Baggrund
Læsetid: 6 min.

’Hvis Gokke fik et blowjob, ville vi stejle’

Overvægtige figurer har en humoristisk og menneskeliggørende funktion i film og litteratur. De har som regel vores sympati, men vi har svært ved at identificere os med dem – og de skal slet ikke dyrke sex
De tykke figurer i film og bøger skaber ofte en hyggelig og menneskelige stemning, og vi vil gerne grine af dem. De kan godt være søde og gode, men de må for eksempel ikke være sexstyrede eller seksuelt udfarende. Så står vi helt af, understreger flere eksperter. Arkivfoto: Scanpix

De tykke figurer i film og bøger skaber ofte en hyggelig og menneskelige stemning, og vi vil gerne grine af dem. De kan godt være søde og gode, men de må for eksempel ikke være sexstyrede eller seksuelt udfarende. Så står vi helt af, understreger flere eksperter. Arkivfoto: Scanpix

Kultur
18. oktober 2013

Fede fra Matador og Kjeld fra Olsen Banden har det tilfælles, at de er sympatiske, godmodige – og overvægtige. Og netop rollen som den tykke, glade og lidt klodsede mand, er udbredt i både litteratur, film og tv-serier:

»Figuren går helt tilbage til de græske dramaer,« siger film- og litteraturanmelder på Politiken, Bo Tao Michaëlis. Han nævner Gokke fra Gøg & Gokke og størstedelen af stumpfilmskuespilleren Roscoe ’Fatty’ Arbuckles roller i 1910’erne som andre berømte eksempler. Også i adskillige tv-serier optræder der en overvægtig person med komiske egenskaber: Den opofrende ægtemand Doug i Kongen af Queens, den folkelige stamkunde Norm i Sams Bar, den klodsede ven Andy i According to Jim og den godhjertede bøsse, Cameron, i Modern Family er eksempler.

Ingen tykke helte

Der findes undtagelser, men generelt findes der meget få overvægtige helte, fortæller Rikke Schubart, der er lektor på Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet:

»Der er bare ikke så mange tykke, der render rundt og scorer damer i fiktionen,« konkluderer hun.

Derimod fungerer den overvægtige typisk som et ’sidekick’ til historiens helt, fortæller Rikke Schubart:

»Don Quixotes hjælper, Sancho, er overvægtig og glad for mad og vin, så det går langt tilbage. I actionfilm har den hvide, mandlige helt ofte en ven, som har nogle andre egenskaber end helten selv. Det kan være en sort, en asiat, en kvinde, en hund eller en tyk person. De fungerer som modstykke til den egentlige hovedperson. En, som repræsenterer nogle andre værdier – eksempelvis humor eller ømhed,« siger Rikke Schubart og nævner Jon Snow og Samwell Tarly fra tv-serien Game of Thrones som et aktuelt eksempel. Helten Jon Snow er tynd, smuk og god til at fægte, mens han ven, Samwell, er tyk, klodset og dårlig til at fægte:

»Men så har han til gengæld nogle andre egenskaber. Han er langsom, og de andre må vente på ham – men han er mere belæst end dem. Og han er god til at læse et landkort. På den måde kompenserer han for sin kropslige svaghed,« siger hun. Ifølge Bo Tao Michaëlis bruges figuren til at skabe en modvægt til de mere normale figurer:

»Den tykke figur skaber ofte en hyggelig og menneskelige stemning i en film eller en bog, og vi vil gerne grine af dem. Kjeld fra Olsen Banden er den gode socialdemokrat, der drikker bajere og spiser flødeskumskager. Han er et pjok, men vi sympatiserer med ham,« siger Bo Tao Michaëlis.

Ikke sex, tak

Men selv om vi generelt godt kan lide figuren, så identificerer vi os sjældent med den overvægtige, og deri ligger en stor forskel, mener Bo Tao Michaëlis:

»Vi synes, de er sjove, men i virkeligheden kan vi ikke lide dem. De afviger for meget fra normen, og inderst inde har vi lyst til at sende (sundhedsguruen) Chris MacDonald efter dem,« siger han.

Ifølge lektor i dansk på Roskilde Universitet Erik Svendsen har vi det bedst, hvis der er en vis distance til den overvægtige figur:

»De kan godt være søde og gode, men de kan for eksempel ikke være sexede. Så står vi af.«

Bo Tao Michaëlis formulerer det sådan her:

»Tænk, hvis Gokke pludselig fik et blowjob. Hvor var vi så henne? Vi ville jo stejle fuldstændig,« siger han og tilføjer:

»De tykke skal holde sig inden for nogle bestemte rammer – blandt andet uden for soveværelset,« siger han.

Erik Svendsen har også et bud på hvorfor:

»Vi lever i en hysterisk normalkultur, hvor tynd stadig er idealet. Hvis man er tyk, signalerer man, at man er ude af kontrol, og i en drikke vand-kultur er overvægt det samme som at være på vej i forfald. Derfor kan vi godt grine af figurerne, eller vi kan synes, at de er søde – men vi kan ikke for alvor identificere os med dem,« siger Erik Svendsen.

Dellesex

Der findes naturligvis undtagelser. Skuespilleren John Candy har eksempelvis spillet flere roller, hvor overvægten ikke har været et tema.

Det samme har danske Nicolas Bro, og i den nu 25 år gamle tv-serie, Roseanne, er hovedpersonernes overvægt heller ikke et centralt tema.

I sin roman Sort fra 2012 forsøger forfatteren Kamilla Hega Holst netop at udfordre de udbredte normalforestillinger om overvægtige figurers egenskaber. Romanens hovedperson, Sanne, er universitetsstuderende og nogenlunde normal – men hun er også stærkt overvægtig, og hun bliver bogstaveligt fedet op af sin kæreste:

»Vi har en forestilling om, at en overvægtig kvinde enten er sådan en sød og kærlig en, som kommer med kager – eller at hun har det skidt og trøstespiser. Man tænker ikke en overvægtig kvinde som en intelligent person, som har en fri vilje. Jeg ville have en hovedperson, som bare har en anden slags krop, og se, hvad der kom ud af det,« siger Kamilla Hega Holst. I bogen er der flere eksplicitte sexscener, og det har givet voldsomme reaktioner fra læserne, fortæller hun:

»Mange synes, at bogen er ulækker, og flere har sagt ’Jeg måtte lægge den fra mig, fordi den er for klam,’« fortæller Kamilla Hega Holst.

Samme reaktion er opstået i USA efter at tv-serien Mike & Molly fik premiere i 2010. Serien handler om en mand og en kvinde, som mødes i foreningen Anonyme Overvægtige og siden bliver et par.

I serien er der også sexscener, og på damebladet Marie Claires hjemmeside skriver bloggeren Maura Kelly blandt andet, at det er frygteligt for hende at måtte se på de to overvægtige have sex.

Hun opfordrer til en debat med overskriften »Should ’fatties’ get a room?« mange har kritiseret indlægget, og Kelly måtte efterfølgende bringe en undskyldning. Kamilla Hega Holst har også svært ved at forstå, at det skulle være så slemt at læse en bog eller se en film eller tv-serie med sexscener med overvægtige:

»Jeg bliver da bestemt provokeret over, at mange mener, at det er ulækkert. Folk læser krimier med lemlæstede kroppe ud over det hele, men kan ikke tåle nogle fede, der dyrker sex. Det er tarveligt, og det gør mig næsten rasende.«

Fed kapitalismekritik

Både i kunsten og i samfundet generelt, har man gennem tiden ændret syn på overvægt flere gange. Mens det i romantikken eksempelvis var helt accepteret – og ligefrem et billede på status og velstand at være overvægtigt, så skete der et skift omkring indgangen til det 20. århundrede:»Hos en forfatter som Henrik Pontoppidan er det entydigt, at de tynde er de bedste. Det handler om afkald. Den rene er proletaren, som ikke har noget som helst. Fedme blev set som mangel på kontrol.«

Det gav endnu en arketypisk overvægtig figur, nemlig den onde, fortæller Bo Tao Michaëlis:

»Det er en kapitalismekritik. Den tykke levemand i kjole og hvidt bliver set som ond, fordi han har raget til sig. Det er den figur, som Gustav Wied laver sjov med i Ædedolkenes Klub i Livsens ondskab

Siden har den opfattelse varet ved og skabt et alternativ til rollen som den godmodige og komiske:»Der findes en klassisk rolle som den fede kapitalist, som er ond. I Ridderfalken (film af John Huston med Humphrey Bogart, red.) har man ’The fat man’, som bliver spillet af Sidney Greenstreet. Når han ler, går dellerne på ham. I »Den udødelige historie« (fra Skæbne-Anekdoter) har Karen Blixen Mr. Clay, som også er ond.«

I dag findes denne figur stadig, og måske har den også været med til at præge vores manglende evne til at identificere os med overvægtige:

»I dag løber næsten alle jo maraton,« griner Bo Tao Michaëlis.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Bedste artikel inden for den 'genre' længe. Men alene tekstens indhold er jo også skrevet i en rund og jovial form - som den undskyldende fede selv. Vanskeligt emne. Fedmen i vores samfund er en provokation. Provokation eller test af vores (manglende) tolerance. Provokation af vores levevis i et 'hysterisk samfund'. Provokation af vores syn på andre mennesker, og vores stålsikre mening om hvorledes man selv, men især andre skal leve deres liv. Fedmen ligesom magre - har jo mange indgangs-årsager ligesom resultatet - selve fedmen har utallige former for udtryk.

En ensidig udmelding - som nævnt i artiklen - fedme er et udtryk for manglende kontrol - fortæller jo ofte mere af den der udtrykker sig, en den der tales om, eller nærmere tales ned til.

Selv en bokser som Brian Nielsen - måtte spille rollen som klovn - for fede mennesker har ikke ret til at være: 'bare' en dygtig bokser.

Karsten Aaen, Nick Mogensen og Brian Pietersen anbefalede denne kommentar

Interessant artikel.

Det er også en interessant problemstilling. Min egen erfaring som overvægtigt barn har skabt en form for "anti"-parti, som jeg må tage mig sammen for at styre; jeg er grundlæggende liberal, så folk må gøre hvad de vil :-).

Nu er overvægt i artiklen én ting. Men den må jo - især i et vestligt samfund - modereres, eftersom overvægt kommer i mange størrelser - bogstavelig talt?

Artiklen begår i mine øjne den fejl, at overvægtig/slank bliver fremstillet som to æstetiske katogorier først og fremmest. Men der er en fysisk virkelighed man ikke kan italesætte frit. Vejer man 50 kilo for meget, er sandsynligheden for, at ens adræthed for ringere vilkår - i flere henseender - åbenlys.

Det kunne være én af årsagerne til, at en del mennesker har reservationer over for erotiske scener med (markant) overvægtige mennesker?

PS: Det er i orden at mobbe rygere, rynke på næsen af alkoholikere og overvægtige. Bliver kulturkredsen på et tidspunkt parat til, at klynge folk der går ind for paleo-diæten op i den teoretiske gabestok og skyde deres forarmede ernærings-bullshit ned ;-)!?

lars abildgaard, Rasmus Kongshøj, Karsten Aaen og Dana Hansen anbefalede denne kommentar

Igår på kanal K,en udsendelse om sex på Cuba en fornøjelig oplevelse,tykke som tynde unge som gamle , de havde det dejligt selv kvinder fra Europa vendte tilbage til øen.

På Cuba er der ikke reklamer som kan sætte folk i bås,på Cuba kaldte de reklame for propaganda af borgerligt tilsnit og undertrykkelse og penge fiksering.

Skal ikke plædere for Cuba på nogen måde,blot konstatere at i den udsendelse var reklamens fravær en positiv og fornøjelig oplevelse.(ser Cuba lidt som et laboratorium,fordi de er og har været isoleret siden 1950 erne) og det kan der jo også trods alt komme andre konklusioner udad.

Michael Madsen, lars abildgaard, Anders Kristensen, Jan Weis, olivier goulin, Lise Lotte Rahbek, Karsten Aaen, Brian Pietersen og ulrik mortensen anbefalede denne kommentar

Jeg ville foretrække, hvis man var lidt mere tilbageholdene med at bruge omtalen "vi" så meget, i sammenhænge som "vi synes" eller "vi ville jo stejle". Dette ordvalg antyder at "Vi" alle rent faktisk ønsker os alle de stereotyper, som populærkulturen forsøger at pådutte os.

lars abildgaard, Rasmus Kongshøj, Robert Ørsted-Jensen, Steffen Gliese, Lars B. Jensen, Brian Pietersen, Nick Mogensen og Per Torbensen anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Har i fået sex på hjernen i St. Kongensgade?

Jeg er i hvert fald helt godt tilfreds med, at Gokke ikke 'fik et blowjob' på det hvide lærred, for så havde Gøg og Gokke-film med garanti ikke været en del af søndag eftermiddags repertoiret i Hadsund Bio i min barndom. Og tænk, hvad man så var gået glip af ;oD

Steffen Gliese, lars abildgaard, Rasmus Kongshøj, Nick Mogensen, Per Torbensen, Brian Pietersen, Karsten Aaen og Peter Taitto anbefalede denne kommentar

Man kunne ellers mene, at det var mangel på samfundskontrol, at man ikke evner at have sunde ting på hylderne. At man har indrettet infrastrukturen i en doven skabelon, og vælger at individualisere transport, samtidig med det forurener. Selvkontrol er vist så langt fra et problem for overvægtige mennesker, nu kan man jo ikke se - som på cigaretpakkerne, at biler dræber, både i trafikken, men også via lungesygdomme. En frisk lille triptæller på siden af døren kunne nok sætte tankerne i gang, så mon ikke det er røgslør når alt kommer til alt. Synligheden er måske det eneste ekstravagante, og tidligere var det et statussymbol.

Det interessante er at der er flere svin end fede svin.

Niels Duus Nielsen, Steffen Gliese, lars abildgaard, Rasmus Kongshøj og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Anders Sørensen

Men hvis Gøg fik et blowjob ville vi sige "you go, Gøg" og klappe i hænderne?

Bo Johansen, Steffen Gliese, Nick Mogensen og randi christiansen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Jo mere jeg tænker over det,
jo sværere har jeg det ved at forestille mig, at jeg ville stejle over, at et tykt menneske fik oralsex - medmindre jeg absolut skulle se på det imens. Observationen finder jeg også ret ligegyldigt for tynde menneskers vedkommede.. eller normalvægtige, eller rødhårede, eller homoseksuelle eller bedsteforældre eller swingere..

Jeg forstår det vidst ikke - hvorfor skulle sex blandt tykke mennesker være mindre ok end blandt mennesker med tyndhed?

Steffen Gliese, Heidi Larsen, Sven Elming og Mads Kjærgård anbefalede denne kommentar

Man kan høre det - after the blow-mission is accomplished - " Well , here's another nice mess you've gotten me into !" ...

Bo Johansen, Steffen Gliese, lars abildgaard, Rasmus Kongshøj, Nick Mogensen, Heinrich R. Jørgensen, ulrik mortensen, Claus Jensen, Karsten Aaen og Per Torbensen anbefalede denne kommentar
steen ingvard nielsen

Om os.
Vi har svært ved at identificerer os (Os Red. Dem der ude) med sådan en overskrift. Og finde ud af, hvad i himlens navn den går ud på, og skal bidrage med opbyggeligt, eller bare med det formål at skabe opmærksomhed, kan det være svært nok. Prøv igen.

olivier goulin

Åh, Cuba - jeg må besøge dette fantastiske land, inden det forsvinder som den tidslomme, kulturelle oase og eksperimentarium, det vitterligt er - og opsluges i den uundgåelige globale malstrøm (=mainstream).

/O

Anders Sørensen

"i den nu 25 år gamle tv-serie Roseanne er hovedpersonernes overvægt heller ikke et centralt tema"

Årh? Det er da DET centrale tema, at middelklasse associeres med overvægt.

Er pointen lidt omskrevet: "Fede må gerne have sex - bare vi ikke skal se på det"?
Kunne man ikke erstatte "fede" med andre (seksuelle) minoriteter?
Fair nok, at folk selv vil vælge, hvad de vil se på - men er det nødvendigt at udtrykke væmmelse altid, når man vælger den forkerte kanal?

Steffen Gliese, Brian Pietersen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
ulrik mortensen

Ps. Fik man ikke set det glimrende tv-program fra Cuba, som Per Torbensen nævner kan man gense det her: http://www.dr.dk/tv/se/sex-i-cuba/sex-i-cuba/#!/00:53

Fraus Dolus, Per Torbensen, Karsten Aaen og Jan Weis anbefalede denne kommentar
Mads Kjærgård

"Jeg forstår det vidst ikke - hvorfor skulle sex blandt tykke mennesker være mindre ok end blandt mennesker med tyndhed?"

Kommer også som lidt af en overraskelse for mig! Er lidt træls og naziagtigt med den opdeling af mennesker! Men jeg antager at ny puritanismen er fascistisk i sin natur!

Steffen Gliese, Per Torbensen, Ole Hansen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Felix Zelda Xavier

Jeg forstår ikke, hvad Ron Jeremy laver i alle de pornofilm, hvis der ikke er nogen, der vil se en fed mand få et blowjob.

Det er godt nok et alvorligt samfundsproblem hvis porno med tyksakker er smalle udgivelser.
Skræmmende .. vi må have en tykkere statsminister, der ik' andet at gøre.

Soren Andersen

Det er ikke helt fair at give samfundet hele skylden for hvad vi finder tiltrækkende og hvad vi ikke gør. Det stikker dybere end som så

Frida Henningsen

@Grete
Havde godt nok på fornemmelsen, at dem fra Hadsund var en smule snerpede ;)

randi christiansen

Har i det hele taget svært ved at forstå, at sex skal være en del af det offentlige rum, medierne m.m. - har folk virkelig ikke nok i deres eget (sex)liv? Eller lider man af ekshibitionisme - same shit? For min skyld må folk gøre, som det passer dem, men det er for voksne - et uhæmmet, forvirret og uskønt sexliv er et dårligt forbillede for de opvoksende generationer. Har man ikke hørt om private gemakker. Kan godt være, at det vil pirre nysgerrigheden hos pubertetsungerne, men så er det der, at de på ordentlig vis skal have svar på evt spørgsmål. Vor Frue bevare os for en luset amoral, som florerer fra ende til anden.

Vibeke Rasmussen

Et meget godt sted at afprøve sin egen opfattelse af tyk vs tynd (fiktions)figur, er i tv-serien 'Friends'. Her bliver man præsenteret for både den 'tykke' og den 'tynde' udgave af figuren Monica. Men bortset fra udseendet/ størrelsen er hendes karakter og hendes karaktertræk faktisk fuldstændig de samme. Så foretrækker man nu den ene eller den anden version?

I serien synes der ikke at være tvivl om, at den 'tynde' udgave opfattes som den mest sympatiske, den mest 'likeable'.

Vibeke Rasmussen

I øvrigt var det ikke overskriften, der fik mig til at 'klikke' på artiklen her. Snarere tværtimod!

Og det er jo ikke fordi, der ikke er rigeligt med andre udtalelser fra artiklen, man istedet kunne have valgt at fremhæve. Udtalelser med langt større relevans til det beskrevne.

Grethe Preisler

@Frida,
du snakker som du har forstand til. Hadsund var det rene Sodoma og Gomorra i forhold til Mariager i min barndom.

Havde det ikke været for den årlige invasion af mere oplyste feriebørn fra København, var vi sikkert trådt ind i de voksnes rækker i den tro, at de små børn blev leveret af storken ;)

Frida Henningsen, Per Torbensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Helt ærligt, hvorfor tror I, han hedder "Gokke"?!

Per Torbensen, Nick Mogensen, Peter Larsen, Bo Johansen og randi christiansen anbefalede denne kommentar
ulrik mortensen

Iøvrigt så endte Gokke med at blive ret tynd - billeder fra 1956:
http://www.youtube.com/watch?v=xoAEPtQKxQs

Steffen Gliese, Jan Weis og Per Torbensen anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Peter Hansen, 13.39 - ventede bare på hvornår den kom, imens jeg selv arbejdede på en formulering - Go, Gøg go (Anders Sørensen, 18.43)
I sjove

@ Anders Sørensen:
""i den nu 25 år gamle tv-serie Roseanne er hovedpersonernes overvægt heller ikke et centralt tema"
Årh? Det er da DET centrale tema, at middelklasse associeres med overvægt."

Æææhhh, siden hvornår er Fru Roseanne & Co. i denne tv-serie gået hen og blevet "middelklasse"?
De er da i dén grad "working class", hvilket bl.a. vises via deres madvaner og dertil hørende (over)vægt...

Vi ville stejle endnu mere - hvis han fik det af Gøg....

Steffen Gliese

Faktisk, Ole Hansen, kuldsejler analysen på, at det ville være mindre acceptabelt, hvis Gøg fik det af Gokke.

»Figuren går helt tilbage til de græske dramaer,« siger film- og litteraturanmelder på Politiken, Bo Tao Michaëlis.

men var det ikke på mode i renæssancen at være fed/tyk?. forstår ikke du kan drage konklusion helt tilbage før kristus. det med at tag alle med en kam.

Bjørn Pedersen

Fedme er lig med omkostninger for alle dem reducerer mennesket til blot en økonomisk størrelse. Når mennesket reduceres til værdien af dets produktionsoutput, og dermed dets værdi for enten velfærdsstat eller kapitalismen (alt efter politisk sympati), bliver de der (reelt eller forestillet) ikke i samme grad kan bidrage til produktion og profit, anset som samfundets parasitter. Socialdarwinismen er desværre ikke død.

Når det så er sagt, så kan man jo bare lade være med at glo på fede mennesker der har sex på TV, hvis man ikke vil det. Ens hjerne sidder som bekendt i ens eget hoved, ikke i fjernsynet eller på Netflix/HBO og TV/Netflix kan derfor ikke bestemme hvad man vil se eller ikke se. På samme måde kan jeg ligesom heller ikke se det store "problem" i at man vælger ikke at se på fede mennesker, der dyrker sex. Det er jo ligesom ikke en ret at blive betragtet som at være ligeså tiltrækkende som alle andre.

Godt skrevet, Bjørn Pedersen.

Hvis Gokke fik et blowjob af Gøg. For satan. Det er jo næsten som Pind/Løkke Rasmussen. Der var engang en gyser ;-)

Lars R. Hansen

Vi ville sgu osse stejle, hvis Gøg, der jo er normalvægtig, fik et blowjob.

Det fordi det ikke rigtig passer til genren, og altså den underforstået kontrakt mellem filmen og publikum, lige så vel vil vi stejle, hvis der ikke vises et blowjob, på tykke som tynde, i en pornofilm.

At der muligvis er fordomme eller særlige forventninger til overvægtiges adfærd på film som i RL, er muligt, men eksemplet i artiklen er en forbier.

Thomas Østergaard

Ærligt talt, det meste af den argumentation der fremføres i artiklen, er en slem gang selektivt vrøvl

Gokkes kommanderende hundsen rundt med sympatiske, godmodige Gøg, ligner til forveksling den måde Egon Olsen behandler Kjeld på. Hvordan i alverden kan begge roller pludselig være stigmatiserende, alene med henvisning til at rollen er overvægtig?

Det basale fundament for al komedie og drama (og sex), er at mennesker er forskellige, og derfor indtager forskellige roller i forhold til hinanden.

Sancho Pancho repræsenterer på enhver måde fornuftens stemme overfor den bindegale "hvide, mandlige helt", der er blevet totalt kulret af at læse for mange romaner om ædle, noble riddere, der kæmper for for retfærdighed og beundring fra "det svage køn". Sanchos store fejl er at han går ind på præmissen, og drager i felten med tossen.

I så henseende minder Don Quixote meget om nutidens selvudråbte "elite", der kæmper mod diskursens vindmøller, og stædigt insisterer på at det er halen der logrer med mediehunden.

Hvad der naturligvis til en vis grad er sandt, idet indoktrinering fra barndommen i udstrakt grad former hvad der giver den status, som menneskehjernen er uhjælpeligt programmeret til at hige imod. I Nordkorea er det nu f.eks. status et statussymbol at have samme frisure som den kære leder. Det må være et dobbelt helvede for mænd med tendens til skaldethed - men der er utvivlsomt gode positioner at få, for dem der har naturlige anlæg for en passende frisure.

Det vil altid være gældende, at det ikke må være nemt at opnå status. Hvis man vil gøre det at være overvægtig til et statussymbol, er man nødt til at sætte alle omkring de fede på nødrationer.

Overgangen til "videnssamfund" giver en hurtigere teknologisk og økonomisk udvikling, og det er forlængst blevet mere statusgivende alle andre steder end i den absolutte underklasse, at være tyk Google-ansat nørd, end at være muskelsvulmende realitystjerne.

Men dybest set er det vel bare et udtryk for at det er blevet for nemt at få medieeksponering og at "snyde" naturen med botox, plastikkirugi, tandpleje og brystforstørrende operationer.

Intelligens er det sværere at fifle med. Desværre medfører det også et meget ulige samfund, hvor dem der er dårligst stillede intelligensmæssigt, og til at kommunikere, med rygende hast er ved at ryge ned gennem samfundsstigen, og ned i et hul hvor de ikke har råd til adgang til internettet (og derfor er behageligt stille i debatten).

Det burde være disse mennesker, som blev udråbt til de rigtige ofre for "diskursen" inden det er for sent.

Desværre har den del af intilligentsiaen, der har sværest ved at demonstrere en egentlig påviselig nytteværdi, for travlt med at sadle Rosinante og finde ofre på baggrund af hvordan samfundet så ud i fortiden (da medierne var halen på hunden). De vil nemlig nødig have, at der pilles ved deres status og lønninger i landets øvre kvartil. Og da slet ikke have pillet ved den meritokratiske samfundsopbygning, hvor demonstration af intelligens og uddannelse alene retfærdiggør en højere løn, end den mindre intelligente del af befolkningen - uanset hvor hårdt de arbejder og forsøger at gøre sig nyttige for andre.

Nu er det jo ikke det store problem i samfund som det danske endnu, men i verdens fattigste lande har Sancho Pancho indset at den lovede guvernørstilling er en illusion - og han angriber alle de værdier, som Don Quixote står for. Mest fordi Don Quixote's pension er langt højere end hans løn, og han derfor er dømt til for evigt at forblive hans tjener - med mindre han kan lave radikalt om på statussymbolerne, Pol Pot-style.