Læsetid: 6 min.

Den blanke søsters blinde vinkel

Julie Sten-Knudsen skriver i tekstsamlingen ’Atlanterhavet vokser’ fra en hvid, dansk position til sin ’lækre mulatsøster’ i Las Vegas. Det er et søsterskab påvirket af utallige historiske sammenhænge, og bogen viser oplevelsen af ikke at have kørekort til sin søsters verden
Ofte opfattes hvide, som deltager i antiracistiske diskussioner, som værende ude på at rense sig og undgå skyldfølelse. Men Julie Sten-Knudsen vil med sin digtsamling påpege, at man også kan være en hvid person, der har en meget stærk relation til en person, som ikke er hvid.

Tor Birk Trads

19. oktober 2013

En ung, dansk, hvid digter, der skriver en bog til sin »mulatsøster«, tager på et svensk litteraturkursus om ’racialisering’. Hun og de andre ’hudfarvede’ kursister viser sig allerede på andendagen ikke at være velkomne. Den anden halvdel af klassen havde tænkt kurset som et frirum fra hvide blikke som hendes, fra blanke og »blåøjede læsninger«, fra majoritetens evige udgrænsning: »Ni skal inte ta det personligt, siger en / Man kan jämfora det med att ha körkort, / Antingen har du den kroppsliga erfarenheten, eller så har du den inte«, beskrives det i Julie Sten-Knudsens tekstsamling, Atlanterhavet vokser.

»Løsningen på krisen bliver at klassen deler sig i to / ved håndsoprækning. Vi som har rakt hånden op ved / ”;ingen erfaring med racialisering”; bliver sendt ud af klasseværelset, / hen til et andet lokale. Så kan vi sidde der, alene med hinanden.«

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu