Læsetid: 9 min.

Har en juveler fra Manhattan løst altings gåde?

Juveleren David Birnbaum er blevet hovedrig på at sælge smykker til filmstjerner og milliardøser. Nu har han udgivet en omfangsrig filosofisk traktat, der mener at forklare universets oprindelse og mening. Er der grund til at tage ham alvorligt?
22. oktober 2013

I sommeren 2012 kom der en tung pakke med posten til en række filosoffer på amerikanske og britiske universiteter. Den viste sig at indeholde en 560 sider tyk bog med den latinske titel Summa Metaphysica (Metafysisk opsummering, red.). Forfatteren var en amatørfilosof, hvis navn ingen tidligere havde hørt: David Birnbaum.

For fagfilosoffer er det ikke usædvanligt at få henvendelser fra galninge, som er overbevist om, at de har løst altings gåde. Men Summa Metaphysica skilte sig ud, både ved sit enorme omfang og sin glittede omslag, fortæller Tim Crane, professor i filosofi ved Cambridge. Den rummede desuden anbefalinger fra Claude Lévi-Strauss, den legendariske franske antropolog, der betegnede den som »bemærkelsesværdig og dyb«, og fra Princeton-fysikeren John Wheeler, Einsteins gamle kollega. Hele 40.000 eksemplarer af bogen var sendt i omløb – et oplag, en akademisk filosof vil slå ihjel for. I bogen hævdede Birnbaum at have fundet den universelle forklaring på alle de fundamentale problemer inden for filosofi, fysik og teologi. Også forlagets navn lød tillidsvækkende: Harvard Matrix.

Men historien bliver mærkeligere endnu: I maj i år blev adskillige fremtrædende videnskabsfolk, filosoffer og teologer inviteret til at deltage i en »international akademisk konference med alle udgifter betalt« på Bard College, en anset institution i staten New York. Konferencen ville være helliget diskussioner af Birnbaums værk.

»En særlig glæde for os er det at kunne fortælle, at David Birnbaum selv vil være til stede,« lokkede invitationsteksten og antydede, at Birnbaums værk ville kunne vise vejen til en højere syntese af videnskab og religion.

»Det er absolut den mærkeligste konference, jeg i mit liv har deltaget i,« udtalte astrofysiker Marcelo Gleiser til avisen Chronicle of Higher Education. Og Birnbaums tilgang var da også usædvanlig for den akademiske verden: Ved modtagelsen uddelte han Summa Metaphysica T-shirts til alle deltagere, ligesom det snart blev klart, at konferencen kun var kommet i stand, fordi han selv havde betalt alle omkostninger. Tammy Nyden, en ekspert i Spinoza, husker, at hun blev betænkelig: »Her har vi en person med en masse penge,« tænkte hun, »der er ude på at købe sig til en masse legitimitet.«

’Akademisk identitetstyveri’

Fagfilosoffer kan næppe klandres for ikke at have hørt om forfatteren til Summa Metaphysica. Men faktisk er David Birnbaum en fremtrædende skikkelse i New Yorks smykkebranche, hvor han sælger diamanter af høj karat og sjældne perler til en kundekreds af superrige og berømtheder så som Goldie Hawn. I de senere år har Birnbaum dog brugt sin rigdom på at forfølge en anden mission: At overbevise verden om, at han har præsteret et forbløffende filosofisk gennembrud. Det er en åndelig bestræbelse, der har medført beskyldninger om »akademisk identitetstyveri« og om uautoriseret brug af Harvards navn.

Men den må også rejse et fascinerende spørgsmål: I vore dage er kun et absolut fåtal af mennesker tilstrækkeligt velbevandrede i moderne teoretisk fysik og avanceret filosofi til at forstå, hvad disse discipliner fortæller os om virkeligheden på dybeste niveau. Skulle det virkelig være muligt for en enkelt gentleman-amatør med et vist mål af finansielle ressourcer at yde et reelt og revolutionerende bidrag til vores forståelse af universets mysterier? Trods alt findes der historisk set en del eksempler på filosofiske vidunderbørn, som formår at bryde igennem uden nødvendigvis at have erhvervet sig den filosofiske traditions grundforudsætninger. Ludwig Wittgenstein, som blev en af det 20. århundredes største filosoffer, havde således en baggrund som ingeniørstuderende, da han som 22-årig udgav værket Tractatus Logico-Philosophicus.

En bastard af et hjernefoster

Der er ingen mangel på folk fra den akademiske verden, som mener, at svaret må blive et klart »nej«. I al fald for så vidt angår Birnbaum. Hans værk, bemærker en kommentator på Chronicles hjemmeside, »lyder som om, L. Ron Hubbard har dyrket beruset sex med Ayn Rand og avlet den her bastard af et hjernefoster«.

Men så igen – som Birnbaum pointerer mere end en gang, da jeg møder ham – ville en så afvisende reaktion fra fagmiljøer jo præcis være at forvente, hvis en eller anden luset, filosofisk uskolet jødisk fyr fra Queens virkelig havde knækket den kosmiske kode.

Summa Metaphysica synes udsprunget af en urokkelig tro på, at verden bør kunne erkendes for den, der vil. Den er intet mindre end et forsøg på at besvare det mest dybsindige spørgsmål af dem alle – det spørgsmål, den tyske filosof Martin Heidegger kaldte ’værensspørgsmålet’: »Hvorfor er det overhovedet noget snarere end intet?«

Summa Metaphysica er et udmattende værk at læse. Ikke blot på grund af murstensformatet med dets 90 appendikser, men også fordi meget af det er skrevet i en dunkel og rablende prosa, hvor der ikke spares på versalerne. En typisk sætning lyder: »Den kosmiske bane strækker sig fra det bundløse TOMRUM til det ubegrænset ekstraordinære.«

Birnbaums helt store idé betegner han som »jagten på en teori om Det Potentielle«, undertiden blot forkortet Q4P eller Q4P ∞.

Konferencen førte til strid i fagfilosofiske kredse. Bard College blev anklaget for at tage imod penge fra en charlatan, der ville købe sig til akademisk troværdighed, hvilket ifølge nogle var aldeles symptomatisk for den måde, Amerikas akademiske verden i vore dage sælger ud af sin intellektuelle integritet. Harvard Universitet bebudede et sagsanlæg mod Birnbaum for misbrug af universitetets navn.

Men Birnbaum lod sig ikke kue. Efter konferencen e-mailede han cirka 2.000 filosoffer verden over og bad dem bidrage til en række nye bøger om hans tænkning. Alle bidrag ville blive redigeret, forklarede han, af en Bard College-filosof ved navn Garry Hagberg. Efterfølgende udsendte Hagberg en erklæring, hvori han på det bestemteste dementerede, at han skulle have et sådant forehavende.

’Til sagen! Til sagen!’

David Birnbaum driver både sin smykkeforretning og sin metafysiske virksomhed fra et stort åbent kontorlandskab på 7. etage i en bygning på East 48th Street, lige i Manhattans hjerte. Birnbaum, en vital 63-årig med sort hår, som er på vej til at blive sølvfarvet, modtager mig med sit blændende smil. Han er ulasteligt klædt i mørkt jakkesæt, komplet med lommetørklæde. Vi sludrer først lidt om diamanter, men Birnbaum er utålmodig efter at tale om Summa Metaphysica. »Til sagen! Til sagen!« siger han.

»Folk i den akademiske verden kan være ret fjendtlige,« siger Birnbaum, der taler meget hurtigt. »De bryder sig ikke om mig, fordi jeg er en outsider. Hvem fanden er den her fyr, der kommer og fortæller os, at vi er galt på den? Hvad bilder han sig ind?«

Hans forlag hedder Harvard Matrix, forklarer han, og at nogen kan finde på at forveksle det med Harvard University Press, finder han absurd. Han sværger på, at alle anbefalinger fra andre tænkere er ægte. At efterprøve den påstand er dog ikke så let – både Wheeler og Lévi-Strauss er døde.

Siden 11-årsalderen, da han blev sat i en ortodoks jødisk skole i Queens, har Birnbaum følt sig hjemsøgt af tilværelsens store gåder, fortæller han. Han var elev først i 1960’erne, og mange klassekammerater var børn af Holocaust-overlevere, så menneskets evne til ondskab mod medmennesket var hele tiden i bevidstheden. Alligevel blev drengene dagligt tilskyndet til at tro på en retfærdig og barmhjertig Gud. Den modsætning gjorde et dybt indtryk på Birnbaum, og længe grublede han over det såkaldte teodicé-problem: Hvis man siger, at Gud både er god, kærlig og almægtig, hvordan kan det så være, at det onde findes? Den sekulære side af pensum var lige så utilfredsstillende: Hvis alt begyndte med Big Bang, hvad forårsagede så Big Bang? Hvis evolutionen forklarer, hvordan levende væsener forandrer sig over tid, hvordan begyndte livet så i det hele taget?

»Hurtigt indså jeg, at den slags spørgsmål kunne jeg ikke finde svar på,« siger Birnbaum. Men spørgsmålene blev ved at nage, mens han læste videre på Harvard Business School.

»Der må være et svar, tænkte jeg. Hvordan kan det gå til, at så mange kloge mennesker igennem tusinder af år endnu ikke har fundet svaret?« Det var her, det begyndte at dæmre for ham; når svaret var skjult, var det måske fordi, forklaringen ikke var uhyre kompliceret, men snarere uhyre enkel.

Altings potentiale

Svaret fandt han frem til efter flere års forgæves refleksion. Det kom uventet til ham, da Birnbaum var på ferie på Barbados i 1982 og solede sig på stranden. »Jeg er god på stranden,« forklarer han. »Min hjerne arbejder hurtigere … Med ét« – han knipser med fingrene – »stod det klart for mig, at svaret var: Potentialet.«

Det kræver en nærmere forklaring.

Birnbaum beskæftiger sig med ’metafysik’, som er studiet af det, der ligger på grænsen til eller uden for den verden, mennesket umiddelbart har adgang til igennem vores sanser. Det er det område, vi bevæger os ind i, når vi krydser grænserne for, hvad biologi, kemi eller fysik kan fortælle os.

De metafysiske forklaringer skal ikke træde i stedet for de videnskabelige. De gør blot krav på at være mere fundamentale. Og hvad kan være mere fundamentalt end Potentialet? Hvad må have eksisteret før alt andet, hvis ikke potentialet for alt, hvad der senere blev til? Selv hvis man tror på Gud, må potentialet for Gud have været der først. Og før Big Bang må muligheden for Big Bang naturligvis allerede have foreligget.

Da Birnbaum rejste sig fra Barbados’ sandstrand, oplevede han verden i et nyt lys: Alt og alle omkring ham var udtryk for et kosmisk potentiale under fuld udfoldelse. Hvorfor? Fordi udfolde sig er, hvad potentialer gør. Birnbaum kalder den proces for ’extraordinariation’ og redegør for det på over hundredvis af sider i Summa Metaphysica, men den centrale idé er kortfattet nok til at kunne stå på en T- shirt: Selve universet er et potentiale, som virkeliggør sig selv.

Siden Aristoteles har adskillige tænkere favnet den forestilling, at verden må være på vej et eller andet sted hen – at der er en vis form for kraft i universet, der driver alting frem. Sådanne ’teleologiske’ argumenter er dybt umoderne i dag, men er ikke i sig selv uvidenskabelige. I sin kontroversielle bog fra 2012 Mind And Cosmos argumenterer den amerikanske filosof Thomas Nagel for, at teleologi kan være den eneste tilgang til at løse det endnu uopklarede mysterium om, hvorfor bevidstheden eksisterer.

’Det er såre simpelt’

Peter Atkins, ateist og kemiker fra Oxford Universitet, deltog også i Birnbaums konference. Han fortæller: »At være omgivet af så mange akademikere var uvant for ham. Da vi på vores akademiske måde begyndte at lede efter svagheder i hans position, blev han stærkt fortørnet. Han har det synspunkt, at verden udvikler sig i retning af stadig større fuldkommenhed. Men termodynamikkens 2. lov siger det modsatte: Alting går mod entropi og kollaps.«

Sandsynligheden for, at manglende anerkendelse fra den akademiske og videnskabelige verden skulle dæmpe Birnbaums entusiasme, synes tæt på nul. Han er overbevist om, at han har fat i noget stort og rigtigt. Den største og vigtigste erkendelse af alle. Ved siden af den må kritik og kontroverser blegne. Tag et hvilket som helst stort videnskabeligt mysterium – bevidsthedens natur, universets oprindelse, livets begyndelse – og ’Potentialet’ udfylder alle huller.

For de fleste forskere og filosoffer er dette imidlertid netop problemet ved ideer som Birnbaums. De afkaster ikke forudsigelser, der kan testes. Vil man redegøre for alt, er risikoen, at man ender med at sige intet.

Jeg spørger, om der ikke eksisterer en form for parallel mellem juvelerens blik for skønhed og hans kærlighed til elegante ideer. Han nikker ivrigt. »Min teori er æstetisk elegant ... og jeg kan lide, når ting er æstetisk elegante.« Det, som volder fagfilosoffer og professionelle forskere så store problemer, er, siger han, at de tænker for dybt. »De anstrenger sig for meget. I stedet skal man slappe af og åbne sindet. Potentialet er det mest fleksible af alle begreber.«

Han lukker øjnene halvt. »Mulighedsfeltet driver hele verden frem. Det er såre simpelt!«

Selvfølgelig forstår han, at det tager tid at vinde alle for hans verdenssyn. Han har selv arbejdet på det i 30 år, og at give op nu vil ikke give nogen mening.

»Jeg har ikke en filosofisk grad. Jeg er ikke akademiker. Min bog har kun én berettigelse: Den kan være sand.«

© The Guardian og Information. Oversat af Niels Ivar Larsen. Fotos: Birnbaum History, Scanpix og Kim Alanis

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Thomas Thomsen
Thomas Thomsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

randi christiansen

Ok Birnbaum, cool nok - mulighedsfeltet. Det har vi jo lært af kvantefysikken, men - og ikke fordi det egl er så afgørende, nu hvor vi har dette fantastiske mulighedsfelt - det allervigtigste må trods alt være at navigere sikkert i det, hvilket må siges at volde meget store problemer - hvor kommer så mulighedsfeltet fra?

Dana Hansen, Thomas Thomsen, Morten Lind, Aleksander Laursen, Bill Atkins, Brian Pietersen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Er spørgsmålet ikke snarere dette? Er verden? eller vil verden? til?

Altså forstået som ER VERDEN til? overfor Vil verden være noget andet end det den er lige nu?

Kort sagt:
1) Bevæger verden sig altid op imod eller henimod størrefuldkommenhed (af sig selv) ?
eller
2) Er verden bare til? og bevæger sig i kaotiske baner og er uforudsigelighed?

Forskere, altså naturvidenskabsmænd og kvinder kan jeg forstå gerne vil have at
man kan teste ting, men filosoffer....?

Hvis svaret er 1) får det således en række logiske følgeslutninhger; vi mennesker kan intet gøre for at komme ud af vores egen situation, 2) fri vilje eksisterer ikke og 3) livet er fastlagt i faste baner på forhånd

Er svaret 2) får det de her logiske konsekvenser: 1) Vi kan påvirke enhver situation ud fra de givne omstændigheder, 2)Fri vilje eksisterer og 3) livet er ikke lagt i faste baner på forhånd - dette udtrykt i Newtons tre love:
http://www.studieportalen.dk/Opgaver/Universets-mysterium-21812.aspx?pap...

Lad os få svar på Oldkirkens første strid - striden med gnostikerne.

Er livet en gave eller en straf. Burde vi følge Paulus og begå kollektivt selvmord via cølibat ?

Eller er det bedre at få børn ?

Så kan vi altid snakke om potentialer bagefter.

Hvis der altså bliver noget bagefter.

randi christiansen

Den forklaring venter på os iflg Randis 1.lov > i og med jeg er tilstede, er
der en potentiel mulighed for at erkende, hvad jeg er tilstede i og dermed, fordi alt er forbundet, iflg Randis 2.lov, er del af.

Alt bevæger sig iflg Birnbaum mod stadig større fuldkommenhed, hvilket akademia opponerer imod med henvisning til termodynamikkens 2.lov - men den 3.t.d. lov siger, at 'man kan ikke opnå det absolutte nulpunkt', Heisenbergs usikkerhedsprincip - hvilket indikerer at akademias indvending mod fuldkommenhedsmuligheden, ikke er gangbar. Eller hvad?

Steffen Gliese, Rune Lund og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Peter Andersen

Når Hollywood filmatiserer den, bliver vi alle klogere.

Michael Reves, Mikkel Nielsen, Alan Strandbygaard og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Michael Nyvang

Bedre reklame for nævnte bog kunne han vel ikke få.

Svaret på artiklens titel ér naturligvis nej (suk, nu igen).

Spørgsmålet i sig selv er vagt, og sikkert valgt af journalistiske årsager for at få idioter som mig til at læse det, og derpå skrive en kommentar. Det virker fint, manipulation virker, det findes, og idioter findes. Og en smykkehandler, ikke mindst, vil vide dette, når formuer kan skabes ved at bytte basalt set værdiløst krystalliseret kulstof med ressourcer, der kan ernære hele byer i årtier.

Den citerede sætning fra bogen dokumenterer fint at mumbojumboismen lever og fungerer i bedste velgående i dag. Sammenligning med Ron Hubbard og tilsvarende er helt på sin plads, så i og for sig må resten vel være en sag for Indiana Jones eller Michel Houellebecq.

Jens Kofoed, Hanne Ribens, Morten Lind, Thomas Borghus, Mikkel Nielsen, Rasmus Knus, Karsten Aaen, Eigil Engberg og Jens Falkesgaard anbefalede denne kommentar
Michael Nyvang

Det ville iøvrigt være en fremragende anledning til at se Orson Welles "F for fake" igen. Det er hermed anbefalet!

En glimrende artikel om David Birnbaum hvis skrift afspejler han er fanget i et doublebind mellem frygt og perfektionisme og det er da bedre han skriver end drikker og tager stoffer.

At artiklens forfatter ikke har tilstrækkelig viden til at skyde Birnbaums tåbelige teser ned, men i stedet lader sig bruge som mikrofonholder for denne charlatan, fortæller nok mere om hans eget videnniveau og desperation for at nå en deadline e.lign.

I øvrigt: "Den rummede desuden anbefalinger fra Claude Lévi-Strauss, den legendariske franske antropolog, der betegnede den som »bemærkelsesværdig og dyb« "
Nu er Lévi-Strauss jo mest blevet en legende for hans nærmest uovertrufne evne til at pakke banale men alligevel fejlagtige observationer ind i en kringlet ordflom. Lévi-Strauss var bl.a. en af få intellektuelle(?) der støttede krigen mod Irak og igen og igen forsøgte sig med de mest latterlige forsøg på at legitimere denne episke katastrofe af en krig.

"Men så igen – som Birnbaum pointerer mere end en gang, da jeg møder ham – ville en så afvisende reaktion fra fagmiljøer jo præcis være at forvente, hvis en eller anden luset, filosofisk uskolet jødisk fyr fra Queens virkelig havde knækket den kosmiske kode."
Også denne sætning viser tydeligt at hverken artiklens forfatter eller Birnbaum har nævneværdig indsigt i akademiske miljøer, videnskabsteori eller metodik.
Det er netop den reaktion man kan forvente når en eller anden nar, fremsætter dækningsløse påstande om videnskabelige emner.

Havde der været den mindste substans i hans påstande, ville manden selvfølgeligt være blevet taget seriøst.

Søren Kristensen

Alle potentilaler er entropiske fra det øjeblik de realiseres. Måske er det derfor Gud eller forklaringen på det hele vedvarende nægter at realisere sig selv, på trods af utallige opfordringer? Lidt på linje med tiden, som heller ikke lader sig afsløre under et mikroskop. Den går bare og er hele tiden på vej fra et flygtigt nu til det næste. Diamanter har ligesom både tids- og gudsbegrebet noget suverænt over sig og man forstår godt fascinationen. Det er straks lidt sværere med forklaringen og jeg har allerede læst nok til at jeg ikke køber bogen. Universet er fysik og fortjener alle andre forklaringer herunder den om potentialet til trods en fysisk forklaring. Hvor kommer noget fra, hvis ikke fra noget andet? Det er springet fra evt. ikke noget til noget der er interessant. Noget kan meget vel være muligt ( der foreligger et potentiale). Man hvad består potentialet af og hvad får det til at udfolde sig? Måske er det diamanterne. Vi ved det ikke, gør vi?

Enhver, der har iaggtaget partikler i bevægelse, kan bekræfte, at alting har et formål.

Når en partikel flytter sig fra sin oprindelige plads, hat det til formål at gøre plads for en anden partikel.

Det kan man godt kalde et "potentiale". Ved at forlade en position, giver man en anden partikel mulighed for at "optage" denne position (gælder helt ned på kvante-matrix niveau).

MEN.

I rumtiden (klassisk fysik) er potentiale ikke andet og mere, end at man observerer et fænomen - flytter kameraet til en lavere tidskoordinat og postulerer, at "nutiden" giver "potentiale" for det observerede fænomen.

Man kan også anbringe kameraet ved det observerede fænomens tidskoordinater, og - lige så korrekt sige, at hvad der foregik ved de lavere tidskoordinater var "forudsætningen" for fænomenet.

I forhold til klassisk fysik, må hele bogen kunne genfortælles. Ikke som en historie om "potentialer" men om "forudsætninger".

Jens Thaarup Nyberg

»Hvorfor er det overhovedet noget snarere end intet?«
Tja, ting kommer og forsvinder, de fleste ganske formålsløst. Så spørgsmålet må vel være rettet mod forbindelsen mellem væren og intet, altså et spørgsmål til historie.

Morten Pedersen

@ Odd..... og det flyttede antagelsen for hvornår Big Bang fandt sted ;o)
Jeg tror de skønner det er 13,7 mia år siden.

Uden i øvrigt at have læst omtalte bog, så slog det mig, at nye tanker ikke nødvendigvis altid bliver tænkt af skolede hjerner... det sker faktisk ofte, at de skolede hjerner er så skolede, at de kun kan se indholdet i deres lærebøger...:o)

At en "lægmand" kan tænke store nye tanker er vel egentlig set før i historien - tag f.eks. Darwin, som var uddannet inden for teologi og så selvlært biolog. Han måtte i øvrigt slås en del med den etablerede videnskab, så modstand mod nye tanker er heller ikke nyt...:o)

Videnskab og filosofi udvikler sig løbende - og ikke altid med det etablerede systems velsignelse.

Hans tanker er vel egentlig med en tråd til Buddhismen, som taler om tomhed og form, om altings ubestandighed og om altings gensidige afhængighed.

Men Buddhismen er jo nok ikke en del af pensum på de vestlige filosofiske grundskoler - hvilket vel er ret sært og noget enøjet. Det er når det kommer til stykket jo nok kun de vestlige psykologer, som har fået øjnene op for den enorme viden, der ligger i den buddhistiske filosofi.

I øvrigt hævdes det jo, at alt i universet er "energi" = "lys", og hvis vi anlægger dette perspektiv, så kan potentiale tankegangen være meget interessant.

@ Odd..... og det flyttede antagelsen for hvornår Big Bang fandt sted ;o)
Jeg tror de skønner det er 13,7 mia år siden.
Det er muligt Morten. Antagelser må antages, det er klart.
6000 år er nok lige i underkanten, men der er frit slaw.

Daniel Laursen

Denne historie er vel i virkeligheden mere interessant for sociologer end for filosoffer. Det er interessant, hvordan Birnbaum har opnået den status, han nu har gennem de muligheder, han har haft. Jeg kan ikke undgå at tænke på Bourdieus kapitalformer, når jeg læser denne historie. Hans filosofiske ræsonnement lyder mest af alt som demagogi fra en kultleder.

Jens H. C. Andersen

Nu har jeg ikke læst bogen, men det lyder kedeligt og ikke som noget nyt. Det passer fint ind i erhvervslivet, og pointen med artiklen, er vel netop at vise hvor nemt alting er når man har kapital. Folk der har kapital finder bare på et eller gejl, trækker i det fine netværk og så skal vi potentielle kunder spammes med det i butikkerne, med videoer der gentager sig selv og viser hvor lykkelig man bliver af et eller andet plastik crap, der løser et kæme stort problem, som vi ellers ikke vidste vi havde. Sådan er det i Danmark. Det bliver interessant at se om crowdsourcing ændre dette.

Men til ham her DB som har tid til at fede den på stranden, bed ham lige om at overleve tre måneder på gaden uden penge og fine kontakter, og hvis han overlever dette, har hans hjerne forhåbenlig mere at byde på end et bundløst tomrum uden forbehold.

John Rohde Jensen

Dommen er da ret klar i artiklen.

For de fleste forskere og filosoffer er dette imidlertid netop problemet ved ideer som Birnbaums. De afkaster ikke forudsigelser, der kan testes.

Forudsigelserne, der kan testes er definitionen på en videnskabelig teori og da dette ikke forekommer her, så er der ikke tale om videnskab.

Q.E.D.

Dan Johannesson

Hmm der er to tilstande, partikel tilstanden eller bølgetilstanden. Partikeltilstanden kræver en observatør, eller kan stof ikke eksistere. Ergo findes der en betragter til jordkloden, for at den overhovedet kan være i partikel tilstand / fysisk. Spørgsmålet er så om det var de første primitive bevidsthedsformer, der skabte jorden, hvilket ikke er muligt, for der skal også være en betragter før at disse første former kunne komme til.

Vi ender altså op med at der findes en universel bevidsthed, der startede med iagttagelsen, hvorfra bølgen kunne blive til partikel, og stof opstå. Gud er derfor bevist, af kvantefysikken, da bølger ikke kan blive partikler uden at en bevidsthed observerer.

Så det er straight op, bevidstheden så potentialet, bølgeformen blev til et partikel, og derfor kan vi sidde her og rode med fedtede computerskærme, og mental papegøjesnak af tidligere, tilfældigt, indkodede overbevisninger. No more, no less, spørgsmålet er jo allerede besvaret af kvantefysikken, blot ikke rigtig publiceret, antageligvis fordi at det vil smadre 99.99% af artens tunnelsyn, diverse konflikt / kapital interesser, og øvrige vante børneskærmydsler ala, min gud er bedre end din osv..

morten Hansen, randi christiansen, Poul Eriksen, Tor Brandt og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Jens H. C. Andersen

Hvis nogen mener at filosofi handler om at finde svar på de store og små spørgsmål, så vil jeg mene at det mere handler om at udfordre disse svar.

Christel Gruner-Olesen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

@Dan Johannesson
Skriv en bog og tjen en milliard - Så kan du gøre Birnbaum kunsten efter;)
Sjældent har jeg set en så imponerende koncis og elegant teori om alting!

Det er nok ikke alle der deler din lille private tolkning af bølge/partikel-dynamikken. Men det lyder jo skide godt og hvorfor så bekymre sig om fjollede ting som evidens og fakta.

Dana Hansen, Lars B. Jensen, Morten Lind og Dan Johannesson anbefalede denne kommentar
Dan Johannesson

@Toke, ja, hvorfor gøre det mere besværligt end det er. Mener dog nu ellers at faktaen skulle være god nok. Partikeltilstanden kan ikke tage form uden en bevidsthed til at iagttage. Hvorfor konklusionen af dette er udeblevet, er for mig det eneste mysterie. :)

Heinrich R. Jørgensen

1) Man erkender, at der er noget man ikke forstår.
2) Man nærer et ønske om at forstå, hvad man ikke forstår.
3) Man indser, at for at kunne tænke og kommunikere om det man ikke forstår, må det ubekendte navngives.
4) Man indser at man savner et eller flere navne, for det man ikke kan forklare.
5) Man indser, at forud for navngivning, må konceptet eller begrebet kunne tænkes.
6) Man erfarer og (måske tilmed) indser, at noget begreb ikke vil kunne rumme hvad hvad man prøve at konceptualisere.
7) Man forstår muligvis hvorfor, et begreb ikke rækker. Et begreb kan definere vha. nogle karakteristika. Det koncept man søger at udtænke, har ikke egentlige karakteristika.
8) Man forstår muligvis, at hvad man har behov for, er noget der befinder sig på et højere abstraktionsniveau end et vanligt begreb. Man søger et over-begreb, et meta-begreb, eller hvad man vil kalde det.
9) Man gøre sig nu forestillinger om et over-begreb, som kan rumme noget af det man ikke forstå. Det kunne være forestillingen om tomhed, om ikke-eksistens, om ingenting, om alting, om altid, om mørke, om udstrækning, om det der kunne ske, om det der ikke er sket, om det der måske vil kunne ske, om at ens artfæller essentielt er som een selv, og myriader af andre over-begreber. Alt sammen koncepter, der ikke kan defineres vha. nogle specifikke karakteristika, men udelukkende vha. abstrakte beskrivelser.
10) Man giver sådanne abstrakte over-begreber navne. Eksempler på ord der udtrykker abstrakte 'over.begreber' kunne være ord som fravær, alt, intet, altid, mørke, rum, potentiale og univers.
11) Nogle føler givetvist, at det ikke er nok. Det er lissom ikke konkret, fysisk, mærkbart og nærværende nok.
12) Det erfares, at der er svært at forklare andre abstrakte idéer, idet man grundlæggende set forsøger at få andre til at (ind)se noget der ikke er der.
13) Måske vælger nogen at bedrage. Alternativt misforstår nogen det, der forsøges udtrykt. Resultaten er en misforståelse om at det abstrakte og konceptuelle manifesterer sig korporligt.
14) Ordene for overbegreber bliver opfattet som proprier (egennavne), og bliver nu til ord som Altet, evigheden, Rummet, Potentialet, Universet, Gud og mange flere.
15) Brugen af sådanne proprier gestalter forestillinger om, at det benævnte er til, er konkret, er virkeligt, er observerbart, Det er alene en forestilling eller indbildning, som hver enkelt person gør sig, og dermed bliver en del af personens 'verden' (læs: den model eller forestilling vedkommende gør sig om hvad der er virkeligt).
16) Vupti. Noget der ikke findes og ikke kan beskrives, er blevet til, i form af indbildning i hver enkelt.
17) De færreste vil indse, at det er deres sind eller deres egen hjerne, der bedrager dem. At deres forestillinger om 'verden', er indbildning, og muligvis ikke afspejler 'det virkelige' på en troværdig eller sammenhængende måder.
18) Man forstår, hvad man ikke forstod. Det spatialt grænseløse er nu blevet til Rummet. Indendøre bliver huller, huler og caviteter og andet fravær af materie, kaldes 'rum', som også opfattes som de korporlige genstande. Det generelle, bliver til Universet -- denne særlige genstand som der alle findes et (1) eksemplar af. Men mindre man har brug for at gestalte hvad der kunne have været, hvorved det er nyttigt at hævde at der findes et utal af universer, men alene ét (1) af disse kan være aktivt. Og da 'noget' ikke kommer af 'intet', er det jo heldigt at man kan slipppe af med dette 'intet' ved at lade 'Potentiale' fylde det kosmiske vacuum.
19) Nogle erkender, at punkterne 1-18 er et massiv selvbedrag. Intet er blev udrettet, intet er blevet forstå, intet er blevet forklaret. Det var selvbedrag, ringe tænkning, ringe selvindsigt, overfladiske perception og en nyttesløs øvelse.
20) Nogle læser ærlige og redelige skrifter, som f.eks. Prædikerens Bog, og erkender at andre har gjort opmærksom på hvor nyttesløs ens forehavende var, og muligvis også hvor perspektivløst mange af ens øvrige forehavender er. Nogle læser måske værker forfattet af nogen der vitterligt kunne filosofere, som f.eks. Aurelius, Spinoza eller Hume, og indser hvor enkelt og elegant man kan tænke. Nogle læser måske Wittgenstein, og nogle indser måske at det var sandt hvad han skrev -- at med hans værk, var filosofiens opgave forstået, gennemført og til ende.

Niels Duus Nielsen, Hanne Ribens, Thomas Dyhr og Rune Lund anbefalede denne kommentar

Det interessante er vel, om tid overhovedet eksisterer, og om vi alle er en illusion, og vi på et eller andet tidspunkt vågner op og ser "lyset". Måske er vi i virkeligheden meget tæt, men ubevidst forbundne i handlinger og tanke, og tidsmæssigt er vi måske blot på vej tilbage retur til Big Bang...

Dan Johannesson

@BTW Toke, vedr. dokumentation: en række forskere (Bla. David Bohm, Anton Zeilinger, John Hagelin, Lynne McTaggart, Fred Alan Wolf, Dean Radin) siger det ganske tydeligt: Observation skaber hele universet.
De forklarer også at "The Observer Effect" er målbar i konkrete forsøg. :)

http://www.youtube.com/watch?v=b6l5Zh7w9yQ

Vores bevidste virkelighed skabes via italesættelsen mellem os som mennesker. Måske forholder det sig tilsvarende for det, som vi lige nu, formoder er videnskabelige fakta.

Måske bør vi erkende, at alt står til diskussion, og intet er givet. At virkeligheden flyder som en en flod mellem vores fælles bevidsthed.

At det eneste vi til stadighed ejer, er vores tvivl og vores søgen i åben dialog uden forbehold. At visdom kan findes hos såvel den lærde som hos "Maren i Kæret".

Lasse Damgaard

- Universet - det største rum jeg har været i
- Det vil tage milliarder af lysår, at gennemrejse det og nå den yderste kant.
- Men med min tanke kan jeg være der på et split sekund
- Tanke - det hurtigste i universet

Det er ret vildt at information bringer den slags håbløse pladder. Og dog, rækken af håbløse indlæg er måske bevis på at mennesker nok bare kan lide håbløst vås. Der er intet videnskab i det, kun en lang række postulater. Fint nok. Jeg mener virkeligheden er lavet af grøn ost.

Og Dan, du tager fejl og har misforstået hvad 'the copenhagen INTERPRETATION' går ud på. Det hjælper så ikke at referere til en youtube pop sci video hvor fysikere (vel at mærke nogle ret kendte nogle) begynder at blande deres egen FORTOLKNING af fysikkens love. Den slags videor er lavet lige præcis med det formål at du tænker 'wow, det vildt'. Det er stadig ikke videnskab. At refere til den slags som facts er rimeligt ubegavet, eller i bedste fald bare meget udvidende.

Jeg kan have misforstået hans grundlæggende mening i hans idé og har ikke den bredeste viden inden for fysikken og filosofien og ej heller læst hans bog, men da jeg læste denne artikel, så synes jeg kun at komme frem til at Birnbaum ikke er kommet frem til noget nyt, men kun kommer med viden af, hvordan verden hænger sammen gennem det, han har observeret og lært.
"Selve universet er et potentiale, som virkeliggør sig selv."
Jeg kender ikke den engelske udgave af sætningen, men jeg går så ud fra dette citat. Et potentiale på dansk er en mulighed el. evne for videre udvikling el. udfoldelse som endnu ikke er kommet til udtryk. At virkeliggøre betyder at gøre noget til virkelighed = realisere.
Så selve universet er en mulighed el. evne for videre udvikling el. udfoldelse som endnu ikke er kommet til udtryk, som så gør sig selv til virkelighed. Det vil egentlig sige, at man ved på forhånd at universet er et potentiale, der kører mod noget, der endnu ikke har udfoldet sig til virkelighed, men dette lyder som noget, der vides i forevejen, vi ved jo bare ikke hvad dette er. Vidste vi det, kunne det give svar på, hvorfor vi/universet eksisterer og hvad vores/dets grundlæggende formål for eksistens er. Eller hvis vi vidste hvilken proces der lå før Big Bang and such things, så kunne vi måske heller ikke have brug for at tænke filosofisk over vores formål. Men det gør vi stadig. Ud fra denne artikel ser jeg ikke en nytænkning, dog interessant læsning, men det står stadig uklar for miig, hvad konklusionen egentlig er. Ellers ganske interessant at høre, hvad en person mener om, hvad løsningen på altings gåde er. Store tænkere kan komme fra hvor som helst uden at behøve at være noget bestemt for at kunne tænke stort og nyt.

Ja, Anja det er nemlig rigtigt. Det er bare ordgejl og ret banalt alt sammen. Jeg er så ikke så enig i at det han har at sige er interressant. Det er sket så mange gange før at en crackpot med for mange penge synes han skal være videnskabsmand og stor tænker. For mig at se er det bare endnu en megaloman.

Jeg har faktisk læst flere af de omtalte værker og lignende i samme kategori, omend for år siden i min ungdom.
Jeg kan ikke helt huske den præcise argumentation eller de data der henvises til, men jeg kan huske min erkendelse at langt de fleste af disse, lad os kalde dem kreative fortolkninger, på samme måde som religiøse forestillinger, bygger på et slør af subtile forudsætninger der aldrig vil kunne efterprøves. Man må nok kalde det pseudo-videnskab eller lignende.

Jeg har i mellemtiden accepteret at rigtig videnskab ikke bare kan slå om hjørner. Det er en konstant øvelse, der langt langt det meste af tiden systematisk og kedeligt bygger lag på lag af evidensbaseret viden.
Det er en metodik der giver troværdighed og reel praktisk anvendelighed, men tester vores psykologi, der ikke just er bygget til at acceptere løse ender, selvom vi har ikke nær nok data eller viden, og måske forstand(?), til andet end at spekulere og gætte på større sammenhænge.

Peter Andersen

Vi er simpelthen nødt til at udvide alfabetet for at kunne forstå mere.
I starten var der 3 bogstaver, og nu har vi 28. Og vi forstår kun 4%.
Altså får vi ikke den fulde beskrivelse, før vi har et alfabet på 700 bogstaver.

Dan Johannesson

Frederic Gos, vær opmærksom på at du selv postulerer endnu løsere end mig. Jeg bidrager med info fra anerkendte forskere, indsat i en herligt poppet, og letforståelig video. Det betyder imidlertid jo ikke at det de anerkendte videnskabsmænd siger i videoen at de - ganske konkret- kan måle, er forkert.

Du vælger derimod selv at bidrage med... hmm en afvisning, i form af et postulat, bakket op af negativitet og irritation, ("du tager fejl og har misforstået hvad 'the copenhagen INTERPRETATION' går ud på." ) men fraværende enhver form for dokumentation.

Så husk nu den med stenen og glashuset, for den er vist i fuld spil her. Ikke? ;)

Så vidt jeg kan læse mig frem til er der ikke meget andet end forfladiget idealisme i Birgenbaums ideer. Idealisme er ikke nødvendigvis noget bras, men når det bliver til ophøjelser af slet skjulte selvfede floskler (e.g. extraordinariation) i et forsøg på at fylde tomrummet, som Heinrich exemplarisk illustrerer- så er den gal. Endu galere bliver den når man har behov for at lobbie sig ind i varmen. Alle alarmklokker bør ringe alene ved denne sætning: "Ved modtagelsen uddelte han Summa Metaphysica T-shirts til alle deltagere, ligesom det snart blev klart, at konferencen kun var kommet i stand, fordi han selv havde betalt alle omkostninger."

Når det så er sagt, så er diskursen om 'potentiale' og 'virkeliggørelse' hverken original eller dum. Det er så at sige en rød tråd i tænkningens historie, fra Platon over Hegel til Løgstrup og hvem har vi ellers. Kært barn har mange navne. At fysikken betragter 'virkeliggørelsen' som uundgåelig entropi siger mere om naturvidenskabens briller end det gør om emnet i sig selv.

Samtidig må man sige at det eneste Birmbaum har formået er at finde på nye ord for gamle ideer, de fleste af dem trivialiteter, og de nye ord vældig 'flashy' (e.g. extraordinariation). Det er vel forståeligt, i og med vi har med en jet-set juveller at gøre... Men næppe relevant.

Sidenote til Heinrich: At Wittgenstein gennemførte filosofiens opgave til ende er nok sandt i en vestlig sociokulturel kontekst. Jeg mener Lao Zu gjorde det mindst ligeså godt i sin tid- 2-3000 år før. Men det er nok bare mig og min håbløde idealisme...

Dan, jeg påpeger bare at du har misforstået kvantemekanik. Der er ikke noget der hedder partikeltistanden eller bølgetilstanden etc. Du opfatter også bølgefunktionkollaps som en 'fysisk' process der 'genererer' virkeligheden ved at på en måde lave bølgetilstanden om til partikeltilstanden ved at vi observerer. Fint nok. Det er desværre bare noget vås som man langsomt gik væk fra efter ca 1925 og fremefter. Bohr var en stor tænker og en stor fysiker, men der er ikke mange derude i dag som tager den del alvorligt længere. Desværre er der rigtigt populær videnskabelige videoer, artikler, etc. der stadig bruger dette mentale billede til at prøve at forklare hvad der foregår. Sandheden er bare at der er ikke nogensomhelst der virkelig forstår hvad der sker. Inklusiv migselv selfølgeligt. Mit eneste postulat er at sige at du har misforstået noget.

I stedet for stædigt at holde fast i din misfortolkning, burde du bare købe en bog om moderne kvabtemekanik, eller endnu bedre kvantefeltteori, læse den 27 gange og forstå at du tager fejl. Jeg behøver ikke dokumentere noget du selv kan finde på amazon hvis du virkelig gider. Så hvis du stadig synes du har svaret på et af videnskabens største gåder, synes jeg du straks skal tage til MIT eller harward eller niels bohr instituttet og overbevise dem. Good luck :)

Frederic G., jeg mener med interessant med læsningen er at læse om andres tanker, uanset om der er noget brugbart i det eller ren kreativ tænkning, som er ubrugeligt, men det er bestemt efter at have fået kendskab til persons tanker og idéer.. Det fik jeg vist ikke udtrykt ordenligt ;) Er da enig i at han kører for hurtigt frem med dette og ovenikøbet udgive en bog og tjene penge på den.. Ville personlig mene, at han burde dele sin idé ud med folk med akademiske baggrunde og tage sin idé til eftertanke om hvorvidt der er noget om idéens indhold om det så har taget 30 år at tænke over det og evt. kassere den, det er der ingen skam i at gøre.. Man kan også blive for stålfast i sin idés mulige rigtighed. Med de tshirts og konference lyder det som en heftig markedsføringsstrategi...

Er enig i DB, at ting er simple, men problemet er bare at disse simple ting ligger i lag med andre simple ting, som gør at det simple er svært at finde frem til det simple, fordi man skal igennem det besværlige og konplekse på flere planer for at komme frem til det simple, men det simple er også hvad det simple 'konkret' er. Dvs. det simple er, hvad man søger efter at finde eller opdage..

@Peter Nielsen: "Og hvad er "potentialet" så? Hvad består det af?"

Frit efter Lao Zu:

Tredive eger omkring et nav- hjulets potentiale ligger i dets tomme rum
Ler formes til en skål- Skålens potentiale ligger i dens tomme rum
Intet hus uden døre og vinduer- Husets potentiale ligger i dets tomme rum

Der er vist ingen autoriserede oversættelser der bruger 'potentiale'- almindeligvis ser man 'Usefulness' på dets plads, men det kan være det samme...

Michael Nyvang

Nu vi alligevel sidder her og drysser tom snak omkring med rund (h)ånd, så vil jeg dele en vaskeægte spekulation til almindelig forundring. En science fact meditation, for hovsa? Lige et øjeblik, Jorden, den har været til i længere tid end den har tilbage ser det ud til. Faktisk mere end det: den har faktisk været til i ganske lang tid mere end den har tilbage. Kigger man lidt på tallene og tillader sig at spekulere frit fra leveren (som en vis anden herre omtalt her), så er det ikke helt usandsynligt at følgende udlægning faktisk er den rene skære sandhed: Se dig omkring, dette der er her nu, det er det hele; altså det der ér her nu omkring dig er det hele, alt hvad det blev til i solsystemet, dén intelligente selv-reflekterende hjerne som du sidder med i din knold og fodrer med lakrids og kage, det er det hele, alt hvad det kunne blive til nogen sinde i Universets eksistens her i solsystemet. Du er dét, it, the thing! Fordi, hvis nu menneskets civilisation og race skulle uddø i en mega kataklysme, da ville der næppe være tid nok inden hele Jorden bliver toasted som en tomat på en sommergrill af Solen, til at evolutionen kunne nå at fremstille en ny intelligent hjerne, som kunne finde på kvantemekanik, grillmad og aviser som Information, og den slags. Og trods de stadigt mere hysteriske budgetfiskende råb om, at der måske er mærkeligt ekstremt liv i Mars's giftige permafrost, så er sandheden nu nok snarere, at ud over Jorden står det ret klart at der i trillioner af atter trillioner af billioner af km's omkreds i kosmos, der er der ikke andet en space ørken, livsfarlig total forladt leftovers af støv, gas, ild og is og måske et par døde aliens og deres space volvo hist og pist.

Det sætter en boligblok med en Netto butik i et lidt andet lys, når man går en tur og tænke over det. 13.742 Billioner år tog det at opfinde discount supermarkeder f.eks., ok.

Heinrich R. Jørgensen

Lilli Wendt:
"Det interessante er vel, om tid overhovedet eksisterer"

Nej, der eneste der er, er nuet. Der eksisterer alene det nedslag i tid, som er nuet.

Man kan referere til andre tidspunkter end nuet, og kalde der f.eks. fortid. Fortid eksisterer ikke, men har dog sat sine spor. Man kan måle forskelle i tid (kronometri), men tidsrummer fra 'nu' til ..... 'nu' er (lad os sige) 1 sekund. Under hele forløbet, var alene nuet.

Hvis tid eksisterede, kan man beskrive tidspunkt i nuet, såvel som for tidspunktet et år tidligere. Et tidspunkt kan dog ikke være år 2012 og år 2013 samtidigt. Ergo er tid ikke.

Du er næppe en illusion. Men det du kalder 'verden', er en illusion. Det er de forestillinger du gør dig om hvad der er virkeligt.

Hvis nogen vågner op, er det fordi det erkender at det er en mulighed og vælger at vågne op. Et sådant valg (og konsekvenserne) er glimrende beskrevet i allegorisk form, i flere velkendte værker. Valget står mellem rød eller blå pille (The Matrix)? Eller en muggle-verden eller en muggle og wizard-verden (Rowling)?

Anja, ja ok. Det kan være stimulerende at høre andre folks tanker på en cafe over en bajer eller noget og lære dem at kende. Det har noget med følelser at gøre etc.. Jeg mener bare ikke det kan sammenlignes med det her. Her er tale om en mand der vitterlig tror han har fat i noget enestående, og i sin storhedsvanvid skriver en laang skriv om det. Men det er næppe for at tjene penge, men mere for at tilfredsstille hans ego,

I øvrigt er jeg uenig om at ting er simplere og simplere jo flere lag du fjerner. Reduktionisme er efterhånden ved at krakelere bort. Det har de sidste ca. 50 års fysik forskning vist. Naturen ser faktisk ud til at være mere og mere kompleks jo nærmere vi kigger og det er bekymrende, for det betyder at vi har nok ikke en chance for nogensinde at forstå den til fulde.

Sider