Baggrund
Læsetid: 3 min.

Tristesse

Tristessen gnistrer i hendes sprog, som en lille musik, et enkelt og klassisk fransk, litterært afstemt med masser af hentydninger, åbenlyse og skjulte citater
Kultur
26. august 2013

Baudelaires prosadigt »Den fremmede«, der indleder hans Parisisk spleen er en lille dialog eller svar på en række spørgsmål om, hvem denne fremmede, gådefulde mand elsker højst: sin familie, sine venner, sit fædreland, skønheden, guldet? Ved hver enkelt størrelse er svaret, at de enten er ikkeeksisterende, ukendte eller frastødende. Men hvad elsker denne besynderlige mand da? Hans svar lyder: Jeg elsker skyerne … skyerne som drager forbi … der ude … de vidunderlige skyer!

Det er ikke flygtningens psykologi, der afmales, men den fremmedhed, som det mondæne tungsinds nihilisme påfører den, der ikke tager hjerte og forstand med i virkeligheden, som ikke ejer ’følelsernes opdragelse’ – for nu at hente hjælp hos en anden fransk forfatter og sjælegransker, Gustave Flaubert, hvis roman med denne titel, L’Éducation sentimentale, udkom 1869, samme år som Baudelaires ovenfor citerede Petits poèmes en prose. Begge er de til lejligheden påkaldt under denne sensommerdags feriedrivende skyer og min læsning i reservebiblioteket uden for pensummet, her Françoise Sagans ellers længst glemte roman Dans un mois dans un an (1957, da. Om en måned om et år) om en flok unge og midaldrende i et intellektuelt miljø i 1950’ernes Paris, hvor de tumler rundt i kunstens og kærlighedens karrusel, la ronde des amours. En af dem, forlæggeren Alain Maligrasse, siger: Jeg har et arbejde, som passer mig, en charmerende kone, et behageligt liv, et alors? Og hvad så? Jo, også en elskerinde. Så han er begyndt at drikke tæt. »Jeg er som Baudelaires fremmede«, siger han til sin ven Bernard. »Jeg betragter skyerne, de vidunderlige skyer!« Sagan skrev i hurtig rækkefølge gennem det mærkelige, ubestemmelige, ja, skydrivende tiår en række opsigtsvækkende, både elegant slentrende og præcise romaner, indledt af Bonjour tristesse, fulgt af bl.a. Aimez-vous Brahms og såmænd Les merveilleux nuages, disse skyer, der i vekslende tyngde og lethed, hurtigt skifter form, farve og tempo som bogens selvforkælede figurer. Goddag, tristhed! Eller Farlig sommerleg, som debutbogen hedder på dansk.

Nyt lys, andre farver

Tristessen gnistrer i hendes sprog, som en lille musik, et enkelt og klassisk fransk, litterært afstemt med masser af hentydninger, åbenlyse og skjulte citater, bl.a. titlen Om en måned om et år, som er hentet fra en tragedie af Racine og i øvrigt fortæller om emotionernes og erotismens fristelser og tidsfrister. Der er desuden et motto, hentet fra Shakespeares Macbeth om ’ikke at tænke på denne måde, som gør en gal’, undervejs allusioner til bl.a. Balzac, Stendhal, Verlaine og ikke mindst i al diskretion til Marcel Proust: En serverer for en gæst en kop lindete, som ganske vist ikke fremkalder søde minder, men tværtimod afsky, hvorefter de går over til whisky. På sporet af nye oplevelser dyrker romanens personer salonlivet, hvor de møder hinanden, sladrer, intrigerer og knytter intime forbindelser på kryds og tværs som et selskabeligt teater. Med forkærlighed færdes de i latinerkvarteret med Boulevard Saint-Michel som hovedakse, med glimt af eksistentialisternes café Flore og deres andre tilholdssteder. Men vi er hos generationen efter dem og måneder og år før tresseroprøret. Vi møder Bernard, som tager ferie fra sin kone, Nicole, for at skrive på sit evige romanmanuskript, men får besøg af sin elskerinde, Josée, der ellers har udskiftet ham med en yngre elsker. Den ombejlede Béatrice bestormer teatrene og løber af med en succes som skuespiller, endelig et resultat. Ellers er det meste henholdende, ubeslutsomt, flygtigt skiftende, som vejrlig og klima i det år, som er romanens tid. En bog om ufærdighed, om tomme passioner og march på stedet. Om fremmedhed.

»Og hele resten er litteratur!« lyder det er sted med efterklang af Paul Verlaines digt »Art poétique«, om vers, der bør gå på eventyr, flagrende i morgenvinden, duftende af mynte og timian. Stilen er alt, personernes livsstil, forfatterens skrift bliver til rest efter læsningen her under de vidunderlige skyer, der blander sig over fjorden derude. Ustabil blå himmel, så grå skyer, en blæst rejser sig, afprøver en regnbyge, som udvikler sig til hagl. Brat overstået. Nyt lys, andre farver. Som blade, der vendes i en bog.

 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her