Læsetid: 5 min.

Publikum kræver erstatning for den dårlige oplevelse

Hvert år håndterer Forbrugerklagenævnet og landets kulturarrangører stribevis af sager, hvor danskere er blevet skuffede over kulturbegivenheder, der har købt billet til. Klagerne er møntet på den subjektive oplevelse, og henvendelserne bliver stadig mere aggressive. Vi er gået fra at være publikum til at være forbrugere af kultur, mener ekspert
Illustration: Jesse Jacob/iBureauet

Illustration: Jesse Jacob/iBureauet

17. september 2013

En mormor tager sine børnebørn med i teatret for at se balletten Nøddeknækkeren. Efterfølgende vil hun have sine penge retur. Hun mener, at stykket var for uhyggeligt.

Koncertgængere forlanger billetterne refunderet efter en Whitney Houston koncert. Sangerinden sang så hæsligt, at de blev nødt til at gå.

Aarhus Teater har hyret svenske skuespillere i forbindelse med en forestilling. Flere klager efterfølgende over, at de ikke forstod, hvad de sagde.

Efter Madonna-koncerten i Horsens ville en koncertgænger have pengene tilbage, da han på grund af de godt 80.000 deltagere ikke kunne se scenen.

En mor har lovet sine børn koncertbilletter til forreste række. Hun klager over, at billetterne er udsolgt, og at hun nu står tilbage med to grædende børn.

Nogle af klagerne ligger i mappen med afviste sagen hos Forbrugerklagenævnet. Andre er ikke nået længere end til arrangørerne. For hverken nævnet eller kulturarrangørerne kan tage stilling til kunstnernes formåen eller brugernes bristede forventninger og må derfor ofte afvise klager. Alligevel fylder klager over den personlige oplevelsen langt mere end klager over faktiske fejl, forklarer specialkonsulent Uffe Foged Jespersen fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

»Ofte er det ikke muligt for os at tage stilling til de klagepunkter, kulturforbrugerne kommer med, fordi det typisk handler om en subjektiv oplevelse i de her sager.«

Behovet for at klage over oplevelser har ikke altid fundet sted, men er et produkt af kulturens forandrede rolle i det moderne samfund, mener sociolog og fremtidsforsker Birthe Linddal Jeppesen.

»I dag ser vi os selv som forbrugere frem for borgere. Kulturen bliver ikke længere betragtet som et tilbud, der bliver stillet til rådighed. Oplevelserne er en ydelse, du køber, og ligesom på det private arbejdsmarkedet skal kunstneren levere varen. Når den tankegang indlejrer sig hos folk, får de også en meget kortere lunte,« forklarer hun.

Smæk for skillingen

Gæsternes adfærd varierer ifølge arrangørerne alt efter, hvem de er, og hvor ofte de benytter sig af kulturelle tilbud. Mens de faste gæster til et bestemt egnsstykke sjældent brokker sig, modtager de store koncertarrangører flere klager. Og i Musikhuset Aarhus genkender programchefen, Mette Kier, tendensen til de subjektive klager.

»Vi har en del subjektive henvendelser om, at gæsterne ikke kan se til koncerter, men også klager hvad angår lyden. Vi har et spritnyt, fantastisk lydanlæg i vores sale, men der er meget forskel på, om folk synes, musikken er for høj eller ej. Vi har også nogle gange børneforestillinger, hvor folk desværre ikke har sat sig ind i, hvad aldersgrænsen er og simpelthen tager for små børn med og derfor får en dårlig oplevelse,« siger hun.

Hos Billetten.dk, der står for salg af billetter til størstedelen af landets mindre spillesteder og teatre, er det alt fra våde teatergæster til vrede forældre, der klager, fortæller direktør Søren Ravn.

»Når vi hører brok over udendørsforestillinger, er det ofte, fordi det begyndte at regne. Gæsterne må ikke slå paraplyer op på grund af udsynet, og så bliver de våde, eller deres biler kører efterfølgende fast i mudderet. Hvis stykket derimod bliver vist indenfor, modtager vi klager over, at der var for voldsom lyssætning, eller at lyset var for dystert. Sidste år fik vi også en henvendelser fra Aarhus, hvor der blev brugt skuespillere fra Sverige, og flere klagede over, at de simpelthen ikke fattede, hvad de svenske skuespillere sagde,« siger Søren Ravn.

Han fremhæver, at især forældre kan blive meget frustrerede, når det gælder kulturoplevelser til deres børn

»Vi har oplevet at blive ringet op af en mor, som i to timer havde forsøgt at booke billetter til en koncert. Vi blev svinet til, for nu havde hun forsøgt at få billetter nede foran, men de var udsolgt, og de gad ikke sidde oppe bagved, for det var slet ikke den oplevelse, hun havde stillet sine børn i udsigt. Nu stod hun her med to grædende børn, og hvad fanden ville vi gøre ved det?« refererer Søren Ravn.

Ifølge Birthe Linddal Jeppesen er kulturforbrugerne blevet mere kritiske, og de sammenholder prisen med den oplevelse, de forventer at få. Hvis oplevelsen skuffer, betyder det pengene tilbage.

»Moderne mennesker tager hele tiden udgangspunkt i sig selv, og derfor bliver de også meget let skuffede, hvis det ikke lige går, som de havde forestillet sig. De vil have value for money. Og jeg er sikker på, at hvis du spørger dem, så synes de ikke, at deres klager er af subjektiv karakter. Hvis den moderne forbruger ikke synes, at oplevelsen er det værd, de har betalt for, så reagerer de på det,« siger Birthe Linddal Jeppesen.

Udover at flertallet af klagerne er subjektive, peger både Forbrugerklagenævnet og arrangørerne på, at tonen i henvendelserne er blevet grovere, end den tidligere har været.

Tonen er grov og aggressiv

»Generelt set er tonen i de klagesager, vi modtager, blevet skærpet. Det er også det, vi hører fra de erhvervsdrivende,« siger Uffe Foged Jespersen fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Gæsternes tilbagemeldinger kommer hurtigere end tidligere, og selv om de også får mange positive henvendelser i bl.a. Musikhuset i Aarhus, bliver der ikke lagt fingre imellem, hvis gæsterne er utilfredse, forklarer Mette Kier.

»Folk kan godt være meget hurtige på aftrækkeren. De sætter sig ved tastaturet, så snart de kommer hjem og sender en klage, og så får vi nogle gange en mail, som er meget kontant,« siger hun diplomatisk.

Ifølge Søren Ravn, som har stået i spidsen for Biletten.dk i 13 år, er brugerne både blevet hurtigere til at reagere og mere aggressive, når de henvender sig.

»Det er stadigvæk kun en del af publikum, men folks reaktioner er blevet voldsommere. Tidligere har vi altid kunnet løse småproblemer, ved at sige; at det er en fejl, vi har nogle pressepladser til jer i stedet. Men nu om dage opstår der næsten slagsmålslignende tilstande. Folk bliver voldsomt forurettede. De grove kunder er blevet markant grovere både i deres sprogbrug og i deres attitude,« siger han.

Den grove tone og opførsel skyldes en ændret mentalitet blandt publikum, mener Birthe Linddal Jeppesen.

»Hvor man tidligere havde en eller anden ydmyghed over for kulturbegivenhederne eller den optrædende superstjerne, er ydmygheden i en vis grad forsvundet i dag. Mange synes faktisk, at de selv er stjerner og derfor ikke skal finde sig i noget,« siger hun.

Hvis de subjektive klager kommer til at fylde for meget i kulturlivet, risikerer vi, at kunstnerne forsøger at lefle for publikum og give dem det, de efterspørger, påpeger professor i kreative industrier ved Copenhagen Business School Per Dramer. Og det kan have vidtrækkende konsekvenser for alle parter, mener han.

»Der har altid ligget noget i kulturen om, at den også skulle have en dannelsesfunktion, der ikke ligger i almindelige produkter. Man kan sige, at i yderste konsekvens, hvis det bliver mindre attraktivt at få de her klager, kunne man godt forestille sig, at kunstnerne lægger bånd på sig selv og i virkeligheden laver nogle mere tandløse og måske oven i købet standardiserede produkter, fordi de ved, at det er det, flertallet af befolkningen vil have,« siger Per Dramer.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Brian Pietersen
  • Amalie Mathiesen
  • Adam Lajtoch-Rosschou
  • Johannes Lund
  • Henrik Jensen
Brian Pietersen, Amalie Mathiesen, Adam Lajtoch-Rosschou, Johannes Lund og Henrik Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Alan Strandbygaard

Hm...

Hvis publikum kræver erstatning for den dårlige oplevelse, hvorfor er der så ikke nogen der kræver erstatning fra den forestilling vor regering opfører?

Peter Plesner, Adam Lajtoch-Rosschou, Rune Petersen, Mike Hanson, Tina Skivild, Steffen Gliese, Troels Ingvartsen, Carsten Mortensen og lars abildgaard anbefalede denne kommentar

The bourgeoisie has stripped of its halo every occupation hitherto honoured and looked up to with reverent awe. It has converted the physician, the lawyer, the priest, the poet, the man of science, into its paid wage labourers.

Og skal vi vædde med at dem der råber højst og klager meget og bliver enormt meget forurettede over de her ting, ja det er såmænd de samme personer der om dagpengemodtagere mv. råber højest om det personlige ansvar mv...

Brian Pietersen, Mike Hanson, Lise Lotte Rahbek, Peter Taitto og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

»Vi har oplevet at blive ringet op af en mor, som i to timer havde forsøgt at booke billetter til en koncert. Vi blev svinet til, for nu havde hun forsøgt at få billetter nede foran, men de var udsolgt, og de gad ikke sidde oppe bagved, for det var slet ikke den oplevelse, hun havde stillet sine børn i udsigt. Nu stod hun her med to grædende børn, og hvad fanden ville vi gøre ved det?«

Helvede er da vist andre mennesker...

Brian Pietersen, Christian Pedersen, Adam Lajtoch-Rosschou, Alan Strandbygaard og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

"I dag ser vi os selv som forbrugere frem for borgere. Kulturen bliver ikke længere betragtet som et tilbud, der bliver stillet til rådighed. Oplevelserne er en ydelse, du køber, og ligesom på det private arbejdsmarkedet skal kunstneren levere varen. Når den tankegang indlejrer sig hos folk, får de også en meget kortere lunte,« forklarer hun."

Ja - selvfølgelig skal en koncertarrangør, kunstner m v levere en ordentlig vare - man betaler jo ganske saftige priser for billetterne.

Gamle dages stil, hvor kunstneren var en slags afgud, som man næsegrus beundrede ( og fandt sig i alt fra ) fordi han/hun var KUNSTNER , er forbi .

I artiklen fremdrages (bevidst) på manipulerende vis de værste eksempler på kværulanteri - hovedparten af klagerne er imidlertid ganske sikkert helt rimelige , men det forbigås i tavshed..

Lyden skal være i orden til en koncert og et skuespil - man skal kunne se scenen - kunstnere bør ikke møde i spirituspåvirket stand eller skæve af stoffer og stå og fjumre o s v.

Koncertarrangører og teatre er forretninger , der sigter efter at give overskud - og de skal som alle andre forretninger levere den lovede vare eller betale pengene tilbage..

Dan Johannesson

Curling generationen er for alvor på vej. Det bliver helvede på jord..

Brian Pietersen, Peter Breum, Carsten Mortensen, Adam Lajtoch-Rosschou, Torsten Jacobsen, Mike Hanson, Karsten Aaen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Jeg har været til 3 John Cale koncerter der i mindst eet tilfælde endte med at kunstneren gik ud som et lys med en whiskyflaske i hånden under flygelet, og de andre var pænt derhenad.
Jeg kom også til en fjerde i midtfirserne, hvor han var 'revitaliseret'.
Nåja, det blev så nok også den sidste.
Men jeg havde jo også hørt så rigeligt bedre :-)

Anders Sørensen

At tænke sig, at folk formaster sig til at brokke sig over ting, som andre, bedre føler det selvfølgeligt ikke at måtte brokke sig over.

Luk nu bare røven, oh underklasse!

Alt møde mellem mennesker igennem en kunstnerisk præstation er en risiko, underlagt stor fare og sandsynlighed for at mislykkes, og den lettelse, der indfinder sig, når forløsningen finder sted, er et kosteligt smykke.
Nogle gange kan denne risiko ikke overkommes, så bliver erfaringen en anden, mørkere, men ikke mindre dyrebar i sin erkendelse af den umådelige, næsten naturstridige indsats, kunsten kræver af sin udøver - og af sin modtager.
Kunst sker, og man reagerer på den, man er ikke et offer, hvis det ikke lykkes, man er et vidne.

Gry W. Nielsen, Filo Butcher, Torsten Jacobsen og steen nielsen anbefalede denne kommentar

Hvordan kan et teater tillade sig at have udsolgt, når JEG vil have billetter?
Hvordan kan skuespillere tillade sig at tale svensk, når JEG ikke forstår det?
Hvordan kan det tillade sig at regne, når JEG er udendørs?

Majbritt Nielsen, Erik Karlsen, Adam Lajtoch-Rosschou, Steffen Gliese og Henrik Jørgensen anbefalede denne kommentar

PS: En beruset eller stofpåvirket kunstner skal man selvfølgelig ikke bare finde sig i. Nogen gange er klagerne sikkert berettigede.

Dan@ Tror vist snarere det er Curling forældrene der folder sig ud.
Anders@ I tvivl om du er ironisk, for ser det her mere som et udtryk for adfærd hos 'de ressourcestærke/den kulturelle elite'.
Peter@ Tror du rammer meget plet med din sidste sætning. Det her handler også om offerroller.

Grundlæggende drejer det sig vel slet ikke udelukkende om opførsel i henhold til kultur, men generelt hvordan man opfører sig/taler/kommunikerer. At folk starter med at befinde sig i det røde felt, behøver man blot læse en enkelt tråd her på avisen for at erfare.

Men det er vel også det meget store behov for at udstille sig, som der står "Mange synes faktisk, at de selv er stjerner", der får moderen til at flippe ud, hun havde set i ånden de billeder hun skulle poste på FB fra første parket, og ikke mindst for at vise alle andre hvor ressourcestærk forældrer hun er.

Jeg ved ikke om det er udbredt at folk går tilbage til boghandleren for at få penge tilbage for en bog der ikke levede op til deres forventinger, eller fodboldfans der vil have pengene retur fordi der ikke blev scoret!!

Newsflash "Folk siger deres mening om vores kultur"

Og hvad kan vi så gøre ved det ville et tænkende menneske nok lige spørge sig selv ?
Well
1. Vi kan skrive en artikel om det, og få "kulturkunderne" til at skamme sig
ELLER
2. Vi kan forberede ordentlig, sørg for god infrastruktur ved koncerter, sørg for at have overdækket koncert evt. mm. - søge konstruktive løsninger

John Vedsegaard

Måske burde man kræve sin entre til Arken tilbage, at kalde en trappe som er faldet sammen for "kunst" er lige groft nok.

Dette for at vise et eksempel, der ellers ikke lige er omtalt her.

Salget af Kejserens nye klæder har nået nye højder, ikke kun på Arken men på utroligt mange "kulturtilbud", det er absolut på tide der kommer et opgør med den slags, for eksempel ved at tilskud fjernes fra de groveste eksempler og at folk kan få entreen tilbage.

Peter - jeg kom nu til at tænke på Blairs kulturminister, Kim Howells (der selv har studeret på et kunstakademi). Han kaldte, som kulturminister, meget at det, han så, for: "Conceptual bullshit".

Jeg ved, hvor han kom fra...

John Vedsegaard

Pladder Peter Hansen, det har intet med kunst at gøre uanset hvad den eventuelt symboliserer.
Og det er absolut ikke min trappe, så var den for længst kørt på genbrugspladsen.

For øvrigt har guldfisk i en blender, eller lort på dåse heller intet med kunst at gøre.

Torsten Jacobsen

I det øjeblik man mener at have retten til definitivt at definere hvad der er kunst, og hvad der ikke er, uden at føle noget behov for at argumentere for sit synspunkt, har man efter min mening diskvalificeret sig selv fra diskussionen. Et arrogant synspunkt, måske, men ikke nær så arrogant som forestillingen om at ens ukvalificerede mening har nogen relevans for andre overhovedet.

Til helvede med Rindalismen!

Der synes også at herske den misforståelse, at kunst primært bliver til ud fra et ønske om at tilfredsstille publikum.

Som koncertarrangør i det århusianske har jeg og mine medsammensvorne den tommelfingerregel, at folk kan få pengene igen indenfor det første kvarter. Vi præsenterer hovedsageligt moderne jazz, til tider tangerende det avantgardistiske, så det er helt fair hvis folk publikum fortryder. Til gengæld gider jeg ikke høre på brok fra folk der har stået og lade sig forarge i en halv time.

Majbritt Nielsen, Gry W. Nielsen, Tina Skivild, Christian Pedersen, Jacob Jensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

Endvidere arbejder kunstnere i en evig proces. I den forstand er der aldrig tale om et endeligt produkt. Snarere et work in progress. En forventning om at man som kunstpublikum bliver mødt af et færdigt værk er himmelråbende naiv. Blandt andet Heri opstår risikoen, for både kunstner og publikum, som Peter Hansen så rigtigt skriver ovenfor.

Måske kan dette perspektiv hjælpe lidt på humøret, hos de der åbenbart så ofte skuffes når de konfronteres med et værk, der ikke matcher deres forventninger?

Lad mig tilføje, nu der er plads til sandhederne, at det også er et ufatteligt arrogant synspunkt, at man mener, at forskere og kunstnere skal imødekomme folks behov for umiddelbart at kunne forstå, hvad der er de mest komplekse og hårdttilkæmpede indsigter i vores kultur, uden videre.
Når hårdt tilkæmpet kunstnerisk virke skal eksemplificeres, er få bedre end Picasso: http://www.youtube.com/watch?v=UOMI1JKfWwc&list=PL2552A1568298C8EC

Dan Johannesson, Torsten Jacobsen, Filo Butcher og Jacob Jensen anbefalede denne kommentar

Som så ofte er jeg lidt med og lidt mod ;)
Guderne skal vide at der bliver lavet helt utroligt meget dårligt eller ligegyldigt kunst, ofte betalt med offentlige støttekroner - Conceptual Bullshit er i mine øjne rammende og dækkende for måske 70% af al "kunst", men priserne for at benytte diverse kulturelle tilbud er alligevel ofte urimeligt høje.
Det må være rimeligt at klage hvis man er blevet taget i røven, selv af en "kunstner"

Artiklen synes dog primært at bruge eksempler på klager der er svære at tage seriøst, hvorfor egentlig det?
Folk som bedstemoderen der synes stykket var for uhyggeligt og ville have pengene tilbage, eller folk der brokker over regn ved en udendørs koncert burde have tæsk til køerne kommer hjem eller indlægges til observation på Bispebjerg. De kan umuligt udgøre substansen i en rimelig kritik.

Der er mange andre elementer i denne sag der bør tages med i en rimelig betragtning. Bl.a. reel kunst vs kommerciel kunst eller kunst som lidenskab vs kunst som job mv. Denne udvikling sætter i mine øjne spørgsmålstegn ved mange af kunstens og kunstnernes grundteser om egen placering og relevans. Denne udvikling gør jo netop mange værker til varer snarere end reel kunst, hvilket selvfølgelig bringer normale forbrugerkrav og forventninger i spil.

Robert Kroll @ I dag ser vi os selv som forbrugere frem for borgere...

Ja, jeg giver dig fuldstændig ret. Og hvis skyld er så det? Hvem er det der har banket forbrugerism ind i vores hoveder i over 30 år og samtidigt har banket egenskaber som solidaritet, medansvar og anstændighed ud af dem?

Den grove tone høres desværre ikke kun i klagesager over kulturarrangementer, den høres overalt, og den er kommet til os og vi er blevet tvunget til at acceptere den igennem vores medier og ikke mindst har vores politikere været nogle af de første der tog den grove tone til sig.

Det er dem vi skal have pengene tilbage fra.

Jeg længes tilbage til dengang, hvor alle sejl blev sat til for at beskytte imod reklamens overgribende påvirkning til meningsløst forbrug. Ikke mindst de mange fodboldkampe, DR desværre ikke kunne vise pga. reklamerne på banterne.

Torsten Jacobsen

@Toke Andersen
Problemet med at definere noget som uværdigt til at modtage kulturelle støttekroner er, at du så dermed implicit også mener at kunne afgøre hvilken kunst der gør sig fortjent til samme støtte. Sådan har vi det sikkert allesammen.

Derfor er der i Danmark etableret institutioner, som fordeler støtten på vores allesammens vegne. Hvis du har en bedre løsning er jeg lutter øren (jvf dog min holdning til Rindalismen ovenfor).

Jeg er meget uenig i, at en kunstner kan 'tage røven' på nogen. Kunstnere sælger i sidste ende oplevelser. Oplevelser er subjektive, og der kan derfor ikke stilles nogen form for kvalitetsgaranti. Naturligvis kan man stille visse krav til de fysiske rammer, i det omfang disse ikke er dikteret af værket, men oplevelsen af værket i sig selv, kan man efter min bedste overbevisning ikke klage over, medmindre man da så retter anklagen mod sig selv.

Torsten Jacobsen

Som en tilføjelse til Peter Hansens kommentar kl 9.19:

Kunsten er ikke demokratisk. Den privilegerer uhæmmet, på både kunstner- og publikumsside, de mennesker der investerer mest af sig selv. Jo større indsigt og kunnen, jo større udbytte. Det betyder naturligvis ikke at den forudsætningsløse beskuer ikke kan have en rystende og livsændrende oplevelse i mødet med et kunstværk. Ofte er det efter min erfaring netop sådan en interesse for kunst begynder.

Men som Peter Hansen skriver, så kommer indsigt altså ikke af sig selv. Det er ikke noget man som individ har et krav på. Det er tværtimod en livsopgave, som man kan tage på sig - så langt evnerne og interessen rækker.

"Hvis publikum kræver erstatning for den dårlige oplevelse, hvorfor er der så ikke nogen der kræver erstatning fra den forestilling vor regering opfører?"

Alan,
du må da indrømme, at det er fabelagtig god satire! ;-)

Vibeke Rasmussen

Udover en situation, hvor jeg uden forvarsel er blevet placeret bag en søjle uden udsyn til scenen, er den eneste anden situation, jeg rent umiddelbart kan komme i tanke om, hvor jeg måske ville overveje at kræve pengene tilbage, dén hvor jeg har betalt for at være tilskuer til en forestilling, og de agerende så prøver at inddrage mig som aktivt medvirkende i deres forestilling. Måske endda prøver at trække mig op på scenen.

Men selv da vil jeg nok ikke gøre det, men vil nøjes med at forlade 'skuepladsen'.

Vibeke Rasmussen, tidens unge instruktører har fabelagtigt gode måder at skabe en god, fælles stemning mellem optrædende og sal, der får folk til at deltage uden at føle sig udstillede og intimiderede.
Hold øje med Therese Willstedt, hun er i sine bedste forestillinger fabelagtig, og ikke kun til det, som hun heller ikke bruger i alle forestillinger.

Torsten Jacobsen, jeg vil nu gå så langt som til at sige, at kunsten netop er demokratisk, fordi den netop er tilgængelig for alle, der tager den op. Ydermere udspringer kunsten i vor kultur af demokratiske institutioner, fra de ældste tider.

Torsten Jacobsen

Men kunst er ikke lige tilgængelig for alle. På samme måde som viden ikke er det. Vi er ikke alle lige for vorherre, og både Einstein, Coltrane, og Picasso havde en adgang til verden, indenfor hver deres felt, som jeg ganske enkelt ikke kan opnå.hvor meget jeg end gør mig umage. I den forstand er kunsten udemokratisk. Og det begrænser sig ikke til produktionen af kunst, men også til receptionen af kunst.

I kernen af mit kunstforståelse ligger begrebet 'underliggørelse'. I kunsten tager man et allerede kendt fænomen, men det fordrejes, forvrides, til tider til det næsten ukendelige, og på en måde som kun kunsten kan gøre det.
Ud af dette vokser et nyt perspektiv, en anden måde at opleve og forstå verden på. Gennem kunsten møder jeg verden på en måde, som ikke var tilgængelig for mig før. Håbet er, at mødet med dette andet perspektiv, denne anden måde at være til på, kan smitte af på mit møde med den profane dagligdag. Måske forstår jeg lidt bedre andre synspunkter, andres virkeligheder. Måske opdager jeg gradvist at mit perspektiv kun er et blandt milliarder, at mit ståsted i verden ikke er den højeste tinde, men blot en krusning på et hav jeg ikke kan se begyndelsen eller enden på.

Det demokratiske potentiale burde i dette lys være åbenlyst. Og det er derfor at ignoranterne der for hurtigt dømmer (noget af) kunsten ude, som klager og vil have deres tid og penge igen, i virkeligheden ikke har forstået et klap af det hele.

For nu at citere en af mine yndlingskunstnere, indenfor Hip-Hop'en, hedengangne :

Straight up! - For Ni**as who don't understand:
Obviously this wasn't made for You, so F**k You!

Amalie Mathiesen

Når en forældre tager børn med til en forestillinger, som efterfølgende er for uhyggelig, og udbyderen for dette modtager klager, ligger problemet så ved forælderen? Det vil jeg ikke mene, da Forbrugsklagenævnet jo netop selv siger, at antallet af klager er stigende, og at de med tiden bliver mere og mere grove. Dette peger da alt sammen mod, at problemet ikke ligger hos de såkaldte ”forbrugere”, men derimod hos udbyderne. Det, at en mor skal bruge to timer på billetten.dk, og i sidste ende ikke ende op med at kunne købe det ønskede, er for det første alt for tidskrævende, og det er overhovedet ikke acceptabelt at en sådan hjemmeside ikke fungere optimalt, for det andet er kulturudbyderne blevet ringere til at informere kunderne om forholdene ved de givne events så som et begrænset antal pladser. Det er ikke okay!