Læsetid: 5 min.

’Revolution kræver tålmodighed’

Den egyptiske revolution kommer til at vare mange år endnu, mener den egyptiske kunstner Alaa Awad. For to år siden flyttede han sin kunst fra atelieret ud på Tahrir Pladsen i Kairo for at male opgøret med regimet. Nu fortolker han konflikten ved brug af traditionelle egyptiske figurer og symboler på Dronning Louises Bro i København
Alaa Awad vakte en vis opsigt, da han lagde sidste hånd på sit maleri på Dronning Louises Bro i København.

Sara Galbiati

4. september 2013

Hallo Julie, det ligner en engel med bue og pil.« En ung pubertetsentusiastisk dreng kigger op på de farvestrålende figurer. »Fuck, jeg hader graffiti,« vrænger den tynde, blonde pige. De sætter i løb efter resten af klassen. Deres hurtige skridt blander sig med lyden af cykelhjul, der bliver sluppet fri. Lige der, hvor Dronning Louises Bro krummer ryggen.

Farven kommer ikke fra spraydåser. Og kvinderne på den store finerplade mellem metalstilladserne er ikke engle. De er egyptiske gudinder. Isis og Nephtys, forklarer Alaa Awad med en begejstring, der overskygger den tøvende engelske udtale. Forbipasserende vrider nysgerrigt halsen for at opsnappe en bid af den mørke mand med den nystrøgne lyseblå skjorte og maling på hænderne. Han peger op på billedet.

»Det handler om erindring. Den revolution, der foregår lige nu, er et produkt af vores fortid. Jeg bruger de historiske symboler til at minde folk om, at vi ikke kan støtte vores land, hvis vi ikke kender vores fortid. Mennesker elsker deres land, fordi de elsker deres historie, og jeg tror, vi kan lære meget af historien. Min kunst skal hjælpe med at åbne døren til vores kultur og fælles erindring, så egypterne selv kan gå igennem den,« siger Alaa Awad.

Historien er vigtig, når Alaa Awad maler. Han bruger tegn og figurer fra oldtiden til at skildre den nuværende økonomiske og politiske situation i hjemlandet. Gudinderne symboliserer retfærdighed og passer på menneskenes sjæl. Mens et væsen med menneskekrop og ansigt som en løve forestiller den ødelæggelse, de politiske og økonomiske omvæltninger har medført i Mellemøsten.

»Vi skal gennem mange forskellige trin. Revolutionen er startet og vil fortsætte. Den vil ikke tage to eller tre år, men måske 20, 30 eller 50 år. Historien har vist os, at alle har problemer i starten af en revolution. Bare tænk på franskmændene eller russerne. Det er komplekst. En revolution kommer ikke lige pludselig, den tager tid. Vi vil have problemer mange år endnu, for når mennesker er under konstant pres, eksploderer de,« siger Alaa Awad.

Ud på gaden

Lugten af søvand og drønene fra en 5A-bus, der kaster sig over den sensommervarme bro, kan langtfra sammenlignes med den scene, hvor Alaa Awad første gang svingede penslerne til fordel for oprørerne. Tahrir Pladsen 2011. Midt i kampen i Kairos gader malede han, hvad han så. Krigsfanger, der blev ført bort af regimet. Og han kan tydeligt genkalde følelsen.

»Du er ét med menneskene omkring dig. Med landet. Selv om jeg kun var mig, så var jeg sammen med andre, flere tusinde. Det var vigtigt at være med. Hvis jeg ikke var taget af sted, ville mange andre have tænkt det samme og være blevet hjemme. Og så ville vi ikke have ændret noget. For det er ikke mine tanker, der betyder noget. Det er alle tankerne tilsammen. Vi blev en bevidsthed. Hvis du er i Egypten, bliver du nødt til at deltage i revolutionen. Være i gaderne sammen med dine venner og alle de andre. Du bliver nødt til at deltage, fordi det i virkeligheden er folkets problemer. Vi skal holde øje med vores land, for vi kan ikke blive ved med at være blinde,« siger Alaa Awad.

Indtil september 2011 malede Alaa Awad portrætter og skitser i sit atelier. Men da revolutionen brød ud, flyttede han sit arbejde ud på gaden. Lærredet blev skiftet ud med byens mure. Og motivet var ikke længere velhavernes stive ansigter, men virkeligheden. Han så det samfund, han var vokset op i, blive vendt på hovedet.

»Jeg kan ikke male landskaber og blomster, når jeg ser denne kompleksitet foran mig. Jeg bliver nødt til at være positiv over for mit samfund, for det er jeg forpligtet til. Derfor bruger jeg mine malerier til at støtte mit land, men også til at hævne det, for jeg kan ikke lide at slås. Jeg vil have fred, og vi bliver nødt til at lede efter den bedste løsning. Vi skal have et fælles mål, for mange egoistiske mål er ødelæggende for folkets fremtid,« siger Alaa Awad.

Hans farvestrålende finerplader tiltrækker mange nysgerrige blikke. Og en japansk turist er lige ved at snuble over de grønne træbænke, da han forsøger at forevige de sorte penselstrøg med sin iPad. Sådan er det, når kunsten bliver taget med ud på gaden, forklarer Alaa Awad. Han ser ikke sig selv som en politisk kunstner. Men han har en holdning, og mange er glade for hans kunst. Nogle gange spørger de, hvad han maler. Så ser de symbolerne og genkender dem. Måske fyrer de en joke af om Broderskabet. Egyptere er meget humoristiske, smiler Alaa Awad.

»Egypten er stadig det samme land. Folket har stadig de samme værdier og de samme principper. Og vi føler alle sammen et ansvar for vores land, uanset om det er i krig eller ej. Vi elsker det, ikke fordi det er det smukkeste land i verden, men fordi det er vores land og vores hjem. Det er ligesom at elske sin mor, ikke fordi hun er en smuk kvinde, men fordi hun din mor. Egypten kan klare revolutionen, for vi har haft mange af dem gennem tiden. Den her føles selvfølgelig vigtig for vores generation og de yngre mennesker, fordi den foregår lige nu,« siger han.

Måske er de egyptiske gudinder alligevel engle. Alaa Awad vil i hvert fald ikke bestemme, hvad publikum skal få ud af hans værker. Det er op til dem selv. Ifølge ham forstår de fleste, at der er krig i Mellemøsten, at der er forskellige grupper, og at situationen er kompleks. Alligevel håber han, at folk tænker på det store perspektiv, når de ser hans malerier.

»Menneskelivet har en ende, men fremtiden fortsætter uden os. Jeg og alle de andre vil være væk en dag, men vores land vil stadig være der, og historien vil forsætte. Derfor skal vi ikke gøre det værre for os selv og de kommende generationer ved at fokusere på økonomi og egen vinding. Det handler om egypternes frihed, ikke om krig og penge,« siger Alaa Awad.

Alaa Awad udstiller på Dronning Louises Bro I København i anledning af Images Festival, der fortsætter frem til på lørdag

Man kan også se hans malerier i Holbæk fra 8. september til 27. oktober i forbindelse med udstillingen ’How far away is the Horizon?

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Oliver Riel
  • Niels Mosbak
  • Tom Paamand
Oliver Riel, Niels Mosbak og Tom Paamand anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu