Elsker, elsker ikke: Amalie Laulund Trudsøe

På denne plads skriver en dansk forfatter lister over de ting, højt og lavt, som de særligt holder af og ikke holder af
Kultur
1. november 2013

Amalie Laulund Trudsøe

Agnete Schlichtkrull

Elsker

At dufte til den første hybenrose en dag i maj og høre lærken over strandengen på Ordrup Næs, at mødes ud på eftermiddagen og få en øl i den violette, tilrøgede time, hjemmebagt brød med masser af smør, sort the (stavet med h), at blive åndeløs af læsning, at synge sammen, at strikke og lave ting, der kan mærkes mellem hænderne, at min kæreste er den sjoveste, jeg kender, grydestegt kylling med skilt sovs og rabarberkompot, at stå på langrendsski i Danmark på mirakuløse vinterdage, vild og sveddryppende dans, højtlæsning for børn og højtlæsning for voksne, nye kjoler, morgenkaffe, at vågne ud på natten og vide, at den er lang endnu, solskinsvejr og stille vind, undervisning, vejen, hvor jeg voksede op, at te mig med gin og ganske vidunderlige veninder, at København findes hele vejen rundt om mig, og at landet findes på den anden side, at kende blomsternes navne, jordbærkage, fødselsdag, at være forfatterinde og 25.

Elsker ikke

Matematik, rugbrød til aftensmad, sild og snaps, ændrede planer, at være alene for længe ad gangen, når gode bøger stopper, lidt for lange løbeture, en afmålt hilsen, et slattent håndtryk, idiotiet i dansk politik, for hurtige forandringer, de dage, hvor sneen smelter, at jeg stadig ikke kan forstå fodbold, pligtmøder, somre, hvor regnen aldrig hører op, at vi har så travlt med hinanden, bladselleri, når hviden blævrer i det blødkogte æg, tømmermænd (for det meste), skrivedage uden skrift, for meget fisk, at sommerens bryllupsfester er forbi, at støvsuge og stryge, november måned, hvor mørket endnu ikke er en vane.

Elsker, elsker ikke

På denne plads skriver en dansk forfatter lister over de ting, højt og lavt, som de særligt holder af og ikke holder af.

Seneste artikler

  • Elsker, elsker ikke: Dea Sofie Kudsk

    18. marts 2017
    Min familie. At lugte af bål og drømme om at bygge hus i bjergene. Kaffe, arepas og stilhed. Murmalerier, farver og træer i byer. At gå. At fortsætte, at vende om, at tage af sted, at komme hjem. Blå himmel og bare fødder. Vesterhavet. Moder jord
  • Elsker, elsker ikke: Peter Nielsen

    11. marts 2017
    Kyster, ordbøger, bananer, bregner, forårsdage, inden det bliver rigtig varmt, Pierre Alechinsky, ting, man ikke vidste, man havde grund til at glæde sig til
  • Elsker, elsker ikke: Nanna Storr-Hansen

    4. marts 2017
    Vand, nus, at ligge i ske, min familie, Bach, at svømme, lange telefonsamtaler, mit andet år på Forfatterskolen, at læse noget af nogen, jeg kender godt, orgasmer, vandmelon

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her