Læsetid: 3 min.

Lou Reed er død, 71 år

En af rockens mest indflydelsesrige skikkelser, sangskriver og guitarist Lou Reed er død
Lou Reed fotograferet i 2010. Foto: Patricia De Melo Moreira

Lou Reed fotograferet i 2010. Foto: Patricia De Melo Moreira

27. oktober 2013

Lou Reed, der var en stærkt indflydelsesrig sangskriver og guitarist igennem næsten 50 år, døde søndag, skriver magasinet Rolling Stone.

Lou Reed var sammen med John Cale medstifter af The Velvet Underground, og han har siden slutningen af 1960'erne haft betydelig indflydelse på rockmusikken – ikke mindst den alternative rock.

Der er ikke offentliggjort oplysninger om dødsårsagen, og magasinet oplyser ingen detaljer omkring dødsfaldet. Ingen repræsentanter for Lou Reed var umiddelbart til at nå over telefonen for kommentere, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Men på online medier er Reeds minde blevet hyldet siden meddelelsen om hans død kom tidligere på dagen på rocklegendens twitter- og Facebooksider.

Den 71-årige Reed fik i maj foretaget en levertransplantation.

Lou Reeds kone, performancekunstneren Laurie Anderson, erklærede rocklegenden for døende tidligere i år på grund af en leversygdom. Men den tidligere frontfigur i Velvet Underground erklærede efter en levertransplantation, at han var 'en triumf for moderne medicin, fysik og kemi'.

I am a triumph of modern medicine, physics and chemistry. I am bigger and stronger than stronger than ever. My Chen Taiji and health regimen has served me well all of these years, thanks to Master Ren Guang-yi. I look forward to being on stage performing, and writing more songs to connect with your hearts and spirits and the universe well into the future.

Lous undergrund

Lou Reed, der indspillede plader så godt som uafbrudt siden 1965, boede hele sit liv i New York City, hvor han blandt andet var optaget af seksuelle minoriteter og narkomani i storbyens avantgardemiljøer.

Popkunstneren Andy Warhol havde afgørende betydning for den første del af Reeds karriere med The Velvet Underground.

The Velvet Underground udgav i 1967 debutalbummet The Velvet Underground & Nico. Det vakte ikke umiddelbart særlig opsigt, men albummet har opnået status som et af de mest skelsættende og indflydelsesrige album i rockhistorien.

Lou Reed, der blev født i Brooklyn i 1942, gik efter Velvet Underground videre med sin karriere og udgav i 1972 albummet Transformer med sange som Walk on the Wild Side, Perfect Day og Satellite of Love, produceret af David Bowie.

I 2011 udgav Reed albummet Lulu med Metallica. Det blev hans bedstsælgende album siden 1974 – og Metallicas dårligste sælgende nogensinde.

My Great American Novel

I anledning af Reeds 70-års fødselsdag skrev Informations Klaus Lyngaard om hans musik og dens betydning:

Hvad Reed i sin tid gav rockmusikken, var muligheden for ikke at føle noget. Hverken for sig selv eller det persongalleri, der lines op i teksterne. Muligheden for at stille sig uden for sangen og det sungne. Som en nogenlunde objektiv journalist eller en skribent beskrive det sete/oplevede/følte. Blottet for såvel em- som sympati fremlagde Reed tingene, som de er. De er ikke rare. Livet er ikke fedt. Folk har det ikke godt. Og har de det endelig godt, begynder de straks at tænke over, hvad der dog er galt med dem (tænk »Perfect Day«) … med Lou Reed trådte den tilsyneladende uengagerede, men altid skarpsynede betragter/beskriver ind i rocken. Men kun på overfladen. Thi ordene afslørede også et kendskab til menneskesindet, der ikke er den afstumpede beskåret. Ja, det er fandeme litterært. Og nej, her er ikke adgang for hvem som helst, men alle og enhver er skam velkomne. Så længe man møder op uden forventninger om at blive forkælet, bekræftet, strøget med hårene eller andet labert drys fra det populærkulturens luksuslækre feelgood-overdrev, kan man nok finde sig en plads i ødemarken.

Lou Reed sammenfattede selv med disse ord:

All through this, I’ve always thought that if you thought of all of it as a book then you have the Great American Novel, every record as a chapter. They’re all in chronological order. You take the whole thing, stack it and listen to it in order, there’s my Great American Novel.

Læs nekrologerne i Variety og Rolling Stone.

Her optræder Lou Reed i Düsseldorf i 2000:

Og her genforenes Lou Reed og John Cale i 1972 og spiller Waiting for the Man

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Per Møller
  • Michael Sørensen
  • Adam Lajtoch-Rosschou
Per Møller, Michael Sørensen og Adam Lajtoch-Rosschou anbefalede denne artikel

Kommentarer

jeg sidder her og er ked af at du Lou Reed
en stor kunstner ikke er her mere,
og er også glad for alle mine erindringer,
og mine møden med dig,
og al den kunst du berigede verden med,
senest i marts i år i Paris,
hvor vi også mødtes et par gange,
Tak
og mine tanker og følelser går også til din kære hustru,
min kære veninde Laurie Anderson

Frit efter hukommelsen fra et interview:

Interviewer:
"Hvorfor insisterer du på altid selv at spille guitar når nu du spiller så dårligt ?"
Lou Reed:
"Det er fordi jeg er verdens bedste Lou Reed fortolker"

Hvil i fred.