Læsetid: 14 min.

’Derfor går jeg i sultestrejke’

I dette åbne brev forklarer det fængslede Pussy Riot-medlem, hvorfor forholdene for de indsatte i Mordoviens Straffekoloni nr. 14 har fået hende til at indlede en sultestrejke i protest
Nadesjda Tolokonnikova har indledt en sultestrejke i den arbejdslejr, hvor hun afsoner sin fængselsstraf. Arkivfoto: AFP/Scanpix

Nadesjda Tolokonnikova har indledt en sultestrejke i den arbejdslejr, hvor hun afsoner sin fængselsstraf. Arkivfoto: AFP/Scanpix

Kultur
25. september 2013

Fra og med i dag, mandag den 23. september, går jeg i sultestrejke. Jeg ved, det er en ekstrem metode. Men jeg er overbevist om, at det er sidste udvej ud af min nuværende situation.

Straffekoloniens administration vil ikke lytte til mig. Og jeg vil ikke slække på mine krav. Jeg vil ikke tie, ikke se resigneret til, når de slavelignende forhold på dette sted får mine medfanger til at bukke under af anstrengelse. Jeg forlanger, at administrationen respekterer menneskerettighederne. Jeg forlanger, at Mordovien-lejren drives efter russisk lov. Jeg forlanger, at vi – de indsatte i lejren – bliver behandlet som mennesker, ikke slaver.

Et år er gået, siden jeg ankom til Straffekoloni nr. 14 i landsbyen Parts i Mordovien (en russisk delrepublik i den østlige del af europæisk Rusland, red.). Som en talemåde blandt fangerne lyder: »Har du ikke prøvet at sidde inde i Mordovien, har du slet ikke prøvet at sidde inde.«

Jeg hørte første gang om Mordoviens fængselskolonier, mens jeg endnu sad varetægtsfængslet i Center nr. 6 i Moskva. Man sagde, at disse kolonier havde de højeste niveauer af sikkerhed, de længste arbejdsdage og de mest skamløse fangeovergreb. At blive sendt til Mordovien ville være som at blive sendt til skafottet. Derfor håber alle til det sidste: »Måske ryger jeg ikke til Mordovien alligevel. Måske går jeg fri?« Men jeg gik ikke fri. Og i efteråret 2012 ankom jeg til lejren ved Partsa-flodens bred.

I Mordovien bød den stedfortrædende chef for straffekolonien, oberstløjtnant Kuprijanov, der de facto er vores kolonis chefadministrator, mig velkommen med disse ord: »Du skal vide, at politisk set er jeg stalinist.« På min første dag indkaldte oberst Kulagin, den anden chefadministrator, mig også til en samtale med det formål at tvinge mig til at tilstå min skyld. »Du synes sikkert, at du er ramt af en hård skæbne, ikke sandt? Du er blevet dømt til at tilbringe to år her i vores koloni. Folk vil normalt ændre opfattelse, når de udsættes for ubehageligheder. Vil du prøveløslades, må du bekende din skyld.« Jeg erklærede straks, at jeg kun ville acceptere at arbejde de otte timer om dagen, som Ruslands arbejdsmarkedslov tillader.

»Loven er én ting. Hvad der tæller her er, at du opfylder din kvote. Ellers må du arbejde over. Du skal vide, at her har vi knækket stærkere viljer end din,« lød Kulagins svar.

Min brigade på syværkstedet arbejder 16-17 timer i døgnet. Fra kl. 7.30 til 00.30. Typisk må vi nøjes med fire timers søvn pr. nat. Kun en enkelt dag hver sjette uge får vi lov til at holde fri. På søndage må vi også arbejde. Vi fanger påstås selv at have anmodet om at arbejde i weekenden. Et sådant ønske har vi selvsagt ikke. Disse anmodninger skrives på ordre fra administrationen og under pres fra de kontrolfanger, der bistår med at håndhæve dens befalinger.

Ingen tør andet end at adlyde ordrer. Ingen tør undlade at anmode om at måtte arbejde på søndage. Engang bad en 50-årig kvinde om at måtte vende tilbage til sin celle kl. 20 om søndagen i stedet for kl. 0.30, så hun kunne gå i seng kl. 22 og få otte timers søvn, bare én gang om ugen. Hun følte sig syg og havde for højt blodtryk. Som svar blev der holdt et møde i hendes enhed, hvor hun skulle sættes på plads. De overdængede hende med fornærmelser, ydmygede hende og stemplede hende som en parasit. »Tror du måske, du er den eneste, der gerne vil sove længere? Du må arbejde hårdere, din ko!« Hvis en eller anden person fra brigaden får en lægeerklæring om at blive undtaget fra arbejde, bliver vedkommende også mobbet. »Jeg arbejdede, da jeg havde 40 i feber. Hvad havde du egentlig tænkt dig – hvem skal overtage din kvote for dig?«

I min celleenhed i lejren blev jeg budt velkommen med disse ord fra en medfange, der var tæt på at have udstået sin ni år lange straf: »Skiderikkerne tør ikke selv røre ved dig. De bruger kontrolfangernes hænder til gøre det.« I kolonien har de indsatte, som er brigadeledere eller kontrolfanger, fået betroet den opgave at fratage deres medfanger alle rettigheder, terrorisere dem og gøre dem til tavse slaver – alt sammen efter ordre fra administrationen.

Uofficielle straffe

For at sikre disciplin og lydighed har ledelsen indført et omfattende system af uofficielle straffe. Fangerne kan få ordre til »at blive i lokalkaen [en indhegnet passage mellem to områder i lejren, red.], indtil lyset slukkes« – det betyder, at fangerne skal opholde sig udendørs, indtil det bliver nat, selv når det er efterår eller vinter. I en anden brigade, der består af handicappede og ældre, fik en kvinde så slemme forfrysninger efter at have tilbragt en hel dag i ’lokalkaen’, at de måtte amputere hendes fingre og en fod. »Fratagelse af hygiejneprivilegier« er en straf, der går ud på at forbyde fanger at vaske sig eller benytte badeværelserne, mens »fratagelse af kantine- og tekøkkenprivilegier« er en straf, hvor fanger får forbud mod at spise egen mad og drikke sodavand. Det virker skræmmende og latterligt, når en 40-årig kvinde pludselig udbryder: »Det ser ud til, at vi skal straffes i dag. Gad vide, om vi også vil blive straffet i morgen!« Straffen bestod i, at hun ikke måtte forlade syværkstedet for at tisse. Ej heller måtte hun tage et bolsje fra sin lille håndtaske. Det var forbudt.

Chikanerede og beskidte fanger, som ikke overkommer andet end at drømme om søvn eller en kop varm te, bliver hurtigt forvandlet til lydige redskaber i hænderne på en administration, som udelukkende ser os som slavearbejdere. I juni beløb min månedsløn sig til 29 rubler (fem kr., red.). Vores brigade kan sy 150 politiuniformer om dagen. Hvad sker der med de penge, de modtager fra salget af dem? Lejren har angiveligt flere gange fået afsat midler til indkøb af nyt udstyr. Men administrationen har ikke gjort andet end at sætte sine arbejdere til selv at give vores symaskiner en ny omgang lak. Vi syr med maskiner, der er slidt helt ned. Ifølge de russiske arbejdsmarkedslove skal kvoterne sænkes, når udstyret ikke lever op til gældende branchestandard. Alligevel stiger kvoterne, og det kan ske uden varsel. »Ser de, at vi kan levere 100 uniformer, hæver de bare minimumkvoten til 120!«, siger en garvet syerske. Ikke at levere, nytter ikke, for det betyder, at hele ens enhed eller brigade vil blive straffet. Straffen kan bestå i, at alle tvinges til at stå ret i gården, uden tilladelse til at bruge badeværelset, uden tilladelse til at tage en slurk vand.

For to uger siden blev produktionskvoterne for alle kolonibrigader sat vilkårligt i vejret med 50 ekstra enheder. Hvor minimum før lå på 100 uniformer om dagen, er det nu oppe på 150. Ifølge arbejdsmarkedets regler skal arbejdstagere underrettes om ændringer i produktionskvoter, to måneder før de træder i kraft. Hos os i PC-14 vågnede vi bare op en dag til den nye virkelighed, at der nu var indført en højere kvote, fordi det tilfældigvis var faldet administratorerne ind. Samtidig kan antallet af personer i brigaden falde (fordi indsatte frigives eller overføres), og alligevel kan kvoten vokse. Som konsekvens må de tilbageværende arbejde desto hårdere. Mekanikerne siger, at de ikke har de nødvendige dele til at reparere maskinerne, og at de ikke kan få dem. »Der findes ingen dele! Hvornår de kommer? Er det din spøg? Det er Rusland, det her. Hvorfor overhovedet stille sådanne spørgsmål?« I mine første måneder i arbejdszonen måtte jeg selv uddanne mig til en slags mekaniker. Jeg måtte lære det af nødvendighed. Jeg kastede mig over min maskine med en skruetrækker i hånden, desperat efter at reparere den. Ens hænder bliver gennemboret af nålestik og fulde af rifter. Der er blod overalt på arbejdsbordet. Men stadig må man blive ved at sy. Man er en del af samlebåndet og må fuldføre opgaverne med de andre syersker. I mellemtiden bliver ens forbandede maskine ved at bryde sammen. Fordi man er ny, og fordi der ikke er råd til at reparere og udskifte udstyr, ender man med den værste maskine med den svageste motor på hele båndet. Og nu går den igen i stykker, du løber for at finde en mekaniker, men det nytter ikke, for der er ikke nogen til stede. Alle råber ad dig, skælder dig ud for at bremse produktionen. Ej heller er der noget sykursus her i kolonien. Nybegyndere sættes med det samme foran deres maskiner og må selv finde ud af alt.

»Hvis ikke du var Tolokonnikova, ville de have banket dig sønder og sammen for længe siden,« siger medfanger med tætte bånd til administrationen. Og det stemmer i al fald, at de andre får tæsk. Det sker hver gang, de ikke kan holde normen. De slår dem i nyrerne og i ansigtet. Det er kontrolfangerne, der står for at uddele prygl, og ikke en eneste straffeaktion sker uden administrationens viden og accept. For et år siden blev en roma-kvinde fra Tredje Enhed tævet ihjel – Tredje Enhed er forbeholdt vanskelige fanger, og disse søges disciplineret igennem daglige tæv. Hun døde, mens hun var under behandling i enhed PC-14’s lægeafdeling. Men administrationen dækkede over det: Det hed sig, at den officielle dødsårsag var et slagtilfælde. I en anden enhed blev nye syersker, der ikke kunne holde trit med tempoet, tvunget til at tage tøjet af og sy, mens de var nøgne. Ingen vover at klage til administrationen, for her vil de bare smile og sende fangen tilbage til hendes enhed, hvorefter ’stikkeren’ vil blive gennemtævet på ordre fra samme administration. For koloniadministrationen er kontrolleret ydmygelse en nyttig metode til at tvinge fanger til den totale underkastelse.

Altid på sammenbruddets rand

En truende og angstknuget stemning gennemsyrer hele arbejdszonen. Den evige søvnmangel og den konstante stress over det endeløse kapløb om at opfylde umenneskeligt store kvoter betyder, at fangerne altid er på sammenbruddets rand. Dette viser sig ved, at alle råber af alle og kommer i slagsmål om det mindste. For nylig blev en ung kvinde stukket i hovedet med en saks, fordi hun ikke nåede at vende et par bukser til tiden. En anden forsøgte at sprætte sin mave op. De stoppede hende.

De fanger, som var medlem af enhed PC-14 i 2010 – året for Ruslands store skovbrande – fortæller, at selv om tætte røgtåger nærmede sig koloniens mure, måtte fangerne alligevel møde i arbejdszonen og opfylde deres kvoter. På grund af den gennemtrængende røgtåge var sigtbarheden to meter, men de fik besked på bare at dække ansigtet med våde lommetørklæder og arbejde alligevel. Samtidig, fordi der forelå en nødsituationen, måtte fangerne ikke gå i kantinen og spise deres mad. Flere kvinder har fortalt mig, hvor forfærdeligt de sultede, og at flere skrev dagbog for at dokumentere rædslerne. Men da skovbrandene var slukket, ransagede sikkerhedsvagter alle celler i kolonien og fjernede dagbøgerne for at sikre, at de ikke slap ud til omverdenen.

Boforholdene og hygiejnen i kolonien er beregnet på at få fangerne til at føle sig som beskidte dyr uden rettigheder. Selv om sovesalene har ’hygiejnerum’, findes der også det ’generelle hygiejnerum’, der bliver brugt til irettesættende og straffende formål. Rummet har kun en kapacitet på fem ad gangen, men alle 800 kolonifanger bliver henvist til det, hvis de vil vaske sig. At vaske os i hygiejnerummene i vores egne sovesale er ikke meningen – det ville være for nemt. I det ’generelle hygiejnerum’ må de kvindelige fanger under konstant pres fra næste hold, der vil til, forsøge at vaske deres ’barnepiger’ (sådan hedder det i Mordovien), så hurtigt de kan, klumpet sammen i lag oven på hinanden. Vi får lov til at vaske hår en gang om ugen. Men selv denne enlige badedag kan aflyses, hvis en pumpe bryder sammen, eller afløbet stopper til. Engang gik der tre uger, før min enhed kunne tage bad igen.

Når afløbet stopper til, flyder urin og klumper af afføring over i hygiejnerummene. Vi har lært os selv at rense rørene, men det holder ikke længe, for de stopper snart til igen. Kolonien råder ikke over en spuleslange til at skylle rørene. Tøjvask får vi kun lov til en gang om ugen. Vaskeriet er et lille rum med tre vandhaner, der kun afgiver svage strømme af iskoldt vand.

En anden irettesættende foranstaltning går ud på at give fangerne gammelt brød, stærkt udvandet mælk, vissen hirse og rådne kartofler. I sommer fik vi bragt sække med slimede sorte kartofler i løs vægt. Dem måtte vi så spise.

Tvinger alle til at tie

At opregne de mange anslag mod anstændige leve- og arbejdsvilkår i PC-14 er nærmest umuligt. Men min vigtigste og største forurettelse er, at koloniadministrationen med de hårdeste midler forhindrer alle klager over forholdene på PC-14 i at nå uden for koloniens mure. Administrationen tvinger alle til at tie og går ikke af vejen for at bruge de laveste og ondeste metoder. Alle øvrige problemer – de øgede kvoter, den 16 timer lange arbejdsdag osv. – udspringer af dette ene forhold. Administrationen ser sig selv som urørlig og kan hensynsløst og vilkårligt skrue op for undertrykkelsen af fangerne.

Længe kunne jeg ikke fatte, hvorfor alle tav. Jeg forstod det først, da jeg selv blev konfronteret med den lavine af forhindringer, der møder enhver fange, der vover at sige fra. Klager kommer simpelthen ingen vegne. Eneste chance for at få en klage igennem er via en advokat eller pårørende. Sker dette, vil en smålig og hævngerrig administration gribe til alle tænkelige mekanismer for at lægge et så voldsomt pres på fangen, at hun indser, at hendes klager ikke hjælper nogen, men kun gør alting meget værre. Kollektiv afstraffelse sker pr. rutine: Klager man over, at der ikke findes varmt vand, lukkes der helt af for vandet.I maj 2013 indgav min advokat, Dmitry Dinze, en klage over forholdene på PC-14 til den offentlige anklagers kontor. Den stedfortrædende leder af kolonien, oberstløjtnant Kuprijanov, tog omgående skridt til at gøre forholdene i lejren mere uudholdelige. Jeg fik ransaget min celle gang på gang; der blev udarbejdet en strøm af rapporter om alle mine bekendte; mit varme tøj blev beslaglagt, og jeg blev truet med også at få konfiskeret mit varme fodtøj. På arbejdet hævnede de sig ved at tildele mig særligt komplicerede syopgaver og øge min kvote. Lederne af enheden ved siden af min, oberstløjtnant Kuprijanovs håndlangere, tilskyndede i fuld åbenhed de andre fanger til at sabotere mit udstyr, så jeg kunne blive sendt i en straffecelle for at »have beskadiget statens ejendom«. De beordrede også fangerne til at fremprovokere slagsmål med mig.

Man kan finde sig i meget, så længe det kun rammer én selv. Men metoden med kollektiv afstraffelse rammer bredere. Konsekvensen bliver, at ens enhed, eller endda hele kolonien, skal udholde ens straf sammen med én selv. Værst af alt omfatter det også mennesker, man kan have fattet sympati for. En veninde blev nægtet en prøveløsladelse, som hun havde stræbt efter at få bevilget i syv år ved at arbejde så hårdt, at hun overskred sine kvoter. Hun blev straffet for at have drukket te med mig: Samme dag overførte oberstløjtnant Kuprijanov hende til en anden enhed. En anden af mine nære bekendte, en meget veluddannet kvinde, blev tilsvarende overført til Tredje Enhed – ’stressenheden’ – fordi hun havde læst og diskuteret et dokument fra justitsministeriet om ’Regler for adfærdskodeks i fængsler’ med mig. De skrev indberetninger om alle, der talte med mig. Det gjorde mig ondt, at mennesker, jeg var kommet til at holde af, skulle lide. Ved en af disse lejligheder sagde oberstløjtnant Kuprijanov grinende til mig: »Snart har du nok ikke en eneste ven tilbage!« Han forklarede, at alt dette skete på grund af Dinzes klage.

I dag kan jeg se, at jeg burde være gået i sultestrejke allerede i maj, da disse repressalier begyndte at hagle ned over mig. Men det enorme pres, som administrationen lagde på mine medfanger på grund af mine handlinger, fik mig i første omgang til at opgive at klage mere over forholdene i kolonien.

For tre uger siden, den 30. august, bønfaldt jeg så alligevel oberstløjtnant Kuprijanov om at bevilge fangerne i min arbejdsbrigade otte timers søvn. Jeg foreslog ham også at afkorte arbejdstiden til 12 timer om dagen i stedet for 16. »Fint, fra på mandag arbejder I kun otte timer ad gangen,« svarede han. Jeg vidste på stedet, at det var en ny fælde, for inden for dette tidsrum ville det være fysisk umuligt at opfylde den forhøjede kvote. Brigaden ville ikke kunne klare produktionsnormen og følgelig blive straffet. »Hvis nogen finder ud af, at du står bag det her, vil du nok ikke klage igen,« fortsatte oberstløjtnanten. »Men når alt kommer til alt, har man jo heller ikke meget at klage over, når man er død.« Kuprijanov gjorde en kunstpause og sagde så: »Bed aldrig om noget på andres vegne. Bed kun om ting for dig selv. Jeg har arbejdet i lejrene i mange år, og er nogen kommet til mig og har bedt om gunstbevisninger til andre, er de altid blevet sendt direkte fra mit kontor til straffecellen. Du er den første person, det ikke sker for.«

’Slå bare løs på dem’

I de følgende uger blev livet i min enhed og arbejdsbrigade ulideligt. Fanger med tætte bånd til administrationen tilskyndede de andre til at hævne sig på mig. »I har forbud mod at få te og mad, forbud mod badeværelsespauser, og I må ikke ryge i en hel uge. Og vi straffer jer igen og igen. Lige indtil I opfører jer korrekt over for de nye og især over for hende der Tolokonnikova. I skal behandle dem som små uartige børn. Slå bare løs på dem, I vil ikke blive straffet.« (...)

Mordoviens fanger bliver nu bange for deres egne skygger. De er fuldkommen terroriserede. Hvis de før var velvillige over for mig og sagde til mig: »Prøv om du kan få ændret 16 timers arbejdsdagen!«, er de nu, da administrationen har tilkendegivet sin hensigt om at få ram på mig, blevet alt for bange til overhovedet at tale med mig.

Jeg har henvendt mig til administrationen med forslag til, hvordan konflikten kan håndteres. Jeg har bedt om at blive sat fri af det pres, de har sat mig under, og som håndhæves af de fanger, der står under deres kontrol. Jeg har krævet, at alt slavearbejde i kolonien afskaffes ved at afkorte arbejdsdagen og sænke kvoterne, så de svarer til lovens forskrifter. Men presset er kun taget til. Derfor har jeg den 23. september indledt en sultestrejke og nægter at deltage i koloniens slavearbejde. Og jeg vil sultestrejke og fortsætte min arbejdsnedlæggelse, indtil administrationen begynder at overholde loven og stopper med at behandle fængslede kvinder som retsløse stykker kvæg for at øge syindustriens produktion; indtil de begynder at behandle os som mennesker.

© The Guardian og Information

Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Bente Bredahl, morten Hansen, Niels Mosbak, n n, Rasmus Kongshøj, Gert Romme og Erik Jensen anbefalede denne kommentar

De bødler kan deres håndværk!
En studie over effektiv repression :-(

morten Hansen, n n, Rasmus Kongshøj, Janus Agerbo og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar

Hvad var det nu lige for en fransk/russisk skuespiller som udtalte at ...

lad os håbe flere af Disse russiske stakler søger asyl I norden grundet politisk forfølgelse og tortur. Tolokonnikova vil være en gave for os i skandinavien.

Keld Sandkvist, Svend Erik Sokkelund, Rasmus Kongshøj, Jens Christensen, Janus Agerbo, Gert Romme og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar

Lad dog de piger være. Deres mod er beundringsværdig.

morten Hansen, Torben Nielsen, Rasmus Kongshøj og Gert Romme anbefalede denne kommentar
Simon Rosenkilde

Man mangler ord..

Ikke så meget fordi det er "usædvanligt" - hendes forhold ville få de fleste mennesker i Nordkorea eller Kina til at længes som vi gør det mod solbeskindede strande herhjemme - men fordi det er i et Demokratisk land, at dette foregår.

Alle har altid vidst, at Putin er en bandit, og jeg fyldes af ærefrygt og respekt for den kvinde, der med sit viid og sine skarpe hovede, formår at råbe en verden op imod den mand.

Personligt ville jeg indstille hende til nobelprisen, og så vil jeg ellers bede til, at nogle, der ved mere om pussyriot og hendes vilkår især, opretter en "petition" på Avaaz.org, så de masser, der utvivlsomt står bag hende, kan få deres stemme.. skreget ind i Putins åbne fjæs.

Simon

Michael Christensen, Allan Hansen, morten Hansen, Niels Mosbak, June Beltoft, n n, Thomas Tanghus, Svend Erik Sokkelund og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar

DR2 sendte jo en længere dokumentar om de tre kvinder i aftes. Den kan ses her:

http://www.dr.dk/tv/se/dokumania/dokumania-pussy-riot-putins-fjender

Dokumentaren indledtes med et citat af Bertolt Brecht:

Kunst er ikke et spejl, der reflekterer verden, men en hammer, der former den.

Disse barske udtalelser er altså fra et for-så-vidt priviligeret Pussy Riot-medlem.
- Hvad så med de ikke-priviligerede kz-fanger i Putins facistiske koncentrationslejre?

Hvis Putins kz-fanger var krigsforbrydere, ville de være beskyttet af Geneve-konventionen.

Nu er de (krigs)forbrydere, men blot ofte for et bund-uretfærdigt og dybt korrupt russisk retssystem. Men hvilken ret har de i forhold til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, som Rusland indgik aftale med d. 2.02.1996?
Og hvem kan egentlig indbringe Rusland for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol for disse forbrydelser.

Egentlig er det beskæmmende, at de vestlige statsledere ikke tager på besøg hos den russiske over-kapo, Влади́мир Пу́тин, og får forevist de mondæne forhold i disse kz-lejre.

Men det er måske for meget forlangt, når et af landene driver ulovligt fængsel på Cuba, og nogle af de samme lande er dybt afhængige af den russiske gas fra det Gazprom, som Vladimir Putin ærligt og redeligt har stjålet fra ejeren, som han i øvrigt også har langtids-parkeret i en af sine kz-lejre.

morten Hansen, n n, Svend Erik Sokkelund og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar

Jeg har anbefalet artiklen , og jeg synes, at pigerne overhovedet ikke burde være straffet - højst en lille bøde, hvis det endelig absolut skulle være.

Men sagen viser på en ganske god måde , at de standarder for fri tale og protester, som gælder og accepteres i Danmark og i de øvrige nordiske lande , på ingen måde deles af flertallet af stater eller befolkninger i denne verden.

Og hvad gør vi så ved det ????

Vi er kun en ganske lille stat i en verden med knapt 7 milliarder mennesker , men jeg tror ( måske naivt) , at verden bevæger sig langsomt i vores retning.

Ja; Putin er og bliver en bandit og derved en ganske utroværdig person !

Og det over hele linjen.

Rasmus Kongshøj

Hvad kan man som enkeltperson i lille Danmark gøre for at hjælpe Tolokonnikova, og hendes medfanger i Putins gulag? Jeg respekterer hendes mod, og håber at hun med sit kendte ansigt, kan få forbedret forholdene for fangerne i Putin-land.

Rune Bang, morten Hansen, n n, Olaf Tehrani, Kalle Nielsen og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar

For det første er det en straf helt ude af proportioner! 2 år i Gulag-lejr, for at lave en få minutters optræden i en halvtom kirke. Rusland har ikke rykket sig en tand siden USSR; faktisk var Rusland faktisk på vej i den rigtige retning under Gorbatjov og Glasnost & Perestrojka. Men nu er man i gang med skueprocesser a'la dem man havde i '36.

Tolokonnikova og Aljokhina er helte, som hele det russiske folk burde være stolte af. På trods af at fascisterne forsøger at knægte dem, og sender deres tæskehold efter dem, voldtager dem, kæmper de videre, og råber hele verdenen op. Verdenen bør aldrig glemme disse unge kvinder, som med en lille, uskyldig demonstration, kæmpede mod den neostalinistiske KGB-diktator Putin. Tværtimod, bør dette åbne brev kulminere med en ny bølge af solidaritet fra arbejdere og socialister fra hele verdenen, med en uforbeholden solidaritetserklæring til Pussy Riot, og med en samlet modstand mod Putins regime.
Og skulle det ske - skulle det ske, at Tolokonnikova og Aljokhina må betale den højeste pris, bør det folkelige pres ikke kun lægges på Putin. Presset skal også lægges på de hjemlige regeringer, på at pålægge Rusland et fuldstændigt diplomatisk boykot, og en altomfattende handelsembargo. Enhver regering, der fortsætter de diplomatiske forbindelser til Rusland, hvis dette måtte ske, vil have lige så meget blod på hænderne, som Putin og Gulag-lejrlederen selv.

Og Rusland skal være verdens nye politimand? Jeg ryster som et espeløv bare ved tanken!

Anders Kristensen, Rasmus Kongshøj og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar
Tobias Kiel Lauesen

Det er jo som at læse "En dag i Ivan Denisovitjs liv" af Alexander Solsjenitsyn og denne er skrevet i 1962.
Helt sygt at de ikke er kommet videre i synet på mennesker, kriminelle eller ej.

Ervin Lazar, Rasmus Kongshøj, Svend Erik Sokkelund og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar

I aftes viste Asger Aamunds DR2 film om både Pussy Riot og Putin: Kan genses her

http://www.dr.dk/tv/se/dokumania/dokumania-pussy-riot-putins-fjender

http://www.dr.dk/tv/se/putins-rusland-og-vesten/

Det eneste positive ved Putin er som modvægt til USAs selvvalgte rolle som verdens politimand. Havde dog helst set en modvægt uden Putin og medoligarkerne. Jeg håber engang at Rusland, og forøvrigt resten af verden, får gjort op med disse despoter.

@Torben Nielsen:
Jeg mener personligt, at det er (endnu) værre at have Rusland/Putin som verdens politimand, end USA. Det kan kun blive værre, hvis det blev Kina.

Det er derfor jeg skriver modvægt. Modvægt mod for stor magt!

Spred, Spred, Spred - det er den bedste måde vi kan hjælpe i en globaliseret verden karakteriseret ved sociale medier - - - og enkelte gode gamle medier som Information, The Guardian, m.fl.
Vi ved ikke om artiklen beskrivelser er rimelige, sandfærdige - eller blot kunst, politik eller ren løgn, men der sker ikke noget ved at sprede artiklen - hvis forholdene er anderledes, så må de jo vise det, via åbenhed - og nej, der er ikke brug for 'lukkede rum' - heller ikke her...

Det er mærkeligt, at man her i vesten ikke kender til forholdene i rusiske fængsler.
Nu må en journalist i gang med at undersøgen nærmere.

Jeg så dokumentar filmen om de Pussy Riot.

Det der slog mig, at anklagerne sagde at Pussy Roit skadede demokraternes sag.

Ser menneskerne i Rusland ikke sig selv som demokrater. ?

Jeg synes det er sært hvor mange her fokuserer mest på spørgsmålet om Pussy-damen har fortjent en dom og hvor streng en dom, og så spørgsmålet om de generelle forhold i russiske fængsler.

Det forundrer og bekymrer mig ikke synderligt at høre at denne provo har fået en fængselsdom; i Vesten sidder folk i årevis i fængsler for blot skriftlige aktiviteter, uden forstyrrelse af den offentlige orden og det som man i vesten ville betegne som hatespeech og hadmotiverede handlinger mod den russiske kirke etc. Og folk som laver Pussy-Riot stunts ved også hvad de risikerer i Rusland, og dommen over dem alle er på ingen måde synderlig streng eller usædvanlig i forhold til hvad man risikerer mange steder i verden for den slags. Jeg kendte en gang en pige som havde afsonet et år i Spanien under kummerlige forhold for at have bollet på en strand.

Det som burde få sindene i kog er hvordan man behandler fanger generelt i Rusland, men én eneste forvirrede kvindemenneskes skæbne - det kan få folk op af stolene.

På den anden side er det jo glimrende at der nu igen udkommer en førsthåndsrapport om tilstandene i de russiske fængsler men det er jo gammel viden.

Jeg har i øvrigt heller aldrig forstået at man bekymrer sig så meget mere om "samvittighedsfangers" afsoningsforhold end om "almindelige straffefangers".

Færdselsovertrædere, småforbrydere eller affekt-drabsmænd og især rigtige mordere og voldtægtsmænd kan åbenbart behandles som dyr.

Som vi kunne læse ud af artiklen fik frøken Nadesjda Tolokonnikova positiv særbehandling i de russiske fængsler.

Jeg kender til gengæld flere tilfælde fra forskellige lande hvor "samvittighedsfanger og "meningsforbrydere" får decideret dårligere forhold og er ringere stillet på alle mulige måder. Jeg kunne nævne tilfælde fra Tyskland, Østrig, Frankrig, England, Canada, Norge.

Dog ikke som i de russiske fængsler.

Mike Hanson, Bjarne Nielsen, Rasmus Kongshøj og Kalle Nielsen anbefalede denne kommentar

Hugo - Jeg har anbefalet din kommentar, selv om jeg er uenig i dit udtryk "forvirrede kvindemenneske" - det mener jeg ikke du ytrer belæg for at kunne udtale dig om.

Men - du har ret i, at vi naturligvis burde fokusere på 'alle' (russiske) fangers forhold, frem for blot nogle få fanger som er blevet eksponeret af medierne. Jeg tror ikke det skyldes ond vilje, at vi ikke gør - blot at medieeksponeringen gør, at vi for en stund bliver orienteret om noget, vi eller ikke har adgang til information om.

Sidste sætning skulle være:
'vi ellers ikke har adgang til information om.'

Rasmus Kongshøj

Kravet om menneskeværdige forhold gælder naturligvis alle gulag-systemets ofre, og ikke kun Tolokonnikova. Det synes i øvrigt også at være hendes mål at forbedre forholdene for alle indsatte, og ikke kun hende selv.

At forholdene i russiske fængsler stadig er på Sovjet-niveau overrasker ingen, men som så mange andre forbrydelser, er det ikke noget, man bliver gjort opmærksom på. Det er godt at Tolokonnikova kan bruge mediernes opmærksomhed på sin person, til at protestere.

En underskriftindsamling bør kræve ordentlige forhold for alle gulag-ofre, og ikke kun Tolokonnikova.

Marie Jensen, Hugo Pieterse, Anders Kristensen og n n anbefalede denne kommentar

Selvfølgelig er det generelt ikke særligt spændende at være i fængsel - og specielt nok ikke i et russisk fængsel.
Med de (normalt) rimeligt troværdige journalister ved Information, kunne de så ikke oplyse de uvidende danskere om, hvorledes det er lykkedes Tolokonnikova at få dette rystende dokument smuglet ud af fængslet.
De kunne måske samtidigt lokkes til at få eksempelvis Frank Aaen/Ole Sohn til at lave en sammenlignende analyse mellem de sovjettiske og østtyske fængslers daværende "sikkerhed" - incl. anbringelser på sindsygehospitaler m.v. - herunder postgangen o.s.v., men det kan nok ikke rigtigt lade sig gøre.
Begge de herrer var jo ikke rigtigt onde - efter eget udsagn (da det hele var braset sammen). Men blot naive.
Det væsentligste problem er vel nok det russiske retssystem - eller mangel på samme efter vestlige forhold.
Og hvis man som Frank Aaen har besøgt sovjettiske krigsfanger i Afgahnistan - og efter hjemkomsten til Danmark (måske igen lidt naivt eller noget der er en hel del være) mente, at de blev behandlet godt og han "næsten" ikke havde lagt mærke til, at der igen var tale om en lille rask sovjettisk kolonikrig.
Men som Storm P. sagde: "Skæg for sig - og snot for".
Eller som man også siger nu om dage: "Snot i skægget er ikke særligt kønt".
Så kom blot igang.

Jeg har altid ment at faengselsstraf reelt er en form for TORTUR, selv under de bedste forhold. Men man maa da sige at russerne goer sig ekstra umage med at slaa dette helt fast.

Deruover ved jeg ikke hvad der er vaerst; at forholdene i deres faengsler er komplet latterlige eller at man kommer to aar i faengsel for en uskadelig happening...

Artikel 3 og 4 i FN's Menneskerettighedskonvention kolliderer lidt.

Det er især art. 4 stk. 3,A som giver problemer.

Der er ingen tvivl om at en arbejdsuge på mere end 100 timer er ulovligt og umenneskeligt.

Tilsyneladende må den Russiske Bjørn fortsat gøre som den plejer. MAn kan spørge om det var Kommunismen der var grum eller den Russiske folkementalitet.

Forbud mod tortur
Artikel 3
Ingen må underkastes tortur og ej heller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf.

Forbud mod slaveri og tvangsarbejde
Artikel 4
Stk. 1. Ingen må holdes i slaveri eller trældom.
Stk. 2. Ingen må pålægges at udføre tvangs_ eller pligtarbejde.
Stk. 3. Ved anvendelse af denne artikel omfatter udtrykket »tvangs- eller pligtarbejde« ikke:
a) arbejde, som sædvanligvis forlanges udført under frihedsberøvelse i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 5 i denne konvention, eller under betinget løsladelse fra sådan frihedsberøvelse;
b) tjeneste af militær karakter eller, for så vidt angår personer, der er militærnægtere af samvittighedsgrunde i lande, hvor dette anerkendes, tjeneste, der erstatter tvungen militærtjeneste;
c) tjeneste, der pålægges i tilfælde af nødstilstand eller ulykker, der truer samfundets eksistens eller velfærd;
d) arbejde eller tjeneste, der hører til de normale borgerpligter.

Rasmus Kongshøj

"MAn kan spørge om det var Kommunismen der var grum eller den Russiske folkementalitet."

- Mon ikke det generelt er store stater, og deres hensynsløse magtsystemer, der er onde? Der er ingen, der er født ondskabsfulde, men når man har en magtstruktur, hvor målet helliger midlet, så er grusomhed og ondskab overfor dem, der står i vejen en følge.

Rusland ? Churchill så rigtigt.
De skulle have ordnet problemet efter Nazi-Tyskland.

Det er i hvert fald en mesterligt gennemført kampagne imod den russiske præsident og regering hele vejen igennem, selvom den fortrinsvis køres af udenlandske medier.

Kønne unge kvinder - her ledsaget af et prefekt pressefoto - udstillet som martyrer og forfulgte af den onde Putin.

Hvad man overser er, at Putin er en fuldt ud demokratisk valgt præsident med stor opbakning i befolkningen, og at den velorganiserede gruppe faktisk har begået handlinger, som både er kriminelle og har virket stærkt krænkende på mange mennesker. Det er ikke ulovligt at kritisere Putin, men det er ulovligt at trænge ind i kirker og opføre sig, som de har gjort. Uanset formålet.

Prøv at sammenligne med, hvor lidt der skal til i lille Danmark, før man ryger i tugthus for anklager om at støtte "terror" eller får lukket medier, bare man tillader sig at give sin støtte til en politisk bevægelse, der er upopulær hos vores politiske allierede i Israel eller Tyrkiet.

Hvad angår forholdene i fængslerne ville jeg glæde mig over, at medierne undtagelsesvis viser dem opmærksomhed, hvis ikke det så åbenlyst kun skete som led i en anti-Putin kampagne. Verden er fuld af fængsler med rystende umenneskelige vilkår. Man kunne starte med de amerikanske fængsler, som jeg ikke ville ønske selv mine værste fjender et ophold i. Hvordan er komforten mon i et tyrkisk fængsel - eller et polsk, et israelsk, eller en af CIA's koncentrationslejre? Hvordan var det nu det var med de amerikanske fængsler i Irak? Er det glemt? Interesserer det ikke Information?

Jeg kan meget anbefale dem, der har mulighed for det, at se filmen "Miss Gulag" om forholdene i et sibirsk kvindefængsel, der ved siden af de hårde forhold også viser en uhyre gribende form for menneskelighed, både blandt fanger og vogtere, som burde give stof til megen eftertanke.

Hugo Pieterse, Stig Bøg, Mike Hanson og Niels Erik Philipsen anbefalede denne kommentar

Hendes navn kan også staves Nadezhda Tolokonnikova, hvis man googler på det navn, istedet for Nadesjda Tolokonnikova,
kan man finde en hel del oplysninger, der er delvfølgelig allerede etableret en underskriftindsamling her:

http://www.change.org/petitions/support-the-demands-made-by-pussy-riot-s...

...at den velorganiserede gruppe faktisk har begået handlinger, som både er kriminelle og har virket stærkt krænkende på mange mennesker...

Jo men trods alt handlinger som paa INGEN maade har gjort skade paa nogen eller beroevet nogen noget. Jeg kan overhovedet ikke saette mig ind i hvad der foregaar i hovederne paa folk som mener at to aar i en tortur-anstalt er en rimelig straf for en happening som, ligegyldigt hvordan man vender og drejer den, maa betegnes som uskadelig...

Søren Rehhoff,

Et spørgsmål om engelsk eller dansk transkribtion af samme navn?

Det er virkelig dybt imponerende at se, hvor professionelt og dygtigt kampagnen styres, og hvor godt det lykkes at få ellers rimeligt begavede mennesker til at hyle med i koret. Det kunne ellers være spændende at se, hvem der er bagmændene bag de udvalgte kønne unge piger i rollerne som martyrer.

Har Nadjesjda fx selv skrevet det yderst velformulerede brev og er det overhovedet blevet smuglet ud af fængslet, når det ville være så meget nemmere at forfatte det udenfor?

Selvom der utvivlsomt også sidder kønne unge piger i tyrkiske, amerikanske, libyske eller israelske fængsler har deres venner aldrig formået noget tilsvarende.
Eller har det også noget at gøre med hvad pressen er interesseret i at bringe?

Jeg væmmes ved magtmisbrug og styrede nyheder, men det er f******* imponerende godt lavet!

Thomas Aniss,

Jeg tror ikke at det russiske retssystems dommere har idømt anbringelse i en torturanstalt. De har idømt en fængselsstraf jf russisk lov, og den er måske urimeligt lang i forhold til forbrydelsen. Det er jeg ikke uenig i.

At forholdene i fængslerne er barske, er ikke dommernes ansvar. En amerikansk dommer idømmer heller ikke ophold i torturanstalter, selvom de amerikanske fængsler godt kan være et helvede.

På den anden side synes det slet ikke at gøre indtryk på medierne, at der mange andre steder er meget hårdere straffe for langt mindre forseelser. Tegn en tegning af den thailandske konge, og du risikerer at rådne op i fængsel. Eller saml penge ind til en befrielsesbevægelse og find dig selv i Vestre Fængsel. Eller lad kurdere komme til orde i TV og bliv dømt som alvorligt kriminel.

Men hvis du samler penge ind til terrorister og hårdkogte psykopater i Syrien, er det OK for den danske presse.

Der er millioner af mennesker verden over, som sidder i fængsel under umenneskelige forhold. Det harmer mig, at det kun tages op, når der ligger en tydelig politisk dagsorden bag.

Og ingen spørger, om den velskrevne beretning er sandfærdig?

@ Bjarne Nielsen

"Et spørgsmål om engelsk eller dansk transkribtion af samme navn?"

Det må være en dansk eller skandinavisk transskription, i Guardian bliver hun kaldt for Nadezhda Tolokonnikova.

"Det er virkelig dybt imponerende at se, hvor professionelt og dygtigt kampagnen styres, og hvor godt det lykkes at få ellers rimeligt begavede mennesker til at hyle med i koret. Det kunne ellers være spændende at se, hvem der er bagmændene bag de udvalgte kønne unge piger i rollerne som martyrer."

Man kunne evt. pege på de russiske myndigheder, det er dem der har sendt kvinderne fra Pussy Riot i nogle fængsler, der i forvejen er kendt for at være barske

"Har Nadjesjda fx selv skrevet det yderst velformulerede brev og er det overhovedet blevet smuglet ud af fængslet, når det ville være så meget nemmere at forfatte det udenfor?"

Hun er filosofi-studerende så det er vel ikke umuligt at hun skulle kunne skrive velformuleret, desuden har hun jo åbenbart mulighed for kontakt udenfor gennem pårørende eller advokat, så det kan være på den måde det er kommet ud.

"Selvom der utvivlsomt også sidder kønne unge piger i tyrkiske, amerikanske, libyske eller israelske fængsler har deres venner aldrig formået noget tilsvarende.
Eller har det også noget at gøre med hvad pressen er interesseret i at bringe?"

Selvfølgelig er pressen interesseret i den her historie eftersom Pussy Riot i forvejen fik stor bevågenhed i forbindelse med deres optræden i kirken.

Bjarne N.

Men der skrives og debatteres meget om forholdene i f.eks. Iranske fængsler og omkring domme i Sharia-styrede lande.
Der skrives og tales en del om Guantanamo og om forholdene for narko-smuglere i asiatiske fængsler, samt om domme i homofobiske afrikanske lande.

Så det er naturligvis helt på sin plads at skrive om og debattere det dybt korrupte og tilbagestående Rusland.

steen ingvard nielsen

Nogen må da gøre noget hvis man kan sætte en person i fængsel med sådan et Bambi face, jeg mener hvordan kan det lade sig gøre, at man kan fængsle folk og give dem hårde straffe, fordi de siger deres mening og kæmper for ligeberettigelse, er der et eller andet der er komme helt ud af proportion eller er der noget andet der er forklaringen. Burde vi stille højere karv til dem der skal kunne være medlemmer af FN, det gælder jo både USA og Rusland, hvis de ikke rigtig har forstået vores fælles lovgivning og dens betydning for hele fælleskabets rettigheder.

Så få den igen alt hvad den kan bære i ”dem og os” dikotomien. Tråden ligefrem oser af hadebilleder, stereotyper og afslører en betydelig ensporet ånds kapacitet. Der er Pussy Riot og Putin og så en ond verden, som sidstnævnte entydig er skyld, men kære medborgere så ukomplicerede er verden bare ikke. Putin har faktisk lige afværget en krig mellem USA og Syrien, så helt negativ er han nok ikke! Pussy Riots stunt i kirken, som jeg personligt syntes var brillant, handler om indenrigspolitik især kulturpolitiske spørgsmål. Det er muligt at Putin er et fæhoved på dette område, jeg skal ikke kunne sige det, men det beretter på ingen måde til hysterisk russofobi samt militær intervention, som en enkel blokker opfordre til. Vil I endelig hade nogen, sådan helt og aldeles, så kast jeres had på den russiske kirke, som i sidste ende stå bag domfældelserne og føler I glæde ved at bebrejde Putin, så bebrejd ham hans manglende mod til at stille kirken på plads.

Per Torbensen, Mike Hanson og Bjarne Nielsen anbefalede denne kommentar

Claus O.

Mon ikke Putin "afværgede" den krig, da Rusland ikke har råd til at miste Syrien som villig handelspartner og fordi det giver indenrigs goodwill at være i opposition til USA?

Og du er vel klar over at Putins Rusland i dag er et konservativt kapitalistisk oligarki, som ingen socialister kan give sin støtte ?

Carsten H,

Hvad mener du med at Rusland er dybt korrupt og tilbagestående?
Hvilken rolle spiller det i forhold til fængselsstraffen til den smukke martyr?
Har du belæg for at dommerne er blevet betalt for at dømme hende eller at hun er udsat for korruption i fængslet?

Per Torbensen, Stig Bøg, Mike Hanson og Claus Oreskov anbefalede denne kommentar

Bjarne N.

Nu er det jo ikke kun undertegnede der betvivler det russiske "demokratis" duelighed.

Her idømmes politiske modstandere tvivlsomme straffe, her myrdes kritiske journalister, her generes og fængsles homoseksuelle og her bliver de rige og magtfulde hurtigt rigere og mere magtfulde.

Så de "påstande" jeg kommer med, angående det korrupte og tilbagestående Rusland, virker som det rene vand i forhold til de konspirationer der ytres mod USA, i rigelige mængder. Påstande jeg ikke en gang gider spørge om folk har belæg for.

Og en af grundene til at ikke gider spørge ind til folks blinde påstande om USA er, at jeg faktisk ikke mener at USA er et eksempel til efterfølgelse.
Jeg finder det ganske let at kritisere både USA og Rusland og har svært ved at se at socialister på nogen måde kan tage nogle af de 2 lande i forsvar. Det forekommer mig at mange udelukkende støtter op om Putin fordi han går imod USA .

Det kan jeg ikke tage seriøst !

Carsten Hansen,
"Nu er det jo ikke kun undertegnede der betvivler det russiske "demokratis" duelighed."

Har du en egen mening om hvad der helt præcist gør det russiske demokrati mindre dueligt og i forhold til hvad?

Og jeg spurgte dig om hvilken rolle korruption spiller i forhold til at en meget smuk ung aktivist er blevet idømt to års fængsel for en lovovertrædelse? Er dommerne blevet bestukket?

Bjarne N.

Tjah; Bestukket eller beordret ; Hvem ved.

Lidt belæg for at det kan ske:

http://en.wikipedia.org/wiki/Mikhail_Khodorkovsky

PS. Svar mig så lige på hvorfor du tager et kapitalistisk oligarki i forsvar ?.
Er der anden grund end at Rusland går imod USA ?.

Asger Åmunds DR2 sender for øvrigt en dokumentar for tiden kl. 23.00 om udviklingen i Rusland fra 1989 og frem. Her lader det til at ledelsen i Rusland følte sig truet af vestens engagement i Ukraine, Georgien mv. samt natoudvidelser og opstilling af missilvåbenskjold mv.
Alt dette var med til at give Putin medvind i Rusland, hvor han benhårdt kunne køre på sin nationalisme. Hvilket i høj grad gik ud over anderledes tænkende, journalister mf. Han fik bla. oprettet sit ungdomskorps.

@Carsten Hansen. Jamen hvorfor skal alting være firkantet og sort hvidt? Det ser for mig ud, som om du på forhånd, vil udelukke enhver politisk, økonomisk eller militær forehavende hvis det kommer fra Rusland. Verdens politik er nu engang en pose blandede bolcher og udelukker man al det, som ikke er perfekt, så bliver man handlingslammet. Kommer der et godt udspil fra Putin så syndes jeg man skal gribe det. Nu har jeg tilbragt nogle år i Rusland og det er ikke mange russere jeg har mødt, som overhoved interessere sig for udenrigspolitik. Derfor tror jeg ikke at Putins Syrien politik er bestemt til at imponere russiske vælgere som du skriver.

morten Hansen, Per Torbensen, Stig Bøg, Mike Hanson og Bjarne Nielsen anbefalede denne kommentar

@morten Hansen. Rusland følte sig ikke truede – de var og er truede af NATO, USA og EU. Især når det gælder Kaukasus, som er den skakbrik USA skal bruge til sin erobring af olie og gas fra området.

morten Hansen, Per Torbensen, Rasmus Kongshøj, Hugo Pieterse, Stig Bøg og Bjarne Nielsen anbefalede denne kommentar

Carsten Hansen,
Det er ikke mig der tager et kapitalistisk oligarki i forsvar.

Det er dig der savner belæg for dine beskyldninger.

Claus O.

Som du kan læse, så mener at at Rusland er præcis lige så utroværdigt som USA. Det er ikke mig der er den sort/hvide !

Det er ikke undertegnede der deler op i "onde og gode"; eller hænger fast i koldkrigs-billeder, fra dengang Rusland gik under betegnelsen Sovjet.

PS: Det undrer mig at mine med-socialister stadig forsøger at fremstille Rusland som de "gode"; Fakta er, at der er præcis lige så meget socialisme i Rusland som der er russere i russisk salat.

Men for folk som Henrik N, så synes det at det at være i opposition til USA, er tilstrækkeligt til at gå i forsvar for russisk lov og ret !

@Kalle Nielsen

"Jeg har anbefalet din kommentar, selv om jeg er uenig i dit udtryk "forvirrede kvindemenneske" - det mener jeg ikke du ytrer belæg for at kunne udtale dig om.

Forvirret kvindemenneske var måske en lidt for hurtig og flad dom. Men jeg har dog set og læst nogle brudstykker om hendes opvækst og karriere, og hørt på blandt andet faderen og andre nærtstående. Der blev jeg efterladt med et indtryk af en person som har eller har haft en del problemer på én gang. Men jeg har ikke fulgt det hele og hvem ved om der ét eller andet sted skjuler sig noget mere autentisk under personens handlinger.

Det er dog og typisk hvor hurtigt vi fokuserer på hende den ene, og egentlig lader selve "bevægelsen" slippe for nærmere undersøgelse. Det er som flere andre også har bemærket en sammenblanding af mulige motiver der gør det her til noget af et cirkus. Det er også et faktum at der jævnligt bliver skrevet artikler om Rusland, hvor man alt det der ikke er rigtigt i det russiske samfund udstilles som om det er Putins skyld. Ekstra Bladets Vladimir Pimonov og et par andre artister gør et godt stykke arbejde på den front. De fleste medier har deres faste ruslandbashere vil jeg tro. Men jeg følger ikke med i alle medier så jeg kan ikke vide det.

Rasmus Kongshøj

Det er noget sludder, at man skulle være russofobisk, fordi man kritiserer overgreb mod indsatte i gulag-systemet. Selvfølgelig er det uretfærdigt, at forbrydelserne først får opmærksomhed, når det går ud over unge smukke og kendte kvinder, men sådan fungerer medierne nu en gang.

Naturligvis bruger Ruslands rivaler hele Pussy Riot-historien til at fremme deres egne interesser. Sådan fungerer politik nu en gang. Men det ændrer ikke på substansen i sagen, nemlig den at Rusland er et undertrykkende samfund, hvor protester mod magthaverne, som herhjemme ikke ville have givet andet end en bøde for gadeuorden, straffes med årelange fængselsophold, og at disse ophold foregår i modbydelige koncentrationslejre.

Palle Pendul, Thomas Aniss, Kasper Andreasen og Carsten Hansen anbefalede denne kommentar

@Rasmus Kongshøj
Hvad er dit udgangspunkt og kendskab til Rusland, for at udtale dig som du gør?

Carsten Hansen,

Jeg tillader mig at genbruge Stig Bøgs formulering og spørge dig:
"Hvad er dit udgangspunkt og kendskab til Rusland, for at udtale dig som du gør?"

Og i stedet for at pådutte dine af dig udnævnte "medsocialister" og alle andre diverse motiver, som du ikke har belæg for, ville det være mere interessant, hvis du kunne fremkomme med dokumentation for dine påstande.

Man kan godt være kritisk over for en systematisk antirussisk og anti-Putin kampagne uden at det er ensbetydende med at man opfatter Putin som revolutionær eller det russiske samfund som paradisisk.

Please afhold dig fra dine insinuationer og begrund i stedet dine egne synspunkter.

Hvad angår Putin og Rusland vil jeg lige nu holde mig til at konstatere, at de russiske medier næppe er mere ensrettede end de danske, når man fx ser på de danske mediers dækning af ovenstående eller krigshetzen mod Syrien. Og efter alt at dømme har Putin en meget stor andel i at vi foreløbig ikke er gået amok i en krigerisk straffeaktion imod den dæmoniserede syriske præsident - reelt imod den syriske befolkning - uden at have nogen reel viden om syriske forhold bortset fra, at de der vil tage magten i Syrien med sikkerhed ikke har noget til overs for hverken demokrati, religionsfrihed eller menneskerettigheder.

Sider