Elsker, elsker ikke: Bue Peitersen

Elsker

Sne, strømper og generthed, de lange, duvende vipper (og de fineste lukkede øjne) / at digte kan være Marguerit-ørestikker, iskolde Coca-Colaer, Motörhead og / hævn, hævn, hævn / den postcoitale frihed, og bare det at høre mit navn / samt »jeg har virkelig trængt til at blive gennemkneppet« / Hendrix, Lars Engels / sjælen og omfordelingen / og dine sko ud over det hele / forsonligheden i vreden, og tilnærmelsen / ulvene, tårnene og dem der satser ALT / overgearetheden og krøllerne / og det åndssvagt dyre papir / åh, lyseblå! og mintgrøn! / tømmermænd og neglelak! / det er som små, fucking skøjtebaner på jeres fingre! / at tænke på min mormor og morfar, en lille, forsigtig iskiosk / og Gaudi med frugter på toppen.

Elsker ikke

Lange, farvestrålende ferniseringstørklæder, omklamrende kærlighed, ubåde og tunneler / og ciseleret prosa hvor der aldrig sker en skid / de små, klamme damebutikker i Nordsjælland, de uendeligt grimme selvudgivelser og det sidste, nervøse skridt mellem mig og de piger jeg drømmer om / entusiastiske iværksættere og first movers (væk) / og dem der virkelig intet kan, men som alligevel er så fornærede med det / falske øjne og skadefryd, og angsten og ensomheden og misundelsen, og forsmåelsen og jalousien / og mig der sad i hjørnet på kontoret og var helt, helt musestille / sjusk, olympiader, bæltespænder / idioten der altid giver omgange / og digte (så tørre som grus).