Læsetid: 7 min.

Et kvart århundredes tosomhed

Fortællingen om en tv-station, der satte sig for at blive folkeeje. En anden tv-station, der følte sig nødsaget til at følge trop. Og de to, der langsomt måtte erkende, at folket havde forladt dem
Illustration: André Leit/iBureauet

Illustration: André Leit/iBureauet

Kultur
4. oktober 2013

Vi var 6-700 af de nærmeste venner til fødselsdagsfest på Kvægtorvet i Odense i onsdags. Direktør Merete Eldrup slår hårdt igen, hvis nogen kommer til at sige ’jubilæum’. Det lyder kedeligt, gråsprængt og sølvbryllupsagtigt, og TV 2 plejer og passer sit image som ny, energisk og ungdommelig. I modsætning til den anden statsejede station DR, som fejrede sit 60-års-jubilæum for to år siden. Sølvbrylluppet over for diamantbrylluppet. Bestyrelsesformand Lars Liebst, Merete Eldrup og to af stationens gråsprængte skærmtrolde, Michael Meyerheim og Jens Gaardbo, hyldede sig selv, mens alt, hvad der kunne krybe og gå i den danske medie- og underholdningsverden plus verdenspressen, spiste kanapéer, konverserede og blev fotograferet til uge- og formiddagsbladene. Bag glasvæggene kunne vi ane konturerne af TV 2-medarbejdere, der passede deres arbejde i det, der stadig er Danmarks største tv-station.

Jeg har arbejdet i og med DR i en menneskealder og på TV 2 i knap tre år. Hver gang jeg står på TV 2 i Odense, bliver jeg lidt nostalgisk. Arkitekt Kristian Isagers mesterlige forvandling af det gamle Kvægtorv har, ligesom arkitekt Vilhelm Lauritzens gamle Radiohus på Rosenørns Allé i København, personlighed – i modsætning til det humørforladte glas- og betonhelvede i DR Byen og det tilsvarende moderne industripalads i Københavns Sydhavn, hvor flere og flere TV 2-medarbejdere og chefer nu arbejder.

De nye bygninger afspejler også virksomhedskulturer under forandring. »Det er blevet en fabrik,« sagde en gammel TV 2-kollega til mig, og betegnelsen kunne lige så godt gælde DR. Begge stationer kalder sig med lette omskrivninger det samme. »Alle danskeres tv-station« hedder det. Begge stationer har samme ejer. De ligner hinanden mere og mere, chefer og medarbejdere købes hos hinanden. I de seneste 6-7 år har DR i medieverdenens altid åbne transfervindue købt snesevis af chefer og medarbejdere hos TV 2 – i fødselsdagsugen vendte DR1’s dokumentarredaktør Thomas Breinholt tilbage til TV 2. Den tredje i rækken af de DR-chefer, der har hjulpet DR til fremgang.

Det blev der talt meget om over buffeten i Kvægtorvets midtergang. Så blev vi transporteret til Arena Fyn, hvor det store fødselsdagsshow skulle optages. Og de 600 indbudte sad pænt på gulvet, mens 1.900 betalende ’almindelige danskere’ fyldte lægterne og i fulde drag nød TV 2 nyde sig selv. Skulle man være i tvivl om tv-kulturens folkelighed, blev tvivlen bortvejret her. Blandt showets kvindelige hovedpersoner var Ulla Terkelsen og Medina. De mandlige stjerner var bl.a. Kaare R. Skou, Jacob Haugaard, Poul Erik Skammelsen og Lars Hjortshøj. Jeg ved ikke, hvem der fik størst bifald.

Tyk symbolik

Lørdag aften kan alle kigge med, når det store fødselsdagsshow kommer på skærmen. Da jeg sad i salen i Odense, tænkte jeg, at symbolikken næsten var for tyk, da Steffen Brandt fra bandet TV-2 gik på scenen. TV-2 – altså musikgruppen – fejrede for to år siden sin 30-års fødselsdag og toppede i 2005 med hittet »De første kærester på månen«. Dengang nød navnefællen TV 2 en ubestridt førerstilling på det danske mediemarked. Med pænt over 35 procent af det samlede medieforbrug var ingen over og ingen ved siden af TV 2. På den måde blev festen det sølvbryllups-jubilæum, som TV 2 gerne ville undgå, da Steffen Brandt sang sin 25 år gamle sang »Kys det nu (det satans liv)« fra albummet Nærmest lykkelig:

Kys mig nu godnat, farvel

gå, nej ta’ og bliv alligevel

Den massive medieomtale omkring 25-årsdagen har i høj grad været ren nostalgi. Vi ved nu alt om, hvor sjovt det var at være med til TV 2’s fødsel og spæde barndom, og hvordan pionerånden i Odense holdt sig på toppen, længere end nogen management-teoretikere overhovedet kunne drømme om. Vi kender historien om, hvordan TV 2 ikke bare blev en formidabel modstander til DR (hvilket var et af formålene med stationen), vi ved, at TV 2 gjorde nærhed til en grundlæggende ideologi ved at tale med danskerne i øjenhøjde uden at tale hen over eller endnu værre ned til seerne.

I store træk kan det konstateres, at TV 2 på forbilledlig vis løste den opgave, som et splittet Folketing bad dem om at løse. DR fik ikke alene modspil, men baghjul. Og efter en lang og tøvende betænkningstid vågnede DR op til dåd. Ovenikøbet så eftertrykkeligt, at DR1 nu bider TV 2’s hovedkanal i haserne i kampen om at blive Danmarks største tv-kanal. Denne kamp mellem to gammeldags brede kanaler tager al opmærksomheden, fordi den kan koges ned til en enkel og forståelig konflikt: Vild med Dans mod X Factor eller TV Avisen mod TV 2 Nyhederne. Men begge hovedkanaler er på retur. Brugerne, kunderne, seerne søger langsomt, men sikkert andre steder hen.

Og rygterne om TV 2’s snarlige død er stærkt overdrevne. I denne uge kom de samlede seertal for tredje kvartal af 2013. I statistikkens rå lys er situationen den, at fremgangen for DR’s seks tv-kanaler har toppet, mens TV 2’s seks kanaler er gået minimalt tilbage, men fødselsdagsbarnet har samlet en seertilslutning, der er markant større end konkurrentens: 35 pct. mod DR’s 29,5 pct.

En glorværdig andenplads

Dermed lever DR statistisk op til en af de klogeste og klareste målsætninger for licensfinansieret public service, som blev formuleret af BBC’s tv-direktør Mark Thompson: »Vi er landets førende public service-station. Vi skal ikke stræbe efter at være nummer et, men altid kæmpe for en glorværdig andenplads!« Det bekymrede rent faktisk Thompson, at BBC under den kommercielt opdragede generaldirektør Greg Dyke i begyndelsen af nullerne gik så målrettet efter seerne, at det begyndte at glemme, hvorfor samfundet havde oprettet og licensfinansieret BBC som vogter og udøver af public service.

Parallellen til DR i dag er slående. Og man aner i en nær fremtid en politisk kamp om DR, som kan blive den vigtigste og mest problematiske for DR, siden den borgerlige regerings generaloffensiv mod institutionen. DR’s fremgang skyldes primært to forhold: En begavet og professionel håndtering og koordinering af både hovedkanal og nichekanaler og en programpolitik, der – ikke mindst på DR 3 – får mange kritikere til at finde mikroskopet frem for at finde noget, der minder om public service. Kravet om en strammere definition af det begreb kommer både fra et stigende antal politikere og – selvfølgelig – fra konkurrenterne, der med fusionen af elektroniske medier og printmedier i interesseorganisation Danske Medier har fået langt større lobbykraft. Situationen for det succesramte DR er så alvorlig, at bestyrelsesformand Michael Christiansen efter lang tids usædvanlig tavshed onsdag i dagbladet Børsen måtte tage til genmæle.

DR har måske med en gammel LO-formands ord »sejret ad helvede til«, men spørgsmålet er, om DR overhovedet har sejret. I den uendelige jagt på vindere og tabere er DR nu i mange medier udnævnt til vinder og TV 2 til taber. Faktum er, at stillingen i kampen om seerne stort set er den samme som for 15 år siden. Og det er ikke længere én kamp, men mange forskellige kampe på mange forskellige baner. På nichekanaler, på internettet, om plads i kabelpakkerne og om reklamekronerne. Kampen mellem de to statsejede stationer handler primært om seertal. Økonomisk skal TV 2 kæmpe mod andre energiske modstandere, de udenlandsk-ejede rene kommercielle stationer SBS og TV3.

Tv når vi vil

Og den vigtigste kamp bliver alle tv-kanalers fælles udfordring. Seerne er nu så småt begyndt at forlade dem alle. Vi bruger simpelthen mindre tid på at se tv på traditionel vis. Det seneste år er tv-seningen faldet med 12 procent. Det er et procentvis større fald end faldet i dagbladenes oplag. Mange års uophørlig vækst i tv-seningen er slut. Seerne holder ikke op med at være seere. Vi begynder bare at bruge mediet anderledes. Som på alle andre medieområder nægter vi i stigende grad at lade medierne diktere, hvornår vi skal se hvad. Vi vil selv bestemme tid, sted og traktement. Bl.a. ved hjælp af såkaldte OTT-tjenester som Netflix. OTT betyder over the top, og det er tv-tjenester, hvor vi via et fast (og beskedent) månedligt beløb kan se film og tv-serier, når det passer os. Alle forstyrrende og fordyrende mellemled er skåret bort.

Steffen Brandts smukke sang fra 1988 om at sige farvel og gå og samtidig bede den elskede (seer) om at blive, kan høres og ses på TV 2 i morgen. Jeg er ikke sikker på, at redaktionen bag det store fødselsdagsshow kunne se og høre symbolikken. Den blev ligesom de andre sange i showet valgt, fordi den udkom i tv-stationens fødeår. Det var på en måde ren og dejlig nostalgi – og samtidig en formentlig utilsigtet kommentar til den helt aktuelle situation for tv. Fra Medinas fortolkning af »Nu hvor du har brændt mig af« til Burhan G’s helt nye hit »Kalder mig hjem« og Anne Linnets »Tusind stykker«, der drivende sentimentalt, men effektivt kunne være en beskrivelse af de traditionelle tv-stationers problematiske fremtid:

Og man si’r at efter stormens pisken

kommer solen frem,

men det hjælper sjældent dem

der er blevet våde

TV 2 er blevet lidt våd efter de seneste 5-6 års storme. Nu signaleres offensiv, men med hvilke våben? Den nye programdirektør Anne Engdal Stig Christensen vil bruge de gamle våben: nærhed og folkelighed. Spørgsmålet er, om de vil virke i en ny tid, hvor tv-verdenen er radikalt ændret i forhold til dengang, TV 2 var ung. Et medieår er endnu længere end de syv hundeår. Man bliver gammel på rekordtid – eller også er det brugerne, der bare opfører sig radikalt anderledes.

TV 2 bør erindre sig den klassiske krigsteoretiker Clausewitz’ tese om, at felttog kun i ringe grad kan planlægges, da uventede forhold eller hændelser ville gøre enhver alt for detaljeret forudgående planlægning ubrugelig efter få dage. Erfaring fra gamle krige er ikke specielt nyttig. Den skal revideres, sekunder efter at krigens første skud har lydt.

 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Ja, DR har sejret ad helvede til.

Jeg inhalerer daglig med fornøjelse aromaen af sejrens laurbær fra Price-brødrenes flæskestege og alle de andre pragtfulde HD-udsendelser, der dufter af mad, kager, drømmeboliger, mad, skønne hjem, eksotiske rejser, mad, bagværk og mad. I dag var det Ellen Thrane Nørby, der blev menneskeliggjort af de charmerende brødre.

Jeg er ellevild med Margrethe Vesta... Birgitte Nyborg, Dirch Passer, og alle de billige krimier fra tv-messernes udsalgsbunker. Og jeg kan slet ikke få nok af drama-dokumentarer om snylterne, de sociale bedragere og os dovne, forkælede, fantasiløse, ukinesiske velfærds-danskere ... Sort Arbejde, Asger og de Langtidsledige, Velfærdsbussen, Kinaskolen og hvad de ellers hedder. Med Dovne Robert fik DR sågar sin helt egen kontanthjælpsreform.

Jeg nikker ihærdigt, når I opdrager de andre i pædagogik, seksuel adfærd, graviditet, kostvaner, motion, fødsel, parforhold eller jobskabelse på Læsø.

Men den ultimative laurbærkrone går alligevel til nyhedsjournalistkken. Begrebet "konstruktive nyheder" blev knæsat året efter den politiske DR-bestyrelses kroning af Ulrik Haagerup til nyhedsdirektør i 2007. Og hvor har det dog hjulpet !

Vores altoverskyggende økonomiske problem verdens mest forgældede private sektor - bolig"markedet" og finanssektoren. Men hvor ville det dog være trist, hvis den sandhed blev fælles erkendelse ... så vil jeg altså hellere høre Kim Bildsøes skarpe analyser af sygefravær, rockerborge, pandafødsler og iværksættere i Kolding.

Jeg er sidst, men ikke mindst, en stor beundrer af DRs fremtidssikrede finansieringsordning, så herfra er det bare: You go girls ! Keep up the good work. I skal nok få underhalet TV2.

Hans Hansen Hansen Hansen, randi christiansen, Henrik Nielsen, Michael Kongstad Nielsen, Torben K L Jensen, Vibeke Rasmussen, Peter Taitto, Lise Lotte Rahbek og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar

Jeg kunne godt taenke mig at vide hvordan andre mennesker har det med TV. For mig selv gaelder det, at det er noget jeg ser - enten naar jeg er syg - eller naar jeg er for traet til nogetsomhelst andet.

Søren Peter Langkjær Bojsen, Henrik Nielsen, Niels Engelsted, Rasmus Kongshøj og Alan Strandbygaard anbefalede denne kommentar
Alan Strandbygaard

TV er blevet komplet ligegyldigt.

Det eneste jeg ser er en sjælden gang TV-Avisen på DR (Jeg rører ikke evd TV2 pga. reklamerne).

Nej, det passer ikke. Da der var Inspector Morse og Frost brugte jeg nogle timer foran skærmen.

Jeg har sammenlagt set ca. 5 timers TV i den sidste måned.

Jeg tror såmænd ikke det udelukkende er kvaliteten af det der sendes, men at man bliver hevet i både ærme og bukseben alle steder fra. Mobilen, arbejdet, internettet, post, reklamer alle mulige steder. Sammen med larmen fra biler og elektroniske dimser flygter man simelthen til steder der er ro. Både for ører og øjne. Jeg vil endda sige det er ved at være svært at starte på en bog efterhånden. Man er fyldt op af indtryk og ting der kræver opmærksomhed. Man er overmæt.

Det er egentlig synd for DR. Det har altid været et rigtig godt medie, med mange sjove ting hen over en bred flade. Ja, jo, det er det stadig, men konkurrencen fra andre TV-stationer og medier har desværre sin indflydelse. Men jeg synes dog stadig det er den mest solide af de to. Og så er den vidunderligt fri for reklamer (undtagen deres egne).

Jeg drømmer om at købe et hus ude i nærheden af Mommark. Det ligger helt op til brynet af en skov. Der er to bygninger. Det ene fra sidst i halvtredserne. Her er der beboelse. Den anden er et lang bindingsværk fra omkring 1870. Går man ti meter er man inde i skoven. Her er der så fortryllende og spændende at man taber vejret. Men der er ro. Masser af ro. Den eneste TV-kanal vi vil have i huset er DR og DR K.

Flemming Scheel Andersen og Martin Karlsson Pedersen anbefalede denne kommentar

Inde i en kasse, sker der en masse, som er os alle helt og aldeles uvedkommende.

På biblioteket har jeg trådt mine barnesko, og lært så meget, at jeg virker lidt speget.

Men ingen intimidering, kun det tempo jeg kan følge og rumme - det er måske ikke så hurtigt som det ligegyldige, men det kilder i maven når det blinker og sner.

Jens Overgaard Bjerre

Vores hund gøede af manden i tv, da det pludselig stod i stuen. Nu er hunden død for mange år siden og tv virker gammelt, udslidt og færdigt. Uanset hvor mange skatte penge vi propper i det. Men jeg kan ind i mellem savne hunden lidt. Den var da i det mindste sjov og havde sin egen personlighed.

Flemming Scheel Andersen, Carsten Mortensen og Jan Kønig anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

"Vild med Dans mod X Factor eller TV Avisen mod TV 2 Nyhederne." Lasse Jensen ser åbenbart ikke Mentor, men bortset fra det så er jeg inkarneret zapper. Jeg plejer at se det meste af Mentor og derefter hvad der er tilbage af Vild med Dans. Desværre har jeg således endnu ikke rigtigt fået set hvad Uffe Holm duer til på gulvet, fordi jeg altid kun når at få dommernes kommentarer. Lidt ligesom med nyhederne, hvor jeg også zapper mellem de to kanaler, alt efter hvem der ikke snakker om fedme og tvangsfjernelse af børn. Når det kommer til film er det lidt lettere, for dem har man jo i de fleste tilfælde allerede set og skulle der være en præmiere på programmet giver valget sig selv. Og så er der jo de weekender hvor der er fire film samme aften på samme kanal, dem kunne man måske godt sprede hen over ugen, med fare for at ødelægge det arbejdende folks nattesøvn.

Jeg glæder mig bare til det hele bliver organiseret på en måde så man selv kan vælge uden de to største irritationsmomenter, hvis vi ser bort fra DRs evindelige repetitioner af trailere for egne programmer som i sig selv kan drive en til vandvid: reklamer og de halve programmer due to nødvendigheden af at zappe, fordi alle de gode sager er programsat oven i hinanden. Sjovt nok er det således den konkurrence der skulle højne kvaliteten der gør at man kun får set brudstykker af programmer. I mit tilfælde.

Flemming Scheel Andersen, Rasmus Kongshøj og Einar Carstensen anbefalede denne kommentar
Ib Christensen

@Henrik Brøndum
Jeg ser hverken TV eller høre radio.
Allerede i sidste årtusinde traf jeg mit frie valg, om ikke at være bruger af det.
DR har lige siden forsøgt at afpresse mig til at betale "brugerbetaling" og bilde mig ind at licens det er noget vi skal betale for at være solidariske.
-
Så jeg kunne godt tænke mig at høre, alle jer der er brugere. Er det med jeres accept at DR forsøger at lade ikke brugerne betale for jeres forbrug?

Kim Houmøller

Deres solidaritet er Bullshit. Hvis det så bare var licensen. Bidrag til Yousee m.m så udgiften til T.V er vanvittig. Bare det at T.V.2 er reklamefinansieret og forlanger penge fra seerne oveni, er helt ubegribeligt. Staten forlanger bredbånd af borgerne og i tilgift tvangslicens. Rend mig fra disse højtlønnede T.V ansatte!

Jens Overgaard Bjerre, Hans Hansen Hansen Hansen, Henrik Nielsen og Jan Kønig anbefalede denne kommentar

Jeg håber virkelig, at du har skrevet ovenstående som et satirisk indlæg... men nogen skal nok alligevel sidde og,,f, klappe i hænderne, uanset hvor middelmådig og fordummende DR er blevet, i konkurrencen at underholde, passivere og forarge.

- som kommentar til Janus Leth, der bl.a. mener at DR har sejret sig ihjel.

Dorte Sørensen

PS. Hørte lige på P1-morgen Ida Ebbelsgaard og Ole Brink stå og være helt opløftet over at politikkerne sendte "beskeder" under og efter Åbningsdebatten i Folketinget. Fx. var de meget glade for RV s politiskeordfører sendte en besked kl. 2 om natten med, at nu havde hun smidt stilleterne og givet Thorning en godnat øl.
Det viste i følge OB og IE, at politikerne var mennesker og ikke kun alt det sludder de stod og sagde i Folketinget.
SKAL det virkeligt være det P1 lytterne og andre skal forvente i fremtiden?

"TV 2 bør erindre sig den klassiske krigsteoretiker Clausewitz’ tese om, at felttog kun i ringe grad kan planlægges, da uventede forhold eller hændelser ville gøre enhver alt for detaljeret forudgående planlægning ubrugelig efter få dage. Erfaring fra gamle krige er ikke specielt nyttig. Den skal revideres, sekunder efter at krigens første skud har lydt."

Og måske skal vi alle erindre os om at krigsmetaforer - og den deraf følgende kamp/flugt-tænkning - intet har at beskaffe med en stats televisionære formidling af nyhedsstof, oplysning og kulturel berigelse til dén befolkning, som ér staten. Tværtom kan vi netop se at konkurrenceregimentet og den opkørte jagt på seertal (som kvalitativt intet fortæller om tv-formidlingen) forfladiger mediet og dets muligheder. Hvilket kulturelt forarmer seerne, naturligvis. Samt producenterne. Kulturligvis.

Tina Skivild, Henrik Nielsen, Flemming Scheel Andersen, Martin Karlsson Pedersen, Carsten Mortensen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar

Både DR og TV2 har jo bare givet og giver det de fleste seere vil have, fx ekstremt dårlige underholdningsprogrammer... hvorfor ellers gentage X-Factor, Vild med dans etc etc etc hver eneste år? Hvis ikke folk så det, så gad de heller ikke lave det... så hvis tv-stationerne skal ændre sig, så skal flertallet af seernes smag også :)

Jeg ser aldrig TV2 - altså moderkanalen. Det er er flere år siden jeg holdt op med det. Der er bare absolut intet jeg gider at se på den kanal, føler mig langt fra målgruppen - aner faktisk slet ikke hvad målgruppe de satser på mere, synes mere de skyder med spredehagl for at fastholde de er en public service kanal. Det lykkes i hvert fald ikke ret godt.

Jeg bryder mig ikke om "tonen" på TV2 (igen, jeg snakker moderkanalen). Jeg bryder mig absolut ikke om deres vinkling af nyheder, af samme grund ser jeg heller aldrig TV2 News. Jeg gider heller ikke diverse serier der sendes for 6.-7. eller 10. gang. Og ja, den evige sang om at DR udelukkende er genudsendelser passer lige så godt på TV2... alle deres kanaler faktisk. At TV2 nu er betalingskanal og samtidig er reklamefinansiseret har i hvert fald ikke bedret deres sendeflade en døjt!

Deres søsterkanaler Zulu, Film og Charlie ser jeg så lidt mere, selvom genudsendelser også der plager sendefladen ret kraftigt.

Jeg ser mest DR af de danske kanaler, det gælder faktisk dem alle - bortset fra børnekanalerne. Der gemmer sig faktisk gode perler på især DR2 og DRK, hvis man holder øje og jeg synes generelt at DR-kanalerne på årsbasis sender flere kvalitetsprogrammer end TV2-kanalerne.

Torben K L Jensen, John Victor Lorck, Rasmus Kongshøj, Flemming Scheel Andersen og Anders Kristensen anbefalede denne kommentar
Carsten Mortensen

"Bliv hængende her på kanalen".......og metervis af oplysninger(reklamer) om hvad vi kan se om 3-4-5-7 dage. ....alt imens vi både har fået hd-optager og komplet programoversigt digitalt.
Det fortæller jo i enkelhed en historie om tv-magere som ikke har begrebet en hujende fis:
Hvis TV er interessant nok skal vi s'mænd nok både blive hængende eller finde det.
Men tv-magerne har stadig travlt med selv-smagning og holdningsdannelse.
Lav noget interessant, det vil være langt mere langtidsholdbart end mad, glamour, ukritisk journalistik og øredøvende jingles.

Michael Madsen, Henrik Nielsen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar

"Både DR og TV2 har jo bare givet og giver det de fleste seere vil have"
Med til historien om hvad folk gerne 'vil have' hører at folk i vid udstrækning kan forføres, tilvænnes, betinges og primes til mere eller mindre eksakt dét, som ønskes. Af samme årsag kan man ikke tage unisont udgangspunkt i hvad nogen gerne vil ha', men hvad der sker - hvilken magt som anvendes, hvilke påvirkninger som er i spil - kort sagt processerne mellem giver og tager. Haver og (mod)tager.

Som TV2's første administerende direktør for få sgae siden udtalte, så var pointen med TV2 at borgerliggøre de offentlige danske debatter - og dét lykkedes fint. Men var det så dét, folk(et) gerne ville have? Næppe et spørgsmål, bare kan besvares fladt. Men det var dét, folket fik. Uanset.

Heidi Larsen, Tina Skivild, Henrik Nielsen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar

@Ib Christensen

TV- og Radiolicens er et groft overgreb mod borgernes basale frihedsrettigheder. Det havde maaske engang sin berettigelse men i dag er det bare et middel for eliten til at beskytte sin position.

Teknisk ville det vaere saa let som ingenting at indfoere pay per view - saa man betalte for en TV-avis - formodentlig et beloeb paa en krone - paa samme maade som man betaler sin telefonregning.

Jeg mener konkurrencestyrelsen for nylig fik en bunden opgave med at pille lidt ved de pakker TV-formidlerne tilbyder. Jeg spurgte dem hvorfor de kun kiggede paa pakker og ikke tog skridtet fuldt ud og kraevede al betaling for indhold gennemfoert som pay per view. De svarede at det nok ville vaere for besvaerligt at administrere for TV-formidlerne. Jeg tilboed saa at levere og administrere dette opkraevningssystem for 25 % af den samfundsmaessige gevinst ved at indfoere pay per view. Men det havde de ingen kommentarer til.

Hans Hansen Hansen Hansen, Ib Christensen, Henrik Nielsen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar

Egentlig sjovt at se, hvor mange der gider bruge tid på at skrive om noget, som de efter eget udsagn ikke ser.

Jeg gør det for at fortælle kæmpeklodserne, til enorme summer, der producerer for budgetter, der får en socialklient til at ligne en atomarisk unødvendighed, at de ikke når en brøkdel af det landskab uden for de selvbestaltede overflade udstrålinger.

Men de kan godt lide sig selv, var det indtryk jeg forlod dem med i 2001.

Det er dejligt at de godt kan lide sig selv, men kan de ikke gøre det privat i sengen.

Med al respekt for den fine avis, som jeg regelmæssigt skriver i, men Peter Larsen siger noget rammende. Det segment, som er trofaste og aktive læsere af Information (håber at alle, der skriver her også betaler for avisen!) er nok mest til DR-K og synes at DR 2 ikke er helt så godt som i gamle dage. Det er nok det segment, der ser mindst tv. Rent faktisk ser hver eneste dansker tv over 3 timer hver eneste dag, så de personlige, individuelle oplevelser foran skærmen (eller bevidst væk fra den) er interessante, men slet, slet ikke dækkende. Jeg har et stort tv-forbrug, men jeg ville ikke drømme om at bruge mine egne tv-vaner (allergier, glæder eller raserier) til at beskrive tv-situationen generelt. En stor internet-undersøgelse, foretaget af TV 2 på fødselsdagen viste at et stort flertal gerne ville have 1) Eleva2ren 2) Lykkehjulet og 3) Den store klassefest tilbage i den rækkefølge. Ingen savnede de lange interviews eller Højlunds Forsamlingshus. Og citatet fra TV 2's første direktør Schleimann om at pointen med TV2 var at bringe borgerligheden tilbage er lodret fejlcitat. Han har ikke givet nogen interviews i mere end 5 år og det omtalte interview var formentlig mit 12 år gamle interview med ham om TV2's start, som jeg udsendte i uddrag i Mennesker og medier sidste fredag.

Torben K L Jensen, Frida Henningsen og Peter Taitto anbefalede denne kommentar

Positivt minde:

Da man fejrede Bach (tror det var 24 timer?) i 2000.

Satte anlægget til tv'et og dansede, jublede, sang, hoppede, tudede, og troede fuldt og fast på, at nu ville verden fra den dag være smuk.

Det tror jeg stadig på, trods at jeg måtte smide kassen ud - men hold op, det var FANTASTISK.

Anders Kristensen og Peter Ravn Mikkelsen anbefalede denne kommentar

#Lasse Jensen
Hvis du ikke tager afsæt i dine egne "TV-vaner", hvilken platform (sic) taler du så fra?

Da jeg for nu mere end 15 år siden droppede tv, for i stedet at lade mig informere om verdens gang via radio og aviser, så droppede jeg selvsagt også dengang at betale Tv-licens.

Nuvel, det blev jeg så tvunget til at gøre igen med indførelsen af medielicensen, for hvem pokker kan klare sig i nutidens verden uden en pc koblet til Nettet? Ja, ikke! Komplet umuligt, ja nærmest et krav er det og derfor er det bare at betale medielicens … hvilket dog ikke har fået mig til at anskaffe et Tv igen!

Men jeg vil egentlig gerne være med til at betale for publicservice alias DR, ingen tvivl derom, men jeg mener at det da bør gøres via skatten. Det er der mindst to gode grunde til, nemlig dels at den betalingsform ikke vender den tunge ende nedad, og dels vil (eller måske burde) det ikke lægge DR for had, for det sidste er nemlig hvad der pt. sker.

For irritationen mod at betale for noget man ikke bruger rettes naturligt nok mod DR som står for opkrævningen, skønt det nemmeste og billigste var at lade de omkring 4 mia. kr. indgå over statsbudgettet. Men jeg er desværre bange for, at det også er det som er planen for de borgelige, altså at DR lægges for had, for derved vil DR jo på lang sigt jo stille og roligt miste sin opbakning.

For de yngre medborgere, som får besøg af en licensfætter på kollegieværelset, vil sikkert ved dette besøg få en sur fornemmelse, og denne fornemmelse vil som årene går næppe blive mindre. Kort sagt: DR får flere og flere imod sig som tiden går. Ærgerligt!

Sluttelig og i al ydmyghed, vil jeg henvise til en artikel bragt i Information for en håndfuld år siden: http://www.information.dk/142743
Go' weekend
JW

Niels Engelsted

Kære Henrik Brøndum, du spørger hvordan vi andre bruger fjernsynet.

Måske er jeg atypisk for sitets brugere, men mit store fladskærms-tv kører fra morgen til aften. Det hjælper med at varme lejligheden op, og jeg fungerer bedst med lidt udenomsstøj. Jeg ser stort set aldrig DR’s nyhedsudsendelser, der virker alt for tilrettelagte, hvis du forstår, hvad jeg mener, men jeg var i årevis storforbruger af TV2 News indtil en livstruende Lotte Meilhede-allergi tvang mig til at stoppe. Nyhederne checker jeg i stedet på CNN og BBC, og når der er begivenheder som i disse dage i Washington, holder jeg Bloomberg åbent. Udover de flotte farver og den dobbelte hastighed, der træner hjernen, så har finanskanalen også den store fordel, at den faktisk bringer de relevante nyheder, og så kan man se girafferne live på skærmen—hedgefondmanagerne, bankdirektørerne og finanshajerne—og de taler som regel lige ud af posen, hvilket sjældent sker på TV2 Finans. Indtil den pludselig skiftede strategi og blev en overtydelig propagandasender, som vores egne, var jeg også rigtig glad for Al-Jazeera kanalen. Sport, hvor resultaterne i det mindste ikke er tilrettelagte (håber jeg), er jeg storforbruger af, fodbold og håndbold, men også eksotiske sportsgrene som snooker og curling—pigehvinene lyder så forfriskende kønt i ishallerne—og jeg begræder, at Eurosport ikke længere viser sumo. De lødige oplysende udsendelser på DR K og på historiekanalen er jeg meget glad for, jeg optager dem i lange baner, og regner med en dag at få tid. Jeg ser aldrig reality shows, men jeg er glad for ham hundetræneren Cesar, som man som psykolog kan lære meget af. Serier er jeg også glad for, om end jeg er bagud i forhold til de seneste hit, hvilket jeg håber, at Netflix kan råde bod på, jeg har allerede set et par afsnit af Lillihammar. I virkeligheden foretrækker jeg gamle sager, som jeg har set masser af gange før, det gælder både film og serier. Her er Frazier, Friends og Sams bar mine yndlinge, og når det skal være intellektuelt selvfølgelig Yes, Minister (ikke i den rædselsfulde nye version). Hvis jeg kommer i tanke om mere…

Vibeke Rasmussen

Når TV2 nu viser sig at have en større 'seertilslutning' end DR, kan årsagen måske findes i samme form for logik, som gør sig gældende i 'vælgertilslutning' til politiske partier: Hvis den ene alligevel bare efterligner den anden, kan man jo lige så godt vælge originalen? Og dermed: Venstre og TV2.

Så véd man nogenlunde, hvad man får, uden alt for stor risiko for at blive skuffet.

Frida Henningsen

Det helt fantastiske ved selve kassen er, at den kan slukkes, og ingen tvinger en til at kigge med ---hvor mange andre ting her i livet kan man sige det om ?

Iøvrigt ser jeg lidt bold fra Spanien, England, Tyskland og Suppen ---- ellers er der ikke meget strøm på dyret !

Ib Christensen

Med DR's forpligtigelse til at udbrede den kristne kulturarv kommer de i konflikt med
Grundlovens kapitel VII §68. Mener det er den der fortæller, ingen er tvungen til at bidrage til anden gudsdyrkelse end sin egen.

Derudover har vi sundhedsloven, der lovsikrer os fuld og lige adgang til sundhedsvæsnet. Herunder at kommunikerer med egen læge. Jeg blev noget overrasket efter endt undersøgelse hos min læge, at blive sendt hjem med beskeden om at jeg selv skulle hente resultatet via internettet.
Og at der teoretisk skulle være en offentlig PC ledig på Bornholm ændre ikke på min lovsikrede ret til privatlivets fred.

Da jeg kort var arbejdsløs tidligere på året, var jeg oveni så heldig at blive syg også. Da jeg ringede til jobcenteret for at melde mig syg, fik jeg beskeden, at det kunne jeg ikke gøre over telefon. Det skulle jeg gøre via internettet!.

Da politikerne hårdnakket fastslog at medielicens hverken var skat eller afgift, men at det var brugerbetaling, kunne man kort efter læse i en af aviserne, DR produktions chef citeret for at udtale, "I Danmark skal alle betale licens".
Var der mon gået noget informations udveksling galt der!?!

@Jan Williams

Der burde byttes om på kirkeskat og medie licens.

Så der blev en medieskat, og to kirke licenser. En licens der dækker gravsted og begravelses ceremoni, og en større licens der dækker årligt forbrug og øvrige kirkelige ceremonier.

Lasse Jensen
Måske har du ret ... måske er kritikerne bare urepræsentative, afdankede DR-K kiggere, der ikke magter at følge med tiden.

Men i min optik den eneste acceptable undskyldning for tvangsudskrivelsen af 10 mio. kr. om dagen til DR ... public-service nyhedsforpligtelsen. Og her er der i hvert fald i min omgangskreds fuldstændig enighed på tværs af alders- og kanalsegmenter:

Haagerups "konstruktive nyhedskriterier" har gjort TV-avisen til et proaktivt talerør for den katastrofale nedskæringspolitik, der er enighed om i alle bestyrelses-medlemmernes partier. Her er det konstruktive element, at kedelige fakta, data, argumenter og ekspertviden har givet plads for analyser fra "reportere" og tilfældigt forbipasserende.

Vi hører fx daglig statskanalerne ukritisk referere regeringens fortælling om vores uholdbare offentlige sektor. Den har længe kørt ved frokostbordene. Heroverfor står en faktabaseret, men urefereret historie, der fortæller om en overholdbar offentlig sektor, der på alle måder er internationalt i særklasse. Den saga fortæller bl.a. Det Økomiske Råd (Vismændene), EUs statistikker, OECD, Verdensbanken, IMF og uafhængige fagøkonomer verden over.

Hvordan er den afgrund mellem fortælling og virkelighed opstået ? Nå ... jeg vil gribe rullatoren og smutte tilbage til DR-K

Torben K L Jensen

Niels Engelsted
Og hvornår sover du så eller kører fladskærmen også i soveværelset?

Lasse Jensen:
Du har ret i at det vist gik lovligt stærkt da jeg fik aktualiseret Schleimanns udtalelser - så tak for korrektionen. Schleimann kan høres her i dit program fra d. 27/9 i år. Jeg citerede ham i øvrigt ikke, men beklager den inkonsistente retorik.
http://www.dr.dk/P1/menneskerogmedier/Udsendelser/2013/09/27110740.htm

"Det segment, som er trofaste og aktive læsere af Information (håber at alle, der skriver her også betaler for avisen!) er nok mest til DR-K og synes at DR 2 ikke er helt så godt som i gamle dage. Det er nok det segment, der ser mindst tv."

Et forsøg på segmentering af 'trofaste og aktive læsere af Information' åbner jo ikke nogen debat, og i øvrigt påvirker tv-mediet en betydelig del af den danske befolkning (som statistisk opgjort ser +3 timers tv dagligt) - og selvfølgelig har det bl.a denne vej rundt betydning for os alle, også de som sjældent eller aldrig ser tv (personligt ser jeg vel tv godt 1 time dagligt, burde jeg se mere for at kunne udtale mig som borger og licensbetaler?), hvordan tv-mediet udvikler sig ... vi er jo indbyrdes afhængige af hinanden. Den enes fordummelse bliver den andens byrde, så at sige. Lidt ligesom mit sjusk omkring Schleimann-interviewets datering på sæt og vis nødvendiggjorde din korrektion.

I øvrigt mener jeg at Information skal prise og opmuntre til at også ikke-abonnenter bidrager til debatterne på sitet ... det er da såre positivt for avisen. Samt mange andre.

Michael Kongstad Nielsen

Lasse Jensen - Efter min mening siger Peter Larsen ikke noget rammende. For det er da ikke underligt, at folk skriver langt og energisk om DR og TV2, selvom de ikke ser det eller kun en lille del af det. For de ønsker jo ikke at afvise tv totalt, de ønsker bare at kritisere det møg, der sendes ud, og få noget bedre i stedet.

I øvrigt forstår jeg ikke al den segment-snak. Tv har efterhånden opdelt befolkningen i segmenter, der kun kan lide det, der passer til deres afmålte smag og behag, og som formodes kun at se det, der passer til segmentet. Det er efter min mening en fuldstændig éndimensional opfattelse af mennesker, at de ikke kan interesserer sig for andet, tvært imod kan alle have lyst til at se med på andre genrer og i andre formodede aldersgruppers præferencer, og hoppe ind i subkulturer og andre fremstillinger af verden, som de ikke normalt ser.

Anders Kristensen, Lise Lotte Rahbek og Janus Leth anbefalede denne kommentar

Peter Larsen, nu er det jo faktisk sådan, at du kan ikke slippe for TV2 (med mindre du har egen antenne og ikke vil betale for den) uanset om du vil eller ej. Jeg er tvunget til at betale til den fordi jeg er medlem af en antenneforening, mener så også at den stadig er obligatorisk i tv-pakkerne, fordi det er en public service kanal, men hæng mig ikke op på det. Desuden går en del af min licens går stadig til TV2-regionerne.

Jeg ved ikke med jer andre, men derfor har JEG en mening om TV2 :)

Mogens Kristensen

To påstande der ikke kan bevises;
1) Jeg ser ikke TV og hører ikke radio
2) Jeg ryger ikke efter SEX. :-)

Ligesom de andre mediebordeller, så er DR og TV2 også to velfungerende banker der tjener godt på, at vi fantasimæssigt er så dybt forgældet. Jeg vil undgå ordet åndelighed, det ord høre fortiden til.