Læsetid: 3 min.

En poetisk Vesterbro-rod

Med Ole Ernsts død har Danmark mistet en af sine helt store karakterskuespillere, som i en lang årrække også var en af de mest efterspurgte. Men han havde et problem
I en lang årrække var Ole Ernst en af de mest efterspurgte skuespillere i Danmark overhovedet. Rollerne bød sig uophørligt til, også på film og i tv, og han tog dem på sig og gav dem altid noget ekstra.

Mogens Ladegaard

2. september 2013

Ole Ernst var en Vesterbro-knægt, der kom ind i varmen i den fine kultur. Jeg så ham i en af sine første roller overhovedet, om ikke den første, i begyndelsen af 1970’erne. Han havde en birolle i et stykke, som gik på Det Kongelige Teaters eksperimentalscene, Comediehuset i Ny Østergade. Stykket foregik i Prag, og Ole Ernst spillede en ung mand, der vekslede sort, som det hedder, for udenlandske gæster i byen. Skønt det var en meget lille rolle, fik han alt ud af den, og det var tydeligt, at teatret havde fået et talent ud over det sædvanlige.

Senere skrev jeg en monolog til ham, som han reciterede ved en af de årlige Robert-prisuddelinger, og det var i den forbindelse, han forklarede, at poesien er den kunstgenre, som teatret var allermest forbundet med. Ole Ernst var lyrikelsker og forsøgte sig også selv, men det var på film og teatret, han fik sine allerstørste sejre, og hans fortolkning af Jeppe på Bjerget står som nok det største af flere højdepunkter. Claudius i Hamlet og Mozart i Amadeus var et par af de andre.

Før han kom på elevskole på Odense Teater, havde han haft alle mulige småjob som kok, bud, glarmester, sømand og teatermedhjælper. En udmærket uddannelse i selve det pulserende liv. Den kunne han trække på.

Kunne næsten alt

I en lang årrække var han en af de mest efterspurgte skuespillere i Danmark overhovedet. Rollerne bød sig uophørligt til, også på film og i tv, og han tog dem på sig og gav dem altid noget ekstra. Desværre for ham var det før, dansk film fik sin guldalder, hvorfor en del af rollerne ikke bød på det helt store at rive i for en karakterskuespiller som ham, men i Hans Christensens tre film, Flugten, Per og Blind Makker var der bid, og han fik en Bodil. Det gjorde han også for sin rolle i Morten Arnfreds Der er et yndigt land. Mindeværdig er desuden hans indsats som den fallerede litteraturkritiker Ole Jastrau i Ole Roos’ film over Tom Kristensens Hærværk, ligesom mange vil huske ham fra to film af Anders Refn, Sort Høst og Fædrene æde druer samt Palle Kjærulff-Smiths Peter von Scholten.

Han mestrede også komedien. Det gjorde han i Erik Ballings Olsen-bandefilm, hvor han var politiassistent med den stående bemærkning: »Jamen, det er jo ulovligt«. Han var også med i Huset på Christianshavn og Bryggeren. Der var ikke ret meget, han ikke kunne som skuespiller.

Kong Alkohol

Men han havde et problem. Nogle psykologer er af den opfattelse, at folk, som skifter miljø, er særligt udsat for problemer senere i deres liv. Springet fra rod på Vesterbro til finkulturens yndling var stort og kunne være grund nok til det, der ingen hemmelighed var: At han jævnt hen følte trang til at knalde ud på sprut, når han havde fri. Men eftersom den ene rolle tog den anden, havde han stort set aldrig fri. Det gik da også galt et par gange, hvor han simpelthen ikke dukkede op.

Det skete på Det Kgl. Teater og Tv-Teatret. Kollegerne var ellers meget forstående. Alkohol i store mængder er jo ikke et ukendt fænomen i kunstnerkredse. Tabloidaviserne bød ham velkommen på forsiden, og han blev præsenteret for erstatningskrav. Om de også blev indfriet, skal jeg ikke kunne sige. Men han dukkede altid op igen, for talentet kunne ikke undværes. Forresten havde han også kvindetække og nogle gange deraf følgende turbulens i sit privatliv. Aviserne omtalte ham som en følsom rod.

Han forlod Det Kgl. Teater efter 16 år, men vendte tilbage efter mange år som freelancer og blev medlem af ensemblet. Rollerne i tv og film blev mindre, men stadig kunne han bruges og sås blandt andet i Rejseholdet og Forbrydelsen. I 2002 havde han en god karakterrolle i Jesper W. Nielsens film Okay som Paprika Steens døende far. Gennem årene modtog han en række hædersbevisninger.Det er svært at sige, men man kan lege med tanken om, hvad han yderligere kunne have drevet det til, om Kong Alkohol ikke i så høj grad havde regeret. Men sådan kan man ikke stille det op. Dæmonerne var en del af det, der gjorde ham til, ja, til ham, og mere end det, han ydede, kan man ikke forlange af nogen.

Teatret har mistet en af sine helt store skuespillere. Ole Ernst døde ifølge den nærmeste familie efter et par måneder »med skrantende helbred«, 73 år gammel. Han sov ind i stilhed i sit hjem på Østerbro.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu