Læsetid: 7 min.

I kaptajnens fodspor

Tom Buk-Swienty bruger dagbøger, malerier, breve og ikke mindst sig selv, når han som reportagejournalist rejser tilbage i tiden. Arbejdet med sin nye bog om den krigsentusiastiske danske kaptajn Dinesen bragte ham hele vejen fra de midtjyske godser til Schweiz, hvor han med gamle kort og et videokamera i hånden fulgte i hælene på sin hovedperson. Information er gået tæt på forfatterens metode
På opslagstavlen på kontoret i Odense har Tom Buk-Swienty lavet en tidslinje over Kaptajn Dinesens liv. Her bliver alle begivenheder, personer og kilder sat i system under de overskrifter, der danner grundlaget for bogens forskellige afsnit. I bunden af billedet ses Dinesen i sin rulamsjakke.

Tor Birk Trads

13. september 2013

Vejrudsigten lovede sne over Schweiz. Selv sad Tom Buk-Swienty i Sønderjylland, hvor han netop havde fejret juleaften med familien. Han var nødt til at udnytte chancen. Bare et par dage i snelandskabet ville give ham, hvad han behøvede. Sønnen Alexander og nevøen Jonas, der på det tidspunkt gik i 3.g og 1.g, indvilligede i at tage med. De ville være hjemme igen til nytår. Og inden længe sad de alle tre i den hvide Golf på den tyske autobahn.

Med utallige gamle gulnede kort og et kamera i tasken, nåede de Schweiz i juledagene 2012. Forinden havde Tom Buk-Swienty brugt tre år på at genoplive den danske kaptajn Wilhelm Dinesen. Fra hans opvækst på godset Katholm på Djursland til hans kamp under Slaget ved Dybbøl og hans farefulde engagement som frivillig kaptajn for den franske hær under krigen mod tyskerne i 1870.

Utallige timer, dage og uger havde Tom Buk-Swienty siddet med hovedet begravet i dagbøger, erindringer, breve og billeder af den unge kaptajn, der senere blev far til Karen Blixen. Efterhånden fik han kortlagt hans liv, og det blev tydeligt, at nogle begivenheder betød mere end andre.

Tiden som kaptajn i den franske hær blev afgørende for Dinesens selvforståelse. Han havde været med i Dybbøl og tabt til preusserne, og nu led han endnu et nederlag. Denne gang langt værre og mere ydmygende end det foregående. Ligesom i Tom Buk-Swientys arbejde med bestsellerne Slagtebænk Dybbøl og Dommedag Als havde forfatteren brug for at få alle historiske detaljer i fortællingen på plads. Dinesen havde gennemlevet nogle af de mest skelsættende år i sit liv under blandt andet sin flugt gennem Schweiz, hvor den franske hær efter et svidende nederlag til Preussen søgte beskyttelse.

Tom Buk-Swienty havde historien, men de sidste detaljer manglede.

100 kilometer på en halvaraber

Sådan gik det til, at Tom Buk-Swienty i juledagene satte kurs mod syd. Systematisk tilbagelagde den lille bil de samme 100 kilometer gennem de schweiziske bjerge, som Dinesen havde kæmpet sig gennem på sin halvaraber halvanden hundrede år tidligere. En farefuld flugt, hvor han blev nødt til at give sig ud for at være dansk hestehandler og lyve om sit oprindelige ærinde som fransk kaptajn for at slippe forbi de schweiziske soldater.

Vejen lå der endnu. Men den var blevet asfalteret. Til alt held for Tom Buk-Swienty og hans medpassagerer kunne de ubesværet trille af sted mellem skov og bjerge, mens sønnen forevigede snelandskabet med sit videokamera rettet mod forruden. Fornemmelsen af at slynge sig igennem bjerge og ned i dale skulle med i bogen.

Dinesen kendte ikke terrænet, og han havde ikke noget kort. Det fremgår af hans dagbog. Iført en gammel rulamsjakke og med revolveren skjult i bukserne lykkedes det ham næsten at komme gennem Schweiz uden at blive opdaget. Men i den lille by La Sagne gik det galt. Hans oppasser afslørede ham. Og i al hast fik Dinesen arrangeret sin flugt. I alt to kilometer i det ufremkommelige, snedækkede terræn kæmpede han sig vej, inden han var i sikkerhed på den anden side af bjerget. Sammenlignet med hesten kom Golfen ikke længere end til byen. Her blev den parkeret.

Til fods bevægede Tom Buk-Swienty og hans to allierede sig af sted på de små stier i sporet efter Kaptajn Dinesen og historien.

Detaljen gør forskellen

Tom Buk-Swienty løfter kaffekoppen og kigger ud ad vinduet. Nogen synes måske, at han bruger lige lovlig meget tid på at få detaljerne på plads. Men det er detaljen, der gør hele forskellen.

»At jeg har været af sted har givet bogen de der usynlige ting, som man ikke præcis kan pege på. Det er bare min egen forståelse af terrænet og forholdene. Jeg kunne godt have siddet hjemme med Google Maps og med hans dagbøger, og jeg kunne sikkert have skrevet mig tæt på det, jeg skriver her. Men når jeg er på de historiske steder, så har jeg den der fornemmelse af indlevelse. Det er det, der driver mit skriveri, det er indlevelse, og den kan jeg kun få, hvis jeg er på stedet.«

Tom Buk-Swienty sidder på sit kontor i det lille byhus i Odense. Han opbevarer al sit materiale til bogen i en stor arkivkasse på hjul under skrivebordet. Hvert afsnit har sin egen mappe med kildeuddrag, breve og billeder.

På væggen bagest i lokalet kigger stramme aristokratiske ansigter ud i rummet. Alle har de en relation til Kaptajn Dinesen, og alle er de placeret på tidslinjen, der løber øverst på den store stoftavle, som indrammer kaptajnens liv. Fra fødslen på Katholm Gods til han kommer hjem fra strabadserne under borgerkrigen i Paris. Det hele er sirligt sat op med sorte tegnestifter.

Kilder på kistebunden

Allerede i 2010 begyndte Tom Buk-Swienty at researche Kaptajn Dinesens liv. På det tidspunkt var han ikke engang udkommet med Dommedag Als endnu. Han var faldet over Dinesen i forbindelse med sin research til Slagtebænk Dybbøl, hvor han var kommet på sporet af nogle af de kilder, kaptajnen havde efterladt sig.

Gennembruddet kom, da Tom Buk-Swienty sammen med Tore Dinesen, der er Wilhelm Dinesens 80-årige barnebarn, gik ind på Det Kongelige Bibliotek og fik adgang til familiematerialet. Indtil da havde materialet været klausuleret. Der gik ikke lang tid før, Tom Buk-Swienty kunne se, at her lå nøglen til hans historie. En lille læderindbundet dagbog, der, efterhånden som han bladrede i den, fortalte om hele den forunderlige rejse, kaptajnen havde været på. I fare for liv og lemmer – midt i verdenshistorien.

»Jeg kan se, at han skriver meget tæt på siderne. Så på det her tidspunkt ved jeg, at uanset hvad, om jeg kan afdække hele mandens liv eller ej, så har jeg noget her, som er fantastisk kildemateriale, som ikke rigtig er blevet brugt før, og som kan tage mig med ham på den her rejse.«

Tom Buk-Swienty begyndte at læse breve, dagbøger og hvad, der ellers fandtes af familieerindringer. Mængden af kilder og noter på opslagstavlen voksede. Og efterhånden fandt han ud af, at Wilhelm Dinesen var tæt på den mægtige familien Frijs, som var den største godsejerfamilie i Danmark, bosat på Frijsenborg Slot i Jylland. Han peger op på et stort slot på opslagstavlen og flytter igen fingeren, så den lander på et familiebillede med blondekjoler, slangekrøller og en mand i sort jakkesæt: »Her har vi Dinesens onkel Frijs, hans tante Tyra og hans fætre og kusiner.«

Sammen med den nuværende ejer af Frijsenborg fandt Tom Buk-Swienty en kiste fyldt med breve og dagbøger fra Dinesens tante.

»Dagbøgerne kastede lys over Dinesen på en helt ny måde. Der er nogle mørklagte år, hvor jeg simpelthen ikke vidste, hvad Dinesen foretog sig. Men jeg kan se, at tanten skriver, at nu kommer Dinesen på besøg, og nu har han kærestesorger igen, og nu vil han i krig, fordi han ikke vil være her mere på grund af kærestesorger. Pludselig, ud fra de små beskrivelser, forstod jeg mere om de år hans liv, som jeg ellers ikke havde vidst noget om.«

Historien i 3D

Rejsen i Kaptajn Dinesens fodspor er et forsøg på at give begivenhederne en ekstra dimension. En form for 3D-effekt, som Tom Buk-Swienty selv beskriver det. Ved at blande sine egne iagttagelser med uddrag fra Dinesens dagbog og sekundære kilder nærmer han sig meter for meter, detalje for detalje, de begivenheder, som kaptajnen var en del af. Han giver læseren mulighed for at være med i forreste række som tilskuer til den europæiske historie. Som i slaget ved Chenebier, en lille by i det nordøstlige Frankrig. Tom Buk-Swienty finder endnu et gulbrunt kort frem fra bunken på bordet og laver cirkelbevægelser med fingeren over en utydelig tekst. Kortet er dateret 5. januar 1871.

Dinesen var kun 25 år, da han deltog i slaget, som han beskriver både i sin dagbog og senere i et militærhistorisk tidsskrift. På det tidspunkt var han frivillig stabsofficer i den franske hær og med til at lægge strategier. Derfor opholdt han sig sammen med cheferne og blev ikke selv sendt til forreste række.

»Ud fra hans beskrivelser i dagbogen fandt jeg frem til, at han må have stået cirka her.« Tom Buk-Swienty flytter fingeren fra kortet og peger op på et maleri på opslagstavlen. Det forestiller en skråning fyldt med franske soldater, der stormer af sted med ladte rifler hen over deres døde kammerater. Ifølge Tom Buk-Swienty står Dinesen på toppen af bakken og kan se ned over slagmarken, hvor franskmændene angriber preusserne, som ligger nede i dalen. Tom Buk-Swienty tog selv ud og fandt bakken. »Jeg stod her, hvor Dinesen stod, og maleren stod her.« Han peger igen på billedet. Den franske maler Neuville brugte hele sit liv til at rekonstruere krigens afgørende øjeblikke med motiver som det, der hænger på opslagstavlen i Odense.

»De her historiemalerier er fantastisk spændende. Nogle af dem er meget romantiserende, men spillereglerne for historiemalerne dengang var, at det skulle være præcist. Formerne skulle være præcise, landskaberne blev malet på stedet, og de blev rekonstrueret efter øjenvidneberetninger. Inden jeg går i gang med sådan et projekt, er det enormt vigtigt for mig, at jeg kan se stederne for mig. Jeg bliver nødt til at have nogle kilder, der kan tage mig ind til afgørende øjeblikke. Det er det, jeg søger meget efter, det er et sted med min person.«

Opslagstavlen på endevæggen er fyldt. Men på væggen til højre fortsætter tidslinjen, og under den hænger billeder af indianere og små notater. For Kaptajn Dinesens eventyr stopper ikke, efter han er vendt hjem fra Paris. Tværtimod. Han drager over Atlanten og opsøger de indfødte.

Tom Buk-Swienty er selvfølgelig rejst med, og har han allerede fundet kaptajnens hytte i Amerika.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig – første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Emil Have
  • Thomas H. Pedersen
  • Kristen Carsten Munk
  • Christian Svenstrup Harder
  • Lone Christensen
  • Niels Mosbak
Emil Have, Thomas H. Pedersen, Kristen Carsten Munk, Christian Svenstrup Harder, Lone Christensen og Niels Mosbak anbefalede denne artikel

Kommentarer

Robert Ørsted-Jensen

Glæder mig tiul at læse resultatet lyder sateme spændnende og Dinesens bog om pariserkommunen fra 1873 var i sig selv god læsning

Niels Engelsted

Efter de fine bøger om nederlaget ved Dybbøl og Als har Buk-Swienty kastet sig over noget, der er mere i tidens ånd: Den danske Jens som international kriger på fremmed mission og eventyr i det udenlandske. Man må tro, at de også kan blive til en spændende tv-serie.