Læsetid: 5 min.

Danmark kom korruption til livs som følge af enevældens tyvagtige embedsmænd

Danmark er et forbillede, når det gælder korruptionsbekæmpelse i hele Europa. Men en ringe grad af korruption kommer ikke af sig selv. I Danmark har det taget flere hundrede år, livstidsstraffe og tabet af Norge at opbygge den velfungerende stat, vi har i dag. Det mener postdoc Mette Frisk Jensen, der netop har udgivet en afhandling om dansk korruptionshistorie
Denne spanske kvinde protesterer mod den konservative regeringsleder Mariano Rajoy med mottoet »mit løfte er gæld.« Sydeuropæiske EU-lande hærges af korruption, ofte på grund af klientisme, altså at man opnår noget, fordi man kender nogen eller bestikker nogen, og ikke fordi man har de bedste kvalifikationer.

Denne spanske kvinde protesterer mod den konservative regeringsleder Mariano Rajoy med mottoet »mit løfte er gæld.« Sydeuropæiske EU-lande hærges af korruption, ofte på grund af klientisme, altså at man opnår noget, fordi man kender nogen eller bestikker nogen, og ikke fordi man har de bedste kvalifikationer.

Juan Medina

6. september 2013

Tag en enevældig konge. En håndfuld tyvagtige embedsmænd. Og bland det med Napoleonskrigene og tabet af Norge. Opskriften er langtfra enkel. Men den er vigtig at huske på, når man gerne vil forstå, hvorfor Danmark gang på gang havner i toppen af antikorruptionsagenturet Transparency International s liste over de mindst korrupte lande i verden, mener postdoc i historie Mette Frisk Jensen fra Aarhus Universitet.

Hun er en del af det EU-finansierede antikorruptionsprojekt ANTICORRP’s tværfaglige arbejde. Og ifølge hende er det vigtigt at forstå, at Danmarks ringe grad af korruption er et resultat af flere hundrede års historisk udvikling.

»Den danske korruptionshistorie er formentlig helt afgørende for den samfundsmodel, vi har kunnet opbygge. Allerede tidligt er embedsmændenes korruption blevet undersøgt og straffet, og vi har faktisk haft en lav grad af korruption i den offentlige forvaltning lige siden midten af 1800-tallet. Det har spillet en afgørende rolle for, hvor vi er i dag,« siger hun.

For at finde nøglen til det lave danske korruptionsniveau, skal vi ifølge Mette Frisk Jensen helt tilbage til dengang, kongen alene sad på magten, og grundlov var et fyord.

Lange fingre blev straffet

I begyndelsen af 1800-tallet havde Danmark lidt nederlag i Napoleonskrigene ved at stå på Frankrigs side mod koalitionen bestående af England, Rusland, Preussen, Østrig og Sverige og mistede dermed en meget stor del af sit territorium med tabet af Norge til Sverige. Det danske kongerige gik statsbankerot. Og flere statslige embedsmænd blev taget med fingrene nede i statskassen. Problemet var, at embedsmændene faktisk havde lov til at låne af kassen, fordi kongen tidligere havde haft problemer med at aflønne dem ordenligt. Men da de ikke kunne betale pengene tilbage, steg antallet af korruptionssager drastisk.

Den daværende kong Frederik d. 6 kunne have valgt at se gennem fingre med embedsmænd, der havde de tyvagtige tilbøjeligheder, men i stedet besluttede han at retsforfølge selv sine mest betroede.

»Kongen sad meget usikkert i sadlen på det tidspunkt. Det er kort tid efter statsbankerotten i 1813 og det enorme territorielle og ressourcemæssige tab Norge udgjorde efter Napoleonskrigene. Landet var rystet, og der var i voldsom økonomisk krise. Samtidig vidste de fleste ganske udmærket, at enevælde ikke var den eneste mulige styreform. Norge havde fået en grundlov i 1814. Så det var formentlig for at sikre kongemagten, at styret slog så hådt ned på korruption,« siger Mette Frisk Jensen.

Kongen nedsatte særlige kommissioner til at undersøge sagerne og sende embedsmændene for retten. Mange blev suspenderet og fik fængselsstraffe på livstid. Retssagerne statuerede et tydeligt eksempel. Det var embedsmænd på alle niveauer i forvaltningshierarkiet, der blev dømt. Fra herredsfogeder og byfogeder og ned til amtmænd. En af de største sager blev ført mod Christian Birch, der var en af finansadministrationens højest rangerende embedsmænd. Han var udpeget til at blive ny finansminister, da man fandt ud af, at han havde bedraget statskassen for et beløb på 1,21 millioner rigsbankdaler i sølv, hvilket svarede til cirka 660 gange hans egen årlige indtægt.

»Embedsmændene strammede tilsyneladende op, for vi kan se, at efter 1830 falder antallet af sager, hvor embedsmændene har taget af kassen. Man kan jo forestille sig, at hvis styret ikke havde grebet ind på dette tidspunkt, havde der udviklet sig en kultur i forvaltningen, hvor det var tilladt at tage af kassen. Og hvor man kunne kræve ekstra betalinger for ydelser,« siger Mette Frisk Jensen.

Kvalificeret arbejdskraft

Kongens konkrete straf af de langfingrede embedsmænd er ikke det eneste, der har bidraget til, at korruptionen allerede tidligt i den danske statsdannelse lå på et meget lavt niveau.

For at sikre monarkiet havde de enevældige konger brug for loyale og hæderlige forvaltere til at udøve magten som monarkens forlængede arm. Adelen havde før enevældens indførelse i 1660 haft monopol på at beklæde høje embeder i staten, men de udgjorde en potentiel magtpolitisk trussel mod enevælden, og de blev løbende fjernet fra posterne.

»De enevældige konger får gradvist etableret et korps af embedsmænd af borgerlig oprindelse. De har ikke den samme selvstændige økonomiske formåen som adelen og er derfor mere direkte afhængige af indkomsten fra embedet og af embedet i sig selv. Hvorimod adelen måske havde penge nok i forvejen og kunne bruge positionen til at profilere og sig selv. Kongemagten har ønsket at varetage kongens tarv frem for private interesser,« forklarer Mette Frisk Jensen.

I 1736 indførte Københavns Universitet den juridiske embedseksamen. Og i årene efter begyndte de juridiske kandidater at besætte embederne i administrationen. Ved 1800-tallets begyndelse havde hovedparten af embedsmændene en juridisk baggrund. Det bidrog til en professionalisering af hele embedsstanden og styrkede deres juridiske kendskab til landets love.»De bliver ansat på baggrund af nogle formelle kvalifikationer, det der hedder meritbaseret rekruttering, og det kan vi faktisk måle i nutiden. Der er en meget direkte sammenhæng mellem, om et land har meritbaseret rekruttering og landets korruptionsniveau. For alternativet til meritbaseret rekruttering er netværk, hvor embeder bliver besat på baggrund af, hvilken slægt du tilhører, hvem du lige tilfældigvis kender, eller hvor meget du kan betale for at få embedet,« siger Mette Frisk Jensen.

Ifølge Transparency International har korruptionsbekæmpelsen på verdensplan ikke haft medvind de seneste år.

Men Mette Frisk Jensen håber på, at historien kan bidrage til nye strategier for, hvad man kan gøre for at mindske korruption i fremtiden.

»Vi kan se, at den måde, staten blev skruet sammen på i Danmark, hvor kongen ejede embederne, og embedsmændene til enhver tid kunne afsættes, var unik. I Holland og i Frankrig var det anderledes. Her ejede embedsmændene deres embede, og risikoen for at blive afsat var ikke så stor. Det kan godt have givet råderum til at administrere på egen hånd. Samtidig kan man også se, at sådan noget som befolkningens uddannelsesniveau har en betydning for korruptionsniveauet. I de lande, hvor der er mindst korruption i nutiden, kunne en stor del af befolkningen læse allerede i år 1870. Det er sådan noget, man kan bruge til at aflæse udviklingen,« siger hun.

Men udsigterne til at få bekæmpet korruption bare i EU-landene er ifølge Mette Frisk Jensen lange.

»Vi kan nok næppe nå frem til en universal opskrift for korruptionsbekæmpelse, men det giver mening at undersøge, hvad man har gjort i historisk henseende i verdens mindst korrupte land. Her kan man se på nogle forhold, som har betydning i nutiden, som man har fået gennemført i Danmark på et forholdsvis tidligt tidspunkt, for eksempel meritbaseret rekruttering. Det kan godt være, der går 100 år, før det har en virkning, men det er jo ikke et argument for ikke at sætte ind,« fastslår hun.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Frida Henningsen
  • Henrik Brøndum
  • Niels-Simon Larsen
Frida Henningsen, Henrik Brøndum og Niels-Simon Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Marianne Mandoe

Nu er der jo flere forskellige former for korruption.
Og i Danmark er "vi" jo nok nærmere blevet eksperter i sindrig og snedig korruption som holder sig liiiiige på den rette side af grænsen for det strafbare.
Det betyder selvfølgelig at den monetære korruption er forholdsvis lille, men at rygklapperiet, neopotismen, vennetjenesterne, tjenesterne osv er uforholdsmæssigt stort.
Kender du de rette mennesker er intet umuligt for dig. Uanset hvor inkompetent du eller har vist du er.

Hans Larsen, Dana Hansen, olivier goulin, Carsten Mortensen, lars abildgaard, Kim Houmøller, Peter Ole Kvint, Sup Aya Laya, Tommy Knudsen, Niels Mosbak, Nic Pedersen, Dennis Berg, Tue Romanow, Moh Abu Khassin , Rasmus Kongshøj, Jørn Petersen, Henrik Stæhr, Peter Nielsen, Lise Lotte Rahbek, Niels Engelsted og Inger Sundsvald anbefalede denne kommentar
Niels Engelsted

@Marianne
Nej, kender du de rette mennesker kan du få en stor luksuslejlighed på en fashionabel adresse med Finansrådets formand som ovenbo stillet til rådighed for en beskeden udgift.

Beskeden for dig selv, selvfølgelig, ikke for samfundet. Du må love drastiske nedskæringer af velfærden (eufemistisk kaldet 0-vækst i offentlige udgifter), store skattelettelser til de rige og til de virksomheder, der i forvejen har bugnende pengetanke og konti på eksotiske øer, og du må love at du vil kastrere Finanstilsynet og sørge for, at forsøget på at regulere bankerne bliver stoppet.

Men intet af dette er ulovligt og derfor ikke korruption.

Hans Larsen, Carsten Mortensen, Frida Henningsen, Kim Houmøller, Sup Aya Laya, morten Hansen, Tommy Knudsen, lars abildgaard, Niels Mosbak, Dennis Berg, Tue Romanow, Rasmus Kongshøj, Michael Ribers, Henrik Stæhr, Inger Sundsvald, Peter Nielsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Hvor ved vi fra, at der ikke megen korruption er i Danmark, i sammenligning med fx. Spanien? Hvor er beviset?

Når jeg ser ind i Thornings øjne, ser jeg ikke et menneske, jeg kan stole på. Jeg ser et menneske, som sagtens kunne være ultra korrupt.

Carsten Mortensen, Kim Houmøller, lars abildgaard, Moh Abu Khassin , Rasmus Kongshøj, Henrik Stæhr og Peter Ole Kvint anbefalede denne kommentar
Henrik Brøndum

Fornem artikel. Der er noget facinerende ved beslutninger som det tager saa lang tid at se effekten af. Kongen besluttede jo ogsaa at faa genplantet de ca. 90.000 fuldgroede egetraeer - der gik tabt med flaaden i 1807. Egetraerne skabte kun herlighedsvaerdi. Da de 200 aar senere kunne faeldes var en flaade af traeskibe outdated - men korruptionsbekaempelsen har vi glaede af.

I modsaetning til Marianne og Niels der forfalder til gnavpotteri - ser jeg det der sker omkring Venstres ledelse som et svaghedstegn. Anloeben bliver man som regelen paa vej ned af bakke. Det er Dansk Folkeparti der de facto leder oppositionen - og kampen om regeringsmagten udspilles mellem Kristian Thulesen Dahl og Henrik Sass Larsen. Det kan ligefrem blive spaendende.

Kim Houmøller, Robert Ørsted-Jensen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Peter Ole Kvint

Jeg føler at de politiske partier er ejet af bankerne. Men det er naturligvis ikke rigtigt, det er kun Liberal Alliance, som er ejet af Saxo Bank. Danske Bank er knytte til både Venstre, Socialdemokratierne og de Konservative. Merkur Bank er kun løst knyttet til Enhedslisten. Hvis en politikker skal føre valgkamp så skal der nogle penge til. Og de penge skal betales med nogle ydelser.

morten Hansen, lars abildgaard, Rasmus Kongshøj og Henrik Stæhr anbefalede denne kommentar

Det er jo rart, at vi stort set altid er verdensmestre i Danmark - lige til vi tjekker ift. andre lande!
Men det er rigtigt og bredt internationalt anerkendt, at der er relativt lidt korruption i Danmark.
Nu er der bare det, at relativt lidt ikke er lig med, at DK er "kommet korruptionen til livs", men at vi har mindre af det end mange andre lande.
Mig bekendt betyder penge f.eks. også en hel del i dansk politik, også selv om vi heldigvis ikke kan måle os med USA, hvor seneste præsidentvalgkamp kostede nogle milliarder dollars.
Ikke endnu, i hvert fald ...
vh CP

Carsten Mortensen, Sup Aya Laya, morten Hansen, lars abildgaard, Lise Lotte Rahbek, Rasmus Kongshøj og Henrik Stæhr anbefalede denne kommentar
Niels Engelsted

Henrik, man skal vist bo i udlandet og være væsentligt bedre polstret end mig for at opfatte frygten for Venstres kommende felttog mod Danmark, som vi kender det, som gnavpotteri.

Jeg håber iøvrigt, at du har ret i din analyse, at Venstre er på vej ned under en anløben ledelse, men jeg savner dine mellemregninger. Ledelsen af Venstre har været dokumenteret anløben i det sidste tiår uden at det er gået ud over opinionstallene.

Dana Hansen, Carsten Mortensen, Kim Houmøller, Sup Aya Laya, Marianne Mandoe, morten Hansen, lars abildgaard, Lise Lotte Rahbek, Rasmus Kongshøj, Peter Nielsen og Ulf Timmermann anbefalede denne kommentar

Danskerne er gennemkorrupte, Ånden i Bistaden er gennemkorrupt - i en grad, hvor korruption end ikke kan identificeres. Vi er en sikker vinder.

Sup Aya Laya, Niels Mosbak, Nic Pedersen, Moh Abu Khassin og Peter Nielsen anbefalede denne kommentar

Jeg må, med mere end et årtis ophold i flere kulturer uden for Vesten, erklære mig enig med Ulf Timmermann. Vi er bare korrupte på en mere subtil måde. I andre lande er den til at se, åben, herhjemme er den dækket af en pæn facade. Og sådan er danskerne også generelt som mennesker, i øvrigt. De føler een ting, indvendigt, men signalerer andet, udadtil.

Jesper Wendt, olivier goulin, Peter Ole Kvint, Ulf Timmermann, lars abildgaard, Niels Mosbak, Moh Abu Khassin og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar

Må jeg ikke her også minde om Alberti-affæren; om denne kan der bl.a læses her:

http://da.wikipedia.org/wiki/Peter_Adler_Alberti

Et citat:

"Pressen havde dog ikke glemt Alberti, og især dagbladet Politiken fortsatte skriverierne om økonomisk urent trav i sparekassen. Den 8. september 1908 gav Alberti op og meldte sig på Københavns Domhus som bedrager. Alberti kendte sig her skyldig i underslæb og dokumentfalsk over for Den Sjællandske Bondestands Sparekasse for et beløb på 15 millioner kroner, ca. halvdelen af bankens kapital. Det svarer til omkring 8-900 millioner i 2010-kroner.[3] Han havde i henved en snes år, altså næsten i hele forvaltningsperioden, brugt af de betroede midler til at foretage vilde børsspekulationer, f.eks. i guldmineaktier.

Omkring 1. august havde Privatbanken konstateret store uregelmæssigheder i sparekassens regnskab, hvoraf der bl.a. fremgik obligationer, som banken vidste var solgt på foranledning af Alberti. Netop det fortsatte pres fra bl.a. redaktør Ove Rode på Politiken var med til at trække denne viden frem i lyset. Albertis egen henvendelse til politiet kom kun ganske kort inden han ville være blevet afsløret.
Et halvt år inden afsløringen havde statsrevisorene været på uanmeldt besøg i justitsministeriet for at se på regnskabsbøgerne i Albertis aflåste pengeskab. Han hidsede sig op over, at hans ære blev krænket ved en sådan mistillid til en mand i hans stilling. Da den ene revisor insisterede på at se bøgerne, rakte Alberti ham nøglen til pengeskabet, og sagde som sandt var: "Mine herrer, hvis De åbner dette skab nu, er jeg ikke landets justitsminister længere!" Det skræmte dem alligevel, og bukkende trak de sig ud af hans kontor."

Jeg kan ikke huske alle detaljerne, men netop det at P.A. Alberti blev dømt for at misbrugt statens midler til egen fordel....udgør vel også en væsentlig barriere for korruptionen i den danske embedsmandstand. Og så også dette: at man netop er embedsmand, og derfor ikke kan fyres. Og at man har en god løn, så man ikke som i f.eks. Rumænien mv. behøver at supplere den med visse indtægter fra - ehm - de lokale.

Analysen mangler den væsentligste ting, nemlig at Danmark blev protestantisk efter reformationen. Var vi ikke blevet det, havde vi haft ligeså meget korruption som eksempelvis Polen og Frankrig. Det er nemlig kun i den protestantiske del af verden, herunder Nordeuropa, Australien, New Zealand, og Nordamerika, at korruption og nepotisme nærmest er ikke eksisterende.

Rasmus Kongshøj

Transparency Internationals liste handler ikke om hvor eget korruption der er, men om hvor meget korruption forskellige observatører oplever der er. Desuden skal tallene tages med et gran salt, idet der bruges forskellige måder at spørge på fra land til land og fra år til år. Listen skal ikke ses som andet end et groft fingerpeg. Transparency International undersøger desuden kun korruption i den offentlige sektor, og ikke i den private.

Der er ingen tvivl om, at Danmark er et af de mindst korrupte lande i verden. Den almindelige små-korruption, der er tilgængelig for almindelige borgere, er så godt som afskaffet.

Det betyder dog ikke at vi ikke har korruption - ingenlunde. Korruptionen lever i bedste velgående i toppen, for eksempel når Mærsk kan bestikke politikerne til at forære dem Nordsø-olien, eller når en mand som Fritz Schur har kunnet købe sig til offentlige betyrelsesposter gennem økonomiske bidrag til Venstre. Der skal også bruges en hel del mental energi på ikke at se den udbredte netværks-kultur som andet end korrupt og nepotistisk.

Korruptionen er blot mindre synlig, for vi holder os fra at kalde det ved rette navn. Vi er nemlig blevet enige om at korruption kun er noget man har nede i de varme lande.

Når pæne mennesker holder sig fra at bruge K-ordet om danske forhold, er det jo klart vi ligger pænt på en liste som Transparency Internationals.

Carsten Mortensen, Sup Aya Laya, morten Hansen, lars abildgaard, Lise Lotte Rahbek og Niels Mosbak anbefalede denne kommentar
Henrik Brøndum

@Niels Engelsted

Beklager hvis jeg var for grov i billedsproget - det var taenkt som en opfordring til at traekke i arbejdstoejet.

Om Venstre er svaekket eller paa vej til at blive det er jo behaeftiget med betydelig usikkerhed - og jeg leverer mere mavefornemmelse end analyse.

Bidragene er udenover de naevnte at Anders Fogh Rasmussen var en betydelig dygtigere mand end Lars Loekke Rasmussen, der ser mere og mere slidt ud paa det seneste. Jeg tror skattesagen gemmer langt mere artige sager end der hidtil er kommet frem (naar det begynder at cirkulere at Ombudsmanden paa rimelig klodset vis er forholdt oplysninger, saa kan det hurtigt rulle), Venstres seneste forslag med at spare paa ulandshjaelpen ligner mest et forsoeg paa at saette en stopper for Dansk Folkepartis fremgang end et skrup til Regeringen - et rigtig defensivt projekt. Den skrantende formand ser ikke sin naestformand som sin naturlige aftager, men er mere paa linie med de mere spradebasseagtige typer.

Spoergsmaalet er hvem Venstre vil koere i stilling til Statsministerposten - toer man risikere endnu et nederlag til Helle Thorning under Lars Loekke hvis de begyndende svaghedstegn ikke blot er forbigaaende, eller skal man i stor hast foretage en udskiftning.

Michael Kongstad Nielsen

Hvad kan man så lære af det? Jo, man skal have en enevældig hersker, som skal have ført de forkerte krige og sat landet på randen af udslettelse og bankerot. Dernæst skal føre hård justits og slæbe alle de små fisk i retten og idømme dem lange, hårde straffe, og endelig skal man ansætte en masse DJØF-ere, så slipper man for adelen, familien og de dårlige forbindelser.

Men seriøst er der ingen tvivl om, at en langvarig opbygning af korruptionskultur i et samfund er et helvede at få bugt med. Når alle gør det, fra politibetjent til kommuneassistent, fra borgmester til minister, og det gennemsyrer hele samfundet, så er det en gigantisk opgave at vende bøtten.
Danmark ligger altså i top sammen med New Zealand og Norge. Men i EU finder man mange lande langt nede på listen, Frankrig ligger en tredjedel nede, Ungarn, Rumænien og Grækenland halvejs nede, et af verdens mest korrupte lande er Afghanistan, men der er selvfølgelig ikke krigens skyld.
http://www.globalis.dk/Statistik/Korruption/(country)/208/

Et land, der prøver lidt á la den danske opskrift, er Kina. Der fører man en hård justits som på Frederik d. 6.´s tid. Senest har vi hørt om Bo Xilai, og en ny sag er under optrevling:
http://www.information.dk/470737
Præsident Xi kører en hård kampagne mod korruption. Det mærkelige ved det er, at i Vesten ser man det ikke som et fremskridt, at Kina gør det, Vesten selv burde gøre, nej man bruger det til at hænge Kina ud som et håbløst system, pege fingre af deres uduelighed.

Sup Aya Laya, Moh Abu Khassin , Ulf Timmermann, Niels Mosbak og Henrik Brøndum anbefalede denne kommentar
Henrik Brøndum

@Michael Kongstad Nielsen

Kina er netop interessant. Saa vidt jeg forstaar "opfandt" kineserne systemet med at ansaette embedsmaend baseret paa kvalifikationer - og exporterede det til briterne.

Fordi man engang har opnaaet en "korruptionsfri" administration - er det ikke sikkert man har den for altid.

Ulf Timmermann og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar

Skulle vi ikke lige tage fat i Claus Hjorts utallige ulovligheder som minister? Eller Fogh's løgn om irakkrigen? Socialdemokraternes renden hvad remmer og tøj kan holde til fra både valgløfter og ideologi?
Foræringen af vores råstoffer til industrien, mest notorisk nordsøolien til Maersk? Og man kunne blive ved, og ved, og ved, og ved, og ved, og ved, og ved og...

Jesper Wendt, lars abildgaard, Kim Houmøller, Sup Aya Laya, Moh Abu Khassin , Rasmus Kongshøj og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

To af de ved'er, som jeg synes fortjener nævnelse, er embedsmænds afslørede ulovligheder (forsvarslækket f.eks.), hvorpå de elegant flyttes til et andet mnisterium, uden at det påvriker karrieren nævneværdigt.
Eller hvad med tidligere ministres pludselige konsulentansættelse hos store korporationer, som sjovt nok blev specielt tilgodeset under ministeropholdet?

Jesper Wendt, Dana Hansen, lars abildgaard, Sup Aya Laya, Moh Abu Khassin , Rasmus Kongshøj og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Danmark korruptionsfrit?
Vrøvl!
Det antager bare andre former end så mange andre steder, som udveksling af fede loppetjanser, betalt inkompetence, nepotisme, formålsløse projekter på magtesløse skatteyderes og aktionærers regning m.m......

Sup Aya Laya, Moh Abu Khassin , lars abildgaard, Rasmus Kongshøj, Lise Lotte Rahbek og Niels Mosbak anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Korruption kan jo betyde mange ting. Tager man det ordbogsmæssigt kommer det af ødelæggelse, fordærv, og går man til ældre ordbøger handler det også om moralsk fordærv, en betydning der nok er aftaget lidt. Når Transparency International bruger ordet, har de defineret, hvad de mener med det, og det er afgørende for at kunne måle på det:
http://transparency.dk/?page_id=224
Deres definition er: "misbrug af betroet myndighed for egen vindings skyld“.
Dansk straffelov indeholder bestemmelser om bestikkelse af folk i offentlig tjeneste, strafferamme er bøde og op til 3 års fængsel.
I øvrigt vil jeg mene, at "korruptionen" i den forstand, flere indlæg her peger på, findes i mindst lige så høj grad i det private erhvervsliv, hvor netværk og vennetjenester, VL-grupper osv. har stor betydning. Man kunne måske også kalde "sort arbejde" for en slags korruption.

"Man kunne måske også kalde "sort arbejde" for en slags korruption."
Ja, bestemt - eller afbalancerende "modkorruption".

John Vedsegaard

Hvis man ser på hvor meget politikere af forskellig art koster os, må det snart være på tide at vi gør op med dem igen, forskellen er bare at det ikke kun er embedsmænd denne gang.

Marianne Mandoe

Jeg kan bedre lide den Spanske form for korruption.
Den er i det mindste "ærlig" og når den bliver opdaget er den så kriminelt "ærlig" at synderne bliver arresteret, retsforfulgt og smidt i et sort hul.

Jeg sidder, fascineret, og følge med i den ugelange føljeton om den seneste korruptionssag/underslæbssag blandt politikerne hernede.
Nøøøøj de slår sig i tøjret, og nøøøøj de har fået røven på komedie. :-)

Jesper Wendt, Nic Pedersen, Niels Mosbak og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Michael K.N.

Det kan man godt kalde det.
'Når de andre må...'.
Men det kan også være den situation, i dagens Danmark, hvor personer ikke har valget mellem at handle hvidt eller sort.
Der er for mange, som har mistet indkomst.
Hvad vil du kalde deres overenkomst-fjerne arbejde, hvor de ikke har råd til faglig A-kasse, men må tage imod det arbejde, som bliver dem påduttet af stanen i fattigjobs eller deres egen nød??

Michael Kongstad Nielsen

Lise Lotte R., jeg har ikke travlt med at fordømme nogen, slet ikke dem, der føler sig presset i bund.

Michael Kongstad Nielsen, du var inde på, at korruption i ældre definition (iflg. ældre ordbøger) især refererede til ”moralsk fordærv”. Det var egentlig det, jeg primært havde i tankerne, men jeg er også en ældre herre. Jeg tænkte på det lidt i Emil Bier-betydningen, at ethvert embede korrumperer, det Brecht formulerede med: ”Hvad er mordet på en mand, imod at gøre ham til funktionær”.

Jeg har det sådan: Specielt ”de snakkende klasser” er generelt korrumperede (og ”højrefløjen” har også udviklet dens fraktion af klassefæller i så henseende, denne ”snak” altså), især deres feel good er på een og samme tid udtryk for korrumpering og korrumpering i sig selv. Skredet i vores intellektuelle beredskab over de seneste fire årtier er korrumpering, selvkorrumpering – med vilje. Intellektuel dovenskab er korrumpering. Identificeringen med ”det offentlige”, som ”venstrefløjen” så kraftigt har dyrket, er korrumpering. Denne indbildskhed, nærmest en tro på ”magtfuldkommenhed”, som alene har ført til denne identifikation med selve statsmagten som det (selv)gode – som om den nogensinde har haft del i den. Den har blot ladet sig bestikke at lidt frynser til låns.

Derfor: Danskerne er dybt korrumperede. I moralsk forstand. Og da det kom til stykket, da ”venstrefløjens statsmagt” indledte dets felttog som permanent krigsførende var der (stort set) ingen tilbage til blot at løfte et øjenbryn. Hvad man jo heller ikke ville være blevet betalt for.

"I Holland og i Frankrig var det anderledes. Her ejede embedsmændene deres embede, og risikoen for at blive afsat var ikke så stor. Det kan godt have givet råderum til at administrere på egen hånd".

Råderum til at administrere på egen hånd? Er det ikke netop det vi ser som en trend i dansk administrationspolitik i disse år? Angiveligt skal det offentlige ligne det private og ledelsen/management skal have større råderum, hvilket indebærer at ledelsen frigør sig fra politisk styring. Spørgsmålet er hvad ledelsen bruger friheden til? I private virksomheder er friheden ikke reel da der er et benhårdt bundlinieansvar. Det er der ikke i det offentlige.

Spørgsmålet er stadig, hvad ledelserne bruger friheden til?

Viktor - det er en ofte brugt forsimpling, at protestantisme skulle modvirke korruption. Som jeg har læst undersøgelserne, er dette kun en afledning af den seneste tids protestantiske kultur, hvor familiebåndene er blevet meget løsere. Områder med stærke familiebånd har det med at føre til nepotisme og korruption. Men påvirkningen fra det engelske retssystem er en betydelig mere markant faktor mod korruption.

Endelig drejer undersøgelsen sig ikke om omfanget af korruption, men oplevelsen af den. Hvis et par aviser gnavede dybt og ihærdigt i fx den danske nepotisme, kunne det få alarmerende virkninger på placeringen.

Rasmus Kongshøj, Niels Mosbak og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Karsten Kølliker

Efter min opfattelse er danskerne ikke korrupte, men de er blevet korrumperede af en korrupt, økonomisk og politisk tankegang.

I Goethe’s Faust kommer hovedpersonen Heinrich Faust til egn, som lider under knaphed, og da kommer Mefistofeles op med den idé, at Faust skal gå ind i politik med en plan om, at hele samfundet skal låne en masse penge og således komme til at leve det gode liv. Og da nogle bagstræberiske skeptikere spørger til, hvordan lånene siden skal betales tilbage, svarer Mefistofeles, at de uden videre kan betales tilbage med al den guld der i jorden. Godt nok ved ingen endnu præcis hvor denne guld er, men at den er dernede, et eller andet sted, kan der ikke herske tvivl om.

Det har en opdragende effekt, når ledere står frem som gode eksempler. Men den effekt er for intet at regne mod effekten af, når lederne fremstår som dårlige eksempler. Og her tænker jeg primært på politikere uden ærlighed og virksomhedsledere, der forgylder sig selv.