Læsetid 5 min.

Den nye generation af arkitekter svigter håndværket

Arkitektskolerne er blevet til kunstskoler uden et fundament, og den nye generation af arkitekter tænker mere på flotte facader og personlig prestige end på solidt håndværk og samfundsnytte. Sådan lyder dommen fra en række arkitekter, der efterlyser en debat om arkitekturens rolle i samfundet
For nogle arkitekter er 8TALLET i Ørestaden et symbol på en deroute i dansk arkitektur, der begynder på arkitektskolerne, fortsætter på tegne-stuerne og ender i bybilledet.

For nogle arkitekter er 8TALLET i Ørestaden et symbol på en deroute i dansk arkitektur, der begynder på arkitektskolerne, fortsætter på tegne-stuerne og ender i bybilledet.

Torkil Adsersen
19. august 2013

På den yderste spids af Ørestaden i København med direkte udsigt til det fredede naturområde Kalvebod Fælled ligger en stor sløjfeformet bygning ved navn 8TALLET. Boligbyggeriet er designet af tegnestuen Bjarke Ingels Group og har vundet flere internationale priser. Det er forførende, og konceptet er gennemtænkt. Men hvis man studerer byggeriet nærmere, stritter det dårlige håndværk og den manglende omsorg for detaljen frem.

For en del af arkitektstanden er 8TALLET et symbol på en deroute i dansk arkitektur, der begynder på arkitektskolerne, fortsætter på tegnestuerne og ender i bybilledet.

»Der er en tendens til, at man bare skaber et objekt, som et ikon. Der er ikke nogen fornemmelse for rummet eller kvaliteten af værket,« siger Adrian Carter, der er lektor ved Institut for Arkitektur og Medieteknologi og Utzon Research Center på Aalborg Universitet.

Prætentiøse prestigeprojekter

»Jeg savner en generation i dag, som er motiveret på en anden måde. En generation, der tænker socialt. Der er meget fokus på, at alle gerne vil være anerkendt, der er meget ego i arkitekturen, og man laver flotte projekter uden grund,« siger Adrian Carter, som vil tilbage til det, han kalder de nordiske værdier.

Hvis man skuer bagud til arkitekturen i de nordiske lande i 1920’erne og 1930’erne, ser man en generation af socialt engagerede arkitekter, der så deres fag som en direkte vej til at skabe et bedre samfund for alle. Den funktionalistiske tilgang herskede – de ville skabe noget for nogen, og alle skulle have et godt sted at bo. Dengang blandede arkitekterne sig også i den offentlige debat, fordi arkitektur ikke bare var bygninger – det var bygninger i et samfund.

Omkring 1978 begyndte fantasien at overtrumfe funktionen. En gruppe arkitekter gjorde op med modernismens hårde og kantede former. De ville bruge de former, farver og linjer, de havde lyst til. Det var et stort sammensurium af materialer og stilarter, der begyndte at optage arkitekterne, mere end den funktion, bygningerne skulle have. »Formen følger fantasien,« var den fransk-schweiziske arkitekt Bernard Tschumis provokerende svar på funktionalisternes slogan »formen følger funktionen«.

Spørgsmålet er, hvorfor den nye generation af arkitekter er blevet så optaget af at skabe ikoniske bygninger frem for holdbare huse.

»Jeg tror, der er en forbindelse mellem det at lave godt håndværk og at have en social holdning. Hvis arkitekterne selv kan håndværket, udvikler de en meget større grad af ydmyghed, fordi man har en forståelse for, hvad der skaber kvalitet,« siger Adrian Carter.

Fundamentet er forsvundet

I dag behøver arkitektspirerne ikke at kunne føre en pen over papiret eller fremvise et kunstnerisk talent for at få adgang til en af landets to arkitektskoler i Aarhus og København. I 2013 krævede det et karaktergennemsnit på minimum 10.

Modsat arkitektskolerne i andre lande i Europa, eksempelvis Storbritannien, som er drevet af det kunstneriske, har det været kendetegnet for de danske arkitektskoler, at de var teknisk orienterede. Men så kom der en modreaktion, hvor æstetikken skyllede ind, og håndværket sev ud.

»Man bygger ikke længere uddannelserne på håndværket. Fundamentet er forsvundet, og uddannelserne er blevet mere æstetisk drevet,« siger Inger Berling Hyams, der er ved at skrive en ph.d. om arkitektskolernes historiske udvikling ved Institut for Æstetik og Kultur på Københavns Universitet.

Mimer virkeligheden

»Når man tegner med sin hånd på et stykke papir, mimer man på en måde den virkelighed, der skabes på byggepladsen. I skitseringen gentager hånden og fingrene på en langsom, næsten håndværksmæssig måde de processer, der senere vil foregå i virkeligheden. Det at skabe er en proces, hvor hjerne og hænder former det, der siden skal blive til virkelighed. Man tænker tingene ud i hånden, for at andre siden kan udføre dem. Man er på en mærkelig måde tæt på det, der skal realiseres.«

Sådan beskriver arkitekten Henning Larsen det i en samtale med Henrik Steen Møller i bogen Legen og Lyset, og den proces er essentiel for at opnå en forståelse af det rumlige forhold, for ellers ender det hele bare med at være godt tænkt og dårligt udført. Ligesom 8TALLET, mener Adrian Carter.

Den tænkende hånd

På skolerne bliver pennen i højere og højere grad erstattet med en mus, et tastatur og en computer. Den udvikling bekymrer Adrian Carter, der frygter, at de studerende mister kontakten med virkeligheden.

»Man mister simpelthen den direkte kontakt med værket, som skaber forståelsen. Det kan ofte være meget smukt at kigge på, men hvis man begynder at analysere det, holder det ikke, og funktionaliteten mangler. Det er mere et billede, man skaber,« siger Adrian Carter.

I Storbritannien kører der i øjeblikket en hed debat i arkitektverdenen, fordi de studerende bevæger sig længere og længere væk fra virkeligheden, når de præsenterer deres afgangsprojekter. De er digitale, dystopiske projekter, og arkitektspirerne har svært ved stå på mål for meningen med dem.

Adrian Carter er bange for, at vi ender samme sted i Danmark – med formålsløs arkitektur, der ikke kan realiseres, og som kun er smukt at betragte. Som et kunstværk. Men uden funktion og med manglende respekt for håndværket.

Han understreger samtidig, at han er stor tilhænger af at bruge den nyeste teknologi. Men kun som et redskab, for ellers går arkitekterne ikke i dybden med værket.

»Arkitekterne skal ikke miste den sociale dimension i tingene, og det er det, vi har gjort. Der har været så meget fokus på, hvad vi kan teknologisk, men det at være arkitekt handler også om at have et menneskeligt syn og være håndværker.«

Opsvinget skadede kvaliteten

Da hele boligindustrien kunne gå på vandet, var der altid en køber at finde, og der var ikke langt fra idé til tegnestue, til køber og videre til næste køber.

Den samfundsøkonomiske udvikling har sat sig spor i kvaliteten af den arkitektur, der blev bygget i perioden, og synet på arkitekturen har sat sig fast, mener Charles Bessard, der er arkitekt og medstifter af arkitekthuset Powerhouse Company.

»Der var ingen grund til at tænke på kvaliteten, for konkurrencen var der ikke. Der var altid en køber, og de var ligeglade med kvaliteten. Det skulle bare være prangende,« siger han og henviser til samtaler, han har haft med købere rundt omkring i verden.

Det har resulteret i en selvforstærkende effekt, hvor hele industrien ikke taler om andet end ideer, koncepter og marketing.

»Hvis vi kun taler om ideer, kigger folk også kun på ideerne. Så kigger de ikke på, hvor godt det er bygget, eller hvor holdbart det er, så industrien skal selv være med til at vende den udvikling,« mener Charles Bessard.

Hvis man spadserer gennem Europas gader, vil det kun være 5 til 15 procent af alle bygninger, man møder, der er udført af arkitekter. Resten har andre brancher, f.eks. byggefirmaer og ingeniører, stået for.

»Jeg tror, at det er vigtigt for arkitekturens fremtid, at man omfavner håndværket, for hvis arkitekterne mister kontakten med håndværket, ved de ikke, hvordan de skal integrere deres design i funktionaliteten, og så mister arkitekterne betydning.«

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv en gratis måned med uafhængig kvalitetsjournalistik

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Bonde Bruun
    Bonde Bruun
  • Brugerbillede for Lone Christensen
    Lone Christensen
  • Brugerbillede for Markus Lund
    Markus Lund
  • Brugerbillede for Martin Åberg
    Martin Åberg
  • Brugerbillede for Benjamin Bach
    Benjamin Bach
  • Brugerbillede for Daniel Mikkelsen
    Daniel Mikkelsen
  • Brugerbillede for Jakob Trägårdh
    Jakob Trägårdh
  • Brugerbillede for Torben Arendal
    Torben Arendal
  • Brugerbillede for morten Hansen
    morten Hansen
  • Brugerbillede for Karsten Aaen
    Karsten Aaen
  • Brugerbillede for Laust Christian Øby Kjeldsen
    Laust Christian Øby Kjeldsen
  • Brugerbillede for Tom Paamand
    Tom Paamand
  • Brugerbillede for Leo Nygaard
    Leo Nygaard
  • Brugerbillede for Henrik Jensen
    Henrik Jensen
  • Brugerbillede for Gert Kjeldtoft
    Gert Kjeldtoft
  • Brugerbillede for Jens Frederiksen
    Jens Frederiksen
  • Brugerbillede for Maj-Britt Kent Hansen
    Maj-Britt Kent Hansen
  • Brugerbillede for Per Torbensen
    Per Torbensen
  • Brugerbillede for Ivan  Ziz
    Ivan Ziz
Bonde Bruun, Lone Christensen, Markus Lund, Martin Åberg, Benjamin Bach, Daniel Mikkelsen, Jakob Trägårdh, Torben Arendal, morten Hansen, Karsten Aaen, Laust Christian Øby Kjeldsen, Tom Paamand, Leo Nygaard, Henrik Jensen, Gert Kjeldtoft, Jens Frederiksen, Maj-Britt Kent Hansen, Per Torbensen og Ivan Ziz anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Ivan  Ziz

Boliger til snigler eller par uden unger. Tænk at skulle gå i helstatsskole og tilbringen sin fyraften her som barn eller ungt Menneske

Brugerbillede for Rolf Andersen
Rolf Andersen

En ordentlig arkitekt tegner rum, der er rare at være i - indendørs som udendørs - ikke skulpturelle ikonhuse.

Og en ordentlig arkitekt tænker på menneskene og det liv de skal have i husene - også alle dem, der ikke bare lige cykler ind til centrum og drikker café latte.

En ordentlig arkitekt tegner boliger, hvor der er plads til mangfoldighed: Gamle, unge, børn, rige og fattige.

Andreas Trägårdh, Per Torbensen, Lise Lotte Rahbek, morten Hansen, Karsten Aaen, Jesper Wendt, Mette Hansen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Esben  Lykke

Som tømrer kan jeg kun være enig i artiklens pointe.

Alle arkitekter burde være i praktik i minimum et halvt år på en byggeplads - så ville de forhåbentlig få en større forståelse for, hvad der kan lade sig gøre i virkeligheden.

John Vedsegaard, Lone Christensen, Per Torbensen, Marianne Rasmussen, morten Hansen, Karsten Aaen, Jesper Wendt, Mette Hansen, Martin Lund, Flemming Scheel Andersen, Henrik Jensen og Rune Petersen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Torben Selch

Svært at se a computeren har været årsagen mindsket kvaliteten på nyt byggeri. Der bliver fra forfatteren af artiklen let og elegant sprunget fra 1920-30'erne og hen til 1978. Hvad med 1965 til 1978 - hvor nok de mest elendige parcelhuse blev bygget, med gasbeton vægge og fyrtræs finer på endegavlene.

Enig i at noget kunne tyde på at opgangstider frembringer hurtig spekulationsbyggeri, men mon ikke arkitektens honorar og lønninger generelt, forhindrer alm. mennesker i at bygge deres solide hus, som det burde gøres.

Boligforeninger som tildeler sig selv enorm social status - har ikke gjort det væsentligt bedre -til trods for de kunne "spekulere" i den utroligt lave rente, og bygge "solidt".

Katrine Lotz, Nils Brakchi, Mette Hansen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Torben Selch

Esben Lykke
Måske både arkitekten, entreprenøren, tømren, VVS manden, kloakmesteren og mureren - burde besøge hinanden i et "tvunget" forum - hvor der blev snakket med hinanden og ikke forbi hinanden - og sammen fandt nogle fundamentale krav til et byggeri, som alle kunne "skrive under på", vedr. kvalitet, godt håndværk, arkitektonisk forståelse og fremtidige "bedre" produkter.

ps.
Jeg undrer mig stadig over at man overvejende bygger med bærende konstruktion hele vejen rundt - istedet for at bygge 4 bærende søjler - det ville spare på de 2/3 af husets samlede byggetid, der går med beton-fundament .. beton og beton og beton i guder.. hehe

Brugerbillede for Lasse Søager
Lasse Søager

Jeg synes, det er en tendentiøs artikel, ikke så meget på grund af budskabet, men på grund af formen. Den har karakter af en saglig artikel, men burde være bragt som kommentar. Hvor er "modstanderens" synspunkt? Har man forsøgt at få de blandt arkitektstanden, som man er så uenig med, i tale?

Bortset fra det kunne jeg udmærket tilslutte mig kritikken af det konkrete eksempel, otte-tallet, som er håndværksmæssigt makværk og koncept-arkitektur af værste skuffe.

Et sted kammer kommentaren over i sit forsøg på at formidle et sagligt budskab: det er simpelthen forkert, at de fleste arkitektskoler i udlandet er eller har været mere kunstneriske end arkitektskolen i København: den er netop "Kunstakademiets Arkitektskolen", hvor mange af de europæiske skoler er forankret i tekniske højskoler. Men det er naturligvis rigtigt, at de færreste nyuddannede arkitekter har en teknisk eller håndværksmæssig baggrund som før i tiden.

Brugerbillede for Nils Bøjden

@Torben Selch

"Måske både arkitekten, entreprenøren, tømren, VVS manden, kloakmesteren og mureren - burde besøge hinanden i et "tvunget" forum - hvor der blev snakket med hinanden og ikke forbi hinanden "

Derudover har kunderne et gevaldigt ansvar. Prøv at spørge alle de der får bygget huse i dag: Hvem vil i have til at styre byggeriet: Arkitekt, Ingeniør, Elektriker, tømrer, murer eller?

Mange gange får man som kunde det man beder om.

Per Torbensen, morten Hansen og Torben Selch anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henrik Jensen
Henrik Jensen

Nu kan jeg dårligt slå et søm i, men: Er det her ikke en udvikling, vi ser i mange sektorer?

Lærernes faglighed overrules af politikere, der dårligt har arbejdet som flaskedrenge i fakta. Læger og sygeplejersker får dessiner om, hvordan de skal behandle, af DJØFere. Vi tror gud hjælpeme mig, at bankmænd kan få styr på koblingsproblemerne i vores toge...

At nutidens arkitekter og designere ikke har opdaget, at de kun er noget i kraft af dygtige håndværkere...det undrer mig heller ikke.

Lone Christensen, Tove Stenersen, Dennis Berg, Niels Mosbak, Brian Rosberg, Lise Lotte Rahbek, Marianne Rasmussen, morten Hansen, Karsten Aaen, Tue Romanow, claus maack, Jan Weis, Flemming Scheel Andersen og Rune Petersen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Torben Selch

Kan apropos,i øvrigt varmt anbefale at besøge Utzon Centret i Aalborg - alene for at studere arkitekturen og følge den (vist nok) permanente udstilling om Jørn Utzons besværligheder med at få sin vilje med Opera Huset i Sydney. Utzon Centret er i øvrigt smukkest indvendig - uden forstyrrende andre udstillinger ;)

Per Torbensen, morten Hansen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Leo Nygaard

Denne artikel kræver noget af sin læser.
Har man ikke dette "noget", bør man afstå at kommentere fagligt, men blot som almindelig bruger af bymiljøet.
Lidt som vinsmagning.
Eksempel,Torben Selch,16.42 - ps.

Jeg gør opmærksom på, at arkitektstanden har diskuteret disse forhold længe.

Katrine Lotz, Martin Åberg og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Vibeke Rasmussen
Vibeke Rasmussen

Det følgende er en ikke-faglig men velmenende kommentar, skrevet af en 'almindelig bruger' og betragter af bymiljøet. :-)

Der synes også at være en tendens til at ville skabe bygninger, der tager sig bedst ud set ovenfra: Den blå planet, 8tallet, FN-bygningen. Hvad 'handler' dét lige om? Og hvem har glæde af det?

Hvad angår den nye FN-bygning, har jeg kun set den dels på tv og dels på afstand fra Langeliniekajen, men ud fra det forholdsvis lidt jeg har set, er der alligevel meget, der undrer mig … helt bortset fra den – skulle man tro – ganske upraktiske stjerneform.

Der synes at være næsten klaustrofobisk lavt til loftet både på kontorerne og i den uinspirerende konferencesalen – som desuden også er indrettet med ret så ucharmerende inventar – hvorimod vestibuler o. lign. i dén grad 'går til kip' – som de siger i Hammerslag. Havde det ikke været mere formålstjenligt, at fordele højden, så der var mest dér, hvor ansatte og konferencedeltagere oftest og mest befinder sig?

Og hvad stiller man op med de meget spidse vinkler yderst i stjernens 'stråler'? De kan ikke møbleres eller på anden måde udnyttes praktisk, og må i øvrigt også være ret besværlige at komme til med en støvsuger. Set udefra, kan man se lige igennem lokalet, da der er vinduer på begge sider af lokalet og jeg forestiller mig, at alt det lys må være ulideligt i de smalle dele af kontorerne, især når solen skinner.

Hvad angår det 'rustne' udtryk i hele 'fundamentet' og alle udvendige trapper, er det nok et spørgsmål om smag. Det er ikke min, og jeg synes i det hele taget at helhedsindtrykket er … lidt billigt. Hvilket det jo beviseligt ikke har været.

Men måske er det unfair at kritisere noget, jeg ikke har oplevet i virkeligheden og set indefra? Christian Friis Bach er i hvert fald glad og tilfreds, så …

http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2013/06/26/092937.htm

Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen
Michael Kongstad Nielsen

Udsigten ud over Vestamager er i hvert fald skøn, med en tynd stribe hav i baggrunden.

Enig i kritikken af arkitekturen, som 8-tallet kunne være en eksponent for. Men forklaringen på, hvorfor vi er havnet her, rammer ikke plet, synes jeg. Forklaringen er mere lige til, da udviklingen hen mod ikon-arkitekturen, eller monumentet, det enestående, det strålende, jo er identisk med hele den øvrige tidsånds udvikling i 00-erne. Se mig, se mig - kulturen. Egoismen, udskillelsen fra fællesskabet, fremhævelsen af individet og det unikke, arkitekturen ville ikke indordne sig, men dominere, overstråle, overgå. Og fremfor alt var der penge nok til dette prangende ræs, lånte penge ganske vist, og i mange tilfælde konkurser, senest Sjælsø-gruppen.

John Christensen, Richard Sørensen og morten Hansen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Patrick Winther
Patrick Winther

Man behøver blot at besøge "VM Bjerget" i Ørestad for ved selvsyn at konstatere, at artiklen påpeger en reel problematik. Det nævnte byggeri er anerkendt og prist for sin kombination af parkeringshus og boliger - hvilket måske også er smart nok, men arkitekt og bygherre har set stort på (ja, måske slet ikke tænkt på), at byggeriet er indrettet sådan, at beboerne ikke naturligt vil møde hinanden. Her udtrykker arkitekturen altså tidsånden i ren form; den naive og uheldige forestilling om at mennesket er en ø.

Per Torbensen, Allan Hansen, Steffen Gliese, morten Hansen, Karsten Aaen og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Karsten Aaen

Postmodernisme - hedder det vist. Allerede i i 1989-1990, da jeg studerede på sidste år i Aalborg, diskuterede vi dette; vi grinte også af at alle arkitekter nu syntes at de ville lave det de havde lyst til....og hvad lavede de så? Kæmpepaladser i stål, glas og beton. Og i løbet af 1990erne, hvor jeg deltog i diverse kurser og uddannelser, kom vi også til at diskutere dette engang imellem. Igen dette: Beton, stål og glas.
Er Humanioras nye bygning i Aarhus på Aarhus Universitet ikke bygget sådan; glas, stål og beton. Og hvorfor? Gennemsigtighed mv.

I den by hvor jeg bor er man ved at bygge et nyt (grimt) universitet; igen dette: stål, glas og beton. Og med glasfacader så alle kan se, hvad der sker, hvem der går op og ned ad trapper mv. Både indeni og udenpå osv. Og det er ikke til at holde ud, synes jeg, hverken at se på, eller at arbejde i (vil jeg mene). Og dertil kommer dette også: det bliver stegende hedt om sommeren, bidende koldt om vinteren. Og det ligger næsten lige ved kysten, hvor havgus og saltvand mv. næsten vil ødelægge jernet, stålet, betonen og glasset. Vi bor altså ikke i Italien, eller i Kroatien, hvor de svalende vinde fra Middelhavet eller Adriaterhavet kommer ind og svaler os af på vore tagterrasser. Og derfor bør man bygge boliger som det sted jeg boede i et par i Aalborg; to halvcirkel med et fælles referencepunkt i midten mødes, så vinden og luften kan blive derinde og varme/lune stederne op. Og ikke bygge som man gør ved Middelhavet.

morten Hansen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Karsten Kølliker
Karsten Kølliker

Som arkitekt kan jeg tilslutte mig artiklens hovedbudskab, at der er noget der mangler. En indre kerne, noget sjæl, en meningsfuldhed i både løsninger og udtryk. Uanset hvor meget fokus der har været på ideer ifølge Charles Bessard, så har ideerne alligevel ikke været overbevisende eller inspirerende.

Og ja, hvad var det lige der skete dér sidst i 70’erne? Det er i virkeligheden ikke så mystisk. De vestlige kulturer vågnede sidst i 60’erne/først i 70’erne op til erkendelsen af, at deres levemåder ikke var bæredygtige og denne erkendelse manifesterede sig hurtigt som en kritik af den herskende civilisation på mangfoldige måder. Men i løbet af 70’erne voksede modstanden mod de kræfter, der ønskede radikale forandringer. Og med Thatcher i 1979 og Reagan i 1980 satte reaktionen sig endeligt igennem ved deres benægtelse af, at der var problemer med olieressourcerne, at der var problemer med naturgrundlaget, at der var problemer med ulighederne i samfundet.

Siden da har vi levet i en pseudovirkelighed, hvor demokrati har været ensbetydende med vores ret til kollektivt at fornægtet konsekvenserne af vores handlemåder. Vi har levet i en pseudovirkelighed, hvor ethvert begreb om nødvendighed er blevet fortrængt, og alt har kunnet lade sig gøre.

Det er svært at forestille sig et åndeligt, filosofisk og ideologisk klima, som er mere dræbende for et autentisk arkitektonisk udtryk. Eller med andre ord, hvordan laver man det mest rammende udtryk for et ikke-samfunds non-visioner?

Steffen Gliese, Jakob Trägårdh, morten Hansen, Flemming Scheel Andersen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Alan Strandbygaard
Alan Strandbygaard

Svigter håndværket?

De svigter i det hele taget god smag!

Aldrig har jeg set så mange tudegrimme bygninger blive opført. Kolde betonkonstruktioner med islæt af glas og stål. Det ligner jo de fremtidverdener vi så i de gamle science-fiction film fra tredserne.

I Sønderborg har man ryddet en hel karré i midtbyen, for at gøre plads til et stort indkøbscenter. De kalder den 'borgen' (meget fantasifuldt, ikke...). Det minder mest af alt en kemifabrik. Kedelig og trist. Det er utroligt at man ikke har stillet krav om at bygningen skal matche det gamle Sønderborgs historiske miljø. For historie er der nok af. Men smag og hensyn er der ingen af.

Til gengæld blev jeg både paf og glædelig overrasket da jeg for et års tid siden kørte gennem Åbenrå. Her har der i mange år ligget en rigtig grim rutebilstation på hjørnet ned til havnen. Det gør der ikke mere. Nu ligger der en rigtig flot murstensbygning i tre etager, der falder fuldstændig i med omgivelserne og byens historie. Den er opført i gammel stil fra omkring 1900. Lidt tysk inspireret (Åbenrå var jo tysk den gang). Selv om det er helt igennem moderne bygning, så lægger man ikke mærke til det før man kigger nærmere på den. Og så er det man bliver overrasket - og imponeret!

Godt gået Åbenrå - hvem der så end har fået det bygget.

Andreas Trägårdh og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for morten Hansen
morten Hansen

Det undrer mig også ofte at arkitekter ( og bygherrer) ikke interesserer sig for/ tager hensyn til omgivelserne. Altså er vi i en gammel by, er vi nede ved havnen, er vi på landet, er vi på et fladt naturområde? osv. Hvordan ser de nærmeste huse ud?
Måske man skulle læse lidt om den verdensberømte danske arkitekt, man aldrig hører om, der beskæftiger sig med livet mellem husene.
I øvrigt kommer jeg tit til at tænke på Jacque Tatis komiske film, når jeg ser de moderne (ofte menneskefjendske) bygninger i glas, stål og beton.

Flemming Scheel Andersen, Per Torbensen, Jacob Jensen, Jakob Trägårdh og Alan Strandbygaard anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jakob Trägårdh
Jakob Trägårdh

Måske var det en idé med en mere langsigtet finansiering af byggeri. Hvordan ville arkitektur tage sig ud, hvis investorerne fik deres penge tilbage over fx. 100 år? Ville det sikre, at bygningerne kunne holde så længe? Måske var det en anden idé, at kikke på de forskellige bydele i fx. København. Samfundet vokser på helt forskellig vis rundt om. I København er det interessant, at sammenligne Nordvestkvateret med Ørestaden eller Islands Brygge. NV er Københavns kogende metropol, hvor mange folkeslag bruger det, som de har for hånden, så godt som de kan og med udgangspunkt i et 100 år gammelt arbejderkvarter. Ørestaden, Islands Brygge er tænkt ovenfra, bygget på bar mark, af borgmester, bankmand, investor, ingeniør markedsfører etc. Når det hele står klart bliver det lagt ud, som handelsobjekt til folk, der så køber en drøm. Må man have lov at håbe på, at den holder? Jeg arbejder pt. som fotograf og københavner på en sammenligning i billeder, der på et tidspunkt vil blive udstillet.

Brugerbillede for Karsten Kølliker
Karsten Kølliker

Jeg vendte lige tilbage til min kommentar ovenfor idet jeg spurgte mig selv, om det jeg havde skrevet bare placerede mig i kategorien af brokkehoveder, som der blev henvist til i en anden arkitekturtråd. Og det er rigtigt, at der typisk er en form for konkurrence om opmærksomhed, og nogen kan føle sig underkendte og på den baggrund udvikle en meget udtalt kritisk indstilling overfor dem, der får opmærksomheden.

Alligevel ser jeg anderledes på det. Selvom jeg personligt har oplevet det som hårdt, at mine egne ideer ikke fandt genklang blandt mine fagfæller, så er jeg ikke gået på kompromis med hvad jeg anser for sandt og værdifuldt. Netop i disse tider af store omvæltninger er det måske ligefrem sandsynligt, at det nye vil komme fra folk udenfor de etablerede cirkler.

Ligesom artiklen gør status og dermed ser bagud, således også min kommentar. For synspunkter i en mere konstruktiv og fremadrettet ånd, tjek evt. flg. kortfattede introduktion til mine seneste større projekter:
https://app.box.com/s/ml4kzcdizfrc9zmfb2jy

Brugerbillede for Frank Hansen

Det vil kun hjælpe marginalt at forlænge finansieringen til fx 100 år, som det foreslås af Jakob. Afdragsprofilen på en annuitet, der løber i hundrede år, er næsten ikke til at skelne fra afdragsprofilen for en perpetuitet i de første 70 år. Kursværdien af en perpetuitet er som bekendt afdraget divideret med den effektive rente, og det bliver stort set også resultatet hvad enten finansieringen løber i 50 år, 100 år, 1000 år eller en million år.

Brugerbillede for Lars Dahl

Opnørhuset i Aabenraa er bygget af skibsreder Jebsen. Den oprindelige bygning var konciperet af Sjælsøgruppen med ejerlejligheder op til 7 sal. Men skidtet kunne ikke sælges, og nu har markedet også lukket for luftkastel-fabrikken.

MEN. Det er nu engang sådan at arkitekturens kunder er det, der hedder bygherrer. Og det turde være blevet klart med MMMøllers relation til Operaen.

Når vi får en finansverden, for hvem verdens realiteter ikke er til stede, og det er dem, der er pengetanke til byggerierne, er det naturligt nok, at vi står med noget idiotisk byggeri.

Masser af byggeri er industrielt udført, og det er begrænset, hvad håndværkere kan lappe på præfabrikerede elementer af flyvske ideer.

Brugerbillede for Leo Nygaard

Kølikker - Gode eksempler i dit link på skidt og kanel.
Men du holder dig i dine indlæg til det enkelte projekt og ikke til sammenhængen i bymiljøet. Hvis en bygning blev plantet i en ørken, kunne man gøre hvad som helst.

Ved ikke at forholde dig til sammenhængen, løber du egoisternes ærinde. Dette helt uanset teoretiske og kunstneriske motiveringer.

Du opridser 22.38 arkitekturens relation til den politiske samtid og udvikling. Fint.
Jeg vil sammenholde husbyggeriet med klima, resurseforbrug, nærmiljø og det omgivende samfunds demokratiske medvirken.

Egotrips med det ene formål at fremhæve sit eget projekt og ambition på bekostning af og i kontrast til omgivelserne, har jeg kun foragt for.

Her, hvor jeg bor, har den type plantet den slags i et gammelt landsbymiljø.
Man skal snart i gang med et plejecenter.
For gamle mennesker. Jeg frygter det værste.

Per Torbensen, Michael Kongstad Nielsen og Brian Pietersen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen
Michael Kongstad Nielsen

Kølikker - spændende projekter i det link 13.35, og flot præsentation og interessante betragtninger i teksten. Må jeg spørge, om du vandt nogle af dem, har gennemført nogle af dem? I øvrigt kom jeg ved projektet for udvidelsen af biblioteket i Stockholm til at tænke på udvidelsen af Statens Museum for Kunst i Sølvgade, Kbh., hvor C. F. Møllers tegnestue fik lov at gennemføre en spektakulær tilbygning til Dahlerups gamle "kejserslot" af en bygning, som en lagkagebund bagved, ud i parken, tæt på de fredede minder fra Københavns tidligste befæstning, Østre Anlæg, uha!

Brugerbillede for Karsten Kølliker
Karsten Kølliker

@Leo Nygaard
Er på linje med dig i dine opremsning af kvalitetsparametre. Selvfølgelig skal listen suppleres med en række klassiske, æstetiske parametre, men jeg er for mit eget vedkommende også meget optaget af den enkelte bygnings relation til omgivelserne. Også i overført forstand som spørgsmålet om individets relation til samfundet/omverdenen.

Med både Teheran- og Piræus-projektet lavede jeg registreringer på stedet forud for konceptudviklingen, mens Warszawa-projektet bærer præg af at der hverken var tid eller penge til rådighed til at gøre det forarbejde.

Mht. Stockholm-projektet trak jeg på hukommelsen, og da jeg besøgte Stockholm nogle måneder senere, blev jeg overrasket over, hvor voldsom min løsning ville have været overfor den lille park syd for biblioteket. Et problem som yderligere forstærkedes af, at der i forvejen ikke er mange parker tilbage i Stockholm. Selvom mit forslag gik tæt på Asplunds bygning som næsten ingen andre, så gjorde jeg alt hvad jeg kunne for at vise den eksisterende bygning respekt.

@Michael Kongstad
Og nej, jeg har endnu ikke haft held til at opnå præmieringer for mine arbejde.

Jeg deltog faktisk også i konkurrencen om udvidelsen af Statens Museum for Kunst i sin tid. Her lagde jeg et stort volumen over banegraven, som gik i dialog med Dahlerups bygning samt en række et-etages bygninger ud omkring dette volumen således at eksisterende træer kunne bevares og det oprindelige voldanlæg delvist retableres. Her en visualisering af ankomstsituationen: https://app.box.com/s/k0ut9liuoy14131i5ixb

Brugerbillede for Per Torbensen
Per Torbensen

Overskriften " Den nye generation af arkitekter svigter håndværket" er nu lidt malmplaceret, det har tidligere generationer af arkitekter også i gerning bevist til fulde.

I nye bydele som f.eks.Ørestaden betyder det mindre,der kan alle for min skyld eksperimentere med næsten hvad som helt,det ødelægger ikke den gamle verdens bygninger og historie,men kan skabe nye historier og ideer.

8-tallet,kaninbjerget og hvad de nu ellers hedder,fint nok.Menneskene som bor i Ørestaden holder faktisk af deres bydel,har mødt flere på Italiens kurser igennem OO-erne ,de forsvarer faktisk deres bydel,fint nok,der er heller ikke den store utilfredshed så vidt mig bekendt med mødet med befolkningen der.

Men der hvor det går helt galt er i bydele og især i middelalderbyen København og andre historiske byer,hvorfor skal man absolut bygge i glas-stål og beton,foran ved siden af og videre opad,det er en tankeløs og disrespekt gerning og vi ved det godt inderst inde uanset social position i samfundet.

Det sidste misfoster Industriens hus,klods op af Nyrups smukke rådhus og indgangen til Tivoli i klassisk romantisk stil-fuldstændig ude af proportion i størrelse
og valg af materialer.

Diamanten foran Det Kongelige Bibliotek,som en skibs bro ,smuk i sig selv bare ikke der,Opera bygningen foran den franske arkitekt Henriges smukke pakhuse fra 1700-taller,bygningen ligner en rejefabrik fra NUUK i stor scala.

Der burde indskrives i et bygnings regulativ,at nye bygninger som opføres klods op af gamle historiske bygninger opføres i samme stil og materialer som de eksisterende bygninger,dog med plads til lidt fornyelse under skarp bedømmelse og med høring af et udvalgt arkitekt politi som højeste myndighed sammensat af et bredt udsnit af befolkningen med en hvis alder og erfaring.

Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen
Michael Kongstad Nielsen

Karsten Kølliker - det kunne have været interessant at overdække mere af banegraven, bl. a. for at undgå indgreb i parken/Østre Anlæg. Hvordan det skulle gøres, uden at forulempe Dahlerups gamle bygning, er spørgsmålet, som alle arkitekter vel stillede sig (der var vist flere forslag af den slags), men så endte det med en "bagside", der vel ikke var så tosset endda.
http://www.smk.dk/om-museet/hvem-er-vi/museets-arkitektur/

Brugerbillede for Per Torbensen
Per Torbensen

Din bygning i Teheran for for det italienske tøjfirma Benetton,lige præcis der er der stoflighed og omtanke ,tænk hvis det kunne overføres til København og andre byer-smukt Carsten Kølliker.

Brugerbillede for John Christensen
John Christensen

Blot én grad pænere end de lejekaserner vi oplever ved alle større byer i den gamle Østblok - er det byggeri som præger havnefronten på begge sider, fra Langebro til Slusen. Incl. Islands Brygge og Ørestaden. Beton, stål, og glas.

Opført i raketfart for at score en kortsigtet profit.

Tror kritikken skal rettes mod bygherrerne som netop ikke har haft andet end - for meget fart på. Så de kunne høste gevinsten.

Boblen bristede, og nu står der skelletter rundt om, som minder om Græske byer hvor man bevidst undlader at færdiggøre projekter for at undgå beskatning.

Ikke bare arkitekter svigter håndværket, det er et skred der er sket i hele samfundet, under overskriften. Kan vi ikke få det lidt billigere?

Udemærket klar over, at det er dyrt at opføre alle typer bygninger herhjemme - og der af den grund indgås mange kompromisser.

Det er også dyrt at fremstille f.eks. tog i Danmark, og derfor skulle de være Italienske - da prisen var "den rigtige". Det er en anden historie ja. Illustrerer dog hvad der sker når man altid går efter det billigste tilbud.

Du får præcis det du betaler for, eller lige der under.
Husk at "godt og vel", mange steder er under 100%!!!

Vi må vente og se om kvantiteten slår over i en ny kvalitet engang i fremtiden.

Måske skal de nye huse langs havnen bare have en gang mallng i spraglede farver, sådan lidt a la Gauda.
Det ville i det mindste sætte lidt kolorit på "værkerne".

Mener ikke at det er fair at bebrejde arkitekterne for det lort der opføres rundt omkring.

Det er bygherrernes hedeste visioner vi nu ser for vores åsyn.

Dukker der ikke snart en ny Chr4tal op, som kan sætte lidt skik på moradset.

Brugerbillede for Leo Nygaard

Da CAD produktionen havde fungeret i nogle år, fik jeg den fornemmelse, at redskabet påvirkede løsningen - altså arkitekturen.
Men jeg kunne ikke påvise virkningen, da jeg ikke selv lagde blyanten fra mig.
Når jeg i dag ser resultatet, bekræftes min anelse.

Brugerbillede for Jan Weis

En mand kom ind i en dyrehandel og bad om en CAD-abe. Her er én til 5.000 kr, den kan tegne i CAD – meget hurtigt, tydelige lay-outs, fejlfrit. Eller hvad med denne her til 10.000 kr. – designer systemer med CAD, tegner lay-outs, fortager beregninger, alt meget nyttigt.

Hvad er så med den abe dér henne, spørger manden – nå dén, den koster 50.000 kr. - vi har godt nok aldrig set den lave noget, men den påstår den er arkitekt … :-)

Brugerbillede for Leo Nygaard

Der var en tid, hvor vittighedstegnerne gjorde grin med arkitekter.
Men disse humorister er ikke rigtig med mere - desværre.
Emnet her er et oplagt mål for deres spidse pen.

Brugerbillede for Jan Weis

Vittigheden er fra seneste nummer af Ingeniøren - og handlede om ingeniører - så bare rolig Leo ... :-)

Brugerbillede for Karsten Kølliker
Karsten Kølliker

Tak for tilbagemeldingerne på mine links :-)

Mht. brugen af CAD og avancerede visualiseringsværktøjer er jeg også selv ambivalent. Det er som om der er en omvendt proportionalitet mellem vores brug af teknologi og tilliden til vores egne skaberevner.

Kort inden jeg startede på Akademiet skulle jeg indrette mig på et enkelt værelse, som ikke var særlig stort men med meget højt til loftet, hvorfor rummet i højere grad end normalt blev indrettet i alle tre dimensioner. I springet fra idé til projekt satte jeg mig ned og investerede min indlevelsesevne i at forestille mig, hvordan rummet ville komme til at se ud, og denne forestilling nedfældede jeg på papir i form af en perspektivtegning. Og da indretningsprojektet så var tilendebragt, sammenlignede jeg min tegning med resultatet, og blev selv overrasket over, hvor præcis min forestilling havde været. Det tog mig velsagtens 20-30 min. at lave den perspektivtegning. Skulle jeg have visualiseret projektet med moderne værktøjer havde det taget en dag eller, hvis alle detaljer skulle med, meget mere.

Ikke desto mindre er en stor del af mit professionelle virke blevet investeret i implementering af CAD, og i disse år kæmper tegnestuerne med den fulde implementering af Det Digitale Byggeri. Et politisk produktivitetsforbedringsinitiativ som tegnestuerne bliver pålagt oppefra, og som tegnestuerne er ved at gå helt i knæ over, desuagtet at produktivitetsforbedringerne ikke kan dokumenteres og fortsat bare er en trossag. Hvad der driver dette lemmingeløb er efter min opfattelse frygten for at blive hægtet af. Jeg er ikke imod produktivitetsforbedringer eller ny teknologi, men jeg mener, at så snart man konstaterer at ens drivkraft er frygtbaseret, så skal man stoppe op og vurdere sin situation på ny. Der er ikke meget faglig stolthed, som ellers kunne have været et værn mod disse frygtbaserede dagsordener.

Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen
Michael Kongstad Nielsen

Jeg tror og håber stadig, at mange (de fleste) arkitekter starter med blyanten og papiret, for det er i den situation - i skitsefasen - man har bedst kontakt mellem sin forestillingsevne og en visualisering af idéen. Med den bløde blyant kan man downloade sine visioner til papiret, uden at det bliver alt for konkret. Måske kan man blive lige så god til det for enden af rorpinden til en computer, men alt det tekniske bit-isenkram står mellem designeren og ideen.

Brugerbillede for Karsten Aaen

Er/var Islands Brygge - eller Bryggen - ikke et gammelt arbejderkvarter før det blev moderne her i 00'erne og 2010'erne?

Jeg erindrer da denne her sang fra mine unge dage - pragtfult sunget af Inger-Lise Gaarde, se her:
http://da.wikipedia.org/wiki/Inger-Lise_Gaarde

Og et lille uddrag af sangen:
"Jo, her er en egen stemning, det er soleklart,
hver en kulkran har sin egen charme,
hvad er H. C. Andersens berømte boulevard
imod Kalvebods bastante varme,
og når fatter efter arbejdsdagen vender hjem,
så kommer mad og drikkevarer frem.
En brændevin gør maden let at tygge,
det gør den osse på Islands Brygge,
når vi har losset kogespritten gennem aktivt kul,
så sejler øjnene omkap med loft og væg og gulv,
at folk i brandert tit kan få en nykke,
det får vi osse på Islands Brygge,
men selv om der bli'r slagsmål, elsker vi dog ro og fred,
og så'dn en lørdag aften, da går solen aldrig ned."
(kilde: http://www.festabc.dk/A/Islands%20Brygge?dbid=983383e2-43fe-4d8e-9844-dd...)

Men måske I tænker på det nye og moderne Islands Brygge, når I taler om at det ovenfra er besluttet, hvordan det skal se ud; Bryggen altså.

Brugerbillede for Allan Hansen

Det kan være svært at drage konklusioner om nutidens vestlige arkitektur når man sammenligner med perioder, hvor den for temaet relevante politiske agenda var væsentlig anderledes. Naturligvis betyder dette noget i en del (hvis ikke hovedparten) af projekterne. Idag hænger de to ord "arkitektur" og "kompromis" unægteligt sammen - i hvert fald i den håndgribelige verden. I den imaginære verden florerer arkitekturen i bedste velgående. Jeg kan nævne at jeg selv er uddannet arkitekt...

Brugerbillede for John Vedsegaard
John Vedsegaard

Eftersom jeg har malet arkitektskolen på Holmen, undre det mig de laver så meget crap overalt.
Rædsler af Gråt eller sort malet metal, og resten glas ser man over alt.

Hvor imod den skole de bliver uddannet på er et smukt gammelt byggeri.

Det må være deres lærere som har knald i låget og er blottet totalt for fantasi.

Alt er stort set ens udvendigt, og alt indvendigt har man ikke gjort ret meget ud af eller det er en kopi at de rædsler man ser udvendigt.

Jeg har malet Kommunedata i Ballerup, indvendigt er det totalt elendigt, trapper med så meget glas at folk ikke tør gå på dem, resten hvidt og beton. For at nævne et enkelt sted.

Rædsler som man ser i Københavns havn, kan også nævnes som eksempler. A.P.Møllers bygning ser ligefrem smuk ud i forhold til rædsler som diamanten, der yderligere er upraktisk bygget, så man bliver nødt til at have afskærmninger så solen ikke reflekteres gennem vinduerne.

Nu skal man ikke tro det kun er grimme bygninger som er dårligt bygget, jeg kender indtil mange eksempler hvor for eksempel NYE vinduer kun holder 10-15 år, det er der flere årsager til. Huse man bygger nu om dage har ofte ikke noget tagudhæng, dette resultere i at vandet skyller ned af vinduerne hvis der er bare en lille smule vind. Yderligere skal alle vinduer males straks efter isættelsen (hvis de er af træ), mindst på alle sømhuller som naturligvis også skal kittes. Fabriksmalede vinduer er normalt malet inden de er samlet, hvorfor sømhuller naturligvis ikke er behandlet, alle samlinger er så heller ikke fyldt ud med maling, begge dele kommer til at virke som væger.

Manglende tagudhæng kan KUN være arkitektens skyld, da arkitekterne oftest også er med i tilsyn med byggeriet og specifikation af arbejdsbeskrivelser, er de også skyldige i mangelfulde behandlinger.
Kun en enkelt gang har jeg set arkitekter som rent faktisk forstod problemet og allerede havde gjort noget ved det i planlægningsfasen, det var ved en byfornyelse på Blågårds Plads.

Man skal lige lægge mærke til at det næsten aldrig er håndværkernes skyld, men de administrative da de bestemmer hvordan der skal bygges.
Yderligere er de administrative en meget stor del af byggesummen, nogle gange op til 30%.

Per Torbensen, Allan Hansen og Henrik Jensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Arne Lund

Har besøgt 8-tallet et par gange, og det var ret deprimenrende. For nok er bygningen flot og prangende, men håndværket og funktionaliteten er elendig. Den er slet ikke egnet til bolig for famlier med mindre børn. For børn leger, de sætter deres cykler hvor som helst, de tegner på murene og hvad børn nu ellers laver. Og det er tydeligt, at det kan bygningen ikke klare. Hvor der har stået en cykel, kommer der ridser. Paneler er af blødt blik, og buler ved ingenting. Osv. Osv.

At anlægge åbning mod den allermest forblæste retning - sydvest - viser, at den roste arkitekt, kun har tænkt på udsigten, men ikke på at det hele tiden piver om ørerne på en, at vinduer står og klaprer, og døre smækker - skal sq lige love for, at det suser fra Kalveboderne.

8-tallet er ved at forslumre, og jeg gætter på, at inden der er gået en halv snes år, så planlægges det, at rive bygningen ned, fordi vedligeholdelsesomksontingerne vil være tårnhøje, og forfaldet vil være så voldsomt, at der ikke er nogen, der vil bo der.

Der er lysår mellem det blærede byggeri, og så de gode funktionalistiske boliger i fx. Folehaven, Bispebjerg eller Musikbyen.

Brugerbillede for Per Torbensen
Per Torbensen

I 60-erne og 70-erne havde en stor del af de arkitekt uddannede en håndværks uddannelse med sig som baggrund.

Desuden var det obligatorisk med 3 måneder på både murer og tømrer fagskoler hvor de lærte om materialer og håndværkets løsninger og tanke gang.

Tror næppe de forhold gør sig gældende idag.

Byggeriet idag er industrialiseret i en grad så det at tale om godt håndværk har mistet sin betydning i ordets bogstavelige forstand.

De fleste store byggerier er projekteret til at holde i 60 år med 2 løbende renoveringer imellem før nedrivning,det er selv følgelig ikke nedfældet på skrift men en indforstået holdning blandt alle aktørerne på markedet,hvilket bygningerne også udstråler af og især i valg af materialerne som bliver brugt.

Det er Hollywood kuliser man opfører,det begyndte i 60 erne,tog fart i 70-80 erne og er blevet fuldt implementeret i 90-erne og nullerne

Så Arne Lunds observationer er fuldt korrekte kan kun istemme mig disse betragtninger.

Så det er blevet dyrt meget dyrt med vores byggeri,især hvis man ser omkostningerne over en 60-årig periode med vedligeholde og renoveringer til følge sammenholdt med tidligere tiders traditionelle murede byggerier af høj kvalitet,det "moderne" byggeri kan simpelhen ikke konkurrerer med datidens hverken på pris eller kvalitet.

Godt det ikke mig som boer i et moderne byggeri,det bliver dyrt fremover og ganske uoverskuelig med hensyn til også den personlige økonomi og så har vi jo slet ikke debatteret den rent samfundsmæssige del af omkostningerne m.h.t forbruget eller misbruget af ressourcer.

Brugerbillede for Per Torbensen
Per Torbensen

Nu skal det så også lige siges,at ikke alt byggeri har set skyggen af en arkitekt,men derimod helt sikkert af et rådgivende ingeniør firma.

Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Oplevelsen af mindreværdsfølelse i forhold til de digitale instrumenter er vel meget reel: de kan noget, man ikke selv kan - eller ikke længere lærer at kunne. Det banale eksempel, der er ligeså håndgribeligt, er lommeregnerens indførelse i skolen!
Og det er jo netop den banale sandhed om al kunnen, at det, man ikke lærer, er noget, man ikke kan.

Brugerbillede for Karsten Kølliker
Karsten Kølliker

@Peter Hansen
Kan godt følge dit ræsonnement, ikke desto mindre er det min opfattelse, at der er noget forkert ved, at politikerne tvinger tegnestuerne til at anvende den allernyeste teknologi. Lad dog tegnestuerne selv bestemme, hvornår de er parate til at opgradere deres redskaber. Og hvorfor skal de store IT-udbydere have hjælp af staten til at få solgt deres produkter?

Min erfaring er, at presset på at indføre ny teknologi og nye arbejdsmetoder udfordrer tegnestuerne økonomisk og stresser de enkelte medarbejdere. Og jeg undrer mig over, hvorfor det skal foregå på den måde. Hvorfor skal det være opslidende at gå på arbejde? Hvad er det for et begreb om værdi, vi lever efter? Tror vi på, at værdien af de ting vi laver er uafhængig af, om medarbejderne var stressede mens de lavede dem? Er det hvad vi kalder ’logik for burhøns’? Et æg er et æg. En bygning er en bygning.

I mine øjne er der tale om nogle tankemønstre, som på mange måder er udlevede, men som vi ikke desto mindre gentager i en uendelighed. Tjek evt. flg. artikel ”Das Unbehagen in der Kultur” om mit personlige syn på vilkårene for at drive arkitektvirksomhed anno 2013: http://kolliker.co/category/das-unbehagen-in-der-kultur/

Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen
Michael Kongstad Nielsen

Peter Hansen - jeg tror ikke, at oplevelsen af mindreværdsfølelse i forhold til de digitale instrumenter er særlig udtalt eller dominerende. Der er snarere tale om en vurdering af programmernes muligheder set i forhold til andre metoder. Tegneprogrammer på computer duer f. eks. ikke til principskitser, og computertegninger præsenterer som regel ikke byggeriet særligt godt, det er svært at lægge følelser ind i en computerstreg, den er og bliver maskinelt.

Man skal nok vare sig for at pådutte folk mindreværdsfølelse i forhold til computerverdenen. Det har der været en tendens til i de senere år, måske med det resultat, at beslutningstagerne er gået den modsatte vej og har investeret voldsomt i it -projekter, som ingen havde styr på. Flere store projekter burde have været revurderet og nedskrevet til mindre og enklere modeller, eller helt være skrottet, men beslutningstagerne turde ikke sige nej, for ingen skulle tro, at de havde it-mindreværd.

Brugerbillede for Per Torbensen
Per Torbensen

John Vedsegaard.

Dine observationer som håndværker er korrekte,underviserne på akademiet er ikke tosser,men lever blot i en anden verden,så kan man forstå det eller ej.

M.h.t. byggeadministrationen kan de 30 procent ikke gøre det,det er langt højere.

En byggeleder fra Pihl og Søn inde på Vesterbro udtrykte sin frustration på følgende måde i 90-erne.

Når håndværks mestrene ankommer på byggepladsen har rådgivende ingeniører og arkitekter allerede tømt budgettet og dem som vandt i tilbuds runden skal vi nu kæmpe med,dem som tabte havde regnet prisen rigtig ud og de kørte.

Samtidig udtrykte han den klare konstatering,at selv IT.branchen havde et højere
afkast på ca 25 procent,hvor bygge firmaer lå på knap 3 procent,hvilket er totalt
latterligt,men sandt,vi bygger åbenbart udfra ren velgørenhed-det var i 90-erne.

Det kunne egentlig være interessant,at se nogle kvalificerede regnskaber på dette,sådan rent af samfunds mæssigt interesse.

Sider