Læsetid: 2 min.

Nichedialekten, der ikke vil dø

Dommerne fra ’VM i Synnejysk’ oplever sønderjysk som en dansk dialekt, der afviger fra den typiske dødskurs, men måden dialekten bliver brugt på er under forandring
7. september 2013

De to forskere var ikke i tvivl, da de blev spurgt. Professor og doktor i flersprogethed Elin Fredsted fra Flensborg Universitet og forskningschef i sprog Michael Ejstrup fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole ville hellere end gerne være dommere i verdens første verdensmesterskab i dialekten sønderjysk.

Når man spørger Elin Fredsted, som har brugt mange år på at forske i sprog i grænseregionen mellem Danmark og Tyskland, er det ikke tilfældigt, at det lige præcis er sønderjyderne, som vælger at holde en konkurrence i deres dialekt:

»Sønderjysk er stadig meget levende, mere end mange andre dialekter. Det giver ingen mening at tale om, at den sønderjyske dialekt er ved at uddø, vi bruger bare dialekten på en ny måde.«

I de seneste år har Elin Fredsted observeret en stigende brug af dialekter som et emblem, der på en diskret måde indikerer, hvilket område man stammer fra. Når sønderjyder, der ikke taler sønderjysk, for eksempel siger »mojn«, er der tale om en emblematisk brug af dialekten. Men det er ikke kun i den emblematiske brug, at sønderjysk består.

»Der er masser af nicher, hvor dialekterne overlever,« siger Elin Fredsted.

Hun synes, at der i den seneste tid er sket spændende ting omkring dialekter og regionalsprog.

»Sønderjyderne opfatter det i højere grad som en rigdom. Dialekterne er noget, vi har gavn af. De giver en styrket sproglig og kulturel mangfoldighed. Den vil sønderjyderne gerne bevare,« siger Elin Fredsted.

Globaliseringen og det nære

Michael Ejstrup er imponeret over sønderjydernes indsats ved verdensmesterskabet, men udelukker ikke, at andre lokalbefolkninger kunne gøre det samme.

»Der er noget særligt ved sønderjysk kultur, fordi de har den der tyske nabo, som nogle gange er kommet og har snuppet deres land. Men man kunne sige det samme om den måde, København hævder sig over for svenskere, bornholmere over for deres fjender og så videre,« siger han.

Michael Ejstrup tror, at globaliseringen spiller en stor rolle, når det kommer til bevarelsen af dialekterne.

»Vi taler meget om globalisering, og når noget bliver globaliseret, spiller det nære samfund en meget større rolle. Du kan få en kæreste fra Kina i morgen, hvis du vil, men dem, der skifter dine dæk på bilen og passer dine børn, bliver i højere grad vigtige,« siger Michael Ejstrup.

Han gør op med tankegangen om, at dialekterne er ved at dø.

»Vi har hørt forskere sige i mange år, at dialekterne var døde og borte, men det ser lidt ud som om, at det ikke passer, for hvordan kunne man så lave et arrangement som dette?« spørger Michael Ejstrup.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu