Læsetid: 2 min.

Ugens bommert: Politiken elsker stadig Yahya. Og hans far

På Politiken.dk opstod et mystisk debatindlæg til forsvar for Yahya Hassans far, som mere lignede en journalistisk artikel. Redaktionschefen kalder det ’uheldigt’, men det var så godt stof i debatten, at det først blev slettet, da afsenderen ikke kunne verificeres
18. oktober 2013

Yahyas far: »Jeg elsker stadig, min søn«. Sådan lød overskriften på et debatindlæg, der blev offentliggjort på Politikens hjemmeside kl. 00:09 natten til onsdag. I indlægget opridsede den studerende Mohammad Sabah Ahmad debatten om digteren Yahya Hassan.

Herefter beskrev han, hvordan han havde mødtes med digterens far, og hvordan faren mente, at hans søn fordrejede fakta. Han havde aldrig tæsket (dog givet et par lussinger), han havde styr på sin økonomi og havde bl.a. arbejdet som taxachauffør. Som konklusion på indlægget skrev Mohammad Sabah Ahmad, at Yahya Hassans far ikke er en voldelig mand, som har bedraget staten, men tværtimod »en person, som har arbejdet hele sit liv«.

Indlægget fremstod først helt uredigeret, og det blev delt hundredvis af gange på Facebook. Siden blev det redigeret, og farens navn blev bortcensureret, indtil indlægget onsdag eftermiddag forsvandt.

Redaktionschef på Politiken.dk, Karl Erik Stougaard, forklarer, at redaktionen forgæves brugte »nogle timer« på at verificere indlægget og til sidst valgte at slette det. Avisen kunne ikke komme i kontakt med faren, som angiveligt citeres.

Derudover var der et andet problem: »Det pågældende indlæg kan tolkes, som om det er skrevet i en journalistik tone og form, og det er ret uheldigt« siger Karl Erik Stougaard. Da redaktionen blev opmærksom på indlægget, anonymiserede de den person, der præsenteres som Yahya Hassans far, forklarer han.

Alle skal komme til orde

»Dernæst besluttede vi, at vi måtte undersøge, om indlægget var ægte. Vi har sådan set ikke nogen mistanke om, at det ikke er, men vi kan ikke få det verificeret, og så måtte vi fjerne indlægget.«

– Men det lå der hele dagen og blev læst igen og igen. Kunne I ikke som udgangspunkt have fjernet det, mens I forsøgte at verificere?

»Det kunne vi godt, men vi vurderede, at det er en sag, hvor alle skal have lov til at komme til orde.«

I den mellemliggende periode blev indlægget redigeret, der blev læst korrektur, indsat faktabokse og andet udstyr. Det skete ifølge redaktionschefen, fordi indlægget var »uhyre interessant«.

»Og fordi det er et vigtigt indspark i debatten.«

– Men mens I undersøgte det, fik I det vel til at fremstå mere troværdigt ved at rette de mange stavefejl?

»Det er din vurdering. Vi går ind og retter det for at hjælpe vores debatskribent. Ligesom vi gør med alle andre indlæg, der måtte have grammatiske fejl.«

– Hvordan skal læserne kunne afkode, at det er et debatindlæg og ikke en artikel?

»Det er vi også opmærksomme på. Vi har bare ikke forudset, at et læserbrev kunne være udformet som en journalistisk artikel. Men nu forsøger vi at finde en løsning, så det ikke sker igen,« siger han og tilføjer, at han ville være ked af, hvis denne episode skulle give anledning til at ændre debatreglerne, så redaktionen fremover skal godkende indlæg, før de bliver trykt.

– Men I ville have bragt indlægget, hvis det blev verificeret – på trods af den journalistisk tone, som du synes er problematisk?

»Ja. Og så ville vi have fundet en teknisk løsning, så man fremover ikke kan misforstå, at der er tale om et læserbrev.«

Og så ville Politiken også have mistet en god omgang klik på den unge meget omtalte digterspire.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • ole eising
ole eising anbefalede denne artikel

Kommentarer

"Og så ville Politiken også have mistet en god omgang klik på den unge meget omtalte digterspire."

en god omgang klik - det ville nærværende dagblad aldrig gå efter. Aldrig.