Læsetid: 2 min.

Dans, Allan, dans!

24. oktober 2013

Jeg kan ikke beslutte mig for, hvad jeg finder mest rørende uskyldsrent: Allan Simonsen på et dansegulv eller de mange hidsige reaktioner på, at Allan Simonsen får lov til at blive ved med at udfolde sig på et dansegulv.

For måske vidste Allan Simonsen faktisk ikke, at han ikke kan danse. Måske er han bare ligeglad. Men de danske tv-kritikere er tydeligvis ikke ligeglade, men burde efter gud ved hvor mange sæsoner, vide, at Vild med dans ikke handler om folk, der er gode til at danse. Det handler ikke engang nødvendigvis om folk, der bliver gode til at danse. Det handler om den gode historie, om forholdet mellem deltagere på glatis og det professionelle dommerpanel og om de følelser, som det vækker i os.

Så når en række medier i ugen var ude med bekymringshistorier om, at det var en trussel mod selve konceptet, at Allan Simonsen ikke blev høvlet ud, og at folkets stemme fortsat holdt ham inde på bekostningen af langt bedre dansere, er det at skyde forbi målet. Allan Simonsen er bare denne sæsons gode historie. Den minimale spiller fra det elskede 1980’er- hold er det, der giver et ellers efterhånden bedaget koncept en ny chance. Hvem havde set det komme?

For hans medvirken understreger et interessant dilemma i tidens tv-koncepter: forholdet mellem den fagligt funderede solide kritik på den ene side og så det dumme folk på den anden. Stadig flere programmer lader folkets stemme tælle med. Men det rejser samme problemer som folkeafstemninger om væsentlige politiske spørgsmål: Er vi villige til at acceptere, at folk stemmer på baggrund af alt muligt andet end en rationel vurdering af danserens evner, om det så er på dansegulvet eller den politiske arena?

Jo dårligere Allan Simonsen spjætter, jo mere skruer det renskurede panel af eksperter med mere eller mindre finkulturel baggrund op for den Emma Gad-mopsede attitude. Og så sidder vi derude og kan godt nok se, at Allan spjætter, men synes også, at vi skal tale ordentligt til hinanden, og at dans skal være sjovt. Som den evigt stemt-hjem-truede EU-parlamentariker, Venstres frække dreng, sagde, da han for nylig tilkendegav sin støtte til Simonsen. »Dommerne i Vild med dans ved en masse om dans. Til gengæld kender de ikke meget til den danske folkesjæl.«

Og så giver vi Hübbe en over nakken. Tak for snakken. Vi skal nok selv bestemme om fodstillinger trumfer godt humør.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • ole eising
ole eising anbefalede denne artikel

Kommentarer

Maj-Britt Kent Hansen

Det siger vel en del om, at de færreste kunne drømme om at tage programmet, dansen, deltagerne, dommerne m.v. alvorligt.

At det skulle dreje sig om fodbold er en mulighed, men at det skulle spejle folkesjælen er mere tvivlsomt.

Det er snarere udmattelsen ved ugens afslutning og manglen på alternative programmer på de danske kanaler, der får 1.231.000 til at lade tv'et stå tændt på TV2.