Læsetid: 4 min.

Hvorfor griner vi stadig af mænds ristede klunker?

Manden er ikke længere junglens eneste hersker, og det er så akavet og taberagtigt og chokerende, at vi igen i år skal le over den traumatiske køns(u)forskel. Også i DR3’s og Zulus satireserier ’Tomgang’ og ’Kødkataloget’
Det var ikke sjovt, da manden havde magten. Men det er komisk, når kvinden nu har den. Jeg glæder mig virkeligt meget til, vi kan grine over noget andet, skriver Katrine Hornstrup Yde i sin anmeldelse af DR3’s ’Kødkataloget’ og Zulus ’Tomgang’.

Det var ikke sjovt, da manden havde magten. Men det er komisk, når kvinden nu har den. Jeg glæder mig virkeligt meget til, vi kan grine over noget andet, skriver Katrine Hornstrup Yde i sin anmeldelse af DR3’s ’Kødkataloget’ og Zulus ’Tomgang’.

Marie Boye/iBureauet

12. september 2013

Theis (Rune Klan) er i Zulu-serien Tomgang kommet til at svitse sine arme klunker med sprit, som han har påsmurt med bagepensel, fordi han har hørt, at kvinder helst vil have, at de er glatte. Nu ligger han på sofaen hos mor, hvor han bor, med to ispinde nede i voksenbleen og jamrer og kan kun gå i nederdel. »Det er ikke sjovt,« klager han. »Hvis det ikke er sjovt, hvorfor griner vi så?« svarer moren fnisende. For hende og rigtig mange andre er spørgsmålet retorisk.

Men hvorfor griner vi stadig af mænds ristede klunker? De sidste mange års humor har kredset om mandens klovnede selvkastrering og traume over ikke at være en fuldt behåret hanbavian længere. Mandens nye stakkelshed spejles i kvindens katarsiske »muahahah« over at bestemme. Og kvindens utilfredshed med og evige irettesættelse af ’tabermanden’ er nu blevet det, der er latterligt ved hende. Alle taber. Tag bare Frank Hvam versus Mia Lyhne. Og Louis C.K. versus ekskone og alle hans dårlige dates. Tag alle tidens danske folkekomedier. Og også efterårets to satireserier, Mick Øgendahls plat-hyggelige Tomgang og DR3’s kvikke, velcastede sketchserie, Kødkataloget, der har af de to grundfigurer: manden med bleen, den evigt ydmygede, og den hoverende kvinde, hvis blik tværer ham ud.

Manden med bleen

I Øgendahls sitcom eller ’sidde-foran-kiosk-komedieserie’ Tomgang, medforfattet af Anders Thomas Jensen, følger vi, kærligt og kammeratligt, tidens billede af Manden. Matias (Øgendahl) er den vattede taber. Han er den ikkedriftige, den ikkefremadsynede, den dårligt uddannede hanhvalp, der ikke bliver voksen i Kvindens eller patriarkens øjne. Matias ville gerne have taget en uddannelse, men nu har han i stedet en kiosk og et mildt mindreværdskompleks og to lade, men gode venner (Rune Klan og Sami Darr). Matias ville helst drikke Cocio på havregrynene til morgenmad, men eks’en ville have ’skyr’, så skyr blev det, og alligevel blev han forladt. Han samler på Star Wars-merchandise og giver den søde pige i blomsterhandlen overfor, Mie (Sarah Grünewald), en Läkerol-pakke i velkomstgave. Hun tror, at han er bøsse, og bøssen er alle kvinders foretrukne mand. Matias og vennerne hænger ud og pludrer om bryster og forhudsbetændelse.

De flirter med publikum ved at småfnise ad hinanden på den der hyggelige måde, der beder os om at fnise med. Og titlen, Tomgang, karakteriserer både seriens tone, de bagud-sakkende mænds fjollefællesskab, men er også indikator for en fastfrosset samtidsdiagnose af tabermanden.

Tag dog fat!

Det er den ikke ene om. I DR3’s Kødkataloget morer vi os over kønnenes subtile magtforskydning i en lang række sketches, der lader kønsrelationerne segmentinddele: I bowlinghallen strides kvinderne passivt-aggressivt om den bøvede mellemleders primitive opmærksomhed, mens middelklassens ægtepar (Christian Tafdrup og Tuva Novotny) leger fremmede på cocktailbar. Og her har manden ikke en chance for at balancere hustruens fantasi om en mystisk-psykopatisk macho (»hvordan var det at sidde i fængsel?«) med hendes behov for blød bekræftelse af deres konforme liv (»sidder du bare her og flirter med en billig tøs?!«)

DR3 er skarp sketch, Zulu er rolig fnisetobak. Men nærmest al latter udspringer altså af samme mærkværdige smertekilde: den traumatiske kønsforskel eller måske snarere køns(u)forskel. I Kødkataloget har den sexchikanerende kvindelige chef (Charlotte Fich) plastret sit udsigtsvindue til med post-its, der danner en slags postfeministisk imperativ, ’CHEF’ – det er sjovt. Hun udbasunerer det pinlige faktum, at hun har glemt at tage trusser på for sin sprøde, unge assistent (Allan Hyde), som forskrækket af tilnærmelsen kæmper for at bevare egen og hendes værdighed. Senere beordrer hun ham til at tage hende på brysterne på kontoret, fordi hun tror, at der måske er en knude: »Tag dog ordentligt fat!«

Hvis det ikke er sjovt, eller hvis det netop er sjovt, hvorfor griner vi så?

Vi griner, fordi det umiddelbart er befriende, at vi kan identificere den lumre magthaver i en kvinde. Vi griner, fordi vi identificerer den sexistiske chef som et magtmonster, der ikke kan administrere sin magt, og fordi dette beroliger os med, at kvinder ikke administrerer magt bedre end mænd. Vi griner, fordi manden ikke længere er junglens eneste hersker, og fordi det er så akavet og taberagtigt og chokerende, at vi ser os nødsaget til at le over traumet.

Vi griner, fordi vi oplever sketchen som en spejling af traditionelle kønsstereotyper. Og fordi vi ville ikke grine, hvis det var den mandlige chef, der hev pikken frem på kontoret og bad praktikanten mærke ordentligt efter på de behårede klunker.

Det var ikke sjovt, da manden havde magten. Men det er komisk, når kvinden nu har den. Jeg glæder mig virkeligt meget til, vi kan grine over noget andet.

’Kødkataloget’ på DR3 sendes hver onsdag kl. 21.55-22.15 og kan ses på dr.dk.

’Tomgang’ på TV 2 Zulu sendes hver mandag kl. 21.00 eller kan ses på TV 2 Play.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jens Overgaard Bjerre

Vi griner for der ikke er andet den højere middelklasses borgerlige berøringsangst og deres fedtede forsøg på at sige fisse, prut og nosser.

Gid der var en som ville trække bukserne ned og vende røven til tv-kameraet og slå en ordentlig skid lige i hovedet på alle seerne. Det er jo alligevel det man gør på mange måder.

Per Torbensen, Inger Sundsvald og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Og nej, jeg synes ikke bestemt at alt dette hvide kristne middelklasse fokus på sprit, patter, babser, underliv, og de dertil hørende ord og uord (slang) er sjovt. Højst er det tragisk...hvis ikke tragikomisk...

Og at kalde de mænd som optræder i de her serier for mænd er altså ikke fair; de er netop ikke mænd! De er store drenge i 20'erne, som stadig tror at deres kærester er deres mor. Og derfor lader dem bestemme om de skal have skyr eller cocio kakaomælk på deres cornflakes eller havregrød.

Og det er ikke sjovt når en ung mand tager en kvindelig chef på brysterne! Især ikke når den kvindelige chef tror at hun har en knude. Og at den kvindelige chef tror at man finder en kræftknude når man tager ordentligt fat om brysterne; man finder netop intet på den måde! Er det dog interessant at alle åbenbart synes at det er åhr så kært og årh så morsomt, at en kvindelig chef udøver sexchikane mod sine (mandlige) ansatte...

Og som sagt synes jeg ej heller at det er morsomt med denne fokus på al dette underliv....eller de her to udsendelser bøvede fokus på bøvede mænd...

Vibeke Rasmussen, Inger Sundsvald, Heidi Pedersen og Jens Overgaard Bjerre anbefalede denne kommentar

Hvorfor griner vi stadig af mænds ristede klunker?

Det gør 'vi' heller ikke - og det har 'vi' aldrig gjort.
Det må simpelthen være en komik, der er gået helt hen over 'vores' hoved.

/O

Lise Lotte Rahbek, Vibeke Rasmussen, Ingrid Uma, Inger Sundsvald, Heidi Pedersen og Morten Jespersen anbefalede denne kommentar
Inger Sundsvald

Der er en grund til at jeg ikke ser den ”humoristiske satire” i tv, og det er rart at få genopfrisket hvorfor. Det er åbenbart efterfølgerne for Kasper Kristensen.

I de senere mange år, er manden blevet gjort til grin, som et latterligt skvat, der tillader at kvinden har taget magten, både i hjemmet, på arbejdsmarkedet og i ”Staten” – til forskel fra de rigtige mænd, som forstår at sætte de latterlige, dominerende og inkompetente kvinder på plads.

Gad vide om det er derfor der er skabt en virkelighed, hvor en rigtig mand skal have skæg, for at virke mandig, og en kvinde skal have langt hår og stiletter, for at virke kvindelig?

Jeg skal da lige love for, at patriarkatet og reklameindustrien har fået sat dagsordenen, for at få gjort mænd opmærksom på, hvor latterlige de er, når de ikke opfører sig som ”naturen” har bestemt, nemlig som James Bond og som ”Seje mænd i hurtige biler”:
http://www.information.dk/471852
…hvor der er kvinder med kraftig makeup og den rigtige kvindelige hårlængde.
Seje kvinder i en heltefilm kan ikke tænkes. For slet ikke at tale om en naturlig kvindelig ret til forbrug af yngre lækre mænd. Det går bedre den anden vej rundt, også i "satireprogrammer".

Karsten Aaen, Heidi Pedersen, Ingrid Uma og Marianne Mandoe anbefalede denne kommentar
Marianne Mandoe

Nu har jeg aldrig kunnet se det sjove i Casper Christensen og hvad der deraf er afledt.
Jackass siger mig heller ikke andet end at der er nogen mennesker der kan blive nomineret til en Darwin Award mens de stadig er i live.

Så "Vi" griner måske, men jeg er ret glad for ikke at være med i den samlebetegnelse.

christel gruner-olesen, Karsten Aaen, Vibeke Rasmussen, Niels Mosbak, Ingrid Uma og Inger Sundsvald anbefalede denne kommentar

'Gid der var en som ville trække bukserne ned og vende røven til tv-kameraet og slå en ordentlig skid lige i hovedet på alle seerne'.,,, ?
Selvsamme Casper Christensen. Tæskeholdet. 20 år siden.

Jeg har altid undret mig over Klovn serien: Hvorfor er Frank sammen med Mia når hun nu er så åbenlyst forfærdelig? Og hvorfor er Casper sammen med Iben (i serien) når han nu ikke prøver på andet end at snyde hende og lægge an på andre kvinder? Hvorfor slår han ikke bare op med hende og boller løs til højre og venstre som han jo allerhelst vil? Hvorfor er de sammen med kvinder som de synes har latterlige fritidsinteresser og som de synes siger og gør ting der er dumme?
Det er da dem som mænd der fremstiller sig selv som dumme i sidste ende.

Seriøst, jeg forstår ikke pointen! Jeg forstår ikke den der forherligelse af det dysfunktionelle forhold. Er det morsomt fordi folk (mænd) kan genkende sig selv i et sådant forhold? Det håber jeg sandelig ikke, for så er det da et mirakel at skilsmisse procenten KUN er på 50%

Karsten Aaen, Lise Lotte Rahbek og Inger Sundsvald anbefalede denne kommentar

Ak ja, hvor er der dog meget man går glip af når man ikke ejer et TV.

(Sarkasme og ironi kan være anvendt.)

Jack Jönsson, Marianne Mandoe, Heidi Pedersen og Inger Sundsvald anbefalede denne kommentar
Vibeke Rasmussen

Arh! Jeg havde jo bestemt, at jeg ikke ville klikke på linket. Fordi ordlyden jo tydeligvis netop skulle pirre min nysgerrighed og få mig til at 'klikke'.

Men nu gjorde jeg det så alligevel, og stiller mig som flere andre her, totalt uforstående over for den angivelige 'humor' i det omtalte. Og i Casper Christensen. Og i den uendelige strøm af 'satire'programmer, der som sit primære formål synes at have at gøre grin med 'underklassen', med de grimme, de utjekkede, de kiksede … kort sagt alle dem, der ikke er som os. Eller som vi i hvert fald ikke ønsker at identificere os med.

Hvad blev der af den væsentlige og begavede satire? Den, der får os til at se lidt nærmere og kritisk på os selv.

Og hvor blev den politiske satire dog af?

christel gruner-olesen, Karsten Aaen, Grethe Preisler, Michael Kongstad Nielsen, Lise Lotte Rahbek, Marianne Mandoe, Niels Mosbak og Inger Sundsvald anbefalede denne kommentar
Anders Sørensen

Hej Vibeke Rasmussen, den "politiske satire" findes over alt. Også i Klovn.

Alt er politik.

Den "begavede satire" findes der, hvor du synes, den er. Hvilket vel er paradoksalt på sin vis.

Hvad kommer humoren af og hvor kommer den fra.
Siger humoren rigtigt meget om vores kultur og er det en rigtig antagelse, så er det vel også rigtigt, at hvis vi ikke kan lide vores humor, så kan vi vel heller ikke lide vores kultur.
Ja, hvem savner ikke den gamle Bornedal som var inspireret af lorteland sketchen, som Buster Larsen opførte og skrev landeplagen "Det er satme` for uhyggeligt du" i den geniale udførelse af Peter Scrøder.

Michael Kongstad Nielsen

I dette tilfælde tror jeg Yde og hendes tænkte medsammensvorne griner, fordi de mangler karakterstyrke. Det kaldes også medløberi. Når de andre griner...

Annika Tiin Nielsen

Hvor er det interessant, at ingen, der kommenterer her, synes at have set de to serier, som artiklen handler om.

Har I SET Kødkataloget? Jeg synes den er sjov, velspillet, velinstrueret og skarp.

Og undskyld, men hvad var dansk humor UDEN Casper Christensen og f.eks. Mandrilaftalen? Jeg bliver sgu bekymret når det kommer til Informations læsere og jeres/vores humoristiske bagkatalog.

http://www.youtube.com/watch?v=Z6BxWvV35wg