Baggrund
Læsetid: 5 min.

’Filmkomponisten skal både være komponist og psykiater’

Som filmkomponist skal man have forståelse for dramaturgi og virkemidler, og det har amerikanske Danny Elfman, der i sidste uge erobrede London til en koncert med den markante musik, han har komponeret til Tim Burtons film
Kultur
17. oktober 2013
’Det nemme er at skrive musikken. Det svære er at trænge ind i instruktørens hoved og forstå deres psyke. Men det er det, man gør. Man skal være halvt komponist og halvt psykiater,’ siger Danny Elfman, der har skrevet musikken til alle Tim Burtons film. Foto: Scanpix


	 

’Det nemme er at skrive musikken. Det svære er at trænge ind i instruktørens hoved og forstå deres psyke. Men det er det, man gør. Man skal være halvt komponist og halvt psykiater,’ siger Danny Elfman, der har skrevet musikken til alle Tim Burtons film. Foto: Scanpix

 

Tim Burtons film og Danny Elfmans filmmusik har vakt genklang hos mange mennesker, og da Danny Elfman’s koncert Music from the Films of Tim Burton havde verdenspremiere i London i sidste uge, samledes 5.000 begejstrede fans i Royal Albert Hall.

Nogle havde klædt sig ud som figurer fra filmene, blandt andre dæmonen Beetlejuice fra, ja, Beetlejuice (1988). Andre bar t-shirts og hættetrøjer med Jack Skellington, hovedpersonen i den stop motion-animerede musical, The Nightmare Before Christmas (1993). Endnu flere gik klædt i den ånd af emo og goth, der på sin vis også er blevet en del af Burtons skæve, stiliserede og visuelt og fortællemæssigt fantasifulde univers

60-årige Elfman er tidligere rocksanger og en af amerikansk films mere prominente filmkomponister. Han har lavet musik til alle Burtons film på nær to, 15 i alt, og deres tætte samarbejde vækker mindelser om samarbejdet mellem Bernard Herrmann og Hitchcock, John Williams og Spielberg, Carter Burwell og Coen-brødrene. Det er svært at forestille sig billederne uden musikken og musikken uden billederne, og mens BBC’s koncertorkester spillede i Royal Albert Hall, så man på sit indre biograflærred scener og situationer fra film som Pee Wee’s Big Adventure, Beetlejuice, Batman og Batman Returns, Mars Attacks!, Sleepy Hollow, The Nightmare Before Christmas og Edward Saksehånd.

Burtons outsidere

Hovedpersonerne i de fleste af Tim Burtons film er outsidere, og Danny Elfmans ofte humoristiske, altid energiske musik, der også er fuld af gotik, romantik, længsel og lydlige eksperimenter, er det perfekte akkompagnement til det på én gang morsomme og smertelige sammenstød mellem outsiderne og en verden, der ikke forstår dem.

»Hvis jeg skal prøve at opsummere og indkapsle Elfmans musik, så er det nok energi og drive,« siger Søren Hyldgaard, der selv er filmkomponist (Ørnens øje, Edderkoppen, Det grå guld) og stor fan af sin amerikanske kollega.

»Den mand kan skrive så meget og have så meget intensitet i alle mulige tempi og sammenhænge og puste voldsom meget energi ind i sin musik og lade en film med stemning. Og det er det, filmmusik skal kunne først og sidst. Det behøver ikke at være verdensmestermusik, men hvis det fungerer skidegodt til billederne, så er det også godt nok.«

Forståelse for film

Ligesom Søren Hyldgaard blev filmmusikentusiast og koncertplanlægger i DR’s Koncertsal, Hans Sørensen, opmærksom på Danny Elfman, da komponisten lavede musik til sin første store film – der samtidig var Tim Burtons første spillefilm – Pee Wee’s Big Adventure (1985).

»Elfman er ikke nogen stor komponist, men han har virkelig forståelse for mediet, og de komponister er der faktisk ikke mange af for tiden. Der er en del dygtige komponister, der laver filmmusik, men som ikke er specielt dygtige filmkomponister,« siger Hans Sørensen.

Det handler om at forstå dramaturgien i en film, opbygningen, og finde ud af at bruge sine virkemidler, så de passer til og understøtter den dramaturgi.

»Det er lidt det samme som at være operakomponist. Det var typisk sådan i gamle dage, at enten var man operakomponist, eller også lavede man musik til koncertsalen. Verdi og Wagner ville typisk have været filmkomponister i dag, fordi de forstod dramaturgi og at sætte musik til drama, og hvilke virkemidler man skal bruge, og hvordan man skal dosere de virkemidler. I dag er der typisk en kamp mellem lydeffekter og musik, og Hans Zimmer (en af amerikansk films mest brugte komponister med musik til blandt mange andre Gladiator, Pirates of the Caribbean, Sherlock Holmes, Man of Steel, red.) er et godt eksempel på den kamp. Han prøver bare på at overdøve effekterne, og så håber han på, at det er musikken, der har den store virkning.«

Med god filmmusik kan en komponist tilføre noget, som instruktøren ikke har tænkt over, forklarer Hans Sørensen og nævner den berygtede brusebadsscene fra Alfred Hitchcocks Psycho (1960). Hitchcock havde til at begynde med ikke tænkt sig, at der skulle være musik, men Bernard Herrmann skrev alligevel et stykke musik til scenen. Hitchcock måtte overgive sig, og hvem kan i dag forestille sig det brutale knivmord på Marion Crane (Janet Leigh) uden Herrmanns skrigende violiner?

»Der er mange, der siger, at den bedste filmmusik er den, man ikke lægger mærke til,« siger Hans Sørensen.

»Men det passer overhovedet ikke. Filmmusik har ekstremt mange funktioner, ligesom kameraføring, lyssætning og skuespillere har det. De gode filmkomponister ved fuldstændig, hvad der skal til for at opnå en bestemt effekt, og hvordan man kan gøre det – også hvordan man kan gøre det modsatte, hvis det giver mening. Det er en blanding af håndværk og kunst at få det til at gå op i en højere enhed.«

I et interview med Guardian forklarede Danny Elfman for ganske nylig, at det ikke er blevet lettere for ham med årene at skrive et stykke musik, heller ikke til Tim Burton: »Tim er lige så kompleks nu, måske endda mere. Hver gang jeg spiller musik for ham, er jeg lige så nervøs, som jeg var første gang. Jeg har utallige gange oplevet, at han lægger ansigtet i sine hænder og begynder at hive i sit hår. Med Tim har jeg aldrig været ulykkelig over, hvor vi er endt, men for det meste har vi måttet gå en omvej for at nå derhen. Det nemme er at skrive musikken. Det svære er at trænge ind i instruktørens hoved og forstå deres psyke. Men det er det, man gør. Man skal være halvt komponist og halvt psykiater.«

Intuitiv musiker

Søren Hyldgaard fortæller en anekdote om, hvordan rockmusikeren Danny Elfman, da han for snart 30 år siden skulle indspille musikken til Pee Wee’s Big Adventure i et studie i London, havde svært ved at kommunikere med de klassisk uddannede musikere. I en pause gik komponisten derfor ud og købte sig et plastikkeyboard, som han brugte til at demonstrere for musikerne, hvordan han gerne ville have dem til at spille.

»Han er popmusiker og meget musikalsk og fuld af sjove ideer og elsker filmmusik,« siger Søren Hyldgaard.

»Han er en intuitiv musiker, ikke en skolet musiker, men hans ideer er fandeme er gode, og om man kan lide det eller ej, så kan man altid høre, at det er et Danny Elfman-score.«

Da den mere end to timer lange koncert i Royal Albert Hall nåede sit højdepunkt med musikken til The Nightmare Before Christmas, var det Elfman selv, der sang – og han synger godt – Jack Skellingtons sange. Og da han kom på scenen i den smukke koncertsal, rejste publikum sig og klappede. Begejstringen ville ingen ende tage, da også skuespillerinden Helena Bonham-Carter, som danner par med Tim Burton og medvirker i flere af hans film, gik på scenen for at synge en sang fra filmen. Og helt amok gik publikum, da Burton til sidst kom ud og stillede sig ved siden af Danny Elfman.

Selv Beetlejuice – eller manden, der var klædt ud som ham – klappede og trampede i gulvet.

På YouTube kan man finde klip fra koncerten i Royal Albert Hall

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her