Læsetid: 8 min.

’Vi prøver at finde de madprogrammer, der er relevante i forhold til vores samfundsdiskussion’

’Kanal klog’ var i mange år DR2’s kælenavn. Siden har man forsøgt sig med at være ’ung og fræk’. Med relanceringen af DR’s kanaler i marts måned skulle DR2 så være en ’samfundskanal’. Vi har mødt chef Michael Thouber til en snak om, hvad en samfundskanal egentlig er, og hvordan det er gået med det nye DR2
Studieværterne Niels Krause-Kjær og Anja Bo under præsentationen af det relancerede DR2 i marts, da de nye formater blev præsenteret.

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

1. november 2013

Da Michael Thouber i august 2012 overtog chefstolen på DR2, var det med Adam Holm ved sin side og med en parole om »at forandre for at bevare«.

Siden valgte Adam Holm i forbindelse med relanceringen i marts at fratræde chefposten for i stedet at genoptage arbejdet som studievært, hvilket efterlod den tidligere branding-ekspert alene i spidsen for DR1’s lillebror. En lillebror, der i marts fik en helt ny dagsflade med nyhedsprogrammer som DR2 Dagen og DR2 Morgen. DR2 skulle nu skulle have breaking news-forpligtelser og man skulle samtidig kunne tænde for DR2 for at få det dybere perspektiv på nyhederne. Der skulle være »breaking baggrund« som Michael Thouber formulerede det i forbindelse med lanceringen af ’samfundskanalen DR2’.

Samfundskanalen

– Michael Thouber, hvad er en samfundskanal egentlig?

»Vi vil lave en kanal, der på en begavet og overraskende måde behandler relevante samfundsemner og sætter dem til debat. Og det gør vi på DR2-måden: med bid og vid. Det må gerne gøre lidt nas en gang imellem. Både satirisk og journalistisk. Vi skal kunne rumme både det meget tunge politiske og det stærkt satiriske, for jeg tror, det er dér både kanalen og samfundsdebatten lever. Vi mødes over grinet, men også over at turde diskutere, hvor vores samfund bevæger sig hen.«

– Men hvad laver actionthrillere og mad- og naturprogrammer på en samfundskanal?

»Vi arbejder stadig med, hvor snæver en afgrænsning, der skal være på kanalen. Jeg er ikke interesseret i, at vi laver samfundskanal, der kun handler om politik og økonomi, og som definerer et samfund ud fra nyhedskriterier. Samfund for mig handler også om f.eks. ægteskab, børneopdragelse og fødevaresundhed. Når det er sagt, har vi en løbende diskussion af, hvordan madprogrammerne passer ind. For mig er der også stor forskel på, om det er mad, der ender med en opskrift eller om den mad, du putter i munden, har en betydning for din sundhed, eller den jord vi lever på. Vi prøver at finde de madprogrammer, der er relevante i forhold til vores samfundsdiskussion. Lykkedes det hver eneste gang? Nej, du vil sikkert sagtens kunne finde eksempler på noget, der ligger i periferien af det, jeg vil kalde samfundsliv.«

– I skal løfte en meget bred portefølje af opgaver. Hvordan er det at skulle balancere satire, nyhedsstof, breaking news, fiktion, natur, mad og livsstil?

»Det er noget, der giver en evig debat på redaktionen, hvilket jeg er glad for. Vi har f.eks. truffet en beslutning om, at fiktion også har en plads på DR2. Det glæder os f.eks., når vi sender Unsere Väter, Unser Mütter som er den mest diskuterede tyske tv-serie i nyere tid. Der formår vi at tage en væsentlig debat om tysk krigsbearbejdning gennem fiktionen. Det samme når vi f.eks. viser The Newsroom (amerikansk tv-serie red.). Så er der andre gange, hvor vi rammer ved siden af skiven i forhold til de meget store samfundsdiskussioner. Men jeg må også sige, at f.eks. en Woody Allen-film er noget af det, der sætter tingene i perspektiv for mig. Han sætter livets dilemmaer på højkant, og derfor synes jeg godt, det kan have plads på en samfundskanal også.«

– Der er langt fra Woody Allen til breaking news-forpligtigelser?

»Ja, og det er charmen ved DR2. Vi er en kanal, der ikke ligner nogen andre kanaler. Og er en kanal, der er sat til at løse en opgave, ingen andre har kunnet løse. Og det, synes jeg, er interessant, men, ja, der er langt. Hvis breaking news-situationen er alvorlig nok, så smider vi også Woody Allen. Vi sidder med en seergruppe, som er vidende, som holder sig bredt orienteret, men som også gerne vil ud-fordres i sider af deres hjernehalvdel, som de ikke normalt bliver udfordret på. Og det kan Woody Allen bl.a.«

– Risikerer man ikke netop en udvandet identitet, hvis man vælger en etiket som ’samfund’, der kan dække alt mellem himmel og jord?

»Tidligere har DR2 slet ikke haft nogen identitet og alligevel været det stærkeste mediebrand i Danmark. Det, at vi har skærpet profilen, kan forhåbentlig kun være med til at skærpe identiteten. Så nej, det tror jeg faktisk ikke. Lidt karikeret, tror jeg også, at samfundslivet er anderledes for dem, der ser tv end dem, der laver det. Vi skal både lave det, alle er enige om har et væsentlighedskriterium, og give plads til at tage fat på nogle emner, som måske ikke er aktuelle i et nyhedsperspektiv, men har et perspektiv for vores samfund.«

Det nye DR2

– DR3 har stjålet noget af det unge og frække. Risikerer I ikke at blive lidt kedelige?

»Jo. Det tror jeg, alle risikerer. Især når man er gået fra at være den lille hemmelige til også at være en der fylder i landskabet. Det er præcis derfor, vi har lavet den her omlægning. Der var ikke nogen, der efterspurgte den. Seerne var ikke utilfredse. Brandet var ikke for nedadgående. Men det har altid været kendetegnende for DR2, at man har skiftet hest, inden det egentlig blev efterspurgt. Det er også det, vi håber er lykkedes denne gang.

– Relanceringen er ikke måske efterspurgt eksternt. Men internt er I vel blevet ofre for, at DR1 skal kunne konkurrere med TV 2? DR2 er blevet en slags public service-alibikanal?

»Det synes jeg ikke er en rimelig kritik af DR1. Der er også noget af det nye DR2, der er under pres fra DR1, fordi de simpelthen tør mere formatmæssigt. De løfter nogle store opgaver, er blevet journalistisk skarpere og tør nogle ting, som tidligere ville være blevet opfundet på DR2. Jeg synes faktisk, at noget af det, der har været fantastisk ved relanceringen af DR1 er, at man har formået at stoppe de blødende faldende seertal, samtidig med at man har styrket den journalistiske profil.«

– Er DR2 også blevet skarpere?

»Hvis man ser på en række af de serier, vi har igangsat, så synes jeg godt, man kan mærke, at der har sneget sig en anden væsentlighed ind på kanalen. Vi er blevet voksne i vores emnevalg uden undervejs at være blevet kedelige. Vi har bevæget os fra en tid, hvor alle talte om spin til, at vi faktisk har fundet frem til personer, der taler politik og ideologi på kanalen. Det er lykkedes os at finde nogle personer, politikere, erhvervsledere, som er oprigtigt indignerede og vil sætte sig selv i spil i nogle af de her debatter, hvilket er med til at løfte debatten et andet sted hen. Og så er det lykkes os at få en nyhedspuls ind, som har givet kanalen et løft.«

– Når det lykkes jer at skabe debat i foråret, er det jo på de gamle flagskibe ’Deadline’, ’Temalørdag’ og ’Detektor’?

»Der sker selvfølgelig noget nyt, når man laver en omlægning. Og det der her er sket, er at disse programmer har løftet sig. De er blevet journalistisk skarpere og har valgt nogle bedre historier. Det samme har Deadline gjort. Der er blevet mere plads til værterne, mere plads til hard talk og til, at der bliver gået hårdere til stålet. 82 pct. af den danske befolkning svarer, at de mener DR2 er væsentlig for den danske samfundsdebat. Vi har selvfølgelig arvet en del, men debatten har aldrig været så meget i fokus, og vi er stolte over, at den identitet allerede slår igennem. Men jeg mener også, at programmer som Blachmann, Det slører stadig og På den 2. side også været med at skabe eller genrejse debatter. «

– ’DR2 Morgen’ og DR2 Dagen’ er klassiske, billige tv-koncepter med to-tre mennesker, der taler sammen i et studie. Mangler I ressourcer på dagfladen?

»Ressourcerne er ganske rigtigt mindre på DR2 Morgen end på andre morgenflader. Det har været en præmis fra starten. Men det kan bl.a. lade sig gøre, fordi vi har en nyhedsafdeling, som kan trække på en lang række andre ressourcer. De laver indslag til andre programmer, som kan få en DR2-vinkel i morgenprogrammet. På den måde er der nogle fordele ved at have mange muskler i et stort hus. På dagfladen har vi forsøgt forskellige ting med f.eks. satire i morgenfladen og med anderledes reportageindslag, så det er ikke, fordi vi ikke forsøger, men omvendt må man også have en vis tålmodighed, før tingene finder sin form.«

– Er ’DR2 Morgen’ ikke endt som den bløde mellemvare mellem P1 og ’Go’morgen Danmark’ på TV 2?

»Det synes jeg ikke nødvendigvis, er noget dårligt sted at ende. Især hvis det betyder, at vi har fundet vores eget tredje sted. Noget af det, P1 Morgen gennem tiderne har været gode til, er at finde journalistiske historier, som ingen andre finder, og som bliver formidlet af dygtige værtspar. Det ser jeg også gerne hos os. Det Go’morgen Danmark er dygtige til, er at vide, hvad vi egentlig taler om. Altså privatsfæren og det nære stof. Og jeg tror på, at der mellem det meget begavede og det meget populære findes et tredje sted, hvor man med succes kan blande genrene.

– Tale-tv er stadig et meget klassisk koncept at indføre i en tid, hvor flow-tv er udfordret?

»Jeg tror ikke, flow-tv dør i morgen. Men man kan selvfølgelig godt fra tid til anden være nervøs for, om tv i dag er ligesom Sony i 1989, der har opfundet cd’en og tror, vi er reddet. Noget af den styrke, der er ved flow-tv, er fællesskabsfølelsen, og det, at man får noget, man ikke vidste, man ønskede at få. Men vi er opmærksomme på, at der sker et skift. Med lanceringen af det nye DR2 har vi også introduceret en langt større online-tilstedeværelse og forsøger at komme i gang der. Når vi nu gerne vil sætte os på debatten, er det jo meget naturligt at se på, hvor debatten foregår. Og det gør den jo bl.a. på de sociale medier. Men jeg skal være ærlig og sige, at det er spæde skridt. Lige nu koncentrerer vi os først og fremmest om at lave tv.

– Har I så stadig en dagsflade om et år?

»Ja. Det har vi bestemt.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Bryder mig ikke videre om Krause-Kjærs journalistiske stil med dum-smarte bemærkninger, men det er trods alt en krusning på overfladen. Indrømmet, DR2 og DRK - må nok være de "mindst ringe" på sendefladen.

Mathias Rølle, Lene Christensen, Anders Kristensen og Lars Jorgensen anbefalede denne kommentar

DR 2 og DR K er også mine fortrukne tv kanaler.

Mathias Rølle, Lene Christensen, Anders Kristensen, Q Eight, Tommy Knudsen, Karsten Aaen og Per Torbensen anbefalede denne kommentar

Det er desværre kun en forsvindende brøkdel af licensen, der går til kanalens gode debatudsendelser - og de fremragende dokumentarfilm (hvoraf hovedparten i årevis har været tilgængelige i det offentlige domæne). Og Martin Krasnik er kun på gennemrejse.

Resten går til mikrofonholderne på politikernes helt egen propagandakanal, DR1, hvor de 95%, der ikke ser DR2, bliver tvangsfodret af Ulrik Haagerups neoliberale nyhedsteam og mad-/rejseglade underholdningsjournalister, der loyalt promoverer ministre og partiformænds påståede menneskelighed i køkken, på dansegulv - og hvor de ellers ønsker det.

Er DR2 - trods kvaliteterne - ikke bare den betydningsløse indrømmelse, som legitimerer den gennemførte politiske manipulation på moderkanalen ? Så længe man kan holde seerandelen omkring de 5%, skulle der ikke være nogen fare på færde ...

Mathias Rølle, Lene Christensen, Peter Jensen, Michael Madsen, Hans Larsen, Olav Bo Hessellund, lars abildgaard, Holger Madsen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Flemming Scheel Andersen

DR" minder lidt om den mindst ringe kandidat til et dansk kommunalvalg, som man egentlig heller ikke sådan rigtigt synes er en stemme værd og man overvejer om det alligevel skulle være umagen værd??
Før man alligevel finder på noget bedre at lave, men man tænker på om ikke meningen var god nok, men nej det duer altså ikke alligevel.

Vibeke Rasmussen

Interviewet er fra Rokokoposten – ikke?

For det kan simpelthen ikke passe, at nogen – selv ikke en DR-medarbejder – kan være utilsløret selvrosende selvglad for alvor!

Flemming Scheel Andersen

"Når det er sagt, har vi en løbende diskussion af, hvordan madprogrammerne passer ind. For mig er der også stor forskel på, om det er mad, der ender med en opskrift eller om den mad, du putter i munden, har en betydning for din sundhed, eller den jord vi lever på. Vi prøver at finde de madprogrammer, der er relevante i forhold til vores samfundsdiskussion."

"Ja, og det er charmen ved DR2. Vi er en kanal, der ikke ligner nogen andre kanaler. Og er en kanal, der er sat til at løse en opgave, ingen andre har kunnet løse"

Så holdt bukserne vel ikke til mere??

Adam Holm - tak for din fine journalistik... Du er et lige så fint og (nyt) vigtigt bidrag til dansk journalistik, som Jesper er det i 'Orientering'. Orientering Rocks!

Søren Kristensen

"Men jeg må også sige, at f.eks. en Woody Allen-film er noget af det, der sætter tingene i perspektiv for mig. Han sætter livets dilemmaer på højkant, og derfor synes jeg godt, det kan have plads på en samfundskanal også." Det gør Family Guy også - sætter tingene i perspektiv og oven i købet på daglig basis.

Vibeke Rasmussen

På spørgsmålet om, hvordan man 'balancerer' de mange forskellige genrer, svarer Michael Thouber, at "Det er noget, der giver en evig debat på redaktionen, hvilket jeg er glad for."

Men kun på redaktionen? Blandt kollegerne dér? Er det nok? Hvad med seerne?

Hvis man virkelig var interesseret i at brede debatten ud – hvilket jeg ofte kan have mine tvivl om, at man er – ville jeg foreslå, at man bad diverse debatværter om at lytte lidt mere og ikke altid være så ekstremt forhippede på … at afbryde. Det er dybt frustrerende, at følge debatter, hvor værten og dennes udsagn hele tiden synes at være det vigtigste, og dét der frem for alt skal være i fokus og centrum. I øvrigt tilsvarende hvordan værterne som oftest er de eneste, vi ser en face, mens gæster hovedsageligt kun vises i profil eller sågar fra nakken. Så kan man jo selv gætte på, hvem DR anser for at være vigtigst.

Ofte bliver en debat afbrudt, netop som en debatdeltager – eller tilsvarende i interviews: den interviewede – er ved at sige noget væsentligt/ interessant, enten fordi værten vil på banen med et nyt spørgsmål, eller fordi "vi har desværre ikke mere tid, så I må fortsætte debatten ude bagved". Som om debatten i hvert fald ikke er til for os, seerne!

Det kan også undre, at Michael Thouber fremhæver og er stolt over at have sendt 'Unsere Mütter, unsere Väter' og udtaler, at "Der formår vi at tage en væsentlig debat om tysk krigsbearbejdning gennem fiktionen". Men skabte serien overhovedet debat i Danmark … eller bare på DR? Prøvede DR2 overhovedet at skabe rammer for en sådan debat? Enten før, efter eller i løbet af visningen af serien? Og er det berettiget, at han nu praler af at have været medvirkende til en sådan debat?

Lige præcis hvad debatter angår, føler jeg mig som seer mest af alt som fastholdt i tilskuerens rolle. Som dén der skal underholdes. Og de ubegribeligt mange satireprogrammer på DR2, kan vel egentlig også godt tolkes som tegn på, at 'underholdning' er et vigtigt kodeord for stationens virke?

Maj-Britt Kent Hansen

Er det stort set sket andet end, at DR2 nu ligner, hvad DR1 var dengang, der kun var DR1. Og DRK ligner så nu DR2, som DR2 var, da den kom frem?

De fleste dage er det ikke værd at se DR2 før kl. 22.30 eller 23.00.

Det er måske en tilfældighed, at DR2 og DRK en til to dage om ugen lægger det, der interesserer mig på samme tidspunkt. Jeg får dog den tanke, at det snarere er et bevidst valg. Det kunne man måske forstå, hvis det var TV2, DR følte sig oppe imod, men hvorfor skabe denne interne konkurrence i DR?

Nå, man kan jo altid optage den ene kanal, når der er tidssammenfald, og så se den - ikke mindst fredag, lørdag og søndag, hvor der i den grad kun er ganske lidt af interesse - og det igen på sene tidspunkter.

Michael Kongstad Nielsen

Hvad ligner DR1 så nu?
- Jeg ved ikke,hvad det ligner!

Spørgsmål til Hr. Thouber: - hvordan er det at lave..., risikerer man ikke ..., er I ikke lidt kedelige ..., er I skarpe ...?

Hr. Thouber: - jeg vil gerne gøre opmærksom på, at vores kanal er helt fantastisk god, vi er en succes, vores medarbejdere er fremragende, og vi skaber hele tiden fremgang - i seertallene. Alle dine indvendinger er jeg parat til at jorde, da vores kanal er en 100 % succes - i seertallene. Jeg kan også sige noget om samfundet og sådan noget, hvis du stadig lytter.