Læsetid: 9 min.

Vi er ALLE helte

En national heltekultur er vokset frem i danske dokumentarserier og realityprogrammer – men hvor heltene tidligere var ekstraordinære enere, er de i dag dig og mig og os alle sammen. Heltebegrebet er under hastig forandring. Men jo mere vi udvander begrebet, jo mindre forstår vi af verden, mener en historiker
Heltebegrebet udvandes, når det bruges i flæng om alt fra succesfulde erhvervsvirksomheder og fodboldtrænere til brand- og ambulancefolk. Det sker i tv-serier som ’Hverdagens Helte’ på kanal 5, realitystjerner i TV3’s nye program ’The Hero’ og dyrelæger i ’Dyrenes helte’ på TV 2. Fotos: Kanal 5, TV3 og TV 2

Heltebegrebet udvandes, når det bruges i flæng om alt fra succesfulde erhvervsvirksomheder og fodboldtrænere til brand- og ambulancefolk. Det sker i tv-serier som ’Hverdagens Helte’ på kanal 5, realitystjerner i TV3’s nye program ’The Hero’ og dyrelæger i ’Dyrenes helte’ på TV 2. Fotos: Kanal 5, TV3 og TV 2

14. november 2013

En flok Canada-gæs på træk har forvildet sig ind i flyets bane og sat begge jet-turbiner ud af drift. Flight 1549 hænger nu som en tonstung blikkasse over New Yorks skyline, kun holdt oppe af aerodynamikkens ulige kamp mod tyngdekraften.

Kaptajn Chesley ’Sully’ Sullenberger, en 57-årig tidligere jagerpilot med over 30 års flyveerfaring, overvejer sine muligheder: Han har ikke tid til at vende om, og der er for langt til næste lufthavn. Han kaster et flygtigt blik ud af vinduet i cockpittet og træffer en beslutning: Hudsonfloden, der gennemskærer millionbyen under ham, må holde for som flydende landingsbane. Det er et risikabelt valg, men det er hans eneste mulighed. Han meddeler sin beslutning til kontroltårnet i La Guardia og forbereder de 155 passagerer på »en hård landing«.

Øjeblikke senere maveplasker Flight 1549 på den grågrønne Hudsonflod i kaskader af skumsprøjt. Alle passagerer gelejdes ud på flyets vinger, mens Sullenberger som øversbefalende personligt inspicerer passagerkabinen for at sikre sig, at alle er kommet ud, inden han – som den sidste – forlader det synkende vrag.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Robert Kroll
Robert Kroll anbefalede denne artikel

Kommentarer

Børge Rahbech Jensen

"Nej, jeg kan ikke på stående fod komme i tanke om en, der frivilligt har sat sit liv på spil for at redde andre. Men det betyder ikke nødvendigvis, at de ikke findes."

Det er jeg enig i. Normalt har de, der frivilligt sætter livet på spil for at redde andre, næppe et kamerahold el. bare en fotograf med. Det sker formentlig spontant, uden andre end de implicerede og evt. politi og redningskorps opdager det.

Ja, heltebegrebet er forbundet med krige, men helte er også nært forbundet med underholdning. Nutidens dokumentarserier om 'hverdagens helte' er en naturlig udløber af tidligere tiders film og før da romaner, eventyr og digte.

Anders Sørensen

Jeg forstår ikke helt pointen. På den ene side mener Inge Adriansen (og med hende artiklen), at heltebegrebet er blevet udvandet. På den anden side gives der ikke et eneste eksempel på nogen (nu eller før), der fortjener denne titel.

Måske findes helte bare ikke? Eller måske findes de (trommehvirvel) over alt, så længe man erkender, at begrebet "helt" ikke nødvendigvis behøver at beskrive det entydigt gode og rene. Eller måske gør det. Og så må ordet gå i glemmebogen.

Eftersom livet generelt er blevet meget "sikkert" og fastlagt og der ikke er plads til mange udskejelser, er der heller ikke ret mange heltesituationer. De forbliver ret små i de fleste tilfælde, skønt naturkatastrofer undertiden kan give lejlighed til helteopvisninger af større målestok. Skønt selv her spiller mange faktorer ind, såsom hvor f.eks. hjælpearbejde blev forpurret i Haiti af primært amerikanske paramilitære hjælpeenheder, som i virkeligheden var der for at tage kontrol med situationen, eller bombningen af forbundsbygningen i oklahoma, hvor redningsarbejdet først blev tilladt efter at mange kasser fra kælderen var blevet transporteret bort i umærkede lastbiler.
Jo mere af den slags kontrol der udøves, jo mindre lejlighed er der til at nogen person kan trænge igennem for at gøre noget. Og vi bliver alle opfordret til at tænke på om forsikringen nu osse dækker, hvis vi foretager os noget dumdristigt.
Så må vi fabrikere nogen helte, fordi vi nok har behov for heltebegrebet.
Engang imellem er der udvisning af heltemod i det små, som da vores lokale sheriff reddede en kvinde ud af en brændende bil der lisså godt kunne være eksploderet da han var midt i det. Det er da heltemod.
Men det er osse lissom at den slaks drukner i den genrelle mangel på respekt for liv og for samfund, vi har 40000 trafikdødsfald her i usa om året, hver dag - hvis det ellers bliver sluppet igennem kan vi se og læse om slagterier i arabiske lande for oliens skyld, hvis vi ellers får det at vide, så er der fødselsdefekter og kræft, som har tiltaget med tusind procent i irak siden den første irakkrig, og guderne må vide hvor meget mere siden den anden, vi læser information om texaco's og chevron's svineri i equador, enhver der ville have gjort en indsats for at redde nogen der, ville først og fremmest være blevet stemplet terrorist. Selvfølgelig kan der da være en soldat, som redder en baby hvor de lige har bombet resten af familien til døde, det er da sødt, men det er lissom vi alle er blevet kreaturer der skal slagtes alligevel, og heltebegrebet som på realityshows er blot en anden form for underholdning mens vi venter.

Lise Lotte Rahbek

Nej, der findes ikke helte.
Hverken i fortiden eller i nutiden. Fremtiden er jeg endnu skeptisk overfor.
Helte er et fiktions-begreb.

Her i vores trygge og relativt fredelige land er der (heldigvis) sjældent anledning til at udføre heltegerninger, og der skal langt mindre til for at gøre sig fortjent til titlen ’hverdagshelt’. Af sådan en kræves der blot venlighed og et mere end gennemsnitligt mål af hjælpsomhed.

Børge Rahbech Jensen

Der kan nu være ganske mange anledninger til at udføre heltegerninger, og flere end mange måske overvejer. Det kunne være situationer, hvor mennesker, der ikke er uddannede til det, sætter sit eget liv på spil for at redde andre mennesker fra fx. drukning, brande, trafikulykker på tæt befærdede veje eller nedstyrkende genstande.

Med anvendelse af egnet kontraststof skulle opgaven ikke være altfor vanskelig: Martin Luther King - Mogens Camre - Mahatma Gandhi - Mogens Glistrup - Snowden - Søvndal - Manning - McKinney Møller...

Måske finder vi en dag ud af at helten som ener er fiktion, som Rahbek er inde på. Bag den individuelle figur findes jo andre kræfter og mennesker - foruden den historiske kontekst og eftertidens (motiverede) rationaliseringer.

Der findes heltemodige handlinger, heltemodige kvaliteter. Men ikke personer. Vi er alt, alt for komplekse og foranderlige til at kunne beskrives så dikotomt.

Idéen om hverdagshelten, det selvrealiserede og måske tilmed udødelige fantom i os alle, tjener kapitalismen. Vi er alle enere, råbes der. Så vi kan klare os selv, svares der.

Der er ved at blive mangel på "stærke værdiladede ord" som følge af den "tabloidagtige" devaluering af de værdiladede adjektiver og begreber i aviser og TV..

Hvor ofte bliver man f eks ikke snydt og skuffet , når man f eks i løssalg køber et blad p g a en ophidsende overskrift indeholdende ord som "vanvid" , "vildt" o s v - og opdager, at det hele faktisk blot var en banalitet uden interesse. (Jeg er holdt op med at købe løssalg ud fra overskrifterne - i 99 ud af 100 tilfælde bliver man jo snydt .)

Journalister og andre mediefolk kunne måske ved lejlighed overveje, om man kan pålægge sig selv en forpligtelse til at udvide det aktive ordforråd og i det hele taget udvide og variere anvendelsen af gode danske ord - vores sprog og sproganvendelse er én af de vigtigste dele af det at være dansk.

Og i takt med, at vi f eks flere og flere steder af gode og saglige grunde bruger engelsk som arbejdssprog i hverdagen , så er det endnu mere nødvendigt at pleje det danske sprog i kulturlivet og i medier.

'Nej, der findes ikke helte'
Nej men der findes heltmodige handlinger
Det var vist Bertolt Brecht der engang sagde
'Ulykkelig er det land som behøver helte'