Hævnen over Jylland

Jacob Skyggebjerg, rapper og eksiljyde, debuterer med vild roman om sin opvækst nær Horsens i en dunst af døde dyr og med stærkt alkoholiserede forældre. Information tog en slentretur i byen med forfatteren, der med ’Vor tids helt’ også sætter ord på den stofkultur, han er en del af
Manglen på ambitioner blandt de venner, Jacob Skyggebjerg efterlod på sin hjemegn, frustrerer ham.

Manglen på ambitioner blandt de venner, Jacob Skyggebjerg efterlod på sin hjemegn, frustrerer ham.

Tor Birk Trads
29. november 2013

Solen hænger lavt som fartskiltene på Dronning Louises Bro, og luften knitrer som cykeldæk på saltet asfalt. Københavnerne er på vej i begge retninger, og rimfrosten har som det eneste sat sig på de grønne bænke. Vinterstøvler tramper i takt, duerne skriger og busserne bremser til byens rytme. En samfundets sang, som svanerne i søen står på hovedet til, og som undergrundsrapperen Jacob Skyggebjerg kommer casually late til. Iført karrygul tophue, rød hættetrøje og ternet skovmandsjakke. De blå Converse er flade og hans gang på jord let svajende. Jeg præsenterer ham for dagens plan, at gå rundt i det hood, hvor hovedpersonen i Vor tids helt lever det første år i København, med spanskundervisning, med stoffer og med damer, han samler op i 7-Eleven.

»Hundrede. Det gør vi,« siger han og er allerede på vej over krydset for rødt.

»Hey, helt ærligt, mand!« udbryder en cyklist.

Skyggebjerg slår ud med højre arm.

»Sådan er det, når man går tur med mig.«

Attituden er verdensfjern, og hans skridt synes kun løst forbundet med det hoved, der styrer dem. Hastigt går det ned ad Nørrebrogade og rundt i det kvarter, han selv flyttede til i 2011. Et skæringspunkt i hans liv og den primære scene i hans roman, der udkommer på forlaget Gladiator i midten af december. En tekst, der blander stofkultur med provinslitteratur, og skal vi placere den nøgne overkrop på omslaget i det litterære landskab, må vi lægge den op ad den samfundsfjendske skrivestil, vi finder hos Lars Frost, en mistrøstighed som hos Kristian Bang Foss, her toppet op med spids nøgenhat, LSD, hvid heroin, MDMA, vaniljetobak og meskalin.

»Jeg læste Lars Frosts trilogi, mens jeg skrev, og den er jeg vild med. Den fik mig til at skrive,« siger forfatteren, der vedkender sig slægtskabet i skriften med Bang Foss og Frost, men også en Claus Beck-Nielsen inspirerer.

»Jeg er forholdsvis ny i branchen, men det er jeg nede med,« som han siger.

Lighederne er der, men hos Skyggebjerg er der ingen tilstræbt dekadence. Juleaften ender med en joint og en Morten Korch-film i sofaen hos faderen, og det gode selskab er definitivt afskaffet.

En koteletgrund med stank

Vor tids helt er en coming of artist-fortælling om den unge mand Jacob, der efter et år i København ser tilbage på sin opvækst på en mark i Jylland og hos en plejefamilie i Daugård nær Vejle samt et mislykket ophold på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

»Det er en forklaring på, hvorfor han er, som han er,« siger Jacob Skyggebjerg, der lader sin hovedperson vokse op »på en mødding med døden løbende om knæene. Bundet fast til en køkkenstol med blåt hampereb«.

Som Vejle har sin søde duft af tyggegummifabrikken Dandy, således lå Jacob Skyggebjergs barndomshjem mellem Horsens og Vejle indhyllet i lugten fra dødedyrfabrikken Daka, der »fyldte den idylliske koteletgrund med stank.«

»De døde dyr var bestemmende for min barndom. Både de øjenbetændte kattekillinger, som min mor huggede hovederne af med en spade, og gedepesten, der lå ud over gården, og som dræbte alle større dyr inden for nogle måneder,« siger Skyggebjerg.

Faderen hygger om sin søn til jul ved at fortælle, at han ikke er hans rigtige far, og moderen beskrives som et vindæg, så forblæst og tom som de tomme hønseæg, de knuser på gården. Alt sammen transskriberet virkelighed – det har fundet sted, men det har lige været inde og vende, som Skyggebjerg siger. Han er ikke vred på sine forældre, men på samfundet, som han synes opfordrer mennesker til at leve »nogle latterlige liv«. I bogen giver det drøje hug til den jyske mentalitet, der lægger sig som en gåsedunsdyne over enhver ambition.

»Der er ingen, der lever med et formål i Jylland,« siger han, mens vi åbner døren til Riccos Kaffebar på Stefansgade, så ordene falder ind.

Han fortæller om gamle venner, der er blevet boende i Horsens, og som ikke er til at drive ud af lejligheden.

»Jeg kan ikke holde ud, at noget så sygt avanceret som en menneskekrop bare sidder i sofaen og glor på en hund, der hopper rundt i haven. Det er så svinsk en opførsel,« siger han.

At være på besøg sådan et sted giver ham mild panik, der dulmes med øl eller hash.

Lige nu nøjes vi med at hente kaffe. Skyggebjerg insisterer på at få sin i en stor, grøn keramikkop. Lidt jyde er man vel altid, tænker jeg. Men hvad betyder det for debutanten og rapmusikeren at have skrevet en bog, spørger jeg, da vi igen har sat os ned.

»Det betyder hævn. Ikke som man måske skulle tro over min mor og min far, men over Jylland. Over den uduelige insisteren på, at der ikke er noget, der kan lade sig gøre.«

Han sidder lidt og fumler med stearinlyset.

»Jeg har fået et liv, og nu skal det leves, ikke?«

Skrivesessions på syre

Opvokset i en mødding finder fortælleren kun én forklaring på egen intelligens. Han er en alien. En følelse og en fascination af rummet, forfatteren deler.

»Jeg er vild med aliens og med rummet som sådan. Det er så endeløst, kemisk og nådesløst,« siger han, og, nej, det er ikke ydmygheden, der plager ham, den 28-årige debutant.

Et træk, der fik ham både ind på og ud af Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Aarhus.

»Jeg vidste, at optagelsesprøven var svær, så den tog jeg, men blev smidt ud,« siger han og fortæller, at han kom til at være for dominerende i læsegruppen, og at de andre blev bange for ham. Ergo tog Jacob Skyggebjerg som sin antihelt i romanen til København. Men er stofkulturens tomgangssnak og evig jagt på næste fix ikke et lige så stort tidsspilde?

»Det fylder jo tiden ud, men, nej, det bliver jo ikke ved med at være et eventyr,« siger Jacob Skyggebjerg, der bruger 200 kroner af sin kontanthjælp om ugen på hash. Hårdere stoffer tager han kun, hvis nogen byder ham det, og han kan, siger han, sagtens sige nej.

»Jeg lever på en sten og blaffer, når jeg rejser.«

Hæsheden ligger under stemmen, og hans arme krydser hinanden i nogle sjove bevægelser, der minder om den måde bagstive mennesker gebærder sig på. Han varmer hænderne over flammen og piller sig i øret med modsatte hånd. En energi, han altid har haft og selv kalder DAMP, og som hashen holder i skak.

Ikke at de originale sprogbilleder – som f.eks. at en hvid Volkswagen Vento med rustpletter ligner nougatis – har noget med stimulanser at gøre. Det er mere noget med at sidde stille og styre hænderne, siger han om skriveprocessen.

»Jeg kører nogle sessions. Går på klokken et om natten, tager tre sug af en joint, og så går jeg i gang.«

Der sidder han til klokken fem om morgenen, og af til tilsætter han lidt LSD.

»Så kører skriften lige ned på papiret, og du har ikke hænderne som redigerende mellemled,« siger Skyggebjerg, der ser sig selv som performer. Vejen ind i det litterære fandt han via et ophold på Vestjyllands Højskole ved Ringkøbing. Her ansporede den tidligere rektor for forfatterskolen og nuværende forlægger hos Gladiator, forfatteren Hans Otto Jørgensen ham til at skrive, og det er det projekt, der nu i 2013 er blevet til en roman.

»Det var været en intens forfatterskole. Jeg har mødtes med Jakob Sandvad fra forlaget over 16 tirsdage, og så har vi tæsket teksten igennem og givet den form« siger han.

At musikken i første omgang kom til at fylde, var en tilfældighed.

»Jeg ville skrive en sang for sjov, og så eksploderede det,« siger han, men nu er der ikke mere at synge om, mener manden, der også er rapperen Skygg bag numre som »ik’ nok hash« og attitudeopvisningen »Pis mig på patterne«.

»Det er meget få, der kan befri rappen fra dens bundethed til emner. Det lyder amatøragtigt, når jeg prøver at gøre den litterær,« mener han selv. Derfor skriver Jacob Skyggebjerg nu bøger ved siden af at lave musik, og en toer er på vej.

»At skrive er det største trip. Du kan tillade dig alt, når du skriver, og det er det eneste, jeg vil bruge ordet syret om,« siger han og kvaser stearinlyset med fingrene.

Turen igennem byen er forbi, og der er en Skygg mindre i gaderne, da jeg går tilbage ad Nørrebrogade og svinger ind forbi Bog & Idé. Her ligger Lone Kühlmann helt fremme lige foran Jesper Langbergs selvbiografi, og her lander hashsmølfen fra Horsens også i december. Mellem Jussi og kogebøgerne – som en julejoint til tiden.

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Jacob Skyggebjerg

Født 1985
Opvokset mellem Vejle og Horsens
Bosat i København
Rapper under navnet Skygg
Debuterer med romanen ’Vor tids helt’ på forlaget Gladiator 12. december

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for Karsten Aaen

Og så mangler vi bare lige at forfatteren påstår at alle jyder er sådan! Og at det er kristendommen, som har gør, at faderen og moderen opfører sig som de gør, da han er barn! Og forfatteren mener åbenbart:

"Der er ingen, der lever med et formål i Jylland."

Og hvad ved han om det? Ingenting......

Hvorfor tror alle københavnere at de ved hvordan jyder tænker eller opfører sig? Og hvorfor hopper samtlige københavnerjournalister på den? Altså¨at tro på en mand som ham, og hans eller Yahya Hassans fortællinger, om hvordan livet er i provinsen, Horsens eller Odense.

Jeg er så træt af at alle folk der flytter til København absoult skal rende så stærkt som ti vilde heste kan rende - og det i hastigt travgalop væk med deres opvækst. Altid skal deres opvækst bortforklares og nedgøres, uanset om den er i Horsens, Aabenraa, Nykøbing Falster eller Odense. Hvorfor?

Brugerbillede for Stig Nielsen

Opvokset i en mødding finder fortælleren kun én forklaring på egen intelligens. Han er en alien. En følelse og en fascination af rummet, forfatteren deler."

Jow jow , det må alle de jyder der ikke er del af en sådan stofmisbrugende kontanthjælpsmodtager elite, der må forlade studier fordi han alt for begavet, jo virkelig også føle sig ramt ved at høre .......

Brugerbillede for Hans Ditlev Nissen

Jeg står med to spørgsmål om kontanthjælp.

Er det lovligt at skrive og udgi en roman mens man får kontanthjælp?

I offentligheden fremstår kontanthjælpsmodtagerne som en gruppe man ser skævt til, en mistænkeliggjort og foragtet underklasse. Her kan man alligevel læse udtrykket "kontanthjælpsmodtager eliten".
Hvilken befolkningsgruppe er denne 'kontanthjælpsmodtager-elite' mere konkret?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Egon Maltzon

Måske skulle vi til at tænke lidt over hvem vi giver asyl til her i byen.

@Peter Hansen:
Hvor får du det liberalistiske fra ?

Manden har ingen anfægtelser over at leve af det skattebetalinger fra de mennesker han foragter, og shopper hæmningsløst rundt i de uddannelsesmuligheder som det samfund, som han ligeledes foragter, stiller til rådighed for ham.

Den slags hedder narcissisme hvis du spørger mig.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek

Faktisk hørte jeg igår en charmerende historie i min adio om en fotograf fra Randers, som havde tilbragt rigtig mange år af sit liv med at hade og afsky Randers og omtale byen i grimme vendinger.
Hun havde så, i en mere moden alder, sat sig for at forlige sig med Randers og gennemfotograferet byen.

Nå, det kan være at denne unge jyllandshadende, sprogmisbrugende, stoftilpassede kunstnertype ender med at favne det jyske. Om ikke andet, så måske i en rus.

Engelsted - ovenstående er skam ikke nogen voldsom reaktion fra jyderne. Så skal du bare se, når vi bliver voldsomme. ;-)

Brugerbillede for Grethe Preisler

Kunstner og kunstner, Niels Engelsted.

Foreløbig har vi til gode at se et par prøver på J. Skyggebjergs kunstneriske talent som forfatter.

Vi informationslæsende jyske tranlamper er da også nogle lede jantemokker, som ikke under en flygtning, der krydser sit slingrende spor i Københavnstrup, en smule forhåndsreklame.

Men hvad nu hvis det viser sig, at han kuns er en litterær wannabe, som det hedder på nudansk (eller en fis i en hornlygte, som vi siger her ovre på den gale side af Lillebælt). Skal vi så også bare 'lade ham være' fordi han er kunstner?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese

Han har dog faktisk skrevet en bog, det er en større bedrift, end man måske sig klart. Det lyder bare ikke som en særlig original bog, og det har vi ellers godt nok brug for. Der er for meget konvention i fortællestrukturerne, det er ret kedeligt at læse tidens danske forfattere. De efterligner på den ene eller anden måde Helle Helle allesammen.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels Engelsted

Kunstner er ikke en beskyttet titel. Lige så lidt som filosof. Det er en særlig rolle i det borgerlige samfund, og man behøver hverken anmelder- eller publikumstække, ja, ikke engang hensigt eller talent. Det er en indstilling og et krav på opmærksomhed. Det er heller ikke engang nødvendigt, at man producerer noget, bare man får gjort opmærksom på sig selv. I Skyggebjergs tilfælde har han faktisk produceret noget, og tilmed skabt voldsom forargelse i borgermusikken. Kort sagt, han er godt på vej til at blive en rigtig kunstner.

Brugerbillede for Peter Jensen

Ville man også kunne markedsføre en bog om en forsumpet københavnerbaggrund, med københavnsk mentalitet og "latterlig" livsførelse, som "Hævnen over København"? Eller er man afhængig af at skulle skabe stereotypiske skildringer, der kan godtages i netop København?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Stig Nielsen

@Hans Ditlev Nissen
Kontanthjælpsmodtager-eliten i min kommentar var såmænd blot en sarkastisk delreference til mandens selvopfattelse. På ingen måde en LA udtalelse om mennesker på kontanthjælp.

”»Jeg kan ikke holde ud, at noget så sygt avanceret som en menneskekrop bare sidder i sofaen og glor på en hund, der hopper rundt i haven. Det er så svinsk en opførsel,« siger han.
At være på besøg sådan et sted giver ham mild panik, der dulmes med øl eller hash.”

Dette var endnu et sted hvor artiklen gav et godt grin. Denne mands selvbillede falder mig for brystet som grinagtigt, næsten på højde med ham champagnedrengs ”kendissen”.

Eller hans
”Jeg er vild med aliens og med rummet som sådan. Det er så endeløst, kemisk og nådesløst
Det er jo virkelig fascinationsdybde af litterær tyngde ……….

Jeg parafraser:

Mine problemer med Jylland :

1)Jeg var så intelligensoverlegen at jeg indså jeg var en alien (selvfølgeligt billedsprog, men alligevel).

2)Jeg var så intelligent at jeg måtte forlade journalisthøjskolen, fordi min intellektuelle intensitet skræmte de stakkels jyder.
3)Jf. ovenstående citat – Jeg hader inaktivitet så meget at jeg beruser mig totalt inaktiv.
4)Jyllands insisteren på intet kan lade sig gøre – det havde du jo tydeligvis bestemt dig for, det ikke kunne.

Og da staklen slap væk, omsatte han sit had til inaktivitet og overlegne intelligens. Til enorme 4 timers forfattersessions med hash og LSD, alt imens han med sit kolossale overskud (mentalt, intelligensmæssigt og aktivitetselskende) forblev på kontanthjælp - 4 timer kan jo tage pusten fra enhver 28’årig.

Indrømmet! – jeg er et af de sidste mennesker på denne jord, der skulle spørges om hvad der konstituerer kunstnerisk værdi.

Men denne mands selvopfattelse: Vorherre til plovhest – eller også er det blot min jyske Jante, der føler sig stødt …….. nah.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels  Mosbak

Nu er vi jo alle jyder for Vor Herre, men jeg skal da love for, at denne artikel har virket som en jysk udgave af "Muhammed-tegningerne".
Men jeg kan da nikke genkendende til visse af betragtningerne - bl.a. at der i Daugård og Hedensted stinker af rådne dyr, når vinden er i den rigtige retning, og at Daugård sandt for dyden ikke har meget at byde på når man er barn eller ung.
Og at det ikke nødvendigvis taler til egnens fordel, at Troels Lund Poulsen kommer derfra....

Brugerbillede for Grethe Preisler

Lise Lotte Rahbek: "Dette kommentarfelt bør udgives."

Uha, uha, uha - det var dog en skrækkelig tanke.

Hvad gør vi så, hvis det mod al forventning viser sig, at manden har skrevet en mesterroman på en blanding af syre, hash og kontanthjælp? Lader som om vi aldrig har hørt om ham Skyggebjerg før, og forresten heller aldring selv haft en barndom i Jylland?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mikkel  Madsen

Der tager vores kære weltschmertz-lidende ungerSvend så fejl: Alt kan lade sig gøre i Jylland... Hvis man ellers har viljen og ikke vil dyrke sit eget lille flæbende martyrium i København.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mikkel  Madsen

@Stig Nielsen: haha, pletskud!!

Siden intet kan lade sig gøre her i Jylland og vi er generelt retarderede, så er det godt, at vi har haft København til at starte kendte succesrige virksomheder som feks Danfoss, Grundfos, Lego B&O, Vestas og Jysk op.... Eller noget...:-)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Toke Andersen

Selvfølgelig må man skrive og udgive bøger mens man er på kontanthjælp.
Det er tilladt at tjene 50.000 om året i Danmark uden at skulle betale skat af indtægten. Dette gælder naturligvis også forfattere eller andre på kontanthjælp.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Grethe Preisler

Lise Lotte Rahbek
Selektiv hukommelsestræning?

Det troede jeg var en disciplin for folk med enorme indtægter, ondt i skatten og et presserende behov for avanceret skatterådgivning (hvor kan jeg gemme mine guldbarrer, så skattefar ikke opdager, hvor mange jeg har raget til mig uden at fortælle ham hvor, hvornår og hvordan, jeg fik dem op under neglene?)

Men well - hvorfor skal de ugudelige have al lammestegen? Vi kan jo starte med at investere i en gammel øse med trailer og jydekrog :)

.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Viggo Okholm

Ja gad vide om denne fyrs indirekte vrede får samme status og PET beskyttelse om en vis hr Hassan. baggrunden synes at ligne hinanden,de er begge fra Jylland,hvor den ene har byens klamme karreer og den anden alkoholen og lugten af døde dyr.
Og det med at en digter generaliserer er der forskel på de to?:)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henrik Brøndum

Jeg er kun jyde 3. generationer tilbage - haaber det alligevel er tilladt at kommentere. Kunstnere som Skyggebjerg eller f.eks. Blachman kan "godt nok" vaere irriterende. Men det maa man laere at leve med. Langt hovedparten af de penge der bruges paa dem i form af kontanthjaelp, licenskroner eller "rigtig" kunststoette faar vi ingenting for - men ind imellem lykkes det saa fint - at det er det hele vaerd.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese

Nu må hele det spørgsmål om digteres "generalisering" altså stoppe! Digtere fortæller ud fra deres eget synspunkt, som i kunstnerisk bearbejdelse bliver universelt, den genkendelige historie, det er et vidneudsagn, som vækker genklang hos mange - og har sin værdi i denne genkendelse, ikke i et politisk misbrug, der kører på endnu nogle liter fordomme.
Man kan ikke bruge digteren til dette "hvad sagde vi?!"-syndrom, så har man kun diskvalificeret sig selv som tilstrækkeligt dannet.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Grethe Preisler

Først går man så gruelig meget ondt i gennem. Så skriver man en bog om sine trængsler og får den antaget af et forlag, Og så bliver man enten jordet på stedet eller feteret ud over alle grænser.

Alt andet lige er chancerne størst for, at man bliver jordet.

Morale:
Min søn, vil du i verden frem, så slå dig på fodbold, cykelsport, spiludvikling eller politik. Her er chancerne for at finde en sponsor, der vil satse en bondegård på at promovere dig og dine talenter betydeligt større.

Brugerbillede for Øyvind  Doe

Det mærkes tydeligt, når man er i Århus, hvordan den indskrænkende (ja; indskrænkende, ikke indskrænkede) bondementalitet hersker; hvis du f. eks. går med hat (Gud forbyde det, hér går vi med kasket, hvis det endelig skal være, og har først for nylig affundet os med at du ikke nødvendigvis behøver bøje skyggen på din kasket, men godt kan lade din Flexfit bevare sin medfødt flade skygge og lade hologramklistermærket sidde, ligesom de dér negre på MTV - hvis du er dame er det selvfølgelig en anden snak, hvem fa'en ved hvad kællingerne nu om stunder finder smart!) kigger folk på dig, som om du er mærkelig, ligesom de gør ude i provinshullerne, hvor en god, stor procentdel af Århusianerne kommer fra. Du skal satengale'me ikke kåmme her og tro du er noget!

Det har været fucked up at være almindeligt menneske i det feudale Danmark under stavnsbåndet. Bittert,hårdt og ikke ligefrem gunstige forhold for fantasien og livsglæden. Det sidder stadig dybt i folkesjælen, hvilket stadig ses overalt i det provensielle Danmark, men mest tydeligt i Århus. Lad os tage eksemplet med Facebook-gruppen, som var dedikeret til at tage billeder af og tilsvine en mand, som åbenbart er meget velkendt på Strøget i Århus, hvor han har fået meget tid til at gå med at gå frem og tilbage. Har aldrig generet nogen, været pågående, opført sig uterligt, eller noget; blot været en fast bestanddel af det Århusianske bybillede.

Men nej, hvem i Helvede tror han, han er?! Lad os svine ham til, bag hans ryg, lade landsbysladderen tage over og beskylde ham for at være seksuelt tiltrukket af både mænd, kvinder, børn og sågar dyr, lad os tage billeder af ham med vores iPhones og uploade dem til gruppen, hvor vi så bagefter kan lave det til en koknurrence om, hvem der kan svine ham mest til med de mest langt ude rygter. Så vi allesammen kan føle os så meget mere normale og anstændige.

Dén gruppe kørte i LANG tid, med kvalmende mange "likes" og deltagere, inden det endelig blev en politisag.

Ja, der findes en hel del gæve, sprøde jyder. Men der er sgu godtnok også mange idiotiske bondejokker.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Tino Rozzo

Det er da lidt af en øjenåbner, at denne bog kommer netop nu i kølvandet på Yahya Hassans berømmede/forkætrede værk med samme temaer.

En frafalden jyde beskriver (ud fra ovenstående omtale) en opvækst i det sorteste, sorte Jylland med svigt på svigt og kummerlige vilkår - og giver lige hele Jylland og alle jyder en ordentlig én med krabasken nu, han er i gang.

Jeg gætter på, at de fleste jyder trækker på skuldrene, griner måske lidt af den vildfarne - men så er der også dem, der føler sig trådt på - og de skal nok vide at forsvare sig - så hvad gør de?
De farer til tasterne, skælder og smælder, river og rusker i den formastelige - han får læst og påskrevet op ad vægge og ned ad stolper om de sande, jyske værdier, så han kan lære det.

Men, men, men: Det foregår alt sammen udelukkende på det VERBALE plan.

Ingen trusler om død, vold og ødelæggelse - ikke et ord om "vantro" og "udstødt" og sejlende floder af æres-pis

Det bør da give stof til eftertanke hist og her.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jette M. Abildgaard

Øyvind Doe,

Tusind tak!

Ingen kunne sige det bedre om stedet hvor Janteloven figurerer over alt andet....mest af alt over liv og doed.....

Goer som du bliver dikteret eller vi slagter dig! Aarhus's motto og, desvaerre 100% sandt......beviser i tusindvis haves

Stedet - inklusive dets to-benede affald burde slettes fra verdenskortet!

anbefalede denne kommentar