Baggrund
Læsetid: 3 min.

Hvor er den lesbiske i dansk tv?

Den lesbiske er en raritet i dansk tv-drama. Måske mangler de gode manuskripter, der støver hjemmenusseren af og erkender, at sex sælger?
Kultur
15. august 2013

Mens tv-serien Orange is the New Black går sin sejrsgang i USA, skal man dykke meget dybt i kisten med dansk tv-dramatik for at finde en lesbisk karakter. »Først kunne jeg nærmest ikke komme i tanke om nogen,« siger Sarah Glerup, cand.mag. i film og medievidenskab og tidligere medarbejder på MIX-festival, en festival for LGBT-film.

»Men hvis man graver godt, finder man et par bipersoner, gerne som enten det komiske eller tragiske indslag.«

I Sommer indgår der for eksempel en lesbisk lægesekretær. »Man møder hende første gang til en personalefest, hvor hun siger, at hun jo ikke kommer meget ud. Og så dør hendes kæreste af brystkræft. Lesbiske sidder altså hjemme og har kvindeproblemer,« siger Sarah Glerup.

Jenny Lund Madsen er manuskriptforfatter og skrev sit speciale om lesbiske karakterer i film – Den evige birolle var titlen. Hun kan umiddelbart kun komme i tanke om en politibetjent i tv-serien Dicte. Og så et lesbisk par i en bedaget filmatisering af Leif Panduros Strandvaskerne. Hun kan godt genkende den ’the-drikkende type’.

»Den lesbiske i dansk populærkultur kunne godt trænge til at blive rystet lidt. Når man ser på de lesbiske karakterer i amerikanske serier som L-Word, Buffy, The Vampyre Slayer, og nu Orange is the New Black, bliver de jo bredt appellerende, fordi der er sex med i spillet.«

Bøssen trumfer

Når der ifølge Glerup og Lund Madsen er relativt flere bøsser i dansk dramatik, kan det nemlig hænge sammen med, at den homoseksuelle mand simpelthen har mere drama med sig. »Bøsser som karakter er farligere, fordi de udfordrer maskuliniteten og derved samfundsordenen. Intimitet mellem to kvinder indeholder ikke samme konfliktmateriale,« siger Jenny Lund Madsen.

Og så er bøssen som karakter efterhånden veget til fordel for karakterer, der er noget andet og så også bøsse. Den lesbiske har stadig sin seksualitet som sit hovedkaraktertræk, siger Sarah Glerup, der skrev speciale om handicappede i dansk film og ser klare paralleller. »Hvis der optræder en handicappet, er det altid som handicappet. Vi er ikke kommet så langt i Danmark, at der er en detektiv, der tilfældigvis også mangler et ben,« siger hun.

Tilgængelig

Også på et andet punkt har de kvindelige minoriteter populærkulturelle fællestræk.

»Filmen har altid været forelsket i den blinde kvinde, fordi hun stadig kan være smuk. En spastisk lammet kvinde er meget svær at forestille sig,« siger Sarah Glerup.

Det samme gælder for den lesbiske, der stort set altid er en feminin karakter.

»Den lesbiske kvinde er i film stadig underlagt den heteroseksuelle kvindes skønhedsidealer,« siger Jenny Lund Madsen, der mener, at årsagen primært kommerciel.

»Tv-dramatik er dyrt og skal ses af mange, Danmark er et lille land med mange heteroseksuelle mænd. En feminin kvinde med det lille ekstra krydderi, at hun er lesbisk, sælger,« siger Jenny Lund Madsen.

Hun indsendte engang en ide til en dramaserie til TV 2 Zulu, der handlede om et lesbisk par, der på grund af finanskrisen besluttede at leje et værelse ud til en ung mand: »Redaktøren på Zulu foreslog mig, at så kunne begge kvinder jo i hemmelighed forelske sig i manden. Det var ikke lige det, jeg havde tænkt mig. Den blev ikke til noget.«

– Kan det ikke også handle om angst for at få skæld ud over at fremstille lesbiske stereotypt?

»Jo, helt klart. Der er mange måder at være homo på, og der vil altid være nogen, der synes, at den karakter, der kigger forbi hver tiende år, udtrykker en forkert måde. Jeg håber bare, at vi en dag har så mange lesbiske i dansk film og tv, at der er en lesbisk karakter til alle.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her