Læsetid: 3 min.

Forfatterskolen har skabt ligestilling

Kvindelige forfattere følger samme tendens som kvinderne i øvrigt: De uddanner sig og kan måle sig med mændene i såvel antal som tyngde
92 kvinder og 98 mænd har siden Forfatterskolens start i 1987 færdiggjort uddannelsen, der grundlæggende ændrede kvindelige forfatteres betingelser.

Sofie Amalie Klougart

18. oktober 2013

I 1987 tager Poul Borum initiativet til Forfatterskolen. Nu kan man få en uddannelse som forfatter. 26 år efter skolens start har 92 kvindelige og 98 mandlige forfattere gennemgået uddannelsen. Af dem er 24 kvindelige og 19 mandlige forfattere, ud fra min skønsmæssige optælling, siden slået igennem. Man kan være uenig i min vurdering, men der er næppe tvivl om, at Forfatterskolen afgørende ændrede betingelserne for kvindelige forfattere.

Der skete præcis det samme, som der er sket med kvinders uddannelsesniveau i øvrigt: I det øjeblik, muligheden åbner sig, rykker kvinderne. Det var vist Friedrich Engels, der bemærkede, at man kan måle et samfunds civilisationsgrad på, hvordan det behandler kvinderne, og i hvert fald hvad angår kvindelige forfattere, havde han ret: Deres stilling har altid udstillet de samfundsmæssige normer, hvilket bliver tydeligt, hvis man kaster et blik tilbage.

Thomasine Gyllembourg (1773-1856) skrev om den borgerlige intimsfære, hun selv voksede op i. Hendes forfatterskab glider harmonisk ind i sin tid, hun formulerer og forfiner dens etiske og æstetiske idealer og fremhæver kvindens betydning for intimsfæren. Helt naturligt skriver hun under pseudonym: »Af Forf. til en Hverdags-Historie«.

Så kommer Det Moderne Gennembrud og opgøret med de borgerlige normer. Ingeborg Stuckenberg (1866-1904), der som ateist og glødende tilhænger af frigørelse, inkarnerer oprøret og støder frontalt mod patriarkatets mur. Hun begynder som billedkunstner, men da hun forloves med Viggo Stuckenberg, bliver hun taget ud af Tegne- og Industriskolen for Kvinder – og sendt på husholdningsskole. Hendes værker udkommer ligesom Fru Gyllembourgs under pseudonym, men her er pseudonymet ’Viggo Stuckenberg’. I dag tilskrives dele af hans værk og omtrent hele romanen Fagre ord hende. Da den udkom, blev den rost for sin mandighed. Ingeborg blev dyrket som muse, men som digter blev hun ikke respekteret. Hun begik selvmord i 1904.

Thit og Tove på Twitter

Op gennem det 20. århundred tilkæmper kvinderne sig stadig flere rettigheder, og samtidig vokser deres udfoldelsesmuligheder med velfærdens og massekommunikationens vækst. Det nyder eksempelvis Thit Jensen (1876-1957) og Tove Ditlevsen (1917-1976) godt af. Havde Facebook og Twitter eksisteret, ville de garanteret begge have været på. Thit Jensen udnyttede bevidst medierne med sin dramaqueen-fremtoning, Tove Ditlevsen kunne i omtrent lige så høj grad som sit forfatterskab takke sin optræden på forskellige ’platforme’, ville vi sige i dag, for sin berømmelse. Hun var et ’brand’. Ved i årevis at redigere Familie Journalens brevkasse fik hun desuden en dyb indsigt i kvindelivets almindelige vilkår, noget, hun kunne trække på i sin skønlitterære virksomhed.

Men anerkendelse tilfaldt stadig et fåtal. I 1980 udkom Danske Digtere i det 20. århundred. Her portrætteres omkring 170 mandlige forfattere mod 46 kvindelige. På det tidspunkt havde ungdomsoprør og ny kvindebevægelse imidlertid sat sig varige spor, og desuden var kvinderne fra midten af 1960’erne kommet ud på arbejdsmarkedet, mens Ungdommens Uddannelsesfond og senere SU gjorde det muligt for helt nye samfundsgrupper at studere. Kvinder fik højere uddannelser i et hidtil uset omfang, i en grad så det i dag ligefrem vækker bekymring: De er på vej til at overhale mændene.

Endnu et punktnedslag kan derfor være Suzanne Brøggers Kærlighedens veje og vildveje fra 1975. Den genskrives nemlig næsten fyrre år senere af Pablo Llambías, afbildet på forsiden med Brøgger-kohløjne og hat med slør. Her møder vi en mand, hvis kønsrolle er sat på spil.

Men det er med Forfatterskolen, forandringen slår igennem, syv år efter Danske Digtere ... Ursula Andkjær Olsen, Solvej Balle, Sissel Bergfjord, Connie Bork, Signe Brønserud, Julia Butschkow, Kristina Nya Glaffey, Katrine Marie Guldager, Kirsten Hammann, Ida Marie Hede, Helle Helle, Lene Henningsen, Christina Hesselholdt, Lone Hørslev, Josefine Klougart, Marie Kudahl, Maja Lee Langvad, Maja Lucas, Henriette E. Møller, Asta Olivia Nordenhof, Dy Plambeck, Merete Pryds Helle, Olga Ravn, Anne-Cathrine Riebnitzsky, Signe Schlichtkrull, Christel Wiinblad og flere endnu er uddannet på Forfatterskolen, mens der i de yngre generationer ikke dukker mange op uden denne uddannelse. Jeg kan komme i tanke om Lone Aburas, Adda Djørup, Birgithe Kosovic, Mette Moestrup og Kristina Stoltz. Ellers er de ældre, født i begyndelsen af 1960’erne som Naja Marie Aidt, Ida Jessen og Pia Juul, eller endnu tidligere som Suzanne Brøgger, Inge Eriksen, Vibeke Grønfeldt, Pia Tafdrup, Kirsten Thorup og Dorrit Willumsen – eksempelvis.

Men selv uden de ’store ældre’ har Danmark aldrig haft så mange kvindelige forfattere som nu. Forfatterskolen har altså ikke blot åbnet en sluse for talentudfoldelse. Den har også skabt ligestilling.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Maj-Britt Kent Hansen
Maj-Britt Kent Hansen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Realiteten i dagens Danmark er, at mænd er undertrykt. Hvorfor taler ingen artikler om det? Næh, lad os tage til Asien, til disse søde, føjelige, omsorgsfulde, bøjelige, underdanige piger :) Så bliver tilværelsen så meget sjovere :)

Steffen Gliese

Mænd er ikke undertrykt, de vil bare ikke finde sig i ikke at måtte bestemme over andre.
Desværre har forfatterskolen homogeniseret dansk litteratur i en grad, man må begræde. Hollywoodmodellen er åbenbart alt, man kender til.

Samfundsstrukturen er stadig uhomogen, så når nogen rykker op, rykker andre ned. Så det afhænger nok af social status, hvordan man anskuer det problem. Ligestilling er vel ikke kvantitativt, men, det kvalitative i vores liv, at vi ikke føler os sidestillet.

Når og hvis kvinder så holder fast i de gamle strukturer, uden selv at give køb på de oldnordiske rammer, så får det naturligvis en reaktion. De tidligere stærke mænd vil fremstå som svage individer, det intensiverer blot kampen i egne rækker, og kan resultere i polarisering mod det andet køn. At man så møder dem med den samme arrogance kvinder blev mødt med er bare endnu mere vantro.

Måske det er en nuance i konkurrencestaten i forhold til de aseksuelle konstellationer i Japan. 45% for kvinder og 25% for mænd mellem 16-24 år. Fertiliteten vil styrtdykke, hvis man ignorerer de signaler der helt klart har været længe i samfundet. Skal der være et samspil, så kræver et en gensidig forståelse og respekt, den del er ved at forsvinde.

Steffen Gliese

Problemet er, at varer fremstår mere sexede end mennesker, og det bliver så enden på mennesket: at vi simpelthen holder op med at forplante os for at kunne opnå en paradisisk tilstand af overflod nu og her - vi har været cirklen rundt.