Læsetid: 6 min.

Magtens dragt

Kvindelige politikere kan kommunikere mere nuanceret med deres beklædning end deres mandlige kolleger, der er fanget i stive jakkesæt, mener modeforsker. Det kræver en omhyggelig afvejning af maskulin power og kvindelig følsomhed, men hvis magtens dragt skrues rigtigt på,har kvinderne en klar fordel, siger stylist for flere kvindelige ministre
Kvindelige politikere kan kommunikere mere nuanceret med deres beklædning end deres mandlige kolleger, der er fanget i stive jakkesæt, mener modeforsker. Det kræver en omhyggelig afvejning af maskulin power og kvindelig følsomhed, men hvis magtens dragt skrues rigtigt på,har kvinderne en klar fordel, siger stylist for flere kvindelige ministre

Marie Boye Thomsen

7. august 2013

I dag begynder årets anden modeuge i København, og én af dem, der sidder klar på forreste catwalk-række, når showene går i gang, er Juan Bastias. Han er stylist for en række kvindelige folketingspolitikere og to af regeringens ministre, så med jævne mellemrum slæber han poser og æsker med tøj og sko op ad trapperne til ministerkontorerne, hvor ministrene prøver nederdele, bluser og dragter, som han har valgt ud til dem.

»Kvinder i politik vil gerne have lov at være kvinder, men de har også behov for, at deres beklædning har den power og styrke, som deres mandlige kolleger får via jakkesættet. Men den kvindelige politiker, der formår at kombinere mandighed og femininitet, kan opnå rigtig meget. Beklædningen kan blive en måde at implementere og kommunikere de værdier og holdning, man står for,« mener Juan Bastias.

I USA har toppolitikere længe haft stylister til at hjælpe sig med at få tøj og hår til at sidde på den helt rigtige måde og sende de rette signaler, og i Danmark er fænomenet ved at vinde frem.

»Påklædning sender nogle signaler om, hvilken type politisk kandidat man er, som vælgerne bevidst eller ubevidst bruger til at danne sig et indtryk ud fra,« fortæller Lasse Laustsen, der er ph.d.-studerende ved statskundskab i Aarhus og forsker i vælgeradfærd med udgangspunkt i evolutionspsykologi. Det skyldes, at menneskets psykologiske udviklingshistorie har gjort udseende til en væsentlig informationskilde, når vi vælger ledere, forklarer han.

Men hvor Lars Løkke, Bjarne Corydon og resten af Borgens mænd uden videre overvejelser kan iføre sig jakkesættets trygge magtuniform, er kvindelige politikeres beklædning en anderledes kompliceret balanceakt. Skal det være skørt eller bukser, kashmir eller silke? Og hvor dyb må udskæringen være? Faldgruberne er mange, men magtens kvinder har også flere muligheder for at arbejde strategisk med deres beklædning end deres mandlige kolleger. Og det kan være en fordel.

Farvel til snabelskoene

Indtil videre arbejder Juan Bastias kun med kvinder. De mandlige politikere har sjældent brug for en stylist – de har jakkesættet eller »magtdragten,« som Erik Hansen Hansen, der forsker i luksusmode på Kunstakademiets Designskole, kalder det.

Han fortæller, at den mandlige påklædning generelt associeres med rationalitet og fornuft, modsat den feminine beklædning, der forbindes med følelser, forførelse og pynt. Den opdeling startede i slutningen af 1700-tallet med det modehistorikere kalder »den store maskuline forsagelse«.

»På det tidspunkt frasagde borgerskabets mænd sig aristokratiets pyntesyge. Tidligere var magtens mænd pyntede med snabelsko, diademer og pelsbesatte kraver og kåber, men industrialiseringen skabte en mere rationel produktionslogik. Derfor fik borgerskabets mænd en dragt – jakkesættet – der blev associeret med det rationelle, sobre, kolde og rensede,« fortæller Erik Hansen Hansen.

»Mænd fik rationaliteten, og kvinderne fik monopol på forførelse. I dag ligger der en historisk aflejring fra den store maskuline forsagelse i jakkesættet,« siger han.

Kashmir og silkebluser

Når det handler om tøj, kvinder og politik er der ifølge Erik Hansen Hansen særligt én politiker, der har sat standarderne: Margaret Thatcher. The Iron Lady skabte den feminine version af magtdragten, som i dag kan ses på Angela Merkel, Christine Lagarde, Hillary Clinton og Helle Thorning-Schmidt.

»Hvis man tog Thatchers brede skulderpuder ud, så passer hendes tøj meget godt med det Helle Thorning bærer i dag. Det er det mandlige corporate suit, der er oversat til det kvindelige. Man forsøger bevidst at tilnærme sig den soberhed, der ligger i den mandlige magtdragt, men giver det samtidig et klart kvindeligt twist. Det kan være, man har en markant rød eller en hvid jakke på. Det kan du let se på Angela Merkel eller på Helle Thorning,« forklarer Hansen Hansen.

Men farverige jakker er blot én måde at blande det feminine og det maskuline udtryk på. Der er masser af andre håndtag at skrue på, mener Juan Bastias.

»Man kan f.eks. tage en nederdel på i kraftigt kashmiruld, ligesom det mandlige jakkesæt, og samtidig have en silkebluse på. Så vil man have både det kvindelige og det maskuline til stede. Eller en bluse med en fin, blød udskæring, som fremhæver kvindens kraveben, men med nogle ærmer, der måske er trekvarte, eller som har en rummelighed som det mandlige jakkesæt,« forklarer Bastias.

Svært at være kvinde

Men kashmiruld og silkebluser ændrer ikke ved, at magt og fornuft grundlæggende rimer på mand, og at det gør det vanskelig for kvinder at begå sig i politik.

Det mener lektor ved RUC Jo Krøjer. Hendes forskning peger på, at kvinder generelt opfattes som mindre kompetente end mænd, uanset hvor kvalificerede de faktisk er. Det gør det selvsagt svært for kvinder at kravle op ad samfundsstigen. Ikke mindst i politik.

»Det er helt sikkert vanskeligere for kvinder at begå sig i politik. Kvinder har et meget vanskeligere arbejde at gøre for nå en topposition og et meget større vedligeholdelsesarbejde, fordi mandlighed generelt bliver opfattet som noget, der understøtter faglig kompetence,« mener Jo Krøjer.

Det betyder, at kvinder i magtpositioner er nødt til at undertrykke deres femininitet for ikke at virke useriøse og utroværdige.

»Hvis kvinder bare kunne klippe sig korthårede og tage et jakkesæt på, men det kan de ikke, for det er undergravende at fremstå forkert i sit køn. Kvinder er nødt til at modellere deres femininitet, og det er svært, for den kvindelige beklædning er i udgangspunktet designet til at understrege seksualiteten,« siger Jo Krøjer.

Lektien fra Lene Espersen

Juan Bastias fortæller, at han engang gav et simpelt råd til en yngre politiker:

»Du må aldrig gå nedringet. Husk lektien fra Lene Espersen,« fortæller han med henvisning til den tidligere konservative partiformand og minister, der i årevis måtte lægge øre til nedladende øgenavne som ’Den talende kavalergang’ efter nogle pressebilleder af en dyb udskæring tidligt i sin politiske karriere.

»Den politiske verden er maskulin. Magten er maskulin, og du udfordrer magten, hvis du er nedringet. Du må ikke overspille det feminine, men det skal være til stede,« mener Juan Bastias.

»Måske kunne en type som Margrethe Vestager slippe afsted med at være lidt nedringet, fordi hun allerede har opbygget så megen autoritet. Men hvis du er ung kvinde i politik, skal du lade være,« anbefaler Bastias.

Han understreger, at når det kommer til tøj og politik, er der ingen one size fits all-strategi. En politiker fra Enhedslisten kan ikke gå klædt på samme måde som en Venstre-politiker, bl.a. fordi der er forskel på, hvilke typer udseende højre- og venstreorienterede vælgere foretrækker.

»Venstreorienterede vælgere foretrækker generelt venlige, imødekommende og attraktive kandidater, mens det er vigtigere for højreorienterede, at kandidaterne ser mere fysisk stærke og socialt dominerende ud,« fortæller Lasse Laustsen.

At beklædning og politisk ideologi går hånd i hånd kan bl.a. ses hos Johanne Schmidt-Nielsens (Ø), mener Erik Hansen Hansen

»Hvor tit ser du hende i et skørt? Aldrig. Hun spiller meget sjældent på det feminint forførende. Der er noget af ungdomsoprørets ideal om kønsneutralitet tilbage i hende beklædning,« mener Hansen Hansen.

Forførelsens mulighed

Men selv om beklædningens balancegang kan være svær for kvindelige politikere, mener både Erik Hansen Hansen og Juan Bastias, at kvindelige politikere generelt har muligheder, som deres mandlige kolleger er afskåret fra, fordi kvindernes beklædning kan kommunikere mere nuanceret end mændenes stive magtdragt.

»De kvindelige politikere får foræret den kvindelige forførelses muligheder. Politik er jo meget forførelse – medieforførelse, hype, løgn og latin. Tager du modens domæne ind over det, så får du to former for forførelse, der mødes,« siger Erik Hansen Hansen, der understreger, at han taler om vælgerforførelse – propaganda – ikke om erotisk forførelse.

»Kvindelige politikere kan vise mere af, hvem de er igennem deres beklædning, og det giver en imødekommenhed, som mændene ikke kan få på samme måde,« siger Juans Bastias. Han sammenligner styling af politikere med det at klæde skuespillere på til en filmrolle.

»Det er ligesom alle mulige andre former for strategisk kommunikation. Det skal virke,« siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig – første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Dorte Ågård
Dorte Ågård anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lise Lotte Rahbek

Politik er jo meget forførelse – medieforførelse, hype, løgn og latin.

Ja. Det er det, der er problemet.

En stylist kan klæde den største løgnhals, den åbenlyst hadske, den ligeglade, eller den konsekvent mest forargede politiker på i hvilken som helst klædedragt, som giver dem udseende af at være pålidelige mennesker.
Men det er jo kun det udvendige lag.
Når de får magt, får vi at se, om deres ord, handlinger og klædedragt har et sammenhængende mønster,
eller om det bare er den sædvanelige blændværk for få sig et velbetalt og prestigefuldt job

Carsten Mortensen, Alan Strandbygaard, Niels Mosbak, Hanne Ribens, lars abildgaard, Lars B. Jensen, Torben Nielsen og Per Torbensen anbefalede denne kommentar
Torben Nielsen

You look like an Angel
Walk like an Angel
Talk like an Angel
But I got wise

You're the Devil in disguise
Oh yes you are, Devil in disguise

You fooled me with your kisses
You cheated and you schemed
Heaven knows how you lied to me
You're not the way you seemed

You look like an Angel
Walk like an Angel
Talk like an Angel
But I got wise

You're the Devil in disguise
Oh yes you are, Devil in disguise
............

Kunne man forestille sig en lignende artikel om indpakningen, hvis det handlede om Barfoed, Løkke, Thuesen Dahl etc.? Nej vel...men nu er det tilfældigvis kvinder, som står i spisen af regeringen og så er det pludselig et emne. Mindes et interview med Pernille Skipper som Kasper Iversen begik for Politiken i 2012. Egentlig masser af kød på, hvad damen sagde i interviewet, men hvad valgte man at fremhæve i teksten? At hun altid går på høje hæle! Hvad ved vi egentlig om Løkke's sko? Om Barfoed's? Om Thuesen Dahl's? Intet!! Og heldigvis for det, for det er jo fløjtende ligegyldigt! Kunne man forestille sig en artikel, hvor det blev nævnt, at "Løkke har i dag valgt en lyseblå skjorte, som smyger sig klassisk omkring ombøjningen"? Næppe! Tænk, hvis al politik udelukkende blev formidlet vha tekst og radio, så det udelukkende var indholdet det handlede om...og ikke om, hvilket tøj, hvordan de "performer" på TV og alt det andet ligegyldige fnidder, det kom an på.

Daniel Hansen, Benjamin Bach, Hanne Ribens, Lars B. Jensen og Henriette Bøhne anbefalede denne kommentar

Lad os få Poul Jørgensen tilbage (var det ikke sådan han hed?). Ham fra S/H- tvets`tid.
Det var herligt at høre beskrivelserne, når der var danselandskamp.

Michael Kongstad Nielsen

Mennesket er den eneste art i dyreverdenen, hvor hunnen stråler og viser sig frem, mens hannen er så aldeles farveløs og ensartet. Tænk på en gråand, hvor andrikken bestemt ikke er grå, tænk på kronhjorten, hvor hinden så aldeles mangler gevir, tænk på løven, hvor hunnens manke forsvandt? Men menneskene er måske lige sådan, hunnerne må bare kompensere med kunstige midler.

Michael Kongstad Nielsen

"Den talende kavalergang" var nok et af de mest præcise bud på en relevant irettesættelse af kvinder, der spiller på andre registre end de rent faglige og politiske i udøvelsen af deres gerning som folketingspolitikere.

Michael Kongstad Nielsen

Margaret Thatchers håndtasker var gjort af stål, der vidste man, et slag af dem ville medføre øjeblikkelig død. Men Thornings Gucci-tasker er mere bløde og farlige på en giftig måde. Hvornår indsmigrer de sig, og hvornår venter slaget.?

Flemming Scheel Andersen

Michael Kongstad Nielsen

Hos masser af dyrearter er hannen blot en parentes, der sikrer artens videreførsel, som kedelig og undseelig ............lidt lige som
Studér det selv

Djævlen er én engel?

"Satan er i Bibelen også kendt som ærkeenglen Lucifer (= den lysende), der af Gud blev sendt under Jorden til helvede, fordi han var for enerådig og ville oprette sit eget rige. Han siges at modtage de fordømte sjæle, når de ankommer helvede."

Michael Kongstad Nielsen

Flemming Scheel Andersen - er det virkelig rigtigt? Ja, så må jeg se bedre efter.

Flemming Scheel Andersen

Michael Kongstad Nielsen

Husk så på at heller ikke artens bevarelse er vi mænd længere nødvendige for.
Det forpligter.

"Hos masser af dyrearter er hannen blot en parentes, der sikrer artens videreførsel"

Og hunnerne har så det højere formål at... hvad? Studere filosofi?

Instinktstyrede dyr lever almindeligvis for at overleve og føre arten videre, specielt med deres egene gener, uanset hvilket køn de har.

Jens Christensen, Christian Pedersen og Kristian Rikard anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Øhe.. hvad har I gang i?
Mænd er da i høj grad en nødvendighed for kvinder og verden.
Lige så nødvendige som kvinder er, for mænd og verden.
Nu ikke al den der nyttetænkning.
I lyder som Mette Frederiksen og Claus Hjort på en dårlig dag.
:)

Niels Mosbak, Torben Nielsen, Kristian Rikard, Peter Jensen, Flemming Scheel Andersen og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Flemming Scheel Andersen

Lise Lotte Rahbek

Har du et bud på, hvorfor dine medsøstre finder sig i at blive nedgjort på denne måde i en sådan artikel??

Nu er det politik og ikke sex, der er emnet.
Derfor accepteres det tilsyneladende stiltiende at indpakningen af budskabet er en "salgsmetode" der er acceptabel og ikke budskabet og kvaliteten af den førte politik der har mening.

Prøv at erstatte politik med sex og du skal høre dine medsøstre hyle op om at være "objekter".
Fantastisk at vi alle keder os så meget, har så lidt at sige, at den slags artikler har interesse, mens vi venter på noget meningsfyldt.

Henrik Darlie

Det minder mig om den dér dirch passer monolog, med taskenspilleren, og så endda på jordemodertaske - slå den thatcher, helle, og hvad de hedder allesammen.
https://www.youtube.com/watch?v=crPnQgwG-J8

Flemming Scheel Andersen siger:

"Hvem siger de ikke er mekaniske dukker??"

Hvis de er, så er der vist tid at opdatere softwaren. ;-)

Kristian Rikard og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Flemming Scheel Andersen

Tino Rozzo

Ens gudfar stammer til dåben, eller præsten skriver forkert.

Josephine Lehaff

Det er lidt ubegribeligt for mig, at politikere idag har folk til at varetage alle aspekter af deres kommunikation for dem. Om det så er spin doktorere, der sender udtalelser til aviser, taleskriver til at klare de mere uoverskuelige kommunikationsprojekter, eller stylister til at sikre at deres tøj ikke kommer til at kommunikere noget utilsigtet. Jeg ville foretrække politikere der selv klædte sig på og talte for sin egen politik.

Men jeg ville til gengæld også foretrække at politikere blev dømt på deres politik, ikke deres udseende eller påklædning. Jeg ikke kan se hvornår Helle Thornings tøj nogensinde har været til hendes fordel. At det skulle være en fordel for kvindelige politikere at de også "får lov" til at blive dømt på tøjet og deres udseende er da den største gang vrøvl. JHS skulle længe beskyldes for bare at være kommet frem fordi hun var køn, og mon ikke Pernille Skipper og Rosa Lund vil få samme behandling. Pia Kjærsgaard har skulle høre stolpe op og stolpe ned om sin næse, som om hendes politik ikke havde nok kritikpunkter i egen ret, og jeg behøver vel ellers ikke sige andet end Thyra Frank til at afslutte. Magrethe Vestager og Anette Vilhelmsen lader til at være sluppet. Jeg gad godt vide, hvad det er ved dem, der har gjort udslaget.

Henrik Brøndum

Tue Romanow

Det er nok fordi de ikke har samme politiske tyngde som f.eks. Jens Otto Krag - hvor vi ved at han bar en sko med hul i.

Lise Lotte Rahbek

Flemming S.A.

Næe, jeg er ikke i stand til at forklare halvdelen af verdens befolkning overbærenhed.;-)
For mit eget vedkommende er det så simpelt som talemåden:
Vælg dine kampe med omhu.

Jeg synes måske nok at man glemmer en mønsterbryder som Kjeld Albrechtsen i denne deabat ....

Vibeke Rasmussen, Flemming Scheel Andersen og Henrik Brøndum anbefalede denne kommentar

Der er blevet interviewet ikke færre end 4 forskellige "eksperter" til denne meget lange artikel.

Tænk hvis Manning og Snowden-sagerne fik samme grundige og dybdeborende behandling af danske journalister.

Michael Madsen, Carsten Mortensen, Benjamin Bach, Niels Mosbak, Holger Madsen, Flemming Scheel Andersen, Torben Nielsen og Bill Atkins anbefalede denne kommentar
Vibeke Rasmussen

Er det ikke, når det kommer til stykket, mere medierne end det er vælgerne, der går så voldsomt meget op i, hvordan politikere klæ'r sig? Også mandlige politikere, men for begge køns vedkommende hovedsageligt med en negativ dagsorden, således fx først Villy Søvndals træsko og senere hans angiveligt krøllede jakke og 'forkert' bundne slips. Poul Nyrup Rasmussen 'vindjakke'. Gert Petersens røde seler – og hans fremtoning i øvrigt som førte til oprettelsen af "Foreningen til Gert Petersens forskønnelse". ;-)

Var der ikke også engang noget med Mogens Lykketoft og hjemmestrikkede sweatere? Der var i hvert fald hans fipskæg. Og så var der den danske 'verdensnyhed', da Anders Fogh Rasmussen smed jakke og slips og smøgede ærmerne op. (Stor var i øvrigt min skuffelse, da jeg, efter at have hørt nyheden om, at han også havde smidt talerstolen ud, blev klar over, at det blot var en metafor, og jeg dermed blev snydt for at se ham rent fysisk kyle talerstolen ud i kulissen.)

Medierne synes også gerne at ville læse noget seksualiserende ind i kvindelige politikeres påklædning (eller klage over manglen på samme!), som fx Lene Espersens udringninger. Eller Helle Thorning-Schmidts 'stiletter' … som egentlig snarere er 'pumps'. Men det giver jo ikke de samme 'dominatrix'-forestillinger, som ordet 'stiletter' gør.

Og som allerede nævnt, kan det undre, at når nu medierne går så meget op i politikernes fremtoning, at de så lader Margrethe Vestager gå fri. Hun synes i det hele taget generelt at få en næsten enstemmig positiv behandling af medierne uanset emnet. Er hun fredet? Og i så fald: Hvorfor?

Kristian Rikard, Lise Lotte Rahbek, Niels Mosbak, Inger Sundsvald, Flemming Scheel Andersen, Josephine Lehaff og Holger Madsen anbefalede denne kommentar
Benjamin Bach

Hvorfor skal vi i en fakta-boks på denne artikel have at vide, at Copenhagen Fashion Week "Er sponsoreret af: TONI&GUY, SiXT Danmark A/S, Nissan og Fashion GPS." ???

Couldn't care less.

Michael Kongstad Nielsen

Magtens dragt - Pagtens Ark.
Indpakning af magtfuld retorik og formodet klogskab, i imponerende og stiligt tøj, eller fornemt forgyldte montrer, der skal indgyde ærefrygt og distance, men dog lokke og kalde, indbyde til attrå, - stem på mig igen!

Josephine Lehaff

Tøj har det med magt at gøre, at det kan kommunikere personlig kontrol og overskud. Det kan også reflektere politisk ståsted. Derudover kan det kommunikere økonomisk velstand, eller manglen på samme, samt beskæftigelse, stilling, og tilhørsforhold. Desværre kommunikerer tøj så meget, særligt kvindens tøj, at det næsten er umuligt at undgå at kommunikere noget utilsigtet. Derved kan det ligeså let, nok faktisk lettere, være undergravende for magt, som det kan være magtetablerende.

Carsten Mortensen, Lise Lotte Rahbek og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Alan Strandbygaard

Sådan har jeg aldrig forstået magt.

Om en person er klædt i jakkesæt eller slips får mig ikke til at vurdere vedkommende anderledes. Jeg tænker nærmere hvorfor denne person har taget det fine tøj på. Er der en årsag til det?

Og som regel opfatter jeg det som stod jeg over for en sælger der vil narre penge ud af mig. Når det er politikere, så er det min stemme de vil narre fra mig.

Måske er det derfor jeg har mest tillid til politikere i cowboybukser og en T-sjirt?

Josephine Lehaff

Det er netop det, der var min pointe: tøj kan også kommunikere alt muligt utilsigtet, (f.eks utroværdighed) og således være undergravende for en persons magt, men uanset hvad, så har det indflydelse.

Det er derfor præsidentkandidater har jeans og skjorter (gerne med ærmerne smøget op og øverste knap åben, eller evt. et slips) på, når de skal tale til deres potentielle vælgere i syd og midtstater, men har mørke jakkesæt på, når de skal være med i en officiel debat. Romney er i min mening indbegrebet af dette fænomen.

Josephine Lehaff

Jeg sagde ikke at Romney var en dygtig politiker, men hvis du vil se en politiker som er bevidst (har en stylist som er bevidst) om hvad tøj kommunikerer, så prøv engang at billed Google Romney. Der findes selvfølgelig også en del billeder af Obama uden jakken, men Romney gjorde "the casual look" til sit staple, og forsøgte at blive folkets mand, ved at klæde sig ud som en.

Henrik Brøndum

Josephine Lehaff

Ok jeg laver nok mere sjov med dette end du - og oensker egentlig ikke at erindre Romney. Da han kom til London og spurgte om vi var klar til de Olympiske Lege fortjente han da bare at faa en af mine aflagte Bothering Boots op i sin amerikanske haengeroev.

Kristian Rikard

Jeg synes at Josephine Lehaff har ret.
Det eneste jeg kan huske om Romney er at han ikke var noget for mig, og at han havde
en anderledes tøjstil - ligesom Gert Pedersens røde seler.