Læsetid: 5 min.

En ny bygning til fødsel, frieri og farvel – men uden gud

Højtideligt, men ikke religiøst. Kirkeligt, men ikke en kirke. Ceremonirummet er et rum for alle, der ønsker at markere livets overgange uden kristne salmer eller islamisk bøn. Det er et menneskeligt behov, siger religionshistoriker, men ikke en opgave for staten, siger kirkeministeren
Svendborg Architects bud på et nyt ikke-religiøst ceremonirum, hvor folk, der ikke føler sig religiøse kan markere mærkedage – eller bare søge ro. Illustration: Svendborg Architechts
14. oktober 2013

En 20 meter høj, rund bygning lavet af glas i en form for lameller, der lader lyset sive ind og spejle sig. Ét stort vindue med indsyn og udsyn. Uden et tårn, en minaret eller en klokke. I bunden er der døre hele vejen rundt, så man kan gå ind, hvor man lyster. Intet er vendt for eller mod Mekka eller mod øst som kirkerne.

Sådan ser modellen til ceremonirummet ud. Det er Humanistisk Samfund, firmaet Livsceremonier, Rambøll og arkitekttegnstuen Svendborg Architects, der er initiativtagerne til projektet. Rummet er tilegnet ikkereligiøse og andre mennesker med et behov for mere end forsamlingshuse til at markere vigtige datoer.

»Tankerne bag det er, at man skal have et rum, der rumligt og arkitektonisk kan det samme som de kirkerum, som vi beundrer for deres arkitektur, hvor man får en opfattelse af, at man er kommet til et særligt sted. Så man har en ramme omkring de vigtige tidspunkter i ens liv,« siger arkitekten bag, Johnny Svendborg.

Ideen til ceremonirummet opstod tilbage i 2009, hvor initiativtager og talsperson for projektet Anna Balk-Møller, der er udannet mag.art. i religionsvidenskab og psykologi med specialisering i sekularisme fra Københavns Universitet, var i gang med sine studier og selv skulle giftes, men ikke kunne finde et sted at gøre det, fordi hun ikke ville i kirken eller på rådhuset.

»Der er en række mennesker, som står uden for de traditionelle religiøse rammer. Vi kalder dem ceremonielt hjemløse. Alle mennesker har brug for værdige og højtidelige steder til at markere livets betydningsfulde begivenheder. Det behov går på tværs og har ikke rigtig noget med religion at gøre,« siger Anna Balk-Møller.

Humanistisk Samfund og Livsceremonier stod også ugentligt med det problem, at det var svært at finde egnede huse til folk, når de skulle markere fødsler, konfirmationer, ægteskab eller begravelser. Ifølge Anna Balk-Møller er langt fra de fleste nemlig tilfredse med forsamlings- eller rådhuse.

»For mange er valget af kirken baseret på traditionen i. De vægter ikke al det religiøse i en kirkelig rituel handling, men de har ikke noget værdigt alternativ. Det er svært at finde lokaler, der har den højtidelighed. Det kræver noget bestemt af lokalet, som man ikke finder nogle steder,« siger hun.

Initiativtagerne ved ikke, hvor mange der rent faktisk vil benytte sig af rummet, men Anna Balk-Møller mener, at efterspørgslen vil vise sig, når bygningen er opført, og det er meningen, at enhver skal kunne bruge det.

»Sandsynligheden for, at religiøse mennesker vil bruge rummet er nok ikke så stor. Det er ofte sådan, at jo mere religiøs man er, desto større behov er der for at lukke sig ind med religionen. Men ceremonirummet skal kunne rumme alle,« siger hun.

Som en kirke

Åbenheden har også betydet meget for selve den arkitektoniske udformning af rummet, som skal afspejle selve tanken bag projektet. Det vigtigste for arkitekten Johnny Svendborg har været, hvordan man skaber en ramme for de her ceremonier, »der giver den samme fantastiske oplevelse, som man kender fra kirken.« Derfor er han dykket ned i historien og sin egne oplevelser.

»Det er måske i virkeligheden nogle af de oplevelser, som jeg selv har fået i religiøse rum. Vi kender jo alle det med at snige os ind i de store, flotte kirker, og nogle kender Pantheons ene hul i rummet. Det er vigtigt, at lyset falder på en særlig måde, og det er også vigtigt, at skalaen er anderledes, end det hverdagsrum, vi bevæger os i. Så er der også noget med akustikken, når vi bevæger os i de her rum. Når vi kommer ind i kirker, er der ofte en tendens til, at vi bliver lidt stille eller mærker, at der er noget særligt på færde,« siger han.

Hele bygningen er lavet af glas, der står på tværs, så facaden bliver meget mere rummelig, end hvad man er vant til med et glashus, fordi den får dybder og spejlinger hele tiden.

»Det handler lidt om, at det skal være et neutralt rum. Jeg synes, det kunne være smukt, hvis det eneste, der definerede det, var den måde, som lyset faldt på og de folk, der er en del af ceremonien.«

Johnny Svendborg har ladet sig inspirere meget af naturen og de elementer, man kender derfra. Lys, vand og refleksioner. Det er blandt andet meningen, at væggene inde i rummet skal være vand, der siver ned fra loftet.

»Lys, vand og refleksioner og en anderledes åbenhed, end det vi tit kender fra en kirke, hvor det er tykke mure. Ideen er, at omverdenen skal have lov at være der hele tiden. Du kender også de ture, man går i skoven, hvor der er lysninger, og bladene er den eneste membran mellem dig og omverdenen. Det måtte gerne være så porøst, så det var mere flimmer, end det var en væg,« forklarer han.

Religiøs ligestilling

Men hvorfor har nogle folk overhovedet et behov for den slags højtidelige bygninger til at markere overgange i deres liv? Ifølge Mikael Rothstein, der er mag.art. og ph.d. i religionshistorie og arbejder som lektor i sammenlignende religionshistorie ved Institut for Historie på SDU, er det et kulturelt behov.

»Religiøse fænomener ligner som regel ting, der ikke er religiøse. Folk, som ikke er religiøse, har derfor ofte de samme behov, men de begrunder dem anderledes. Højtidelige rum er et kulturfænomen, som findes i religionerne, men også i alle mulige andre sammenhænge,« siger han.

Der skal være en vis overensstemmelse mellem det sted, man er, og de ting, man gør, fordi mennesker forstår sig selv ud fra deres fysiske omgivelser. Det går heller ikke bare at holde brylluppet i gymnastiksalen, med mindre man har et meget specielt forhold til den gymnastiksal, som ophøjer rummet.

»Steder og bygninger spiller en rolle i alle religioner. De forstås bedst som en form for udsagn, der understøtter religiøse forestillinger og ritualer. Templer er store, fordi guderne er store, og den forskel, som markeres i den særlige arkitektur, ophøjer de handlinger, der finder sted i dem. En person, der tager fint tøj på, kan noget, som en person i laser ikke kan. På samme måde kan religiøse aktører noget, mentalt som fysisk, i imposante rum, som er vanskeligere at etablere i en skurvogn eller i en fabrikshal,« siger Mikael Rothstein.

Anna Balk-Møller og Humanistisk Samfund mener heller ikke, at de bygninger, der er til rådighed lige nu er højtidelige nok til fødsel, frieri og farvel. Desuden betyder den ideologiske side af projektet meget for dem, og derfor vil de helst have, at det bliver et helt eller delvist stats- eller kommunalt finansieret projekt.

»Vi ser gerne, at stat eller kommune kommer ind over, fordi der er et ligestillingsperspektiv i det. Vi vil gerne have, at staten leverer lignende alternativer til befolkningen, som ikke vil benytte statskirken,« siger Anna Balk-Møller.

De ser det som et plus for samfundet, at der kom et ceremonirum til den del af befolkningen, som ikke vil benytte statskirken.

»Den ideologiske side er også vigtig for os. Det er ikke lige meget, hvordan vi får det op at køre. Vi vil gerne have det til at stå som et tydeligt symbol på rummelighed og ligeværd i samfundet,« siger hun

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Mona Jensen
  • Niels-Simon Larsen
Mona Jensen og Niels-Simon Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Carsten Hansen

Andreas T.

Mener du virkelig at ateisme og lig fravær at ceremonier ?.

I så fald er helt uden kontakt til de 2 førende ateistiske sammenslutninger i Danmark.
Både Ateistisk selskab og Humanistisk samfund arbejder for borgerlige/gudsløse ceremonier.

Så måske er det ikke ligefrem din fortolkning af ateisme der har gang på jord !.

;-)

Carsten Hansen

Forøvrigt er det noget forfærdeligt sludder at ritualer og ceremonier pr. automatik har religiøs substans.

Jeg er sikker på at forskellige sangforeninger/drikkelag ikke tænker ret religiøst, når brændevinen skyldes ned i bestemte fastlagte intervaller .

;-)

Carsten Hansen

Andreas T.

Jeg skriver:

""Man smide jo ikke bare døde folk i en skraldespand, vel !"

Du skriver:

"Hvorfor ik?
- Hvorfor kan man ikke bare tage de organer der stadig fungerer og genanvende dem, og derpå smide resten af kroppen på en mødding?".

Gælder det også hvis din kæreste, din mor og måske endda hvis dit barn dør ?

"Ceremonirummet er et rum for alle" - genial idé, og absolut en mangelvare, set med mine øjne. I forbindelse med dødsfald i særdeleshed, har jeg ved flere lejligheder i mit liv savnet et fuldstændigt neutralt rum med mulighed for at tage afsked på en ordentlig måde sammen med familie og venner og uden en præsts tilstedeværelse!
Hvorvidt det skal udformes som ovenstående forslag, kan altid diskuteres. Alternativt kunne man jo, som en også nævnte, genbruge gamle kirkebygninger efter at have tømt dem fuldstændig indvendig og genindrette dem på en mere menneskelig måde.
I øvrigt synes jeg, det er uanstændigt, at man skal melde et barns fødsel hos præsten! Har selv tre børn - og har været tvunget til netop det! Dette var blot en sidebemærkning.

Andreas Trägårdh

Carsten Hansen

Det gælder mig. Jeg har ingen børn men havde jeg det, eller en kone, og denne gik hen og døde da ville jeg først sikre mig at denne forblev død, det ville nok tage nogle dage. Dernæst ville jeg formentlig sejle ud et sted og dumpe liget i havet, eller køre ud på landet, formentlig op i Sverige og der ville jeg sikkert gemme kroppen af vejen et sted i skoven. Det samme gælder min mor, hvis ellers jeg ene om hende. Jeg tror ikke min holdning er særlig gangbar i den henseende. Hun er præst.

Carsten Hansen

Anders T.

Altså en form for ceremoni, du har udtænkt.

Ateisme er ikke lig fraværelse af følelser eller fravær af behov for en form for tilrettelagt afsked med kære.

Og selvfølgelig ville du ikke flå brugbare organer ud af hverken din mor eller kommende barn og smide resten i skraldespanden. Det er garanteret.

Ateister kæmper en sag for at gud-løse kan foretage ceremonier uden tilstedeværelse af guder. Hvorfor? Fordi ateister også er mennesker med følelsesmæssige behov.
En bygning hvor ikke-troende kan tilrettelægge ceremonier der passer præcis til dem, er en god ide.
At ceremonier altid er af religiøs karakter en noget enfoldigt sludder.

Andreas Trägårdh

Carsten Hansen

Ja jeg mener virkelig at ateisme og lig fravær at ceremonier. Alene ordet ateisme er jo galt. Det er absurd at man skal kaldes, sammensluttes og defineres som en antitese.

Jeg mener at samfundet, sindet og egoet er det religiøse. Måden egoerne udgår kollisionskursen med hinanden er rituel - ceremoniel. Men vi er ikke disse ting. Det vi er - Individet, kan ikke være religiøst. Det kan aldrig komme til at opleve de ideer som sindet og samfundet forsøger at beherske rituelt. Det er meningsløst og at ville opnå noget med dette er ikke alene falskt, bestræbelserne vil fejle. Og det kan misbruges. .. og det bliver det.

Du skriver videre:
"Jeg er sikker på at forskellige sangforeninger/drikkelag ikke tænker ret religiøst, når brændevinen skyldes ned i bestemte fastlagte intervaller ."

At beruses er egentlig en tro, så et drikkelaug er faktisk udtryk for religiøsitet - et trossamfund. Et individ kan ikke blive fuld.

Andreas Trägårdh

Carsten Hansen

Nej. Der er intet rituelt over det. Men hvis jeg smed liget på kastellet ville det ikke få lov at gå til. Det ville blive genstand for stor debat og opstand.

Carsten Hansen

Andreas T.

Jeg er ganske uenig i din ekstremistiske tilgang til emnet.

Hvilket heldigvis også de profilerede ateistiske foreninger i DK, ligeledes er.
Din definition på ateisme er ikke noget jeg kan bruge til noget.

Når ateister tvinges til at forholde sig til livetes store spørgsmål - f.ex. hvornår aktiv dødshjælp bør anvendes, tvinges de til at tage stilling. Og her er de lige så uenige indbyrdes, som i forhold til diverse religioner.

Og her er et af ateismens største problemer.

Hvis de ikke selv havde nogen tro i forhold til de spørgsmål, om hvilke man intet ved, ville de være tolerante overfor enhver religion.

De ville have let ved at sige "tjaeeh - hvorfor ikke ?" overfor en hvilken som helst tro - netop fordi de ikke selv havde nogen.

Men det gør de ikke. De siger "din tro er forkert" - og det kan man rent logisk ikke gøre, hvis man ikke selv har en alternativ tro.

Den tro, der berettiger en til at sige, "din tro er forkert".

Ateistens intolerance overfor folk, der ikke deler ateistens egen tro, ville gøre et sådant center til et om muligt endnu ensomt sted end en dansk folkekirke.

Og det er meget ensomt.

En anti-religiøs kirke ville blive absurd.

F.ex. en begravelse, hvor man ikke må udtale, at man håber at afdøde har fået "fred".

Fordi de ældste referencer til, hvad man konkret forestillede sig med Kristendommens "Evige liv" netop var "fred" (Euseb om martyrerne).

I skarp modsætning til "graad og tænders gnidsel".

Problemet er, at religionerne var så tidligt ude med at forholde sig til livets store spørgsmål, at enhver udtalelse ved en begravelse ville være meningsløs, hvis den skulle have et sådant indhold, at den ikke kunne beskyldes for at plagiere religionerne.

Carsten Hansen

Og selvfølgelig er ateister uenige om aktiv dødshjælp; Præcis som troende er det.

Forskellen er, at aktiv dødshjælp absolut intet har med religion at gøre, i ateistens optik.

Carsten Hansen

Præcis som jeg skrev tidligere, så er det kun de troende der begraver døde for de dødes skyld.

Men det er nok svært at kapere for troende !

Carsten Hansen

Gorm P og Andreas T. begår den samme fejl.
De prøver begge at presse en religiøs betydning ned over ateisters gud-løse handlinger.

Hver især dog med en diametral indgangsvinkel.

Ret sjovt at observere.

"Det er ofte sådan, at jo mere religiøs man er, desto større behov er der for at lukke sig ind med religionen."

GP: Damen har tydeligvis aldrig mødt et religiøst menneske her i Danmark.

Det kan da ikke på samme tid være et problem, at religiøse er missionerende og opsøgende - samtidig med at de ønsker at "lukke sig inde" ?

Andreas Trägårdh

Jeg syntes ikke jeg har fået et svar på - hvorfor ritualer og hvorfor et sted!
- Så lad mig give det et forsøg, måske jeg kan svare på det.

Når jeg går forbi et sted hvor der er sket en voldsom hændelse, f.eks. en bilulykke med dødelig udgang, så oplever jeg det. Så går jeg dybt ind i kontakt med det.
Jeg forestiller mig at når man i visse traditioner sætter små kors eller templer op på ulykkes steder, er det for at vise de medlidende, at deres modgang eller besvær altså ikke er tilfældig men naturligvis skyldes det der er indtruffet tidligere på dette sted.

Det er interessant når man tænker på hvor mange voldsomme begivenheder der egentlig finder sted dagligt, over alt. - Hvorfor, eller rettere hvornår er det lige at man mærker smerte og sorg? Endnu mere interessant bliver det når det ikke længere kun er død og ulykker der sanses. Jeg tror at den protestantiske ide med at fjerne alle templerne er udtryk for fornuft. Alene omfanget at små bede templer og ritualer ved hver højresvings ulykke må virke overvældende selv på en lokal politisk bureaukrat.

Mange, tror jeg, går rundt på denne måde og samler op - og lider, og hvem ved måske tager de også medicin eller går i terapi eller i kirke pga. det. Fordi man har lært at bekæmpe lidelse, er det heller ikke den man så oplever, det er ens overtro der forhindrer en i at indse at lidelsen ikke tilhører en eller nogen anden, som man oplever. Lidelsen, den er der bare og skifter karakter, indtil man kigger ordentlig efter, så forsvinder den. Det er afgjort nemmere at være overtroisk, fraværende og fikse det med lidt medicin, røgelse eller alkohol end at kaste håndklædet i ringet - og beskæftige sig endelig og indgående med det man egentlig er.

Det er ateistens intolerance jeg angriber.

Hvis nogen siger til mig: "Denne lukkede æske indeholder et viskelæder" og jeg ikke selv har nogen mening om, hvad æsken indeholder, siger jeg ikke "du tager fejl".

Jeg ville sige "tjaaeh - måske".

Hvis jeg siger "du tager fejl" vil det være fordi, jeg har en alternativ tro på, hvad æsken indeholder.

Og hvis så jeg oven i købet sagde det i et aggressivt tonefald...

Er faktisk enig med AT noget af vejen denne gang.

Jeg er dybt troende, men går aldrig i kirke og blev gift på et rådhus med mindst mulig ceremoni (for at sikre forældremyndigheden for vores barn i tilfælde af morens død).

Behov for ritualer og ceremonier må kureres med piller ell. lign. Hvis man kan lave lykkepiller, må man også kunne lave piller, der kurerer folks behov for rituelle tvangs-betonede (formålsløse) handlinger.

Jesus væltede boderne - det er eksempel til efterfølgelse.

"Lidelsen, den er der bare og skifter karakter, indtil man kigger ordentlig efter, så forsvinder den."

GP: Denne sætning er det eneste der forhindrer, at AT's indlæg havde fået en anbefaling.

Andreas Trägårdh

øv. Jeg ville vildt gerne bedrysses med en anbefaling.

Faktisk forsvinder smerten slet ikke men identifikation med den forsvinder, idet smerten ændrer karakter. Hvis man kender til læren om elementerne ved man måske at det er disse der skaber sanserne, og derfor oplevelserne vi har. Således giver det mening at smerte forvandles f.eks. til en lyd eller en temperatur. Det er bare en mental struktur.

CH:
Præcis som jeg skrev tidligere, så er det kun de troende der begraver døde for de dødes skyld.

GP:
Her vender CH virkelig tingene på hovedet. Troen på, at sjælen har forladt legemet, og at det følgeligt kan være ligemeget, hvad der sker med legemet er 100% overtro.

Alt videnskabeligt rationale siger, at hvis processerne genstartes, bliver også sjælen genstartet. NASA har siden 60-erne forsket i nedfrysning af levende organismer (kryonauter).

De ikke så meget som overvejer den mulighed, at sjælen på noget tidspunkt skulle kunne forlade legemet.

Nutidens fremtidsforskere venter, at forskellen på mennesker og maskiner vil forsvinde inden for de nærmeste 100 år. Og dermed også forskellen på liv og død.

Medlidenhedsdrabet er den største absurditet af alle.

Tænk hvis een industrirobot begyndte at hamre løs på en anden industrirobot med det formål, at den anden industrirobot skulle "få det bedre" ?

Tsk tsk...

AT: "Således giver det mening at smerte forvandles f.eks. til en lyd eller en temperatur."

GP: Jeg kan forestille mig det som en slags febervildelse - men at det vil være præcist lige så ubehageligt som den ikke-omformulerede smerte.

Andreas Trägårdh

Feber brænder broer, så grundigt at de siden end aldrig har eksisteret. Det er vildt som mulighederne finder vej i trods.

Kvante-metafysik:

På det basale plan har sjælen kun to muligheder: Den kan stritte imod, eller den kan give efter.

Kan den udholde smerte i lang tid, går der lang tid før geigertælleren siger "klik".

Holder den ikke ud i så lang tid, går der kun kort tid før geigertælleren siger "klik".

Hvis alle sjæle nægtede at udholde smerte, men øjeblikkelig gav efter for presset (rumtidens tryk) ville alt stof forvandles til masseløs stråling på et splitsekund.

Rumtiden ville have "sejret sig ihjel" - fordi masseløs stråling ikke kender til tid.

Geigertællerens "klik" er den eneste kendte kilde til tilfældige tal - og "tilfældigheden" og "ikke-kausalitet" er de eneste almindeligt accepterede synonymer for "fri vilje".

Andreas Trägårdh

"Templer er store, fordi guderne er store", skriver de i artiklen? Det ville måske være mere passende at skrive : Templer er store for at samle menneskene, og for at menneskeliggøre og derved bringe præsten i niveau med menigheden.

Hvorfor er det netop den protestantiske kirke tradition med ét samlingssted, som denne såkaldt ateistiske bevægelse tilstræber og tager som udgangspunkt? Man kan selvfølgelig mene at det skyldes at det skyldes at den allerede er der, det er den der gøres op med, men hvor langt er man villig til at gå med dette opgør, når man end ikke magter at afvige fra kirkens formalisering. Er det en slags nødlem i luftballonen?

I artiklen er man inde på noget med neutralitet, i al fald i en vending, men hvad tillægger man denne og er det projekt overhoved neutralt?

Andreas Trägårdh

»Der er en række mennesker, som står uden for de traditionelle religiøse rammer. Vi kalder dem ceremonielt hjemløse. Alle mennesker har brug for værdige og højtidelige steder til at markere livets betydningsfulde begivenheder. Det behov går på tværs og har ikke rigtig noget med religion at gøre,« siger Anna Balk-Møller.

Det går på tværs i det religiøse spektrum Anna. Hvis I er i færd med at opfinde en ny religion, så sig det dog som det er. Spring ud :) Der er en berøring her som tydeligvis undgås.

Hvis der er noget der er blevet hjemløs med sekulariseringen af samfundet så er det ikke mennesket men kunsten, i dets mange former; historier, musik, arkitektur, m.m.

Andreas Trägårdh

Carsten Hansen

Du fortæller:
"Ateister kæmper en sag for at gud-løse kan foretage ceremonier uden tilstedeværelse af guder. Hvorfor? Fordi ateister også er mennesker med følelsesmæssige behov."

Du mener at rituelle ceremonier opfylder dine følelsesmæssige behov?
Jeg mener de skaber guder.

Du skriver videre:
"En bygning hvor ikke-troende kan tilrettelægge ceremonier der passer præcis til dem, er en god ide."
Ja, det er det da, det er en god religiøs ide.

For hvad er det de tilegnes disse ritualer?
Hvad er det der bliver født og som engang skal gå bort igen?
Det er en ide der fødes. En tanke række der starter, bygges op, kulminerer og som forsvinder som duk for solen. Det er sindet som vi dyrker når vi forholder os rituelt til det. Sindet og egoet er gui. Det er ikke vores biologiske krop og derfor virkelighed der fødes og dør, så det er ikke virkeligheden vi tilnærmer os med ritualer men tro og religiøsitet.

Kirken må muntre sig kosteligt over denne ny ateistiske bevægelse.

I betragtning af, at Universet rummer strukturer, der er meget mere komplekse end menneskets hjerne, er ateisme absurd.

Hvordan skulle der kunne være plads til et spøgelse (sjælen) i den lille maskine - hjernen - hvis der ikke er plads til et spøgelse (Gud) i den store maskine - Universet.

Problemet med Gud er den alt for brede definition.

For nogle er det noget, der pr. definition ikke findes - og det kan man på grund af selve definitionen naturligvis ikke tro på.

For andre (herunder undertegnede) er det det ultimative grundlag for enhver form for virkelighed. Dette BigBang er måske kun et blandt mange - men det lever stadig inden for rammerne af denne ultimative grund-virkelighed.

At tro, at alt hvad der ikker er formgivet som et menneske "sover" er absurd, hvis man ser på evolutionen, hvor menneskets stamtavle rækker helt tilbage til de kemikalier, der gik forud for de første en-cellede organsimer.

Hvad med alle vore forfædre ? Blev det første lysvågne barn født af dybt bevidstløse forældre ?

Selvfølgelig ikke. På samme måde som kroppen er en gradvist udviklet formgivning af noget, der fandtes i forvejen - nemlig stoffet - må sjælen være en gradvist udviklet formgivning af noget, der fandtes i forvejen - nemlig evnen til at opleve.

Alternativet er at acceptere, at det første lysvågne barn blev født af dybt bevidstløse forældre. Andre muligheder giver logikken os ikke.

Sider