Hvem gider diskutere kulturpolitik?

En lille mand med sort vest og et tætklippet overskæg træder ud på rådhusets parkeringsplads. Han smiler og byder velkommen til Vesthimmerland Kommune. Bag ham blafrer et banner i vinden med påskriften:

»Herinde tager vi beslutninger, der påvirker din hverdag«.

Men det er ikke alle byrådets beslutninger, der har fyldt lige meget i den lokale debat frem mod kommunalvalget i morgen.

Jan Dyregaard (V) er formand for Vesthimmerland Kommunes kulturudvalg, der råder over et budget på cirka 54,5 millioner kroner. Og ifølge ham er det sjældent, at kommunens kulturpolitik bliver taget op som et emne for debat.

»Det har ikke været det store diskussionsemne,« konstaterer han og sætter kursen mod byens musikhus.

Vesthimmerland er ellers en af de kommuner, der har forøget sit kulturbudget i den seneste valgperiode. Siden 2010 er budgettet for kultur, sport og fritid i den konservative kommune blevet begunstiget med 357 kroner mere pr. borger. Det viser Indenrigsministeriets nøgletal. I samme periode har landets kommuner samlet set sparet på for eksempel ældre- og skoleområdet. Jan Dyregaard forklarer, at der er stor enighed i byrådet om at prioritere kulturen højt i Vesthimmerland. Men borgerne i kommunen er ikke interesserede i at høre på kulturpolitiske debatter i valgkampen, siger udvalgsformanden og træder inden for i Aars’ musikhus, ’ALFA’.

Det røde murstensbyggeri er tegnet af kunstneren Per Kirkeby og modtager årligt en million kroner fra kommunen. Inden indvielsen i 2008 var der delte meninger om, hvorvidt byen nu også burde bruge penge på den slags. Men da sidste mursten var lagt, var det, som om debatten ebbede ud. Sådan er det generelt, mener Jan Dyregaard. Kommunens kulturpolitik kan godt bringe pulsen i vejret blandt borgerne for en kort bemærkning, når det drejer sig om større byggeprojekter. Men resten af tiden er debatten til at overse.

»Jeg tror egentlig, at der er en generel tilfredshed med hele det område,« lyder vurderingen fra Jan Dyregaard.

Kulturen drukner

Indtrykket af kulturpolitikkens lettere hengemte tilværelse i kommunalvalgkampen vækker genklang hos lektor og kommunalforsker Christian Elmelund-Præstekær fra Syddansk Universitet.

»Det betyder jo ikke, at der ikke er nogen, der interesserer sig for kulturpolitik. Men det er helt sikkert noget, som har en lille opmærksomhed i en valgkamp. Det er de store velfærdsområder og økonomien helt overordnet samt diskussionen om, hvem der skal være borgmester, der løber med opmærksomheden. Og der drukner kulturpolitikken lidt i det,« mener han.

Kulturbudgetterne omfatter som regel også udgifter til sportsklubber, foreninger og forskellige former for frivillighed. Det er derfor et »sjovt paradoks«, at kulturpolitikken ikke fylder mere i kommunalvalget, mener Christian Elmelund-Præstekær.

»Det spiller da en rolle, om det koster 800 eller 1.500 kroner at gå til badminton i de kommunale haller. Det er helt klart. Og det er noget, man kan tage og føle på. Derfor er det egentlig lidt sjovt, at det ikke fylder mere i valgkampen, fordi det er noget, man ellers skulle tro kunne engagere eller interessere de fleste vælgere.«

Han mener, at manglen på debat hænger sammen med, at der hersker en rimelig stor konsensus om udgifterne i de fleste kommuner. Politikerne har ganske enkelt ikke nok at strides om.

En presset kommune

150 kilometer syd for Musikhuset ALFA siler regnen ned. Under en sort paraply står Torben Elsig-Pedersen, spidskandidat for Radikale Venstre i Vejle og næstformand i kommunens kulturudvalg. Hans blik glider hen over facaden på det, der engang var børneteatret Trekanten – en grå bygning nær Vejle Station, der i dag er indrettet med kontorer.

Kommunen trak støtten til teatret i 2009, og i alt har Vejle Kommune barberet 14 procent af sit kulturbudget siden 2010, forklarer Torben Elsig-Pedersen. Også byens jazzfestival og den årlige dampskibsfestival har måttet holde for i en valgperiode med store besparelser over hele linjen. Byrådet har desuden hævet forældrebetalingen til Vejles musikskole, hvilket har resulteret i, at flere har trukket deres børn ud af skolen.

»Kommunen har i den grad været presset. Da vi overtog ved sidste valg, kunne vi se, at vi simpelthen var nødt til at effektivisere, det vil sige lave besparelser for rigtig mange penge, og det var ikke kun på kulturområdet. Det er stort set samtlige områder, som har mærket de her ret hårde besparelser,« siger Torben Elsig-Pedersen.

– Så hvor meget har kommunens prioritering af kulturen fyldt i den seneste valgkamp?

»Ikke ret meget,« mener næstformanden.

Det til trods for, at Vejle Kommune ser kulturlivet som et vigtigt led i ambitionerne om at tiltrække nye borgere. Hver dag pendler højtuddannede mænd og kvinder fra deres hjem i Aarhus til arbejdspladsen Siemens i Vejle. Det er den slags potentielle tilflyttere, Torben Elsig-Pedersen drømmer om at lokke til kommunen – blandt andet med et attraktivt kulturliv. Derfor går en del af det decimerede kulturbudget nu til at bygge nye haller og skabe mere liv i byen med koncerter og udendørs aktiviteter. Men i et valgår står kulturen langt nede på dagsordenen for både politikere og vælgere, indrømmer han. Heller ikke i Torben Elsig-Pedersens egen valgkampagne slår han sig specielt stort op på kulturen.

»Dermed ikke sagt, at kulturen ikke er vigtig. Det er den jo. Men det er sgu nok svært at lave en ophedet debat om kulturen,« siger han og tilføjer: »Hvis jeg ville skære i støtten til idrætsforeningerne, så ville jeg nok ikke blive genvalgt. Men hvis jeg ville fjerne et eller andet lidt mere snævert kulturtilbud, så kunne det godt være, at jeg kunne få mange stemmer,« smiler han.

De unge stemmer

Et stenkast fra Vejle Station er tre ældre veninder taget på tur. Vejles kulturmuseum ligger side om side med kreative kontorer, bokseklub og det nye børneteater Xeneriet i byens nedlagte spinderihaller. Museet er nyt og modtager årligt 1,16 millioner kroner fra kommunen.

De tre veninder står på række og beundrer en væg med potteskår og spydspidser. De to har aldrig været her før, mens den tredje finder det »herligt«, at de gamle spinderihaller bliver udnyttet. Ingen af dem har tænkt på, hvilken rolle kulturpolitikken spiller for kommunen.

»Jeg må sige, jeg har nok ikke tænkt på det i forhold til, hvor jeg skal sætte mit kryds. Men jeg synes alligevel, det er vigtigt for byen, at der sker nogle ting,« siger den ene og bliver suppleret af veninden, der har været her før.

»Men den er jo svær, når du spørger, hvilken betydning det har i forhold til, hvor man sætter sit kryds politisk. Hvad er det, man prioriterer i forhold til? Hvad har det af betydning? Er det så det sociale område, der skal holde for en gang mere? Man kan ikke sige ja eller nej til sådan noget,« mener hun.

På trods af besparelserne er Vejles kulturbudget per borger stadig større end i Vesthimmerland, hvor budgettet ellers er vokset. Ligesom Torben Elsig-Pedersen ser Jan Dyregaard Vesthimmerlands udgifter til kultur som en investering i kommunens erhvervspolitik og lækkerhedsfaktor over for nye borgere.

»Der er altid en kamp om at få nye borgere. Og det er da vigtigt, at vi får nye borgere i Vesthimmerland. Det er svært at vide, hvilke parametre, der gør, at folk flytter, fordi vi er jo en landkommune. Sådan er det bare. Og det er jo de store byer med store uddannelsessteder og så videre, der er mest attraktive for mange unge mennesker,« mener Jan Dyregaard.

Også her har Musikhuset ALFA spillet en vigtig rolle, fortæller han. En del af de musikinteresserede unge, der førhen ville have foretrukket at søge ind på gymnasiet i Aarhus, vælger nu at blive i Aars, hvor de både kan gå i gymnasiet og benytte sig af musikhusets faciliteter. Fra et øvelokale rundt om hjørnet stryger nogen fingrene over tangenterne på et klaver. Forsigtigt støder elguitar og trombone til. Det er det lokale gymnasiums husorkester, der øver repertoiret forud for årets julekabaret. På programmet står blandt andet »Santa Claus is Coming to Town« og »All I Want for Christmas is You«. De af musikanterne, der er stemmeberettigede, har alle planer om at stemme ved kommunalvalget.

»Ja, for fanden,« udbasunerer en smilende Anna Svensmark, der er ved at pakke sin trombone sammen.

Her i øvelokalet er man ikke ligeglad med, hvordan kulturkronerne bliver fordelt.

»Det handler om vores ungdom. Så hvis der er nogle politikere, som ikke vil os noget, så er det ikke dem, man stemmer på,« supplerer Martin Jørgensen, der har rejst sig fra klaveret. Han synes, det er vigtigt, at byrådet prioriterer fritidstilbud til de unge i Aars og resten af kommunen.

»Ellers dør byen, tror jeg.«