Nyhed
Læsetid: 4 min.

Bibliotekstyve stjæler ikke bøger

Langfingrede biblioteksgængere stjæler hvert år for tusindvis af kroner på de danske biblioteker. Men hvor det tidligere var håndbøger om hamp, medicin og bomber, der stod øverst på bibliotekstyvenes ønskeliste, er det i dag computerspil og tidsskrifter
Engang var ’Hampedyrkerens håndbog’ den mest populære blandt tyvene på Frederiksberg Hovedbibliotek.

Mads Jensen/Ritzau Scanpix

Kultur
11. oktober 2013

Øjnene glider ned over reolen. Nummer 63.37. Under landbrug. Lige der, ved siden af en bog om roser, står den: Hampedyrkerens Håndbog. Med gule bogstaver og aftegningerne af blå-grønne hampeblade på forsiden. I dag er der to eksemplarer hjemme på den laminerede træreol på Frederiksberg Hovedbibliotek, men sådan har det ikke altid været.

Vibeke Schmidt har været bibliotekar i 11 år og arbejder til daglig i voksenafdelingen på Frederiksberg. Hun har fulgt udviklingen. »Tidligere var Hampedyrkerens Håndbog, der er en guide til, hvordan du dyrker hamp derhjemme, meget populær, men den er der ikke nogen, der stjæler i øjeblikket,« siger hun.

For år tilbage var håndbogen et af de mest populære bytter, når bibliotekstyvene lod lånerkortet blive hjemme og gik på rov. Og bibliotekarerne skulle passe ekstra godt på de dyre af slagsen som eksempelvis Legathåndbogen og lovbøger. Men også undervisningsbøger som Klassisk og Moderne Samfundsteori og Lægemiddelleksikonet fik ofte reservationskøen til at gå i stå. Karin Grøndal fra Hovedbiblioteket i Esbjerg uddyber: »Før i tiden kunne vi aldrig være sikre på, at Den store bog om hamp, Satans Bibel og Sådan laver du en bombe var hjemme. For lige så snart vi købte bøgerne, var der nogen, der syntes, at det var mere interessant at have dem derhjemme end her hos os. Nogle gange kommer folk også med bøger, som er udgået, og spørger, om vi ikke snart skal have den kasseret. Det skal vi ikke. Men man kan jo godt frygte, at sådan en forsvinder en dag,« siger hun.

Hvis tyven først har set sig lun på et materiale, er det svært at stille noget op, forklarer bibliotekarerne. På Frederiksberg Bibliotek afmonterede en tyv ryggen på en bog og byttede indholdet ud med en medbragt bog, hvorefter den blev smuglet ud af biblioteket i ny forklædning.

Og på Københavns Hovedbibliotek har man oplevet, at lånere har kastet bøger ud ad vinduet for at undgå at aktivere alarmen. Det samme har Karin Grøndal oplevet. »Jeg arbejdede på et tidspunkt på et bibliotek, hvor de ringede fra rådhuset overfor, at nu stod der altså nogen og kastede bøger ud af vinduet,« siger hun.

Bibliotekerne registrer ikke, hvor meget materiale, der årligt forsvinder som følge af tyveri. For de stjålne bøger og spil havner i samme statistik som bøger, der bliver væk, bøger, der går i stykker, og bøger, som aldrig bliver afleveret igen.

Fra bøger til computerspil

De mange elektroniske opslagsværker, der er blevet tilgængelige på nettet, har betydet, at de gulnede sider ikke længere har samme værdi som tidligere. Det har løst en del af svindproblemet, forklarer Kent Skov, der er bibliotekschef i Odense.

Til gengæld har det langfingrede publikum fået nye favoritter. Computerspillene.

»Medieudviklingen er sådan, at bøger er ikke lige så attraktive, som de har været, medmindre du har en personlig interesse i at eje noget, der er blevet kultagtigt som for eksempel tegneserier. De materialer, der er mest attraktive for tyvene lige nu, er spillefilm og computerspil. Flotte kunstbøger bliver også taget, men det er i et meget lille omfang,« siger Kent Skov. Den udvikling bekræfter Kirsten Bolt fra Hovedbiblioteket i Aalborg. »Det er blandt spillene, der sker et svind. Men tingene forandrer sig også. En gang var det cd’er, der blev hugget. Så var det filmene, da de var nye. Nu kan du jo tage en helt masse ned fra nettet, men det kan du ikke så nemt med nogle af de nye computerspil og spil til PlayStation og X-box, så det er også dem, vi passer ekstra godt på,« siger hun.

Selvom bibliotekarerne ikke har tal på tyverierne, er de ikke i tvivl om, at de finder sted. Det vidner antallet af afrevne alarmer om, forklarer Kirsten Bolt.

»Man kan jo godt have en fornemmelse af, at nogen laver en trafik med at tage materialerne ud til toiletterne og tage stregkoderne af. Nogle gange kan vi se, at den chip, der er sat rigtig godt fast, er rykket af. Problemet er bare, at når computerspillene bliver forsøgt stjålet, så bliver de altså ødelagt, fordi chippen sidder på selve skiven,« siger hun.

Ingen respekt for tidsskrifter

Når der bliver stjålet fra bibliotekerne, er det ofte enkeltpersoner, der har fået en god idé, forklarer Kent Skov. Han mener, at tyvene går efter netop film og computerspil, fordi de er populære, men også fordi de i nogle tilfælde er dyre varer, som kan sælges videre.

»Vi har haft henvendelser fra politiet, hvor de har fået fat i en eller anden langfingret person, der også har haft et lager af biblioteksmateriale liggende,« siger han.

Men det er langtfra kun de dyre materialer, der er genstand for hensynsløse biblioteksgæsters interesse, påpeger Lene Nielsen fra Københavns Hovedbibliotek.

»Faktisk er vores tidsskriftbestand og magasiner noget af det, der oftest bliver stjålet. Det er et meget voldsomt problem for os. Jeg tror de tænker, at der hersker mere respekt omkring bøger end omkring tidsskrifter. Måske fordi de er lidt mere hæfteagtige. Vi har mange reserveringer på tidsskrifter, hvor det så viser sig, at de bare ikke findes hos os mere,« siger hun.

På Frederiksberg har de taget konsekvensen af de mange tidsskrifttyve og af Bornholms Tidendes og Alt for Damernes systematiske bortkomst. De har sat magasinerne på røde metalplader, der er så store, at de færreste vil have held med at stoppe dem i tasken. Men selvom man skulle være så heldig, at ynglingsmagasinet stadig ligger på biblioteket midt på måneden, kan det godt blive en tvivlsom fornøjelse at læse det, fortæller Vibeke Schmidt»Hvis brugerne ikke tager hele bladet eller avisen, river de sider ud. Vi har blandt andet en del problemer med den store kryds og tværs i Weekendavisen, som er meget populær. Men det er jo ikke sjovt for den, der kommer efter, at der mangler en halv side i en artikel,« siger hun.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her