Læsetid: 3 min.

Men Jacobsen smiler stadig

Fyringen af Det Kgl. Teaters chef Erik Jacobsen sker uden forklaringer. Alligevel er den største gåde, hvorfor fyringen først sker nu
29. november 2013

At teaterchefen på Det Kgl. Teater i går blev fyret med én dags varsel, må siges at være en nyhed af de bizarre. Men at teatrets pressemeddelelse indeholdt et citat fra en nærmest taknemmelig Erik Jacobsen, virkede decideret grotesk.

»Det blev min opgave at få tingene til at hænge sammen i svære tider. Vi fik arbejdet os ud af krisen, og teatret kan se lyst på fremtiden. Efter seks år som teaterchef på Danmarks mest spændende arbejdsplads må jeg nu overlade roret til en anden. Jeg ønsker det bedste for teatret og de mange dygtige mennesker, der er med til at skabe det hver dag,« udtaler Erik Jacobsen.

Den venligste mand

Denne afskedshilsen er yderst symptomatisk for Erik Jacobsen. Lige fra han i 2008 fik posten som leder af nationalscenen, har hans opførsel altid været præget af venlighed. Aldrig har man set en teaterchef, der har smilet så meget. Da Erik Jacobsen ankom med sin erfaring som departementschef, virkede han da også som den ideelle diplomat mellem de påståede divaer i nationalscenens tre huse.

Men Jacobsen har aldrig slået i bordet. Og han har haft svært ved at indse spillereglerne i den offentlige debat. Da han faderligt forsvarede balletmester Nikolaj Hübbe i anklagerne om kokainmisbrug, skete det således så klumpet, at balletmesteren egentlig kom til at fremtræde endnu mere suspekt. Og da han i forbindelse med de statslige nedskæringer skulle retfærdiggøre, at teatret ikke bare barberede nye produktioner væk, men også valgte at spille de enkelte forestillinger færre gange, kom han til at præsentere et teatersyn, hvor det at tænde lysene i salene og spille for publikum egentlig bare var en udgift og til besvær.

Sidste upopulære skridt har været hans nedlæggelse af billetkontoret i dagtimerne; hans primitive erstatningsautomater er i hvert fald blevet modtaget som en pinlig joke.

Mundkurv på

Teatrets bestyrelse har tydeligvis holdt Erik Jacobsen i kort snor lige siden kokainskandalen for to år siden. Bestyrelsesformand Stine Bosse underkendte teaterchefen og overtog personaleledelsen med et snuptag, og det er tilsyneladende denne relation, der nu er resulteret i en fyring.

Den største gåde er egentlig, hvorfor manden først fyres nu. Alle på Det Kgl. Teater har tilsyneladende fået mundkurv på, så ingen fejlhandling er lækket. Men kernen i fyringen er velsagtens, at manden netop ikke gjort noget opsigtsvækkende. At han ikke har evnet at træde i karakter – og at det så pludselig er blevet for meget for bestyrelsen denne grå torsdag i november. Kulturminister Marianne Jelved (R) roste dog i går Jacobsen for hans evne til at tiltrække sponsorer. Ret skal være ret.

Handlekraft søges

Bestyrelsesformand Stine Bosse formulerer generationsskiftekravet til Erik Jacobsens efterfølger således:

»Det Kgl. Teater skal have en kunstnerisk orienteret teaterchef, der yderligere kan positionere teatret, så det med sine mange kunstarter kan være med til at præge fremtidens kulturlandskab. Den nye leder skal kunne forløse alle talenter fra opera, ballet, skuespil og musik til værksteder og teknik og være det samlende punkt for hele teatrets potentiale.«

Det er tilladt at drømme, men Danmark har ikke mange af den slags. Lige nu hviskes der mest om kunstnere med ledelseserfaring, ikke mindst fordi teatrets salgs- og planlægningsdirektør Henrik Sten Petersen er konstitueret som daglig leder med styr på det administrative. Men hvilken kunstnerisk handlekraftsleder kan man pege på?

Kasper Holten fra Covent Garden? Eller Morten Kirkskov fra Aalborg Teater. Eller Kitte Wagner fra Nørrebro Teater?

»Jeg forventer et spændende efterår og håber at se jer i teatret!« Sådan skrev teaterchefen i sit nyhedsbrev for september måned – med sin umiskendelige optimisme. I dag, to måneder senere, skal han aflevere sine nøgler. Det er en sørgelig og mærkelig historie.

Men Jacobsen smiler nok stadig …

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Fru Middelboe og alle andre spørger rundt, hvorfor kommer fyringen lige nu?
Nu er en af landets store sønner i det fremmede plukkemoden: Kasper Holten, som savner den københavnske virak.

Næppe, Ivan Gullev, London elsker Kasper; men man skal nu intet forsværge.
Man kunne håbe, at DKT meldte sig ind i den cirkulation af kunstnerisk ambitiøse ledere, der florerer på kontinentet. Der er ingen tvivl om, at der på stort set alle områder er truffet de diametralt modsatte beslutninger af, hvad godt ville være, ikke mindst i forhold til rabatordninger, tilgængelighed m.m.

Fru Bosse har gjort forvirringen total.
Det Kongelige har 3-4 kunskneriske ledere, hver med sit ansvarsområde - de bør rigtignok udskiftet hver 6-8. år (hvad de også stort set bliver).
Direktøren for det hele skal holde sammen på alt, -den slags er ikke nemme og ikke lette at lokke til. Den fyrede var en () og en den forrige bestyrelsesformand kun mobbe efter behov, det vidste alle og derfor fik Jacobsen! aldrig autoritet.