Læsetid: 6 min.

Kvindelig paladsrevolution i tegneserieland

Den danske tegneseriescene præges i højere grad en nogensinde før af kvinder. Vores tegneserieanmelder har i anledning af den aktuelle tegneserieantologi ’Jeg tegner, når jeg skriver’ set på kvindernes tilstedeværelse i tegneserierne gennem historien
Margaux Motins ’Men egentlig ville jeg så gerne have været antropolog ...’ er ifølge forlaget Cobolt en tegneserie, der nok kan læses af mænd, men ’det hjælper at være kvinde!’. Foto fra bogen
8. november 2013

Da forlaget Cobolt i september lancerede to nye tegneserier som specifikt rettet mod kvinder, blev de mødt med mere end almindelig murren i det danske tegneseriemiljø.

»Tænker, det ville være fedt, hvis I lod være med at trække ”femi-krimi-hatten” ned over tegneseriemediet også. Så vi kvinder bare kan få lov til at lave tegneserier – og ikke andenrangs kvindestuff,« skrev tegner og forfatter Maren Uthaug på sin blog i en tegneseriegenfortælling af en samtale hun havde med TV2 News Kultur i forbindelse med Cobolts mediefremstød.

»…jeg kan simpelthen ikke forstå, hvorfor at det, at man nu engang definerer sig selv som mand eller kvinde, pludselig skal gøres til en del af ligningen, når man skal vælge tegneserier, film eller litteratur,« supplerede kritikeren Louise Bang Olesen med performativitetsteoretisk tyngde i et indlæg på tegneseriesitet Nummer9.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Carsten Søndergaard
Carsten Søndergaard anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lise Lotte Rahbek

Historieløst vrøvl.
Og uden kontakt til kvinder som tegneserielæsere.
Der har været andre og meget læste tegneserietegnere/forfattere af kvindkøn før nu.
Claire Bretecher f.esk.
Lad nu være at tro, at kvinder ikke har tegnet/forfattet/drømt tegneserier, bare fordi du ikke kender de, som ikke var af din generation.
Det er for tyndt.

Carsten Søndergaard

Lise Lotte, Matthias Wivel skriver jo netop, at der har været undtagelser, der har bekræftet reglen. Ud over de i artiklen nævnte er Claire Bretécher naturligvis en af de undtagelser. Men det er faktisk sandt, at 99 % af alle tegneserier i forrige århundrede var lavet af mænd. Selv de fleste tegneserier henvendt til kvinder var lavet af mænd. Det har heldigvis ændret sig voldsomt efter årtusindskiftet, som det fremgår af artiklen (som på noget mystisk vis først anmelder en pressemeddelelse fra ét forlag og derefter anmelder en tegneserie udgivet af et andet forlag med udgangspunkt i det første forlags pressemeddelelse).

I Danmark kan man forud for de i artiklen nævnte Nikoline Werdelin og Sussi Bech fra 1980'erne ikke rigtig nævne andre end Kirsten Hoffmann, Anni Lippert, Dorte, Dea Trier Mørch og Anne-Marie Steen Petersen. Og deres få tegneserier er forlængst glemt. Med lidt god vilje kan man medtage Carla Hansen, der skrev historierne til (men ikke tegnede) Rasmus Klump. I dag er der mangefold flere kvindelige, danske tegneserieskabere, heldigvis.

Der er sket en fejl her. Og det er min fejl. Ovenstående er en kladde bestående af brudstykker og ting, der blev skåret fra den endelige anmeldelse. Jeg kom til at indsende det forkerte dokument. Jeg er virkelig ked af det og forstår godt hvis nogen af jer har undret jer over at det hele er ret usammenhængende.

Jeg er naturligvis godt klar over, at Brétécher er en meget væsentlig skikkelse i tegneseriehistorien. Og hun står ikke alene: Tarpe Mills, Jackie Ormes, Marie Severin, Ramona Fradon, Dori Seda, Aline Kominsky, Florence Cestac, Chantal Montellier, Carol Tyler, Lynda Barry og en del flere kvindelige tegneserieskabere er ikke til at komme uden om. Det samme gælder de fleste af de danskere, Carsten nævner. Men som han også skriver, er de alligevel undtagelser der indtil for relativt nyligt kun bekræfter reglen.

Martin Jeppesen

Jeg savner lidt perspektiv i forhold til hele mediet. Artiklen bruger igen og igen ordet tegneserier, uden at tage hensyn på de enorme forskelle der er på at tegne striber til en avis, 1-panels serier til en webcomic, en 150-siders graphic novel etc...

Hele webcomic-fænomenet har haft en enorm effekt i forhold til at give folk mulighed for at få deres materiale ud til folk, uden at skulle have en kontrakt med et forlag eller være underlagt en avisredaktør. Jeg tror især det er der man skal søge en forklaring på det stigende antal "synlige" serier som er forfattet af kvinder. Og mænd for den sags skyld.

Hej Martin -- jeg startede faktisk med en mere historisk model, hvor jeg også forsøgte at tage lidt stilling til forskellene mellem tegneseriens forskellige publikationsformer, men det levnede ingen plads til de dansk udgivne tegneserier og -skabere, jeg synes det først og fremmest burde handle om. Jeg er enig i, at digitale platforme har gjort meget for ligestillingen (og ikke blot den kønsmæssige) og det er tydeligt, at sådan noget som avisstriben historisk har haft et meget mere alsidigt publikum end blade og albums, osv. Det er et kompliceret emne, der fortjener en langt mere indgående behandling end en artikel som denne kan levere.

Og så vil jeg for en god ordens skyld lige gøre opmærksom på, at jeg her kun har skrevet om den vestlige tegneserietradition. Den asiatiske tegneseriekultur har udfoldet sig væsentlig anderledes og har på en række punkter været mere alsidig, ikke mindst når det gælder tegneserier skrevet og tegnet af kvinder -- der var de i Japan (og senere Korea) sådan mindst tredive år forud for Europa og Nordamerika.