I Aladdins hule

Da Ellen Wulff første gang kom igennem oversættelsen af de 4.560 siders ’Tusind og én Nat’ fra arabisk til dansk, lettede angsten lydhørt i det lille hus på Amager. Her har den 63-årige førende oversætter af arabisk i næsten fire år levet et huleliv, alene med det arabiske, sine to katte og sudokuerne
Ellen Wulff brugte tre et halvt år på at oversætte den alenlange ’Tusind og én Nat’ direkte fra arabisk til dansk. I døgndrift arbejdede hun, kun afbrudt af indkøbsture i Netto og en sudoku af og til, når ord blev for meget.

Ellen Wulff brugte tre et halvt år på at oversætte den alenlange ’Tusind og én Nat’ direkte fra arabisk til dansk. I døgndrift arbejdede hun, kun afbrudt af indkøbsture i Netto og en sudoku af og til, når ord blev for meget.

Tor Birk Trads
8. november 2013

For enden af Markskiftevej ligger et lille hus. Det er let at overse, men ser man efter, stikker det ud af fra sine omgivelser på en underspillet måde. Ikke ulig husets amagerkanske beboer, men det vender vi tilbage til. Bag bede, der snor sig og ikke holder sig til kanten af hækken, står det hvide hus og kigger ud af kantede ruder i flere farver. Går man indenfor, synes alt brunt og sat i et antikt lys. Smalle reoler skyder op mellem chatoller og ottekantede serveringsborde, og husets eneste indvåner træder frem i løse, brune bukser, beige basistrøje og små guldøreringe. Hun er lille og vågen, og hendes sproglige bevægelser er så hurtige, at hun ind imellem selv svarer på de sætninger, hun kaster ud som spørgsmål.

»Hvem siger nej til at oversætte Tusind og én Nat?«. »Nej, vel?«.

Lige nu trænger medierne sig på, og Ellen Wulff går fra at have levet en paralleltilværelse til at være i pressens bevågenhed.

»Det er dybt grænseoverskridende,« siger hun og ryster på sit 63-årige hoved.

Festivitas og store receptioner er ikke just hendes kop te. Eller kaffe og kanelgifler, som hun serverer i den første stue, hvor jeg tæller i alt seks bogreoler. Et særpræget rum, der matcher det smukke seksbindsværk, der i oktober måned forlod trykkeriet på specialfremstillet papir. En regulær litterær begivenhed og kulminationen på års arbejde. For Ellen Wulff ligger den store forløsning imidlertid et år tilbage. Da hun efter to og et halvt års arbejde var igennem alle de Tusind og én Nats fortællinger for første gang.

»Jeg havde været bange, rent faktisk, men nu kunne jeg lægge hovedet i bordet og græde,« husker Ellen Wulff, der ikke havde læst det omfangsrige værk tidligere.

»Jeg begyndte bare fra en ende af, men vidste jo ikke, om jeg kunne klare det. Jeg kunne jo også have mødt noget, der var større end mig selv, ikke?«.

Arabiske nætter

Som Ellen Wulff skriver i forordet, er det let at fare vild i Tusind og én Nat. I den nye udgave er historierne derfor nummereret, og læseren kan orientere sig i et stikordsregister og en genreoversigt. En systematisk og helt nødvendig kategorisering, forklarer Wulff.

»For eksempel optræder flere af digtene igen, hvilket jeg opdagede for sent, og jeg er pinedød nødt til at oversætte det ens hver gang, ikke?«.

Hendes spørgsmål efterfølges af hurtige, lette trin hen til reolerne. Da hun vender tilbage, er det med en laset notesbog oversået med bogstaver, tal og bindestreger. Hun slår op og peger: »Dér kan du se. Det er natten i numre. Altså nat nummer 30, side 102, vers 23 på versemålet al-basit, så kan jeg gå ind og finde det og se, hvad jeg oversatte det med sidst.«

Den komplette oversættelse, der nu foreligger på dansk, bygger blandt andet på et håndskrift fra midten af 1400-tallet, der giver os de første 282 nætter, eller hvad der svarer til bind 1. Bredt ud på det brune skrivebord og spredt ud på gulvet har samtalen mellem forskellige former for tekst og en ivrigt noterende Ellen Wulff fundet sted. Meldte sulten sig, blev den ignoreret eller slået sammen med sulten fra sidst, fortæller hun.

»Jeg slog morgenmad og frokost sammen, så jeg kun spiste to gange om dagen. Altså det var jo helt absurd, men jeg kunne ikke tillade mig at bruge tid på den slags.«

Fra Oehlenschläger til Disney

I Danmark kender alle historien om Aladdin, der er gået via Adam Oehlenschläger til Disney.

Det er nok den største misforståelse om Tusind og én Nat, mener Wulff, »at det er sådan noget Disney-noget«.

Hun griber bind ét og slår op i det genreregister, hun selv har skabt, og af hvilket det fremgår, at værket både rummer ridderromaner, lærdomshistorier samt frivole anekdoter og historier om rim og rytme. Netop poesien adskiller Ellen Wulffs oversættelse fra andres. Hun er den første til at oversætte de i alt 1.351 digte i de oprindelige 12 klassiske arabiske versemål samt overholde den rimprosa, der er i værket.

Arbejdet med at finde rim til det »forfærdelige« vers med 50 rim har været det sjoveste, men også det sværeste.

»Jeg er ikke holdt op med at finde rim på ’r’ endnu,« siger hun, rejser sig og leder efter den lap, hvor hun skrev ned, hver gang hun fandt et guddommeligt dansk rimord på ’r’.

Søgningen gjorde hende stædig og kom til udtryk som et mareridt om at være fanget i et hamsterhjul uden at kunne standse eller stå af.

»Jeg var fed up med ord. Det eneste, jeg kunne klare, når jeg skulle slappe af, var mine sudokuer.«

Ellen Wulff beretter om de lister, hun brugte til at holde styr på det enorme arbejde. Systemer, som også stuen synes at rette sig efter. Ordbøgerne har deres egen reol, og hver og én af de arabiske har fået hendes håndskrevne tilføjelser at føle. De tysksprogede bøger af Robert Musil og Günter Grass rangordnes i en reol for sig, og alle bogrygge ser ud til at indordne sig det uperfekte styresystem, undtagen kriblekrablebrætspillet, der ligger vandret som et surfbræt over bølgende bogtoppe.

»At oversætte rimprosa er som at løse en krydsogtværs,« siger Ellen Wulff ivrigt og griber en imaginær hammer med begge hænder.

»Det giver et kæmpe kick, når den er der. Det er, som når man slår med den der kølle i Tivoli, og den ryger op og siger PLIIIING.«

En natlig cliffhanger

Værket, som det hele handler om, bygger på mundtlige fortællinger og går ud på, at kongen Shahriyar, der hugger hovedet af alle sine jomfruelige ægtefæller efter den første nat, møder sin overkvinde i fortælleren Shahrazad.

Hun lader kongen hænge på en natlig cliffhanger, han ikke kan modstå. For som der tusind og én gang står i bogen, kvitterer Shahrazads søster, Dinarzad, for hver nat med et »Hvor var din historie god og mærkværdig.«

Hvortil Shahrazad snedigt svarer:

»Men intet imod hvad jeg vil fortælle jer næste nat, hvis kongen lader mig leve.«

Skønt fortællingerne er elsket af folket, betragtes de i de arabiske lande ikke som litteratur. Dertil er de hverken subtile, islamiske eller religiøse nok, mener Wulff.

Og hvor Tusind og én Nat for den vestlige verden har stået som indbegrebet af mellemøstlige fortælletraditioner, har den reelt været et produkt af det 18. og 19. århundredes vestlige orientalisme, ser man på oversættelserne. Den første udgivelse var fransk og udkom i begyndelsen af 1700-tallet, hvor Mellemøsten var en trussel mod Europa.

»Folk fik noget at forholde sig til samt en masse informationer, der ikke står skrevet nogen steder,« siger Ellen Wulff, for hvem franskmanden Gallands oversættelse virker overlæsset, men kedelig.

»Der var masser af kvaster og opfundne orienttegn, ligesom han havde en udpræget kærlighed for gårde med springvand, der er forsynet med løver.

Man erotik var der ikke noget af. Det kunne man, som Ellen Wullf siger, ikke servere i oplysningstiden.

Det kunne man til gengæld 100 år senere med »Baudelaire og en virkelig lummer stemning«, som Ellen Wulff siger om J.C. Mardrus’ oversættelse fra 1899-1904, der ligger til grund for C.E. Falbe-Hansens danske Bogen om Tusind og én Nat. Arabiske Fortællinger fra midten af forrige århundrede.

Alle er de forgængere, Ellen Wulff bevidst har forbigået i sit selvstændige arbejde.

»Men jeg er jo ikke helt alene, det skal vi lige huske,« siger hun og minder om den hollandske oversættelse fra 90’erne, der også tog et arabisk og tekstnært udgangspunkt, som hun har kunnet konsultere med henblik på prosaen.

– Kan du hollandsk?

»Det kan jeg nu.«

Fra oliekrise til vestlig orientalisme

Da Ellen Wulff som 24-årig begyndte at studere arabisk, var det for at lære sig selv disciplin.

»Jeg sjoflede i gymnasieårene, og det ville jeg gerne råde bod på,« siger hun.

Året var 1974, og oliekrisen gjorde, at folk havde opdaget den arabiske verden, men for Ellen Wulff blev mødet med den arabiske skrift skelsættende. På første studiedag mødte de ind på biblioteket, der dengang lå på Gråbrødre Torv.

»Det bugnede af bøger, og på de fleste kunne jeg ikke læse, hvad der stod på ryggen, men skriften var så smuk,« husker Ellen Wulff, der fik en stærk indskydelse til at lære at læse de bøger.

»Og det skulle gå hurtigt,« siger hun og trommer utålmodigt i det runde stuebord.

»Det var som at få nøglen til et lukket land.«

En nøgle, hun anvendte til at skrive en afhandling om arabisk middelaldersufismes brug af korancitater og senere til at oversætte Koranen til dansk. Alligevel slår denne opgave alle tidligere i intensitet.

»Det har været et vanvittigt tidspres. Tre et halvt år er ikke lang tid til alle de sider.«

Af samme årsag har hun stort set kun forladt hytten, når hun skulle hente kattemad i Netto. Familie har hun ingen af, så det var ikke en forstyrrelse, og venner talte hun kun kort med i telefonen. Der var dog to personer, der mailede hende dagligt.

»Den ene var min forlægger, Søren Møller Christensen, og den anden min kollega, oversætter Karsten Sand Iversen,« siger Ellen Wulff.

Det arabiske har hun været alene med, men da den danske version for første gang forelå for et år siden, mailede hun den til Jylland, hvor Karsten Sand Iversen læste med.

»Karstens feedback var med til at gøre det danske mere folkeligt uden dog at fjerne Kalif-koloritten,« som hun siger.

Hendes egen sprogbrug rækker bagud i tid. Ord som »bedaget« og »kålhøgen« går igen, og hun tester, om jeg ved, hvad »tvekullet« betyder. »Det betyder tvekønnet,« siger hun og begiver sig ud på et eventyrligt sidespor om en snu mand med en »tvekullet« fisk.

Trods det at Ellen Wulff har oversat moderne arabisk litteratur, samler hendes sprogøre sig ikke overraskende bedst om det klassiske.

»Det er en kærlighed til sproget og til lyde, lige som jeg nyder at lytte til klassisk barokmusik.«

– Hvad er det ved barokmusikken, der fænger dig?

»Det er så dejligt firkantet,« siger hun og fniser af sig selv.

»Så er vi tilbage til sudokuerne, jeg kan godt selv høre det.«

’Sangenes Bog’ og verdens skrifter

Tilbage stod korrekturen, som hun og andre læste både første, anden og tredje gang fra juli til udgivelsen i oktober.

»Det lader sig næsten ikke gøre at få det helt fejlfrit,« fortæller Ellen Wulff hovedrystende.

Hun finder også et punktum for meget nu og noterer det på en lap papir.

»Der kommer forhåbentligt et genoptryk,« siger hun, men først venter en kort ferie.

»Jeg tager nogle dage i sommerhus og læser den her,« siger hun og hiver bogen om verdens skrifttyper ud af reolen bag sig.

Kafkas dagbøger ryger også med i ferietasken.

»Men så snart Bogforum er overstået, går vi i gang igen,« siger hun og nikker mod stue nummer to, hvor Sangenes Bog med dens 25 grønne bogrygge fylder halvanden hyldemeter.

Bogen er et arabisk samleværk af tekster, der er skrevet fra slutningen af 500-tallet til slutningen af 900-tallet. Det rummer oplysninger om de betydeligste arabiske digtere samt eksempler på deres lyrik, men er aldrig blevet oversat til dansk.

»Jeg har ikke læst den endnu, men jeg har lyst til det. Altså alene titlen, ikke?«.

– Det skal helst være lidt umuligt, fornemmer jeg?

»Ja, og den her er ikke oversat før. Det vil sige, jeg har ikke nogen at snakke med, hverken bøger eller levende mennesker. Den er dobbelt så stor, og der er mere poesi i, og det er det, jeg glæder mig til, for jeg ved ikke, om jeg kan.«

Hvad hendes oversættelse af Tusind og én Nat angår, håber hun, den bliver stående som den danske udgave i lang tid.

»Det bliver den sidste i det her århundrede på dansk. I grunden frygter jeg, det bliver den sidste på papir,« siger hun, mens stueuret tikker i baggrunden.

»Det er derfor, jeg har så travlt, ikke?«.

Ellen Wulff fortæller om sin nyoversættelse søndag kl. 13, Bogcafeen

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Blå Bog: Ellen Wulff

Født 1950 i Vordingborg.

Uddannet lærer og mag.art. i semitisk filologi med arabisk som hovedfag og hebraisk og aramæisk som bifag.

Har oversat både klassisk og moderne arabisk litteratur, herunder Koranen i 2006.

Bor alene på Amager og har ernæret sig som underviser, kørelærer og kordegn ved siden af sit arbejde som oversætter.

Forsiden lige nu

Kommentarer