selv har måttet gå i eksil på litteraturvidenskab, hvor man er meget bedre til at tage fransk filosofi alvorligt«.

Han tror ikke, at kvinder i fremtiden vil flokkes til filosofistudierne:

»De foretrækker æstetiske fag, psykologi og andre beslægtede områder frem for de ofte meget direkte konfronterende diskussioner om emner, der kan forekomme at have meget lidt med det menneskelige at gøre. Det er altså af faglige grunde.«

Til gengæld tror Fogh Jensen ikke på nogen aktiv diskrimination, tværtimod:

»Faktisk foregår der i Danmark i disse årtier en diskrimination af mændene, fordi der bindes penge til ansættelse af kvinder, som de økonomisk pressede institutter har hårdt brug for.«

Men han forudser ikke desto mindre en eksistenskrise for filosofien som fag af andre grunde:

»Underviserne formår ikke at gøre filosofien konkret relevant og vise, at den har at gøre med aktuelle problemstillinger. Mange kræfter går med at holde på filosofiens grænser og vise, at de andre ikke kan være med i dette selskab. Folk vil søge væk af den grund, og så selvfølgelig fordi ’filosof’ i Danmark stadig associeres med selvskade og at være verdensfjern og ubrugelig.«

Broderskab og udelukkelse

Filosof og lektor ved DPU Kirsten Hyldgaard hvis seneste bog tager udgangspunkt i Lacan, Freud, Heidegger, Sartre, Badiou og Zizek, er lodret uenig med Fogh Jensen.

Hun mener, at dominansen af mænd i dansk fagfilosofi »ikke har faglige, saglige grunde«, men netop snarere sociologiske.

»Den kulturelle, symbolske orden er grundlæggende broderskaber – jævnfør frihed, lighed og broderskab. Kulturen er grundlæggende udvekslinger mellem mænd. Når denne orden er blevet brudt, når kvinder historisk er blevet accepteret som netop ligemænd, fagfæller i også universitære institutioner, har det krævet politiske beslutninger – ikke sjældent beslutninger truffet af biologiske mænd. Og protesterne har været monotone: Fagligheden og sagligheden led og lider dermed skade – ikke sjældent en indstilling, der deles af biologiske kvinder. At også dansk fagfilosofi fortsat er mandsdomineret, siger blot, at også dansk fagfilosofi har formået at forblive ekstremt konservativ. Hvorfor det er lykkedes, har jeg desværre ikke et bud på,« siger filosof Kirsten Hyldgaard.

 

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Kvinder i filosofi:

Ansatte på filosofi på Københavns Universitet:
Kvinder: 6 
Mænd: 41

Ansatte på Instutut for Filosofi og Idéhistorie, Aarhus Universitet 
Kvinder: 8
Mænd: 39  

Forsiden lige nu

Kommentarer

Brugerbillede for Josephine Lehaff

Inger:
Jeg er ikke sikker, men jer tror hun taler om kvinder, som er imod kvindekvoter. Men jeg ved sjældent hvad filosoffer taler om.

Min hovedtanke (og også min kærestes, bemærkede jeg) til denne artikel var respons på: "Forudsætningen for, at kvinder kan komme ind i filosofien, er altså, at filosofien bliver selvforelsket." Vi tænkte begge: Hvad mener han med at filosofien "bliver" selvforelsket?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Morten Johansen

Filosofien er jo så i øvrigt kun et lille hjørne i hele spørgsmålet omkring uddannelse og køn. Ser man helt bredt på dette spørgsmål, så virker det som om at der sker en stadig stigende diskriminering af mænd. Ser man på f.eks. optagelsesstatistikken for Københavns Universitet, så dominerer kvinder stort på de sundhedsvidenskabelige uddannelser, på de "blødere" naturvidenskabelige uddannelser, på humaniora og på jura. Det er kun i de "tunge" naturvidenskabelige og talbaserede uddannelser, som f.eks. matematik, fysik og IT, at mænd stadig dominerer. Dette har sin rod i adgangskravene som baserer sig på de karakterer man har opnået til studentereksamen eller HF. Piger får bedre karakterer end drenge, næppe fordi de er bedre begavede, men fordi de stadig på det alderstrin er mere modne og stabile end drenge og derfor lukrerer på en undervisningsform hvor man skal sidde stille og række fingeren i vejret. Jeg synes denne større diskussion er langt mere påtrængende end den tilsvarende indenfor et meget lille fag som filosofi. Er det rimeligt at drenge/mænd straffes for livet, fordi de er noget ustabile i en treårsperiode i deres teenageår? Er det godt for samfundet at kvinder dominerer på et forskningstungt felt som lægevidenskab? En af de få undtagelser i kvindedominansen på humaniora er sjovt nok netop filosofi. Dette er et fag som tiltrækker flere mænd end kvinder, og det kan næppe være fordi ansøgerne har gjort sig tanker om angelsaksisk kontra germansk/romansk filosofi, før de vælger studiet. Hvis kvinder vil have bedre fodfæste i universitetsansættelserne, så må de vel producere flere kandidater som så kan påvirke den filosofiske retning?

Brugerbillede for Niels Engelsted

Lars-Henrik Schmidt har for en gang skyld ret. Filosofi er en pubertær kampsport for drenge og mest alderssvarende i gymnasiet.

Men derudover har kvinder da historisk spillet en stor rolle. Således var det en næsten dansk kvinde--Frederik d. II's oldebarn--prinsesse Elizabeth af Böhmen, der bragte René Descartes ud af hans dualistiske vildfarelse, og Descartes regnes for en af alle tiders største filosoffer. Sådan er det sikkert en masse steder, vi hører bare ikke om det.

Brugerbillede for Mihail Larsen

Jeg er fan'me vred

I hele mine efter hånden 40 år lange ansættelse på universiteter i Danmark har jeg hørt den samme sang igen og igen. Der er en gruppe kvinder, der kræver deres ret alene i kraft af deres køn. Samtidig med at de beskylder modparten for det samme.

Jeg gider ikke lægge ryg til en ny idioti.

Som neo-fiministerne manhaftigt fører sig frem, så vil de – uanset kvalifikationer – sørge for, at der bliver en numerisk ligestilling overalt i det danske samfund. Som forholdene er nu på ledende stillinger i samfundet betyder det, at en stor gruppe kvalificerede mænd allerede på forhånd kan opgive, at deres kvalifikation bliver belønnet – hvis de overhovedet bliver ansat. For ever.

Brugerbillede for Inger Sundsvald

Jeg har ærlig talt ikke nogen løsning på at mænd får lavere karakterer end kvinder, og at de krævede karaktergennemsnit ikke matcher mændene.

Jeg har heller ingen forudsætning for at vide hvad der menes med at ”filosofien bliver selvforelsket” – en af de, for en udenforstående, mærkværdigheder, som ingen åbenbart har tænkt sig at oplyse om. Ved de fleste andre fag er det muligt at forklare begreber m.v. på en måde, så almindelige mennesker kan forstå det. Men OK, en artikel i Information om ”Dét uudgrundelige”, behøver jo ikke at være forståeligt for alle.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Sabine Behrmann

At filosofien bliver selvforelsket, skal vist betyde, at vi her ikke længere har at gøre med den mandlige iagttager, der gør sig tanker om et kvindeligt objekt, men at objektet pludselig også er mandligt, hvorved ham, der deltager i diskursen, skal forholde sig iagttagende til sig selv.

Som om der ikke fandtes selvforelskede filosoffer nok i forvejen...

Brugerbillede for Jan Weis

Klart eksempel på, at en fifty-fifty-kønskvotering - eller skævere - ville være helt på sin plads - så vi kan nå at opleve damerne deltage i den pubertære kampsport - en oplagt spidskompetance for enhver krigerisk neo-feminist ... :-)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Josephine Lehaff

Jeg vil sige at (på trods af at jeg er gennemført teoretisk og humanistisk anlagt og meget begejstret for en livlig diskussion) jeg altid har været helt sikker på, at jeg ikke skulle læse filosofi. Det har altid slået mig som en selvhøjtidelig og uanvendelig gren. Ervhervsfilosofi og sprogfilosofi er meget spændende og meget relevante og jeg har også haft stor personlig glæde af eksistentialismen, men uddannelsen "filosofi" forekommer mig så bred, at jeg ikke kan gennemskue dens nytte for mig.

Så for mig er det ikke fordi, jeg vil beskæftige mig med det menneskelige, men fordi jeg vil gå i dybde med et mere specifikt emne.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ann-Mette Mikkelsen

Selv er jeg bestemt ingen filosof. så meget af det som filosoffer siger det ryger lige henover min horisont. Men filosofi skal måske ikke forstås af almindelige mennesker. Men som almindeligt menneske oplever jeg, at mens mange (mandlige) filosoffer har travlt med at diskutere hvad meningen med alt (og især livet) er. Så har kvinderne (deres koner) travlt med at sikre (tage ansvaret) artens beståen.( For mig den ultimative mening med livet). Og mange gange, har jeg svært ved at se hvorfor det netop skulle være bedre filosofi fordi det er tænkt af en mand. Jeg mener kvinder tænker lige så meget over al ting som mænd. men historisk set har kvinderne vel bare haft for travlt med at passe mændenes (filosoffernes) børn og sørge for at "maden stod på bordet". Så mændene kunne få ro til at tænke store tanker. Og nej Mihail. Denne kommentar når ikke dit intellektuelle niveau. Men som kvinde undrer jeg mig til tider over forskellen på hvad der er vigtigt i forholdet mellem mand og kvinde. Og når jeg hører mange filosoffers tanker, ideer, kronikker m.m., tænker jeg på Kumbels gruk: Vil du ha' ry for at være lærd. Så tag det simple og gør det svært. (Og lige en ting mere Mihail. Hvor er forskellen på at betragte sig som kvinde og menneske?) (Undskyld der ramte jeg vist under niveau igen.)
Men det er meget underholdende at forsøge at følge med i diskussionen. Og jeg kender da også mange af de ord der bliver brugt;-)
Det var så bare lige en kommentar fra en "uvidende" kvinde.

Brugerbillede for Mads Christensen

Hvis filosofi efterhånden bare er en kamp om at få ret, så synes jeg ikke filosofien har så meget mere at byde på. Lad os nedlægge faget hvis det alligevel kun virker til ubrugelig ansættelse hvor folk kan ae deres eget ego.
Jeg synes ellers filosofi er spændende, men hvis det ikke mere handler om at lære af forskellige måder at forholde sig til livet og på den måde måske finde dybere mening eller tilfredshed. Hvad skal vi så bruge den læren til?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Jensen

Man kan ikke vide hvad Kirsten Søltoft Klercke mener med "endog meget vrede mandlige kolleger", men det er nærliggende at antage, at disse blot har været meget skarpe i deres argumentation. Dette så meget desto mere, når hun samtidig antyder en kritisk tilgang til rationel argumentation. Det er jo ikke noget ukendt fænomen i debatter med feminister, at de reagerer ret negativt på at få deres argumenter pillet fra hinanden. Og her er måske også et bud på en forklaring på kønsskævheden, for filosofi drejer sig ikke mindst om at dissekere modpartens argumenter og antagelser. At kritisere dette som selvprofilering eller hanekamp mv., vil være lige så absurd som at sige noget lignende om en matematikker der retter fejl i regnestykker. Filosofi som akademisk disciplin handler ikke om store eller spændende tanker, men om den form for erkendelse som kan opnås via tænkningen.

Og Mihail, på ét punkt har du ikke ret. Feministerne kæmper ikke for numerisk lighed, selvom de kræver at kvinder skal udgøre mindst halvdelen alle steder der betyder noget. For jeg har endnu til gode at opleve en feminist anse det som et problem hvis kvinderne er numerisk overrepræsenterede.

Brugerbillede for Nille Torsen

Anders Fogh Jensen kommer med en interessant observation: "kønssammensætningen ved de filosofiske institutter i Frankrig, hvor han har læst, er anderledes ligeligt fordelt"

Af gode grunde ved jeg ikke om denne observation er rigtig, men hvis det er tilfældet er der måske tale om nationale forskelle. I øvrigt er der en betydeligt større andel kvindelige studerende i matematik og fysik i Sydeuropa end i Danmark.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Levi Jahnsen

Kvinder har gennem tiden gjort sig bemærket indenfor mange traditionelle mandefag, også til det yderste, i mandsdominerede kulturer.

Fra leni Reiffenstahl til Hanna Reitsch, kvindernes succes indenfor typiske mande nicher( i Europæiske macho diktaturer) kan ikke ignoreres. Under Stalin, var kvindernes status side om side med mændene, ligeledes markant. Her tænker jeg specielt på de mange kvindelige flyvere(og ingeniører), som deltog i den store fædrelands krig.

Så både globalt og historisk, kan man konstatere, at kvinder selv under de mest ekstreme regimer, kan opnå samme status som mænd, hvis altså forholdene tillader det.

I demokratier, er kvinderne altså historisk set underrepræsenteret indenfor visse fag. Måske skyldes dette en manglende interesse for faget?.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Søren Blaabjerg

Helt kort (måske lidt provokerende "politisk ukorrekt"):

Filosofi drejer sig (som jeg forstår begrebet) om noget så upraktisk som at stoppe op og undre sig og tænke over tingene, kort sagt "spekulere", meget gerne i opposition til de almindeligt vedtagne normsæt. Det tror jeg faktisk er noget, der primært tiltaler det typisk maskuline intellekt. Derfor er også f.eks. langt de fleste banebrydende opfindelser fundet på af mænd.
Kvinder er så måske til gengæld typisk stærkere end mænd hvad angår egenskaber som intuition, empati og sensitivitet.

Men ærlig talt. Gør det så noget, at de to køn på adskillige områder (typisk) er så dybt forskellige, som tilfældet er?

P.S. Det er forresten ejendommeligt, at mænd generelt ser ud til at være stærkt overrepræsenterede i offentlige debatforum'er som f.eks. dette. Kvinder er (efter undertegnedes erfaring i alt fald) også forholdsvis langt mere tilbageholdende ved møder af forskellig slags end mænd. Nogen bud på en fornuftig forklaring på dette?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for hanne ribens

Da jeg var ung i 50 tredserne, blev jeg meget glad for filosofisk tænkning og læste alt det jeg kunne komme i nærheden af. Jeg stødte hurtigt på en sætning som jeg altid har beholdt som logik: "Spørg ikke, hvad er meningen med livet? men spørg først: "Er der en mening med livet?" (Det var vist Sokrates der opdagede den logik!) Jeg tror at kvinder er lige så capable som mænd til at stille spørgsmål til livets omskiftelser. Vi er alle filosoffer hvis vi tænker! Murere, Arkitekter, Læger, Kloakarbejdere, Gadefejere, vinduespudsere, Bankfolk, Ludere, o.s.v. Et hvert menneske som tænker, og stiller spørgsmål til politik, kunst, velfærd og livets omskiftelser er filosof . Om der er flere eller færre kvinder på Uni er da ikke så vigtigt, hvis mennesker gider sidde og tænke sig til en månedsløn, så dem om det.

Brugerbillede for Peter Nielsen

Nu er det fag, som på de danske universiteter kaldes filosofi, jo ikke filosofi. Filosofi har jo intet med gætværk at gøre, er ikke spekulation. Filosofi betyder forståelse, filosoffen er han, som har denne forståelse. Forståelse er indlysende ikke af tankens verden, for da ville denne forståelse således være begrænset idét tanken selv er begrænset, og da universitetsfaget filosofi baseres udelukkende på tænkning, kan det ikke have ret meget med forståelse at gøre og dermed ikke med filosofi at gøre.

Det underlige med Vestens filosofiske tradition er, at man, efter årtusinder, ikke er kommet en my nærmere sandheden - men alligevel bliver ved med at forsøge at tænke sig til den. Vestens filosofi er Platons filosofi, og Platon kendte ikke sandheden. Derfor kan ingen modifikationer af Platon (Kant, Schiller, hegel, Descartes og alle de andre fjolser) kende sandheden.

Vi er nødt til at rette blikket mod Østen, Orienten, hvis vi skal gøre os forhåbninger om at kende sandheden, undervise i sandheden. Sandheden kendes, når tanken opløses. I Vesten producerer vi mere og mere tanke, i Østen vil man fjerne tanken.

Ydeligere kan siges, at hovedfaget af universitetsverdenen (ved siden af teologi) er filosofi, og hvis dette fags tradition er fejlet, så må alle fag, som udspringer af filosofi, ligeledes være fejlet. Man har, i Europa, brugt, afhængigt af hvordan man ser det, mellem 1000 på 2500 år på at finde sandheden, uden at komme den et hår nærmere. Det vestlige universitets formål er ikke lykkedes, og må derfor tage konsekvensen ved enten at nedlægge sig selv eller fuldstændig modificere sig. Vestens universitet har tabt slaget. Dette faktum må erkendes og konsekvenser tages.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Josephine Lehaff

Levi og Søren:

Jeg tror ikke det bunder i manglende interesse. Jeg tror det bunder i at mange kvinder finder det udmattende at høre mænd forklare vores "natur" og bløde værdier.

Personligt tror jeg kvinder underræpresentation inden for banebrydende udviklinger kan skyldes at vi ikke har haft adgang til uddannelse, så vanvittigt længe. Indtil for 200 år siden havde kvinder heller ikke privat ejendomsret. Jeg forestiller mig at dette kunne have konsekvenser for vores kreative incitement. At vi ikke havde ejendomsret betyder også, at vi ikke kunne tage patent, da patent er "intellectual property". Så hvis en kvinde har opfundet noget inden da, har hun formentlig ikke lagt navn til det, eller tjent på det. Det maskuline intellekt har også haft bedre adgang til arbejdsmarkedet (for better and for worse) hvor han kunne finde inspiration til sine opfindelser. På trods af dette, har kvinder haft nogle banebrydende opfindelser: cirkelsaven, COBOL, den første kode compiler, farvede flares, opvaskemaskinen, vinduesviskere, kevlar, madlavningskomfuret, engangs mobiltelefonen, og den medicinske sprøjte

Brugerbillede for Matthias Hansson

At køre feminisme indover filosofi er at køre offerrolle. Der findes intet som en offerrolle, der er i stand til at manipulere en diskurs. Hvis man et stakkels offer, har man pr. definition altid ret. Herefter har man banet vejen for særstilling og særbehandling.

Filosoffen Frederik Stjernfeldt har sammen med sin indsigtsfulde forfatterkollega, Søren Ulrik Thomsen, gennemtrevlet dette skævbenede, designer-ideologiske fænomen fra forrige århundrede. Feminismen formåede dengang og til i dag at manipulere den kollektive bevidsthed for at score privilegier. Kønskvotering er i dag blot en metode til at skaffe inkompetente personer adgang til stillinger under påberåbelse af ligestilling.

Ligestilling ... et betændt og forløjet begreb.

Foretag følgende tankeeksperiment: Simulér et forlangende af, at 50% af samtlige kloakarbejdere, stilladsarbejdere, arbejdere på olie-platforme, soldater vadende rundt i denne verdens geografiske røvhuller, der sætter deres liv på spil for skumle og ikke særlig velbelyste agendaer, skulle være kvinder pr. kønskvotering. Eller mere generelt sagt: alle jobs, der er beskidte, kræver fysisk styrke, og hvor man sætter sit liv på spil, skulle bestrides af kvinder pr. dekret om ligestilling ...

Så skal I bare se løjer, kære venner! Altså: hvis der skulle være overensstemmelse mellem udsagn og handling/konsekvens, så ville feministerne ikke være så særlig store i kæften længere. Hele det spin-trick, der var designet til at skaffe (de mandlige!) industrialister den dobbelte arbejdskraft til den samme pris, samtidig med, at man vha. mandehad smadrede den sidste bastion mod det totale industrielle overgreb mod menneskeheden: familien (del-og-hersk), er uhyre ringe forstået af både kvinder og mænd. Industrialisterne / behavouristerne forstod det fuldt ud, og de kunne ikke få hænderne ned før-under-og-efter. Forførelsen var fuldbragt: familien i den vestlige verden lå i ruiner, både kvinder, mænd og børn blev de egentlige ofre (ikke offerrolle-indehavere-iscenesættere) børn-unge-voksne-og-gamle ligeså. Familien blev splittet til atomer og transformeret til pap og plastik. Tak skal I have, feminister! Skolesystemet blev feministisk dekonstrueret. Tak igen...!

Og nu vil man så køre den over i filosofien. Vor Frue Bevares! Der er en langt mere spændende historie om en kvindelig filosof tilgængelig, end den ovenfor refererede historie om iscenesat sexschikane og offerrolle-gaming mod en mandlig lærer. Kvinder slipper dagligt og ustraffet af sted med falske anklager for sexovergreb og voldtægter. Falske anklager burde straffes megahårdt, men det gør de ikke. Hvad man ikke gør sig klart er, at en mand, der én gang er blevet udsat for en falsk anklage, ALTID vil blive gjort ansvarlig for denne mistanke - for den 'kunne' jo være sand, selvom den ikke er bevist. Denne mand bliver ALDRIG renset 100%, hvorimod kvinden slipper for tiltale, selvom hun kynisk manipulerede, går-den-så-går-den.

Den spændende historie, der antydes, handler om en af antikkens største tænkere, den kvindelige filosof Hypathia. Hun residerede i Alexandria i den institution, der kaldtes Serapeum, eller det store bibliotek i Alexandria. Det var ikke bare et bibliotek, det var et lærested, et akademi, et centrum for AL opsamlet og tilgængelig viden, som antikken og præantikken havde samlet. Det præantikke Egypten var et ægte matriarkat, ikke et femi-ideologisk hustyranni.

Hypathia var en monumental tænker. Hun kendte og formidlede hele den præantikke videnskultur, hvilket så betød, at hun blev spottet ud af den ny tids ideologer: de romerske spindoktorer, der skabte/designede kristendommen, det romerske projekt til at hjernevaske Imperiets befolkninger ved at kultur-karaktermyrde alle, der modsagde denne agenda. I første omgang kelterne og jøderne, dernæst resten af riget. Biblioteket blev nedbrændt sammen med en lang liste af antikke biblioteker, bøger og skriftruller blev destueret, Hypathia og hendes skole blev 'gamet' dvs. defameret, svinet til. En af hendes værste modstandere var en af de mest glorificerede kirkefædre, filosoffen Augustin.

Denne historie, som har været med til at danne vor tid i al dens psykopatiske 'storhed' aka det romerske-kristne-projekt burde være et værdigt emne for kvindelige studier i stedet for deres klynke-kampagner og deres særstillings-ideologi.

Brugerbillede for Peter Ole Kvint

Inger Sundsvald:
Hvad er det for politiske beslutninger, der ofte er truffet af ”biologiske mænd”, som ”biologiske kvinder” tilsyneladende er uenige i?

De biologiske kvinder er mødre, og de lever i symbiose med med deres baby.
Småbørnsmødre har et helt andet udgangspunkt for hvad der er sandheden end ”biologiske mænd”.

Jeg tvivler ikke på at filosofi-faget vil blive noget andet, hvis halvdelen af forskerne er småbørnsmødre. Men er dette realistisk?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Nikolaj Nottelmann

Kvindelige forskeres vilkår i dansk filosofi er et vigtigt emne. Desværre bidrager denne artikel ikke særlig konstruktivt til diskussionen.Optællingen af ansatte er sket på baggrund af kun to institutter. Hvad blev der af RUC, SDU, CBS og Aalborg? Kun fastansatte er talt med. Det overses altså, at der er en mindre skæv kønsfordeling, når adjunkter, post.doc.er og ph.d.studerende over hele landet tælles med, og at de fleste af de nuværende fastansatte er ansat for en hel del år siden, hvor holdningen til kvinder i faget og udbuddet af kvalificerede kvindelige ansøgere muligvis var anderledes end i dag. Så de angivne tal siger reelt meget lidt om holdningen til kvinder og deres vilkår på filosofifaget i 2013. Desuden mangler en diskussion af, hvorfor en skæv kønsfordeling på filosofifaget overhovedet er et problem i sig selv. Mange "hårde" fag som fx matematik og datalogi tiltrækker ikke mange kvinder, mens det omvendte er tilfældet for en del sundhedsvidenskabelige og humanistiske fag, uden at det slås op som et stort problem. Det ville derimod oplagt være et problem, hvis velkvalificerede kvinder (stadig?) systematisk bliver forbigået til filosofiske stillinger og stipendier, men her leverer artiklen intet andet end dunkle konspirationsteorier. At fransk filosofi skulle være mere i kridthuset hos kvinder end andre landes filosofi er en påstand uden tydeligt belæg, og iflg. min egen erfaring grebet ud i luften. Hvis Anders Fogh Jensen i Frankrig har oplevet en anderledes kønsfordeling på de institutter, hvor der bedrives filosofi, kan det jo oplagt skyldes en anderledes institutstruktur og opfattelse af faggrænser end den typiske danske, som han jo også selv antyder. Min egen erfaring er, at store dele af filosofifaget er mindst lige så mandsdominerede i Frankrig, som de traditionelt har været i Danmark.

I min egen moderne virkelighed som fagfilosof ved SDU lever jeg fortræffeligt med en kvindelig institutleder, viceinstitutleder, studieleder og med tre gode kvindelige fastansatte kolleger. Ved de sidste fastansættelser har kønsfordelingen været fifty-fifty, det samme for ph.d.-studerende. Heldigvis har en del velkvalificerede kvindelige forskere markeret sig i faget i de seneste år, og den altovervejende konsensus i faget er, at dette er en glædelig udvikling. Hvad Colin McGinn angår, indrømmede han i sit såkaldte forsvar at have belemret sine kvindelige studerende med lumre beskeder gennem mange år og ser tilsyneladende dette som en pervers form for "romance". Han er en sørgelig ældre mand, ikke et pålideligt symptom for en generel holdning til kvinder i akademisk filosofi anno 2013.

Brugerbillede for Inger Sundsvald

De behøver vel ikke at være småbørnsmødre alle sammen. Nogle kvinder har ingen børn og andre er for længst færdige med småbørn. En mand på 50 er jo først ved at være moden til de store stillinger. Hvordan er det med en kvinde på 50?
Hvis der var en mere ligelig fordeling af barsel og børnenes første sygedag, ville meget være nået.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Nikolaj Nottelmann

Inger Sundsvald
Mit ærinde var ikke som sådan at hvidvaske dansk filosofi. Jeg ved fra kvindelige kolleger at livet som kvindelig fagfilosof i Danmark ikke altid har været en dans på roser. Det mere end antydes jo også af både Kirsten Klercke og Kirsten Hyldgaard. Men hvis vi skal diskutere emnet på en konstruktiv måde må vi have konkrete og veldokumenterede historier og statistikker på bordet, ikke konspirationsteorier og forblommede sexistiske generaliseringer om "det kvindelige" og "det mandlige". Og vi må skelne mellem de uheldige sociale strukturer som rammer både kvinder og mænd, og dem som rammer kønsmæssigt skævt. Kvinder lider selvfølgelig også under førstnævnte (fx stress, bevillingstørke etc.), men det er ikke et kønspolitisk -, snarere et generelt forskningspolitisk problem.

Jeg ved, at der nu findes velfungerende netværk for kvinder i dansk filosofi. Jeg ved også at mange fagfilosoffer m/k i både ind- og udland er meget opmærksomme på sexisme og aktivt bekæmper den, hvor de møder den. På mit eget institut ser jeg ingen problemer med sexisme og kønschauvinisme. Derudover kan jeg ikke bidrage med ekspert-udsagn. Der er måske problemer som jeg ikke kender til. Men jeg håber at Information har mere at byde på, hvis de vil tage emnet op på en lødig måde. Lad os få nogle korrekte og relevante tal og nogle veldokumenterede historier på bordet og så tage den derfra!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henrik Brøndum

Jeg synes da det er meget soedt af Annegrethe Rasmussen og andre feminister at forlange numerisk ligestilling alle vegne. Jeg glaeder mig specielt til at I tager fat i det sidste ciffer i personnummeret - hvor kvinderne jo er mere lige en maend.

Toppen af maendene, der har pengene og magten lader det jo ikke til at I toer gaa efter - eller er det bare fordi der kommer blussen i kinderne naar I naermer jer?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for ulrik mortensen

"...Desuden mangler en diskussion af, hvorfor en skæv kønsfordeling på filosofifaget overhovedet er et problem i sig selv... " skriver Nottelman.

Det er et problem for moderne feminister, at der ikke er en 50/50 fordeling mellem kønnene overalt i samfundet (nok mest i de fag med magt og prestige ikke skraldemand osv). De gamle feminister talte om ligestilling i udgangspunktet mens de nye taler om ligestilling i slutprodukt (fifty-fifty). Hans Bonde har skrevet om dette i sin glimrende nye bog "Fordi du fortjener det – fra feminisme til favorisme".

Fra linket nedenfor, skriver Bonde:

"Kvinder kunne nu vælge frit på alle hylder, men problemet for feministerne var, at kvinderne ikke valgte, som de burde. De skulle nemlig helst vælge det samme som mænd, for i grund og bund var kvinder og mænd jo gjort af præcis det samme stof, ikke sandt? De skulle helst gøre fin karriere, og lønningsposens størrelse blev et bevis på deres menneskelige succes. Men kvinderne valgte ofte anderledes. I hvert fald var tempoet i kvinders omstilling til de nyvundne karrierechancer alt for langsomt for feministernes smag.Og så blev feministerne vrede. Det var ikke nok, at kvinderne kunne gøre det samme som mændene, de skulle også gøre det. Kvinderne måtte være fremmedgjorte, måtte være udsat for usynlige magtstrukturer. Ingen havde godt nok set glasvæggen, der holdt kvinderne nede, men den måtte jo være der, når nu kvinderne ikke valgte, som de skulle."

http://universitetsavisen.dk/debat/ligestilling-fra-rettigheder-til-priv...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Søren Blaabjerg

En lidt spøjs tanke, jeg netop er kommet på:

Måske burde man på dansk grund overveje at opdele den filosofiske disciplin i to hinanden kompletterende men væsensforskellige områder, hvoraf det ene (det "analytiske" jvf. artiklen) sandsynligvis ville være mest appellerende for det typisk maskuline intellekt, mens det andet (det "kontinentale") sandsynligvis ville være mest appellerende for det typisk feminine intellekt. Der er så vidt jeg uden at være fagfilosof kan skønne, nemlig så rigeligt brug for såvel de "skarpe" som de "dybe" på filosofiens område, som jeg ser som et særdeles vigtigt modspil til henholdsvis afstumpet utilitarisme på den ene side og forvrøvlet mysticisme og føleri på den anden side.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for hanne ribens

Fin debat med gode indlæg fra både kvinder og mænd! Tak for det! . Men så kommer der to små piv fra en Jan Weis som i begge sine små indlæg kalder kvinder for Damer! (skal det forstås som lettere nedladende?) Mener han Hattedamer? Eller som da vi som børn legede Fine Damer eller hvad fanden mener han?) Han debatterer, eller hvad det nu er han gør på en temmelig pubertær måde.Så egentlig burde man ignorere ham. Men hvad fanden "lad dog barnet! Men ellers tak for gode indlæg!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jan Weis

Da nu en Hanne Ribens til fulde bekræfter et tidligere indspark - kunne det måske også være interessant at få at vide, hvad fru Ribens selv mener om emnet ...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Majbritt Nielsen

"Feminismen formåede dengang og til i dag at manipulere den kollektive bevidsthed for at score privilegier"

Så kvinder skulle nok hellere være blevet ved komfuret og poppet børn ud på stribe.
Og have tøfflerne og dry martinien klar ved døren. ;)

"der sætter deres liv på spil" Mænd sætter åbenbart deres liv på spil i jobbet. Desvære udsættes kvinders liv også. 40% af de kvinder der slåes ihjel, bliver dræbt af deres samlever.
http://tidogtendens.dk/femininfrihed/partnervold-almindelig-form-for-vol...
»Vold mod kvinder er et globalt helbredsproblem af epidemiske proportioner,« siger generaldirektør i WHO Dr. Margaret Chan.

Matthias Hansson
09. august, 2013 - 13:37 #
Så jeg ville da gerne bytte.
Men jeg har da ondt af dig, når du åbenbart skære alle feminister over en kam. For der er dem der har ekstreme meninger.
Så er der heldigvis os andre der bare gerne vil have lov at bestemme over vores eget liv. Ikke skulle stå til ansvar overfor min mand med husholdningsbudgettet. Ikke have forældremyndighed over mine egne børn.

Måske skulle du og andre vrede mænd, komme ud i virkeligheden og se hvordan verden er skruet sammen. I stedet for at tro at kvinder, der vil bestemme over eget liv er ude efter dit job og din løn.
Men bare gerne selv ville kunne bestemme og der betyder nødvendigvis ikke 50/50 i diverse jobs.

For så længe piger opdrages til at arbejde gratis i hjemmet og ikke opmuntres til at have ambitioner. Så er der ikke nogen fare for at det sker.
Det er i opdragelsen at vi grundlægges.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ann-Mette Mikkelsen

Jeg kan ikke lade være med (endnu engang) at blive opmærksom på, at det vist kun er mænd, som synes, at den manglende ligestilling i samfundet er et "feministisk problem". Jeg synes i allerhøjeste grad det er et samfundsproblem (for både mænd og kvinder). Jeg synes også det giver stof til eftertanke når jeg ser på hvilke kommentarer, som bliver anbefalet af mænd og/eller kvinder. Endnu en ting som springer mig i øjnene er, at der også i denne sammenhæng synes at være personer, som mener at hvis man ikke kan deltage i debatten på et tilstrækkeligt højt (rationelt (læs mandligt)) niveau, så burde man ikke blande sig.
Disse tre ting er i hvert tilfælde noget jeg kan undre mig/filosofere over.
Men nu er jeg jo også "kun" en ikke intellektuelt uddannet og funderet kvinde.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Hugo Barlach

Kvoter for den frie tanke? Så kan man jo ligeså godt gøre DK katolsk. Måske kvinder ikke bryder sig om rivalen, når søster Sophia drømmer sin midnatsdrøm ? Eller osse' efterspørger filosofferne på denne ubehjælpelige måde lidt mere disciplin?

Under alle omstændigheder har agurketiden nu ramt filosofien...

Med venlig hilsen

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Annegrethe Rasmussen

Hold da helt op ..... Tak for indlæggene.

Vild debat. Og også lidt langt ude visse steder. Vil blot helt stilfærdigt sige, at der vist ikke er nogen, som har bedt om hverken 50-50, tvang, kvoter eller noget andet. Blot en undren (som er artiklens udgangspunkt) over en meget skæv fordeling. Som så i øvrigt ikke findes i Aalborg har en venlig læser oplyst mig om. Så jeg skulle have forhørt mig nordpå åbenbart.

Så det der neo-feministiske globale vredesprojekt ... det må finde nogle andre steder at gå hen. Det er i hvert fald ikke med i denne artikel :-)

Fredeligst

Annegrethe Rasmussen

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Hugo Barlach

Jow, Annegrethe, men vi er jo stadigvæk noen', som undrer os over, at blive præsenteret for udsagnet: "som kvinde...", når det drejer sig om filosofien. Eller tænkningen i al almindelighed. Fordi vi som naive drengebørn jo forestillede os, at tænkningen var et bredt og alment menneskeligt fænomen. Som kunne deles. Et par stykker af os fik den ide, at filosofien uanset statistikkerne på de nationale universiteter, før de blev overtaget af erhvervslivets megalomane ideer om rekruttering til sig selv, kunne yde den tilflugt, at kravene før menopausen, kunne stemme overens med de flinke gamle mennesker, som var parate til at se udover hormonforandringernes regime og dele erfaringsmassen med os ny udklækkede. Mødet med dem, som var på vej ud, gav os, som var på vej ind, den kætterske tanke, at forstyrrelserne i mellemlaget, faktisk kunne sættes sammen til noet', som var synonymt med det, at være et levende menneske.

Så dukkende kravene fra "som kvinde synes jeg..." op. Det relativt korte perspektiv imellem ung og gammel. Og så lurede vi jo, at filosofien, om end sit feminine navn - eller godt det samme, kunne give dén sammenhæng, som vi alle sammen mister i midten af tilværelsen med alle kravene på tid og liv. Den periode, som har lagt beslag på al ansvarlighed. Vi rodede dog videre med perspektiverne, og fandt ud af, at filosofien ikke heller var så feminin en størrelse. Faktisk drev den forandringer igen og igen. Med svære omkostninger.

Det gør den imidlertid ikke længere med politikernes og erhvervslivets, subsidiært den finansielle sektor medvirken. Tværtimod. Herhjemme har vi, efter amerikansk forbillede, fået rating - eller mainstreamuniversitet. Og om kort tid forudser alle iagtagere de private universiteter, hvor alle interesse-sammenhænge kan udlægge deres egen sandhed.

Dét, Annegrethe, gør ondt på filosofien. Hun lider, rent ud sagt. Såvel hos drenge- som pigebørn, hvis intellekt søger frihed. I perioden midt 60 til midt 90, fandt man tolerance nok, men det er definitivt slut nu. Så derfor er anliggendet, som du tog op i artiklen slet ikke hverken uaktuelt eller dumt. Tværtimod.

Men måske er de koryfæer, som du opsøgte til at belyse sammenhængen ikke naive nok til at inspirere nye unge læsere. Faktisk var det en feed ide, du fik med sammenhængen. For jeg ville svært gerne have været en flue på væggen, imens du forelagde Lars-Henrik anliggendet. Men havde du spurgt mig først, ville jeg nok have mobiliseret en tilsvarende flertydig artikulationsmæssig labyrint med hensyn til min egen midterste del af tilværelsen.

Når du nu, Annegrethe, alligevel har fat i den lange ende, og vi nu er blevet for gamle til at 'retsforfølge' moralsk, står du måske med kernen i samtidig filosofi. Bortset fra yderpositionerne, æstetisk filosofi til magtfilosofi. Her er der gang i den konstant. Så sum over indlægget her mere end over en fortravlet kop kaffe på reaktionen eller på pinden. Det er slet ikke en ringe set artikel. Og perspektivet kunne rent faktisk bibringe professorerne på journalistuddannelsen en fornyet omtanke. Det store spørgsmål er naturligvis: hvor finder man de rigtige cirkusheste? På slagteriet eller når I det, sådan at de nye får de gamle med...

Med kærlig hilsen

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Søren Kristensen

Det ligger bare ikke til den kvindelige natur at filosofere. Hvorfor det er sådan kan man filosofere længe over. En nærliggende forklaring kunne være at kvindens psyke er tunet så kraftigt ind på reproduktion at der hverken er plads til eller brug for tankespind. Hvilket sådan set også forklarer hvorfor der er så få kvindelige kunstikoner ned gennem historien. Kvinder er simpelthen for fornuftige og lavpraktiske til at bruge tid på noget så, for reproduktionen, irrelevant som filosofi og kunst. Kvinders opgave er at spotte, udvælge og kneppe de mænd der formår at bruge deres evner til noget og kun i meget få tilfælde er dette noget baseret udelukkende på filosofi eller kunst. Men vi lever i en tid hvor kvinderne er i færd med at afsøge grænserne for deres frihed og så er det klart at de ikke kan lade noget ligge, om det så er fodbold eller filosofi. Kort sagt alt hvad der førhen var forbeholdt mænd. Men mon ikke også de på et tidspunkt vil nå frem til de samme blindgyder som os omend de sikkert vil krydre deres indsigter med en god portion okkultisme alene fordi de der det værd. Eller som de selv siger på engelsk: because we´re worth it.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Grethe Preisler

@)Søren Kristensen: "Det ligger bare ikke til den kvindelige natur at filosofere. Hvorfor det er sådan kan man filosofere længe over. En nærliggende forklaring kunne være at kvindens psyke er tunet så kraftigt ind på reproduktionen at der hverken er plads til eller brug for tankespind."

Yes! Hvis folk som flest bare havde været begavede nok til at indse, hvor unaturligt det er for kvinder at befatte sig med filosofiske materier, så var vi sluppet for den diskussion.

Og den Oxford-uddannede filosofiske koryfæ, professor McGinn fra University of Miami var sluppet for at blive hængt ud i medierne som en liderlig gammel buk af en yngre kvindelig discipel, der tydeligvis er ude af stand til at skelne mellem koryfæens ideelle stræben efter "intellektuelle romancer" og god gammeldags sexchikane ;-)

Tak for sangen Annegrethe Rasmussen. Det er længe siden, jeg har moret mig så skamløst over en af dine bulletiner från hinsidan.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mihail Larsen

Kvotering

Jeg har i mine efterhånden mange år på uni været med til i forskellige lederstillinger at ansætte en hel del personer. Vi har altid fulgt 'den milde kønskvoteringsregel', som siger, at hvis der er tilnærmelsesvis lige godt kvalificerede ansøgere, skal man vælge den, der kønsmæssigt er underrepræsenteret i det pågældende fagområde. Men forudsætningen er altså, at der virkelig ER tale om ansøgere med 'tilnærmelsesvis lige gode kvalifikationer'.

"Så tager det en evighed!", har jeg sommetider hørt nogle kvinder sige. Ja, det gør det måske. Men vil man hellere have klart dårligere kvalificerede ansat, bare fordi de er kvinder? Skal man tage den fulde konsekvens af argumentet, så vil det være nødvendigt i nogle fag at forbyde ansættelser af mænd i 20-30 år, indtil der er opnået 'fuld ligestilling'.

Den anden typiske indvending er, at mænd altid foretrækker mænd - bare fordi de mænd. Skulle det så være bedre at foretrække kvinder, bare fordi de er kvinder?

Bortset fra det, så er det en stereotyp fordom, at vi mænd ikke kan tænke fagligt og kønsneutralt, når vi skal bedømme kvalifikationer. Det næste er vel, at vi mistænkeliggøres for at give kvinder dårligere karakterer ved eksamensbordet - bare fordi de er kvinder?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lilli Wendt

Der kan vist næppe herske tvivl om at kvindelige filosoffer gennem tiderne er blevet groft diskrimineret og underkendt....!

Tag f.eks. Mary Wollstonecraft, Simone de Beauvoir, eller Hannah Arendt - for blot at nævne nogle få. Hvorfor fik hverken Simone de Beauvoir eller Hannah Arendt tilbudt Nobelprisen?

Det er desværre lykkedes at "glemme" såvel store og markante kvindelige billedkunstnere, billedhuggere, dramatikere, filosoffer og forfattere så godt, at der i rigtig mange år herskede tvivl om at kvinder overhovedet kunne være kreative eller innovative eller tænke store tanker.

anbefalede denne kommentar

Sider