Læsetid: 4 min.

Forfatter: ’Det er useriøst og sløset’

Historikeren Søren Mørch er uprofessionel og usaglig, når han uden tilstrækkelig kildeangivelse læner sig lidt for tæt op af andres værker i sin nye biografi om Anders Fogh Rasmussen. Det mener Anne Sofie Kragh, der også har udgivet en Fogh-biografi og nu må se dele af sin biografi gengivet nærmest ordret i Søren Mørchs bog
13. november 2013

Anne Sofie Kragh udgav i 2004 biografien Fogh. En biografi, der blev til på baggrund af omfattende research, som bragte hende i kontakt med omkring 180 kilder. Og en udgivelse, der nu indgår som en af de primære kilder til Søren Mørchs netop udgivne biografi om samme forhenværende statsminister: Anders Fogh Rasmussen – En statsminister i det 21. århundrede.

Men Søren Mørch har ladet sig inspirere lidt for meget, mener Anne Sofie Kragh, der kan konstatere, at de to første kapitler i Søren Mørchs bog er reelle afskrifter af hendes egen, og hun kan pege på flere andre passager, der er nærmest enslydende i de to bøger på trods af, at Søren Mørch kun krediterer Anne Sofie Kragh i forbindelse med bogens første kapitel.

Søren Mørch undlader undervejs i selve bogen at referere, hvorfra han har sine oplysninger, men skriver i stedet i generelle formuleringer sidst i bogen, hvilke bøger der ligger til grund for de forskellige kapitler, men det fremgår ikke hvilke citater og konkrete oplysninger, han har fra Anne Sofie Kraghs bog. En fremgangsmåde, der også undrede Informations anmelder af bogen, Anton Geist.

Særligt dubiøst fandt Geist det manglende noteapparat, da Søren Mørch ikke selv har været i kontakt med nye kilder i forbindelse med bogen, men udelukkende baserer sit arbejde på andres bøger.

Anne Sofie Kragh undrer sig. »Jeg synes, det er useriøst og sløset. Rent teknisk forstår jeg slet ikke, at man må arbejde sådan som historiker. Som journalist ville man aldrig kunne gøre det, og det forekommer mig som en meget doven arbejdsmetode bare at skrive andres bøger af,« siger Anne Sofie Kragh og fortsætter: »I begyndelsen blev jeg smigret, fordi nogen havde fundet mit arbejde værd at gengive, men det er jo tyveri, når det nærmest er hele indholdet, han har taget. Og de få steder, min bog er nævnt i selve bogen, er det refererede tilmed gengivet forkert. Det virker meget uprofessionelt. Søren Mørch er jo en meget anerkendt historieskriver, så det undrer mig meget, at han er så sløset.«

Det er dog ikke kun på egne vegne, at Anne Sofie Kragh ærgrer sig:

»Det er også problematisk, fordi Søren Mørchs arbejde kan risikere at få betydning for Anders Fogh Rasmussens eftermæle. Men arbejdet baserer sig på en metode selv ikke en 1. års studerende på journalisthøjskolen ville have held til at bestå med.«

Genmæle

Information har forholdt Søren Mørch kritikken. Han mener imidlertid ikke, at der er noget galt med hans fremgangsmåde og understreger, at Anne Sofie Kragh er blevet krediteret tilstrækkeligt i hans bog.

– Men du undlader at nævne, at det hendes bog, der ligger til grund for dit kapitel 2?

»Det kan godt ske. Men generelt for bogen har jeg skrevet, at jeg udelukkende har brugt skriftlige kilder, og der har jeg nævnt hendes bog. Men jeg har ingen noter i bogen, det er rigtigt nok.«

– Er det god historisk metode at gengive andres bøger?

»Ja, det er det, hvis man husker at kreditere dem. Og det synes jeg, jeg har gjort.

– Men der er passager, der er gengivet nærmest ordret?

»Jeg mener, det er nok at nævne sine kilder en enkelt gang. Alt, hvad jeg skriver, er jo noget, der er skrevet andre steder. Det skriver jeg udtrykkeligt. Jeg har jo ikke brugt arkiver eller snakket med nogle forfattere eller politikere i min research.«

– Anne Sofie Kragh mener, at du flere steder gengiver hendes tekst forkert?

»Det er selvfølgelig synd, hvis jeg gør det. Det er ikke meningen. Men det kan være, jeg gengiver det på en anden måde, fordi jeg ikke er enig med hende.«

– Du har taget et afsnit fra ’Fogh’, der handler om Foghs venskab med polakken Marek Stawowy, og sat det ind i en kontekst, der handler om Anders Foghs evt. homoseksualitet uden, at det er noget Anne Sofie Kragh i sin tekst forholder sig til. Er det ikke problematisk?

»Nej, det synes jeg ikke. Jeg har brugt Anne Sofie Krags tekst, fordi jeg synes, den er interessant og oplysende. Og selvfølgelig er den sat ind i en anden kontekst. Ellers var det da ikke interessant.«

– Hvad skal man overhovedet med en bog, der parafraserer andre bøger?

»Man skal blive klogere, fordi selve parafraseringen også er interessant. Det er ikke kun et afskrift, men en overvejelse over, hvad der står i bogen. Det kan være, det er det, Anne Sofie Kragh er blevet stødt over?«

Information har været i kontakt med forfatterne til andre bøger, der er nævnt i anmeldelsen og står opført i Søren Mørchs kildeangivelser, men kun Troels Mylenberg, chefredaktør på Fyns Amtsavis og sammen med Bjarne Steensbeck forfatter til biografien Præsidenten om Anders Fogh Rasmussen, har haft mulighed for at læse bogen, og han finder ingen anledning til kritik.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det kunne være langt mere interessant hvis Anne Sofie Kragh var uenig med Søren Mørchs pointer. Og at hun brugte sin store viden om Anders Fogh Rasmussen til at modsige Søren Mørch

Men det er måske ikke så interessant.

Jørgen Dragsdahl fører injurie sag mod Bent Jensen, i stedet for at diskutere den danske fodnote politik. Og om hvilken rolle KGB spillede.

Anne Sofie Kragh diskutere manglende kildeangivelser og manglende arkiv arbejde i stedet for at være uenig med Søren om nogle substantielle ting.

Anders Sørensen

Torben Madsen, jeg har svært ved at se, at det ikke er Anne Sofie Kragh, der har bukserne på i denne sammenhæng. Hun skal/behøver da på ingen måde forholde sig til, hvorvidt Mørchs opfattelse af Fogh er mere eller mindre korrekt, eller modsige hans pointer.

Hun har da så absolut ret til udelukkende at forholde sig til, hvordan Søren Mørch har plejet omgang med hende som kilde.

Anne Sofie Kragh kan skrive hvad hun vil.

Hvor interessant er det at høre om en person som føler sig krænket ?.

Selvfølgelig har hun ret til at kritisere Søren Mørchs metode.
Men hendes kritik er ikke engang velovervejet.

Anne Sofie Kragh ta'r det sgu da pænt. Misséren kunne klares på en hjemmeside med noter til bogen, - en fingerfærdig sjæl burde tilbyde sig.

Niels Jespersen

Det virker som om både anmelderen Anton Geist og Anne Sofie Kragh ikke kan læse hvad Søren Mørch faktisk siger han har brugt - og i stedet straks antager at alt han skriver så må stemme med det der er skrevet før eller kræver en speciel form for kildeabgivelse.

Det er der da ingen grund til at skrive en artikel om.

Det interessante ville da være at få en diskusssion mellem Søren Mørch og Anne Sofie Kragh/Anton Geist om de steder, hvor de er uenige. Det skulle Information spilde krudtet på.

Faglitteratur er elementer til en offentlig samtale, derfor den megen citeren, den megen udlægning af pointer forskelligt. Iøvrigt er jeg ret træt af, at folk skriver for at fremhæve pointer i stedet for at levere sammenhængende tekster.